onsdag den 14. maj 2014

"Moby Dick" af Herman Melville

"Moby Dick" af Herman Melville, fra forlaget Penguin Classics, udgivet i 2013 (org. udgivet i 1851). 3/5 stjerner

En kolossal kaskelothval efterfulgt af en haltende kaptajn. En gyngende båd med et farverigt mandskab udstyret med skinnende harpuner og dræberinstinkt. En utrættelig jagt og en mørk besættelse, kun afbrudt af forfatteren selv. 
"Moby Dick" er delvist den historie, vi alle kender; historien om den hævngerrige Kaptajn Ahab og hvalen der fremkalder angst hos enhver sømand. Men bogen er også mere end det; en eksperimenterende fortællerleg med talrige digressioner og lange kapitler om hvalens anatomi. 

There are certain queer times and occasions in this strange mixed affair we call life when a man takes this whole universe for avast practical joke, though the wit thereof he but dimly discerns, and more than suspects that the joke is at nobody's expense but his own.

Jeg troede, jeg vidste en del om Melvilles berygtede roman. Jeg kendte bogens første sætning, og jeg kendte den sidste. Jeg vidste noget om de karakterer jeg ville møde, og de skæbner, de ville blive tildelt. Men det skulle vise sig, jeg slet intet vidste alligevel. Måske kendte jeg bogens slutning, men jeg anede ikke, hvilke veje der førte dertil. Den søgrønne bog gemte på et regnestykke, jeg endnu ikke har fået til at gå op. Og jeg har endnu ikke regnet ud, hvad jeg egentligt synes om læsningen.
Det mærkeligste ved "Moby Dick" er afgjort bogens struktur. Stine fortalte mig for nylig, at Melville faktisk frarådede sine bekendte at læse bogen, fordi han havde "skåret den op indefra" og gjort dens struktur fuldstændig uigennemskuelig. Og uigennemskuelig er den. Det ene øjeblik følger man den (lykkeligt ignorante) Ishmaels færden, det næste øjeblik bliver man belært om hval-anatomi, for derefter at blive instrueret minutiøst i livet på et skib. Digressionerne er mange, og plottet forsvinder rent faktisk undervejs, akkurat ligesom fortællerstemmen selv. Bogens er sommetider skrevet fra Ishmaels synspunkt, andre gange med en lektionsstemme og slutteligt tager bogen form som en tredjepersonsbeskrivelse. Melville blander genrer i ét væk, og meget af bogen minder næsten om et decideret skuespil med regibemærkninger, replikker og scener fyldt med sang. Jeg har aldrig oplevet noget lignende.
Under den første del af min læseetape fniste jeg og klukkede i ét væk. Ishmaels drævende fortællerstemme og hans vidunderligt komiske møde med kannibalen Queequeg var en næste uudtømmelig morskabskilde. De mange første kapitler af "Moby Dick" har næsten Shakespeareanske undertoner med deres tvetydige formuleringer, adskillige puns og absurde scenarier. Uanset hvor jeg kiggede hen fandt jeg en underspillet humor og en blomstrende absurditet.
Men pludselig tog min læsning en anden form. Plottet gik tabt, kapitlerne blev længere og hval-beskrivelserne mere udførlige  selvom humoren til dels stadig var intakt, var min koncentration ikke. Det var næsten ulideligt at læse side efter side om kategorisering af hvaler, brugen af hvalolie og den generelle livscyklus for hvaler. Jeg følte i højere og højere grad, at jeg læste et leksikon i stedet for en roman. Jeg havde nok givet op, hvis det ikke var for formuleringer som denne:

There is, one knows not what sweet mystery about this sea, whose gently awful stirrings seem to speak of some hidden soul beneath; like those fabled undulations of the Ephesian sod over the buried Evangelist St. John. And meet it is, that over these sea-pastures, wide-rolling watery prairies and Potters’ Fields of all four continents, the waves should rise and fall, and ebb and flow unceasingly; for here, millions of mixed shades and shadows, drowned dreams, somnambulisms, reveries; all that we call lives and souls, lie dreaming, dreaming, still; tossing like slumberers in their beds; the ever-rolling waves but made so by their restlessness.” 

Melvilles prosa er åndedrætsfrarøvende smuk. Det var næsten livsbekræftende at læse hans sætninger ord for ord og måbe over den kærlighedserklæring til det engelske sprog, som ligger så tydeligt deri.
At læse "Moby Dick" kræver nok i virkeligheden en helt særlig koncentration. Sproget er tungt, sætningerne er lange og emnet er ubegribeligt svært at fastholde sin opmærksomhed på. For Melville skriver (tydeligvis) om hvaler  men hvis man kigger nærmere efter, skriver hans også om mennesker. Når han fortaber sig i en undersøgelse af hvalens hvidhed, undersøger han også samtidig hvidheden i vores samfund; hvalsnakken kan elegant overføres til menneskeverdenen. Men kun ved nærlæsning af sætninger fyldt med tilsyneladende intetsigende ord om hvaler kan det lade sig gøre.
Bogens kernehistorie og egentlige plot er en fængslende historie om forblindelse og besættelse, og set fra et psykologisk synspunkt er Kaptajn Ahab en uhyre interessant karakter. Dommedagsvarslerne forfølger Kaptajn Ahab, hans skib og hans besætning hele bogen igennem, og det er en neglebidende affære at afvente den endelige finale (selv når man, som jeg, kender slutningen i forvejen). 
"Moby Dick" er et storslået læseeksperiment, der blander genrer, temaer og skrivestile i ét væk. Melville fortæller så nuanceret om det menneskelige sind og det mørke, der kan hvile deri. Der er mange skinnende øjeblikke i Melvilles bog  jeg ville bare ønske, at de ikke blev overskygget af så megen forbistret hvalsnak. 

Tak til alle deltagere i #MelvilleDK. Jeg har nydt at læse bogen sammen med jer. Hvor langt er I nået? Hvad synes I om Melvilles bog?


22 kommentarer:

  1. Når jeg ser bogen, tænker altid på Roald Dahl's kære Mathilda, som elsker Moby Dick så højt <3

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Gud ja! Det er så sødt! :')

      Slet
  2. Smuk anmeldelse og de fineste billeder! :)

    Lige nu befinder jeg mig i en ægte Moby Dick-krise. Jeg er cirka halvvejs igennem bogen, og jeg har egentlig lyst til at tage den mellem hænderne og læse i den, men når jeg så går i gang med at læse, keder jeg mig. Det er ikke fordi, den ikke er humoristisk, og sproget er virkelig nydeligt, men jeg føler nogle gange, fortællingen hopper lidt af sporet - og så mister jeg koncentrationen.

    Det er en skam, for jeg var meget betaget af den første del af bogen.

    Jeg må vidst bare se at få taget mig sammen og få læst den sidste halvdel :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er du sød! Tusind tak.

      Det er virkelig også midt i bogen, der sker et skift. Det ene øjeblik læser man en munter fortælling om Ishmael, og det næste øjeblik læser man delvist et hval-leksikon og en mørk beretning om en besat kaptajn. Ishmael forsvinder næsten, og ligeså gør plottet. Det er noget af en forandring, pludselig synes jeg.

      Men tro mig, slutningen er spændende. Jeg håber, du når dertil :)

      Slet
  3. Jeg mangler endnu at læse bogen færdig, men overordnet har jeg det på samme måde, som du beskriver. Det er en interessant bog på mange måder og sproget er virkelig noget for sig. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at det ikke er en bog man bare lige læser og forstår med det samme. Den indeholder virkelig mange elementer, som jeg slet ikke var forberedt på, bl.a. i forhold til den skiftende form. Havde slet ikke regnet med den ville være så omfattende, da jeg startede på den. Jeg er stadig lidt ked af at plottet efterhånden bliver nedprioriteret, da det godt kan gøre det lidt tungt, men jeg synes bestemt det er en bog man bør give en chance.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er virkelig en sjov blanding af alt muligt mærkeligt; når man læser det føles det som det mest sammensatte i verden. Uigennemskueligt, interessant - og næsten fuldstændig ulideligt. Jeg håber dog, du når igennem den. Slutningen er så vild.

      Slet
  4. Altså, jeg er kun kommet halvveis, men står sådan set med samme følelse... Sproget er fantastisk - men det er altfor mye "ekstra" der ikke riktig hører historien til, og syntes det ødelegger den..
    Havde det ikke været for insta, havde jeg nok lagt bogen væk;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis, det er simpelthen så svært at koncentrere sig om. Jeg håber dog, du færdiglæser den, for slutningen er meget interessant!

      Slet
  5. Jeg har det på præcis samme måde som Louise. Jeg er ca. halvvejs igennem, og finder konstant lysten i mit indre til at tage den frem, men så keder jeg mig en smule og mister hurtigt koncentrationen. Jeg er samtidig ufatteligt spændt på hvordan den sidste halvdel vil tage form og har helt sikkert tænkt mig at færdiglæse den. Hvornår det præcist bliver, ved jeg dog ikke endnu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ah, ja. Den er ret svær at fordybe sig i, synes jeg. Det er meget tung læsning til tider. Den løber jo heller ingen vegne :)

      Slet
  6. Du skriver alt hvad jeg tænker - fantastisk anmeldelse!

    SvarSlet
  7. Hvis der var en 'like' - knap ville jeg like alle jeres kommentarer. Jeg har ikke deltaget i denne fælleslæsning, da jeg simpelthen blev så træt af bogen sidste gang jeg læste den.. Jeg havde skyhøje forventninger, men den var for mærkelig opbygget til mig. Har I nogle planer for hvad næste fælleslæsning skal være? Den vil jeg i hvertfald gerne være med til :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er virkelig en skør opbygning! Jeg har aldrig oplevet noget lignende.

      Mht. næste fælleslæsning er det endnu uvist! De andre læsere skal også lige blive færdig med "Moby Dick", men det er helt sikkert noget, vi vil overveje grundigt :D Har du nogle tanker om en bog, der vil være fin til formålet?

      Slet
  8. Jeg kan efterhånden dårligt huske bogen, så jeg glæder mig til at genlæse den på et tidspunkt - sjovt nok endnu mere efter at have læst din anmeldelse, men det skyldes nok, at hvaler altid har været en af mine yndlingsdyr, så hval-facts er et plus hos mig :-D

    Men... jeg skal lige have købt en engelsk udgave, og så tror jeg, at jeg vil læse den i starten af det nye år - som del af en genlæsnings-udfordring :-)


    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, hvor fantastisk :D Jeg håber, det vil være en god genlæsning med massevis af hval-facts så ;)

      Og ja, engelsk er måske at foretrække. Melville formulerer sig så vildt.

      Slet
  9. Det er nogle år siden, jeg har læst den, men husker den nogenlunde svarende til din anmeldelse: Jeg kedede mig bravt igennem størstedelen af romanen - dens store kvaliteter til trods.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er noget af en balancegang med plottet der forsvinder og hvalbeskrivelserne, der trækker i langdrag.

      Slet
  10. Jeg er kommet over det med beskrivelsen af hvalerne og lidt længere men jeg er noget nået et punkt hvor jeg sidder fast i læsningen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, men hvalbeskriverne dukker op med jævne mellemrum! Det er virkelig frustrerende. Jeg håber dog, du kommer videre med læsningen :)

      Slet
  11. Hej Rikke,

    Jeg sidder og kigger efter et eksemplar af Moby-Dick, idet jeg blev inspireret til at læse den, ved at følge jeres sammenskudsgilde. :-)
    Jeg tænkte, om denne er magen til din: http://www.saxo.com/dk/moby-dick_herman-melville_hardback_9780143124672

    Mvh
    Camilla

    SvarSlet
    Svar
    1. Umiddelbart, ja, det ligner den samme udgave :)

      Slet