"Deathless" af Catherynne M. Valente

"Deathless" af Catherynne M. Valente, fra forlaget Corsair, udgivet i 2012 (org. udgivet i 2011). 5/5 stjerner.

I russiske folkeeventyr vil man ofte støde på ham. Han vil altid være ond, og han vil altid stjæle den smukke Marya Morevna fra hendes Ivan. Ofte vil han være låst inde i en kælder, og altid vil han blive lukket ud. Koschei the Deathless ér dødsløs; hans død er gemt i et æg, som er gemt i en and, som er indeni en hare, som er indeni en jernkiste, som er begravet under et grønt egetræ.
Således lyder udgangspunktet for det eventyr, Valente skriver om. "Deathless" er en genfortælling, en omskrivning, en nyfortolkning af det russiske folkeeventyr om Koschei the Deathless. Men "Deathless" er også mere end det. For Valente sammenblander eventyr med verdenshistorie; hun skaber to historielinjer, således at Koscheis verden befinder sig side om side med 1920-1940'ernes Rusland, og kulminerer med Blokaden af Leningrad, hvor mennesker sultede ihjel og måtte spise hinanden for at spise noget overhovedet. Valente fylder sit eventyr med historiske knudepunkter og med inderlig desperation.
"Deathless" begynder med den eftertænksomme pige Marya og hendes opdagelse af magien i verden. Tre gange ser hun tre fugle forvandles til mænd, der vil giftes med hendes søstre. Hun venter derfor længselsfuldt og ængsteligt på den fjerde fugl, der vil blive til den fjerde mand, som vil føre hende bort. En sen nat opdager hun dog, at den mand der venter på hende, ikke er en mand. Tværtimod er han Koschei, Koschei the Deathless, Tsaren af Liv.

“You will always go into that tent. You will see her scar and wonder where she got it. You will always be amazed at how one woman can have so much black hair. You will always fall in love, and it will always be like having your throat cut, just that fast. You will always run away with her. You will always lose her. You will always be a fool. You will always be dead, in a city of ice, snow falling into your ear. You have already done all of this and will do it again.”

Jeg læste mange russiske eventyr, da jeg var barn. Faktisk læste jeg bare mange eventyr generelt; og først da jeg havde læst min vej igennem Brødrene Grimm, H. C. Andersen og Astrid Lindgrens samlinger, stødte jeg på de russiske folkeeventyr. De var anderledes. De var mærkeligt brutale, omhandlende hekselignende væsener og mørkhårede piger i snedækkede landsskaber. Jeg læste dem, og jeg forstod ikke halvdelen af dem, men jeg var fascineret af den stemning og den helt vidunderlige fremmedartede følelse, de udsendte. De var som intet andet, jeg havde læst og nogensinde ville læse.
I "Deathless" genfandt jeg denne higen mod en snedækket verden fyldt med døde ånder, der rækker ud mod de levendes fingerspidser for at føle et flig af varme, mærkelige fuglelignende væsener der forvandles til mænd, og dystre hemmeligheder gemt og forseglet i et æg. Valente genskabte med sin lyriske skrivestil fjerne minder om snekyssede næsetipper og isnende vintre i et land, jeg kun har besøgt gennem dets myter. Hun lod kulden vibrere ud fra sine papirssider, og hun tog mig med ind i en verden, jeg troede, jeg havde efterladt i en eventyrsbog på et skolebibliotek. 
Traditionelt set, er Koschei the Deathless den ultimate antagonist, men hos Valente udviskes linjerne mellem godt og ondt. Koschei bliver en kompleks, tortureret, mørk og voldsomt sårbar karakter, fuldstændig afhængig af den ene ting, han for evigt har gemt væk; sin død. Han er Tsaren af Liv, men han er ikke nødvendigvis god, ligesom hans bror Viy, Tsaren af Død, ikke nødvendigvis er ond. Begge brødre bekriger hinanden på den evige kampplads, som er livet selv. Der er altid krig, og krigen går altid dårligt. "Deathless" udspiller sig i gråzoner og på mellemsteder, og det er en bog hvori alle, både Liv og Død, fortjener et drys af sympati.
Forholdet mellem Marya Morevna og manden der bortfører hende, er pinefuldt smukt beskrevet. Der er kærlighed mellem dem, men deres kærlighed er en destruktiv kraft, et altopslugende og fuldstændigt ordløst magtspil, som udspiller sig gennem deres sorte øjne. Valente blotter den brutale og frygtelige skønhed, der hviler i et ægteskab eller hvilket som helst andet forhold; de indforståede kompromisser og ritualer, som to væsener sammen kæmper sig til for altid at kunne leve sammen. Og selvom det er en dyster erkendelse, selvom Marya og Koscheis kærlighed beskrives med krigssår og blod frem for sommerfuglevinger og kys, er det ikke en mindre smuk eller mindre sand kærlighed.

“Marya Morevna, all in black, here and now, was a point at which all the women she had been met – the Yaichkan and the Leningrader and the chyerti maiden; the girl who saw the birds, and the girl who never did – the woman she was and the woman she might have been and the woman she would always be, forever intersecting and colliding, a thousand birds falling from a thousand oaks, over and over.” 

"Deathless" er ikke den letteste bog at læse, for i den snor flere historier sig ind i hinanden. Støv fra folkeeventyrets magi blandes sammen med verdens nådesløse historie; overnaturlige fantasi-fostre smelter sammen med egentlige årstal. Russiske eventyrsfigurer med navne der er umulige at udtale myldrer frem fra bogens sider, og støder sammen med hændelserne fra den nyere verdenshistorie; således at husalfer er kommunister, og Viy, Tsaren af Død, danser rundt i Sankt Peterborgs gader imens sulten hærger og den endeløse krig vedbliver.
Og sideløbende med sammenfletningen af eventyr og historie, er der altid den egentlige roterende kerne, historiens bankende hjerte; det originale eventyr selv, som fungerer som en uundgåelig profeti. Alting i "Deathless" afhænger af gentagelsen, alting er forudsagt og alt hvad man ved vil ske, sker. Karaktererne fortæller mange historier inde i historien, og disse historier er alle et ekko af det originale eventyr om Koschei the Deathless, krigerprinsessen Marya Morevna og manden Ivan. 
Valente bygger en kunstfærdigt ornamenteret ramme omkring sin historie, og tilføjer hele tiden nye snørkler og krummelurer til historiens i forvejen komplicerede mønster. I løbet af bogen gemmer Valente hele verdener inde i et sort æg, hun lader karakterer udleve hele liv i deres drømme, og hun opererer på så mange niveauer, mellem verdener, mellem begivenheder og mellem historier der er for evigt sammenfiltret, for evigt sammenbundet.
"Deathless" er ikke en let bog at læse, men det er en bog, der er værd at læse, hvis man elsker eventyr, hvis man elsker russisk historie og mytologi, og hvis man elsker kærlige ord hvisket i mørket. Hvis man vil, kan man lade Valente stjæle sit hjerte, akkurat ligesom Koschei stjæler sin kone. Valentes ord kan holde en vågen om natten, og hendes bog kan hjemsøge en i flere dage, måske hele måneder og år; fortællingen om Marya Morevna kan forblive svævende i luften omkring en, i en tid hvor bøger ellers har så korte liv, og ord er så skrøbelige, så forhastede, så frarøvet deres substans og farve. "Deathless" er ikke en bog, man læser i; det er en bog, man lever i.

Jeg færdiglæste bogen klokken tre, fredag nat. Det er nu fem dage siden, og den parfumerer stadig mine drømme. Den sidder stadig i min krop. Den giver ikke slip.

“When I say forever,' Koschei whispered, 'I mean until the black death of the world. An Ivan means just the present moment, the flickering light of it, in a green field, his mouth on yours. He means the stretching of that moment. But forever isn't bright; it isn't like that. Forever is cold and hard and final.”