tirsdag den 12. august 2014

Tema-tirsdag #59: Om at læse med fløjlshandsker på

Dette er et planlagt indlæg. Jeg er i feriehi og er derfor lidt langsommere om at udgive og besvare kommentarer. Men jeg skal nok få det gjort efterhånden.

Der eksisterer få spørgsmål, der kan splitte læsere så tydeligt ad, som disse kan. Spørgsmålet om at knække ryggen på paperback eller at gøre læsningen besværlig med en smalt åbnet bog. Spørgsmålet om at lave æselører frem for at bruge bogmærker. Spørgsmålet om at understrege og overstrege, frem for at indsætte post-its med noter på. Spørgsmålet om at behandle sine bøger skødesløst frem for at læse med fløjlshandsker på. Spørgsmålet om at betragte bogen som en tekst, der skal læses eller som et objekt, der skal bevares. Og naturligvis hører jeg til i den sidstnævnte kategori. Det siger næsten sig selv.
Det er ingen hemmelighed, at jeg er meget forsigtig med den måde, jeg behandler mine bøger på. Nogle vil måske endda kalde mig for sart, og det er jeg egentligt slet ikke i stand til at argumentere imod. Tanken om et bøjet sidehjørne, en chokoladeplet eller en knækket paperbackryg i mine bøger, kan næsten gøre mig helt grædefærdig, og det er også derfor, jeg så nødigt låner mine bøger ud til andre. For jeg har brug for at vide, at mine bøger bliver behandlet nænsomt og håndteret varsomt; jeg har brug for snorlige rygge, kridhvide sider og en fejlfri forside. Akkurat som da bøgerne blev købt.
I sidste ende er det nok i virkeligheden blot en personlig definition af bogskønhed og af købsmotiv, som spiller ind. Jeg betragter mine bøger som byggesten til mit livs bibliotek, og derfor opsporer jeg gerne dekorative forsider og overdådige bogrygge, som jeg forestiller mig vil pryde og pynte i mange år fremover. Jeg køber mine bøger i en øjeblikkelig forelskelse af, hvordan de ser ud nu, og jeg forsøger desperat at bevare mit førstehåndsintryk af min nye skatte. Fordi jeg betragter bogen som et objekt i ligeså høj grad som en læseværdig tekst, behandler jeg den forsigtigt. Jeg har næsten gjort det til en videnskab at læse en paperback uden at knække dens ryg undervejs. 

Men det har ikke altid været sådan. Ingen bøger er så tydeligt ramponerede og har været udsat for en ligeså stor kærlighedsmassakre som mine danske Harry Potter bøger. Det er på sin vis også smukt; for selvom bøgerne er mærket af juicepletter og chokoladefingre, tårer og noter i marginen, så er de også mærket af kærlighed. Af minder. Det er en næsten fysisk læseglæde, der er at spore i deres ridser og folder.
Det er netop også altid dét modargument, som jeg hører. At velholdte bøger er sterile og upersonlige, mens slidte paperbacks er elskede beviser på læsning og genlæsning. På sin vis er det også sandt; for de bøger jeg har ejet længst og elsket længst bærer tydeligt præg af det. Der er en vidunderlig skønhed i slitage, men der er, for mig, en mere storslået skønhed i velholdte overflader. For selvom slidte bøger er mærket af kærlighed, er velholdte bøger beskyttet af den selvsamme kærlighed. Og begge dele, på hver sin måde og i hver sin bogreol, er en form for bogskønhed, der siger ufatteligt meget om læseren selv.

Hvordan behandler I jeres bøger? Bruger I bogmærker eller laver I æselører? Knækker I bogrygge, eller stræber I på at bevare dem? Foretrækker I bøger med synlige slidmærker, eller ønsker I at bevare bøgerne i nykøbt stand? Og kan I se skønheden i begge dele? 

42 kommentarer:

  1. Hyggelig video :)
    Ligesom dig vil jeg have mine bøger i perfekt stand. Jeg bliver ked af det når mine paperbacks bliver knækket, så jeg læser meget forsigtigt. Nogle gange ville jeg dog ønske jeg kunne være en smule mere ligeglad, og så bare nyde læsningen uden at tænke på at jeg kan beskadige bogen, men det kan jeg bare ikke få mig selv til. Det skal bare være pænt! ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak! :)

      .. Og jeg har det bare samme måde. Det er både godt og skidt! :)

      Slet
  2. Jeg passer godt på mine bøger og kunne ikke drømme om at knække ryggen på dem. Det er også en af grundene til, at jeg sjældent låner bøger ud (og aldrig paperbacks), for man ved aldrig, hvad de vil blive udsat for. Gemalen lånte en af mine yndlingsbøger for nylig, men først efter at have lovet højt og helligt, at han ville behandle den pænt - han er nemlig lidt mere casual med rygknækning ;-)
    Jeg putter tilmed bøger ned i en lille plastikpose, når jeg skal har bøger med i tasken, så de ikke bliver ridsede... :-)

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis! Det er så farligt med paperbacks, og tanken giver mig virkelig stress. Sommetider skulle man tro, at en knækket bogryg var en naturkatastrofe :p

      Det med plasticposen er smart - så langt tænker jeg dog sjældent :D

      Slet
  3. Jeg knækker rygge, laver æselører og spilder ting - såeh... Totalt modsat dig! Jeg elsker at se at bøgerne har vært lest - og det er også noget at det jeg bedste kan lide med brugte bøger og biblioteket - man kan se hvor det er blevet taget en pause, se hvor man liige har været lidet uforsigtig med kaffen - og jeg ELSKER det!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har det på præcis samme måde! (:

      Slet
    2. Det er virkelig også fint med personligt præg! Jeg er bare aldrig sluppet af med den følelse af, at jeg ødelægger bogen :p Det er nok super irrationelt, når det kommer til stykket.

      Slet
  4. Uha, jeg er jo så helt modat dig :P Altså jeg behandler generelt mine bøger godt, de betyder alle sammen noget for mig og har en plads i mit hjerte. Det lyder lidt pladderromantisk, men det er lidt sådan jeg har det. Men jeg synes jo så, at knækkede bogrygge er virkelig smukt. At amn kan se, at bøgerne har været læst og elsket. Ikke fordi de er mindre elsket fordi de ikke er læst eller ikke har knækket ryggen, men kan man se det på dem, så gør det mig ikke spor.
    Jeg knækker så også ryggen, fordi jeg ikke kan holde til at kæmpe med at holde bogen åben uden at knække ryggen. Jeg får bare så forbandet ondt i håndleddene, men eftersom jeg elsker at læse, så må bøgerne altså få et knæk eller to undervejs hvis det er nødvendigt ..
    Jeg slæber også bøgerne med i tasken, men jeg er forsigtig med ikke at spilde vand på dem og sådan, eller sætte "fedtpletter" på siderne .. Men sker det alligevel, så er det ikke noget jeg går helt agurk over.
    Så jeg kan sagtens forstå hvad du siger, jeg holder da ikke mindre af mine bøger fordi de ser ud som nye - eller mere af dem fordi de ikke gør. Jeg elsker dem alle sammen <3 Så jeg har ikke noget imod de ser nye ud, også efter læsning, men jeg har heller ikke spor imod at de ser læste eller brugte ud ..

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan også være virkelig smukt med en knækket bogryg. Desværre giver tanken mig bare så meget stress også. Jeg kan simpelthen ikke rigtig få mig selv til det, når det kommer til stykket :) ..
      .. Og det kan godt sommetider være næsten umuligt at læse en bog uden at knække dens ryg. Det er noget af en tålmodighedsøvelse til tider!

      Og selvfølgelig er teksten, når alt kommer til alt, det vigtigste. <3 Og det er den man elsker.

      Slet
  5. Jeg passer selv super godt på mine bøger!
    Til jul vandt jeg den sødeste lille bogmærke-ugle, som var en lille sølv klemme, der skulle ned over siden på bogen, men den klemte siderne så frygteligt og jeg blev led og ked, da jeg fandt ud af, at mærkerne ikke rigtigt forsvandt igen. Så jeg vendte tilbage til kartonbogmærket, så mine fine bøger ikke bliver fyldt med grimme hakker!
    En anden episode, der fortæller lidt om, hvor godt jeg passer på min bøger handler faktisk om mine egne Harry Potter bøger :-D
    Jeg havde passet godt på dem alle og prøvet at undgå og bøje ryggen på de fire sidste, der (som dine) er i paperback. Da min daværende kæreste (vi var 16 år) ville låne femmeren, fik han aller nådigst lov og da jeg næste gang besøgte ham, fandt jeg bogen under hans computer, hvor den var brugt som gulvstøtte til hans hardisk!!!! Jeg rev min bog til mig og strøg den over forsiden, hvor den var blevet hakket og bøjet, og så tog jeg min cykel og kørte hjem igen, uden et ord til min dumme kæreste :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh nej, det har en af mine veninder også berettet om, at hun har oplevet! Æv altså!

      Og sikke en dum kæreste, hva :D Åh en sød historie! :'D ...

      Slet
  6. Haha sikke en fin video! :D
    Jeg har det på samme måde som dig. Mine bøger skal være i fin stand!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak! :D Og ja, det er også sådan jeg foretrækker det :)

      Slet
  7. Det svinger meget for mig. Nogle bøger, som er flotte og specielle og som måske har været dyre skal der passes på. Det er okay med mig, at den Harry Potter paperback jeg købte inden jeg overhovedet vidste om jeg ville kunne lide den er slidt. Men mine 1st edition hardcover af selv samme serie er jeg lidt mere ømskinnet over (selvom 1st edition var på jeg ved ikke hvor mange eksemplarer). Mine billige paperbacks får nogle gange æselører, men ved de fleste bruger jeg bogmærker. Mine kogebøger til gengæld må gerne være slidte og bliver også tit en smule plettede, hvis de er rigtigt gode :o) Jeg skriver også i mine kogebøger, hvis der er nogle ændringer til opskrifterne, men mine romaner kunne jeg ikke finde på at skrive i!

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er helt sikkert forskel på bøger, da nogle udgivelser jo ganske enkelt, pr. definition, er mere værdifulde end andre. Personlig værdi spiller helt sikkert også ind!

      Det er sjovt, du nævner det med kogebøger, for nøj hvor er mine fedtede og fyldt med pletter og mærker. Lige netop dém har jeg absolut ingen skrupler med. Mærkeligt nok :)

      Slet
  8. Jeg mishandler mine bøger på det groveste. Jeg laver æselører, tegner, bruger de tomme sider til noter (der intet har med bogen at gøre), vrider dem rundt nå jeg læser, stopper den ned i tasken selvom der ikke rigtig er plads ... og så spiser jeg imens jeg læser ... På en måde føler jeg, at de er mere mine, når man kan se, at jeg har læst i dem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan virkelig godt forstå logikken, men jeg ville nok aldrig gøre det alligevel :'p..

      Slet
  9. Ville få stress af at skulle passe på mine bøger hele tiden - så er nok en af dem du ikke vil låne bøger til. :-) Jeg bruger dem dog hverken som bordskåner eller dørstopper, men en paperback skal læses så det kan ses. Og har egentlig mest paperbacks, da jeg synes de er rare at sidde med, ift. hardbacks. Det at de kan knækkes i ryggen, gør dem mere behagelige at have i hånden.

    Jeg låner dog heller ikke så mange bøger ud selv, men det er nu mere af frygt for ikke at få dem igen, da folk ofte glemmer! :-(

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg får stress af det modsatte! Bare tanken om at knække en ryg bevidst kan næsten give mig myrekryb :p Men det er virkelig en smagssag, når det kommer til stykket!

      Og åh, ja. Glemte bøger er det værste. Og det sker for ofte :/

      Slet
  10. For en nydelig film! Her har jeg visst mye å lære ser jeg. Men på den andre siden heter det vel at "den man elsker, tukter man" ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak! Og det kan du have helt ret i ;)

      Slet
  11. Jeg har det som dig: Jeg passer MEGET på mine bøger, og blev dybt ulykkelig da jeg engang tabte min Harry Potter bog i en spand med vand! Jeg kan sagtens forstå, at man kan finde charme i de "personlige" bøger, men nej, bøger skal ikke mishandles!

    Jeg har selv skrevet et lille indlæg om kærligheden til bøger på min blog, som du sikkert kan nikke genkendende til: http://lilleløg.dk/?s=om+at+elske

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, nej - i en spand vand?!?! Den må da næsten være blevet totalskadet :o ..

      .. Og det indlæg vil jeg bestemt kigge forbi :')

      Slet
  12. Jeg er tosset med slitage på mine bøger. Det er simpelthen fantastisk at genlæse Hunger Games, fordi de er så knækkede i ryggene at de kan ligge opslåede på bordet, så jeg ikke behøver at tænke over at holde dem åbne, når jeg spiser. Hardbacks udgør et fremragende lille bord til min kaffe, når jeg sidder i min bløde sofa og æselører er mega smarte til at markere gode sider, hvis jeg ikke lige skulle have post-its i nærheden til det formål (de er nemmere at finde igen)

    Man skal dog være varsom med standen af den bog man er ved at knække i ryggen. Hvis den er gammel så knækker limen og det er rigtig nedren.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan næsten blive lidt misundelig over folk, der er så 'hjemlige'(?) med deres bøger, men på den anden side giver tanken mig stress. Jeg tror simpelthen ikke, jeg ville kunne nænne det :'p ..

      .. Og ja. Dét ville være ret nederen.

      Slet
  13. Jeg passer rigtig godt på mine bøger, kunne ikke drømme om at knække ryggen på dem. Bruger også altid bogmærke, som jeg dog er mere lemfældig med, på trods af at jeg har ca 50 hjemmebroderede bogmærker, ender det oftest med at jeg bruger et tilfældigt stykke papir.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh nej, jeg kan heller ikke udstå tanken om at knække ryggen på en bog. Bare lyden... Yaiks! Og bogmærker er så hyggelige, uanset hvilken form de antager :)

      Slet
  14. Genial video du har lavet! :)

    Jeg har det fuldstændig ligesom dig, hvis der er tale om en helt ny og smuk bog. Så læser jeg den med yderste forsigtighed og bruger altid bogmærke. Er det til gengæld en billig paperback, som ikke er særlig smuk i sig selv, så mishandler jeg den bogstavelig talt, så den får et slidt og råt look - det er jeg nemlig også helt vild med!

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, tusind tak! Jeg hyggede mig også med det :D

      Ah, ja. Et slidt look kan virkelig også være fint synes jeg. Jeg kan nok bare ikke helt få mig selv til det - altså, hvis ryggen allerede er knækket, kan jeg jo sagtens læse den uden forsigtighed, men jeg tror altid, jeg ville bruge bogmærke og undgå æselører alligevel :p

      Slet
  15. Jeg passer på dem! Bogmærker!
    Der er SÅ mange på mit studie der overstreger og noterer i deres bøger. Det kunne jeg _ALDRIG_ finde på :O Får næsten helt ondt i øjenene når jeg ser dem gøre det ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Bogmærker er altid vejen frem! ;)

      Slet
  16. Altså, jeg bliver irriteret hvis jeg decideret kommer til at ødelægge mine bøger (ved f.eks. en shampooeksplosion i en taske), men hvis ryggen knækker lidt, når jeg læser, dør jeg ikke (tværtimod ville jeg nok nærmere dø over at skulle holde bogen anstreng og kun lige kunne glane ind til siderne). Passer på mine bøger - går ikke rundt og kaster med dem eller tygger i dem eller på anden måde bevidst skader dem. Men jeg læser dem, bruger dem, fragter dem frem og tilbage, spiser i nærheden af dem oooog så videre. Og det kan jeg godt leve med :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er bestemt også stor forskel på bevidst at knække ryggen og så spilde et helt glas vand på en bog. Puha. Det værste er det, man slet ikke havde tænkt sig at gøre, nøj det ville irritere mig :p

      Slet
  17. Åh, jeg er lidt sent ude, håber du har haft en skøn ferie, søde Rikke!

    Men jeg er SÅ enig med dig, og synes næsten ikke at din fine video var fjollet - det er da bare send fornuft ;-)
    Jeg er også helt hys med mine bøger, og selv brugte bøger behandler jeg nænsomt. Jeg forstår logisk også godt konceptet med at en tydeligt læst bog indikerer hvor meget den er elsket, men jeg kan bare ikke få mig selv til det!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har jeg helt bestemt! :')

      Og jeg er glad for, jeg ikke er den eneste, der er lidt hys, når det kommer til bøger ;) Folk ryster så ofte på hovedet af mig, når jeg går helt i selvsving over en chokoladeplet :p Og jeg er helt enig med dig, tydeligt læste bøger kan være virkelig smukke, men jeg kan simpelthen ikke nænne det.

      Slet
  18. Åh, hvor jeg morede mig over din video. Boghumor med et strejf af alvor -- så bliver det ikke meget bedre! :D <3

    Jeg er enig i det meste, men f.eks. nyder jeg at skrive i bøger indkøbt til studiet, og der er nogle bøger som f.eks. mine "A Song of Ice and Fire"-paperbacks, som jeg egentlig ikke har noget imod knækker i ryggen, men så er der selvfølgelig andre, hvor jeg forsigtigt undgår, at det sker.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak du fine :D Den var også sjov at lave :D

      .. Ah, ja. Nogle bøger, især de tykke (som ASoIF også er), er næsten umulige at læse uden at knække deres ryg. Og det er der egentligt ikke så meget at gøre ved, men kan det undgås, forsøger jeg virkelig :) .. Og nogle studiebøger skal naturligvis også skrives og streges i; min Oxford udgave af 'Persuasion', som jeg brugte til min BA er fyldt med noter!

      Slet
  19. Åh fint indlæg Rikke <3
    Jeg plejer at passe på ikke at knække ryggen (for meget i hvert fald), jeg kan bedst lide, når mine bøger forbliver "nye". På den anden side er det dog mest, når det er en pæn udgave, at jeg har det sådan, jeg behandler f.eks. mine billege Wordsworth Classics lidt mere skødesløst, og de er oftere knækket i ryggen end de lidt flottere og dyrere bøger. Det værste for mig er, hvis smudsbindet på en bog går i stykker, ih hvor kan det bare irritere mig noget så frygteligt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak du søde, <3.

      Du kan godt have lidt ret i, at nogle bøger er man langt mere øm overfor end andre. Som udgangspunkt forsøger jeg at bevare alle mine bøger helt perfekte, men jeg ville afgjort blive mere ked af at spilde på min signerede Gaiman-bog end på min Penguin Classics udgave af John Donnes digte, f.eks. Bøger betyder jo også lidt forskelligt for en på den måde! :)

      Og det med smudsbindet er virkelig også bare så frustrerende!!!! Smudsbind er generelt bare noget besværligt pjat.

      Slet
  20. Jeg fjerner smudsbindet før jeg læser en bog. Har altid rene hænder. Gør alt hvad der står i min magt for ikke at knække ryggen på bogen, selv om det er svært. Behandler en bog som om det er et stykke antik. Laver ALDRIG æselører, men benytter bogmærke. Spiser aldrig mens jeg læser, af frygt for at spilde (der er ikke noget værre end at læse en bog efter en anden, hvor der ligger en klat indtørret leverpostej og stirrer på en). Jeg har ikke noget i mod at en bog er slidt, for det betyder jo bare at den er læst mange gange, men jeg bryder mig ikke om en bog er "mishandlet"
    PS. elsker duften af bøger :)

    SvarSlet
  21. Jeg er nok et sted i midten. Jeg elsker og passer på mine bøger, og knækker aldrig ryggen på dem - men jeg er heller ikke så hysterisk at jeg nærmest ikke må åbne bogen i frygt for at ødelægge ryggen. Men selvfølgelig ALDRIG æselører ... hvilket minder mig om - hvor får du fat på dine bogmærker? Jeg har stadig ikke nogen decideret bogmærker, jeg bruger altid en almindelig lap papir, men det ser jo lidt finere ud med et flot bogmærke i :-)

    SvarSlet