torsdag den 21. august 2014

"This is a Love Story" af Jessica Thompson

"This is a Love Story" af Jessica Thompson, fra forlaget Coronet, udgivet i 2012. 3/5 stjerner.

"This is a Love Story" starter i et tog, hvor Sienna er ved at boble over af indestængt latter. Et komisk billede i en avis af et egern på vandski kildrer hendes smilehuller, og hun kigger sig desperat omkring for at finde en medsammensvoren; en at grine sammen med. Ved et tilfælde får hun øjenkontakt med Nick, som næsten græder tavse lattertårer over selvsamme avisartikel. Deres øjenkontakt varer et lille sekund, og det forandrer alting for dem begge to.
Sienna og Nick opdager senere, at de deler arbejdsplads, og enhver romantisk drøm tilintetgøres således, før den overhovedet får liv. Fordi ingen af dem har lyst til at indlede et romantisk forhold på deres arbejdsplads, bliver de i stedet venner med en længsel i deres hjerter efter mere; og en lang og kompliceret periode af gensidig tavshed begynder.

I am a desperate romantic. I love the idea of random collisions of the heart.

"This is a Love Story". Titlen på den sarte turkise bog med to turtelduer på forsiden kunne ikke være mere åbenlys. Fra første øjekast er bogens præmis skåret ud i pap, og dens sukkerdosis er tydelig. Som læser ved man, hvad man går ind til, i samme øjeblik man samler bogen op  – og dog formåede jeg alligevel både at blive lykkeligt overrasket og grusomt irriteret over det spinkle handlingsforløb. For "This is a Love Story" er en kærlighedshistorie; men det er ligeså meget en historie om at undgå kærligheden, som det er en historie om at imødegå den.
Sienna og Nick bliver, fra deres første usandsynligt komiske møde, forelskede. Over et blik, et fnis, en indforstået joke, falder de for hinanden i en synkron harmoni; de formår bare ikke at indse det. Benægtelse, usikkerhed, delte arbejdsforhold, andre kærester, ringende telefoner og umulige misforståelser skiller dem fra hinanden, og for to mennesker der kender hinanden så godt, er de ufatteligt ignorante overfor hinandens følelser. Alle bogens 400 sider er en 5 års lang saga om alle de fejlfortolkninger, som en forelskelse kan blive udsat for. Og igennem alle bogens 400 sider var jeg indebrændt og bitter; frustreret og irriteret, og himlede uafbrudt med mine øjne. Jeg brokkede mig højlydt til Nico, og spurgte ham i et særligt anfald af utålmodighed, om "hvorfor i alverden de ikke bare kan finde sammen?". Jeg overvejede alvorligt at kaste bogen ud af vinduet, ind i væggen eller at kravle ind i den og ruske de to karakterer alt hvad jeg kunne. Men i stedet bed jeg tænderne sammen og læste bogen færdig. I løbet af ganske få timer.
Denne bedårende turkisblå bog, er en bog med mange problemer, mange kritikpunkter og den fyldte mig snarere med vrede end med varme følelser af kærlighed. Jeg er ikke sikker på, at jeg overhovedet kan lide den; og dog spekulerer jeg på, hvordan et dødsdømt kærlighedsforhold ville kunne irritere mig så meget, hvis jeg ikke var følelsesmæssigt investeret i det. For trods alle bogens krumspring og usandsynlige forhindringer, ville jeg inderligt gerne have, at Sienne og Nick skulle finde sammen. Jeg heppede på dem, og hver gang en potentiel kærlighedsscene faldt til jorden, fnyste jeg. Jeg læste bogen færdig i løbet af en eftermiddag, fordi jeg havde brug for det beseglende kys. Og på trods af al min vrede havde jeg lyst til at bladre videre, at læse mere, at nærme mig den forløsning som Jessica Thompson så stædigt nægtede både mig og sine karakterer. Jeg blev lokket ind i historien, uden at jeg overhovedet ænsede det.

I could train myself out of all this. Like a smoker, I could cut down. Like a drinker, I could kick the bottle. Like someone in love, I could learn to redesign the route to my heart so someone else stood a chance in hell of navigating it. I could do this.

Sienna og Nicks kærlighedshistorie, eller mangel på samme, er usandsynlig. Mest af alt på grund af karaktererne selv; hvor deres tavse generthed og usikkerhed måske havde virket troværdig hos et par 17-årige teenagere, virker den håbløst malplaceret hos en mand og en kvinde på henholdsvis 32 og 24 år. Ingen af dem tør at tale direkte til hinanden om deres følelser af frygt for afvisning og ydmygelse, og som resultat lister de rundt på tåspidser hele bogen igennem. I samme sekund som en af dem vover at vise følelser overfor den anden, fejes det hen, bagatelliseres og misforståes i så høj grad af modparten, at de altid ender, akkurat hvor de startede; som frustrerede og ulykkeligt forelskede bedste venner. Da jeg læste bogen, var det som om, jeg foretog en tidsrejse tilbage til min egen første forelskelse og illusionen blev afbrudt med en brat opvågnen, hver gang Sienna eller Nicks alder blev nævnt i forbifarten.
Thompsons skrivestil er finurlig og krøllet, fyldt med sommerfuglefine beskrivelser af længsel, indebrændte ord og evigt stigende og dalende forventninger. Bogen fortælles skiftevis fra Sienna og Nicks perspektiv; ikke fordi de er skrevet i vidt forskellige tonefald, men snarere fordi der ofte er behov for at læse en episode fra begge sider, forstå misforståelserne og for at reflektere over den dobbeltbetydning som ethvert ord, enhver handling og ethvert øjeblik kan fyldes med. Det er dét, som er udgangspunkt for hele bogen.
I skrivende stund er det en uge siden, at jeg færdiglæste bogen. Og jeg er endnu i tvivl og endnu i dyb konflikt, når jeg tænker tilbage på de overraskelser, der ventede mig mellem kærlighedshistoriens sider. Den mest dominerende følelse i mit tilbageblik er frustration. Men samtidig ved jeg også, at bogen udløste en hed læsefeber, en bladren og venden side efter side, der fik en hel sommereftermiddag til at forsvinde ved et trylleslag. Og det er en følelse, jeg ikke kan ignorere. I stedet vil jeg tage en dyb indånding, og bede jer om at gøre det samme, hvis I drømmer om at læse den henrivende bog i de turkise farver. Det er uden tvivl en bog, som kræver alverdens tålmodighed af sin læser; til gengæld belønnes tålmodigheden med  en komplet indlevelse.

6 kommentarer:

  1. Det lyder lidt som så mange tv-seriers kærlighedsromancer. De der rigtig tåkrummende nogen af slagsen D:

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis! Den føltes virkelig som sådan en typisk fortælling :D

      Slet
  2. Tak for anmeldelsen. Jeg er lidt i tvivl om jeg vil læse bogen, selvom jeg elsker kærlighedshistorier, men hvor er det dog en yndig bog at se på! ♥

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var skam så lidt! Og ja - den er simpelthen så bedårende! Uanset hvad er den yndig at have stående på bogreolen :)

      Slet
  3. Jeg havde det lidt på samme måde som dig, da jeg læste den. Man får lyst til at ruske i Sienna og Nick og fortælle dem, at de ikke er teenagere, og at de skal tage sig sammen. Men samtidig er det også en lidt sød fortælling.

    Jeg er dog glad for, at bogen nu står og på pynter på bogreolen. Den er nemlig så yndig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis! Det er lidt frustrerende i længden, at de opfører sig så håbløst. Man sidder lidt og spekulerer på, om det er overhovedet muligt at tingene kan blive misforstået så meget hele tiden. Men samtidig bliver man også revet med, og det er en lidt sjov dobbeltfølelse.

      Jeg knuselsker også det fine bogdesign. Den er så bedårende :)

      Slet