fredag den 6. juni 2014

Boglige smykker

De gemmer sig blandt skattene i mit smykkeskrin; små magiske objekter i smykkeform, der minder mig om elskede læseeventyr og store oplevelser i fremmede verdener. En halskæde prydet med en tidsvender, dødsregaliernes tegn, en rustik broche med en gylden fugl, en guldring med sælsomme elvertegn og en skinnende aftenstjerne i en sølvkæde.
De ligger der, blandt gamle fingerringe, et nykøbt armbånd og en barnlig halskæde med min gule yndlingsbjørn; almindelige pyntegenstande og daglige påmindelser om de ting, jeg har oplevet i bøger såvel som i virkeligheden. De er en slags souvenirs fra mine litterære fantasirejser.
De er alle fundet i internettets afkroge; støvet op på eBay til en næsten uimodståelig tilbudspris, og sendt hjem til mig i små konvolutter med personlige hilsner. Det er den slags lykkefund, der minder mig om lykken ved, at alting kan opspores online. 

Halskæden med ringen fra Tolkiens fantasy-fortælling kan findes her, halskæden med aftenstjernen kan findes her, Mockingjay-brochen kan findes her, halskæden med dødsregalierne kan findes her og Hermiones tidsvender kan opspores her

25 kommentarer:

  1. Er det mig der husker helt forkert, men du er da ikke udpræget fan af Tolkiens Ringenes Herre? Derfor studser jeg lidt over, at du ejer smykkerne derfra, da jeg egentligt ser sådan noget som en 'fan ting'. Du må selvfølgelig undskylde, hvis det rent faktisk viser sig, at jeg tager fejl og du godt kan lide bøgerne - jeg mener bare, at du har sagt de var langsommelige og kedelige? :)

    P.s. Jeg havde den originalle film-merch ring da jeg var lille, der er tegnene udvendigt mere 'smooth' og falder ind i resten af designet, men den er desværre blevet væk :/

    SvarSlet
    Svar
    1. Du husker slet ikke forkert! Jeg er synderligt begejstret for Tolkiens trilogi, men jeg holder meget af 'Hobbitten', som jeg synes er en af de fineste fortællinger i verden. (Dog ikke på film, men det er en anden sag.) Derfor synes jeg det er meget fint at have ringen :) Og hvad Aftenlys-halskæden angår er det simpelthen fordi, jeg synes, den er sådan et smukt symbol; på elvermytologi, på håb og på kærlighed. Så den bærer jeg gerne :)

      Og ih, hvor irriterende! Jeg synes nemlig også, den her eBay-udgave er lidt for 'grumset' på det punkt. Jeg hader, når man mister sådanne ting :/

      Slet
  2. Hvor er det et yndigt indlæg! Der er bare et eller andet over den slags merchandise man kan have på sig hele tiden ^^

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak! Og lige præcis. Det er vidunderfint :)

      Slet
  3. Årh de er fine! Får lyst til at eje dem alle!

    SvarSlet
  4. Den bog om Ringenes Herre - hvad er det for en fætter? :-) Det ser rigtig spændende ud og sikke en fin samling af smykker, du har!

    SvarSlet
    Svar
    1. Den som smykkerne ligger på? Det er faktisk bare min danske udgave af 'Hobbitten', som har sådan et fint indbygget kort! :)

      Slet
  5. Hej Rikke. Det virker som om du drikker en del te, så jeg tænkte på om du en dag vil lave et indlæg/debat om de forskellige mærker og smage.
    Jeg drikker selv en hel del, men jeg kunne godt bruge andres råd og anbefalinger, da det kan være svært at styre rundt i teverdenen. Blot en idé. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kunne sagtens tænkes, at jeg skulle gøre det! :) Det kommer på min indlægs-liste!

      Slet
  6. Boglige smykker er virkelig noget af det fineste. Jeg er dog desværre alt for dårlig til at få smykkerne brugt, men glædes alligevel over at have nogle i min samling - og skal helt sikkert have tilføjet flere på et tidspunkt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg bruger dem også meget i perioder; men sådan har jeg det med alle mine smykker. Det kommer lidt an på mit humør. men ja, de er jo også bare fine at eje og at kigge på :)

      Slet
  7. Åh, den Arwen halskæde var jeg simpelthen så forelsket i, da jeg var yngre, og jeg sukkede ofte over den i Tolkien forum-webshoppen. Det var før, de kunne købes til en 20'er på Ebay. Jeg fristes jo næsten til at klikke den hjem og lade en teenagedrøm (og Tolkien-elskerdrøm) gå i opfyldelse:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er virkelig fantastisk hvor meget, man pludselig kan opspore på eBay til et næsten latterligt lavt beløb :)

      Slet
  8. Jeg er vild med dem alle! Sidder tit og er ved at bestille sådanne smykker :-*

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er virkelig også fristende, synes jeg!

      Slet
  9. Ih de er så fine, jeg har selv en sølv Ringenes Herre ring, som jeg er rigtig glad for, og som jeg går med af og til. Jeg har altid ønsket mig Evenstar halskæden, men har bare aldrig fået den købt :D Synes den er så utrolig smuk! Tidsvenderen har jeg også, jeg har bare ikke rigtig gået med den endnu, jeg er lidt bange for at tabe den pga. låsen den har :S

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er simpelthen så fint med den slags bog-smykker :D .. Jeg går ofte med Tidsvenderen, men min har jo også kun kostet en brøkdel af, hvad din har kostet, så det gør mig ikke så meget, hvis den går i stykker. Jeg kan jo altid bare købe en ny for 30 kr. :p

      Slet
  10. Hov, så blev man lige tre halskæder rigere :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Hæhæ, ups :D Jeg håber, du bliver glad for dem!

      Slet
  11. Ej hvor er det er fristende indlæg, og jeg har nu lyst til at eje dem alle sammen. Jeg har allerede en Time-Turner, men det er en billig plastisk en af slagsen og den her ser bare så meget finere ud.
    Jeg har dog aldrig bestilt noget fra ebay, og ved ikke lige helt hvordan erfaringen er med det? Det kan være du har nogle tips? Når det nu også kommer helt fra USA af, så er der vel også en helt masse med told og den slags man skal være opmærksom på? (Hjælp.)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den her Time-Turner er meget fin, men det er nu heller ikke fordi den er højeste kvalitet. Den bliver hurtigt "løs i leddene", men det gør nu heller ikke så meget, når den næsten ingenting har kostet :)
      eBay er ganske nemt og ganske ufarligt. Blot man vælger en sælger med tilpas høj tilfreds-procent er det intet problem. Jeg har vitterligt aldrig oplevet noget derinde. Hvad told angår så kommer der først told på, når værdien er over .. 80-90 kr. mener jeg? I hvert fald har de her billige smykker bare smuttet lige igennem :) Fierce og fattig lavede engang en rigtig god eBay-guide, som jeg havde meget glæde af. Du kan finde den her: http://fierceogfattig.dk/2012/01/ebaytips-til-begyndere-repost-fra-2009-og-2011/

      Slet
    2. Mange tak for hjælpen. Jeg havde godt hørt noget med de der 80kr ting kunne slippe gennem tolden (egentlig et mærkeligt beløb, man skulle da tro de ville sætte grænsen ved et pænere rundt tal som 100....).
      Nu skal jeg bare til at browse ting igennem og se hvad jeg finder. :)

      Slet
  12. De er heldigvis ikke så svære at anskaffe sig :D

    SvarSlet
  13. flot samling smykker her på siden :-)

    SvarSlet