lørdag den 9. august 2014

"Tales of the Jazz Age" af F. Scott Fitzgerald

Dette er et planlagt indlæg. Jeg er i feriehi og er derfor lidt langsommere om at udgive og besvare kommentarer. Men jeg skal nok få det gjort efterhånden.

"Tales of the Jazz Age" af F. Scott Fitzgerald, fra forlaget Penguin Classics, udgivet i 2010 (org udgivet i 1922). 4/5 stjerner.

Dette er et af de få tilfælde, hvor ét blik er nok. Denne bog indeholder akkurat, hvad dens titel og dens glamourøse indbindning lover; fortællinger fra en brusende, blæsende, hektisk og larmende jazz-tid. Noveller om sene aftener på intime barer, om begyndende ægteskaber og gradvist forfald, om den ulykkelige mangel på penge og den mindst ligeså ulykkelige overflod af dem. Fitzgerald beretter med sin funklende prosa om 1920'ernes sorger, glæder og nagende tomhed.

The whole scene was a colourful circus of beauty and riotous pleasure.

Den første novelle i denne udgave af "Tales of the Jazz Age" er den mest surrealistiske af dem alle. Med en ukarakteristisk fantasme skriver Fitzgerald om Benjamin Button; en mand der blev født gammel og som gradvist voksede sig ung. Med en næsten ironisk elegance omvender Fitzgerald et helt livsforløb, og lader det alligevel ende med akkurat det samme mørke, akkurat den samme infantile glemsel og gradvise forfald, som et almindeligt livsforløb har. På trods af sin næsten eventyrslignende formular ender Fitzgerald således med at tydeliggøre den cirkelbevægelse, som livet altid vil have; uanset hvordan det  end begyndes, udleves og afsluttes.
"The Curious Case of Benjamin Button" er novellesamlingens mest iøjenfaldende krumspring; resten af novellerne passer bedre med hinanden og med Fitzgeralds generelle skrivestil. Som små led i en skinnende perlekæde befinder de sig side om side og bliver sammenholdt af den samme røde tråd; 1920'ernes vekselvirkning mellem overdådighed og desperation.
Fitzgerald har en enestående evne til at skrive om selv de mest trivielle og mindst flatterende menneskelige kvaliteter og forvandle dem til rå drivkraft, til hele handlingsforløb og til mørke skyggesider. Uanset hvilke hverdagslige hændelser, han skriver om, gør han det med ynde, med lethed og med elegance. En simpel beskrivelse af blæsten i New Yorks gader ender med at blive en personifikation af skyskraberne, der tårner sig op i den mørke himmel, som ensomme symboler på 1920'ernes storhed og tomhed, altimens en banal novelle om en pige, der får klippet sit hår bliver til en bidende kommentar om menneskehedens smålighed. I løbet af blot få sætninger, river Fitzgerald ægteskaber fra hinanden, og beskriver den uudholdeligt lange proces fra begyndende irritation til indædt had. Og hans prosa er så blændende smuk, at det sommetider er svært at gennemskue den bitterhed, der gennemsyrer novellerne og langsomt knækker karaktererne, ord for ord.

A breeze was crying down the streets, whisking along battered newspapers and pieces of things, and little lights were pricking out all the windows- it was so desolate that one was sorry for the tops of sky-scrapers lost up there in the dark green and gray heaven.” 

Men selvom der er megen melankoli, mange liv der hensmuldrer i skuffelse og forspildte chancer, mange væsener der vælter rundt i en endeløs tomhedsdøs uden sans eller fornemmelse for, hvad de mangler i deres liv, så er der også en lille snert af spidsfinding humor at finde i Fitzgeralds noveller. "Bernice Bobs Her Hair" er en pudsig fortælling om forholdet mellem to kusiner, og den gradvise misundelse der opstår mellem dem, når den hidtil oversete kusine begynder at overstråle hende, der er vant til at befinde sig som det glitrende midtpunkt i natklubbens mørke og i mændenes øjne. Fitzgerald skriver med en solid dosis ironi om den dobbelthed der eksisterer mellem veninderne; og om hvordan nogle mennesker kun kan være i et venskab, hvis de selv er øverst på den sociale rangstige. 
Jeg har aldrig læst Fitzgeralds noveller før, ligesom jeg ikke har læst mange af hans værker fra før "The Great Gatsby"'s stråleglans og modenhed. Derfor indeholdte "Tales of the Jazz Age" en dobbelt interesse for mig; den gav mig lov til at opleve en del af Fitzgerald tidlige forfatterskab, og den gav mig lov til at smage på hans ord i en kondenseret novelleform – uden et sekund at reducere det diamantskær af skønhed, som spejler sig i hans sætninger og formuleringer.
Fitzgerald efterlader mig altid åndeløs og en smule tummelumsk. For at læse Fitzgerald er at se, hvad sproget kan vrides, bøjes, drejes og ændres til. At læse Fitzgerald er at se, hvor klart ord kan skinne, og hvor hårdt metaforer kan ramme. At læse Fitzgerald er altid en stor og virkningsfuld oplevelse. Også i novelleform.

6 kommentarer:

  1. Nui, den bog skal jeg have fingrene i. Jeg er selv vild med Fitzgeralds forfatterskab, og jeg anede ikke, at han var manden bag historien om Benjamin Button (som jo også er blevet filmatiseret med Leonardo DiCaprio i hovedrollen. Pudsigt at det er ham der skal give filmisk liv til Fitzgeralds karakterer) . Hvor har du fundet denne fine udgave af bogen? Har du mon et link?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg blev også overrasket over, at Benjamin Button var Fitgeralds kreation. Jeg havde aldrig lavet sammenkoblingen dér! Jeg har faktisk aldrig set filmen, men troede faktisk, den var med Brad Pitt :D DiCaprio er jo bare endnu bedre!

      Bogen er købt i Politikens Boghal i København :) Men den er fra serien 'Penguin Hardback Classics', og den kan opspores på Amazon også :) http://www.amazon.co.uk/Tales-Jazz-Age-Penguin-Classics/dp/0141197471/ref=sr_1_3?s=books&ie=UTF8&qid=1407998235&sr=1-3&keywords=fitzgerald+tales+of+the+jazz+age

      Slet
  2. Hej! Beautiful photographs, as usual. I love these Penguin editions! Unfortunately, I only own “Tender Is the Night” (& I own an unaesthetic copy of Gatsby) , which, upon seeing your post, I really want to read now.
    I read somewhere that quite a few stories from “Tales of the Jazz Age” are also included in Flappers and Philosophers, which is why, so far, Tales of the Jazz Age has been the one book from this series that I was least likely to buy. Do you know whether that’s actually true?

    SvarSlet
    Svar
    1. Thank you so much! I adore these Penguin Editions as well. One day I want to collect them all!

      I have heard that as well. But as I do not own "Flappers and Philosophers", I do not know whether it's true :/

      Slet
  3. Fantastisk anmeldelse! Jeg vil så gerne læse mere Fitzgerald!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak! Fitzgerald er afgjort værd at læse meget mere af! Åh, den mand kunne skrive. Jeg vil gerne læse alle hans værker en dag.

      Slet