tirsdag den 19. august 2014

Tema-tirsdag #60: Hvad er en god bog egentligt? (Fortsat diskussion om litterær kvalitet)

For lidt over en måned siden skrev jeg et indlæg med dirrende fingre og hurtige ord. Jeg skrev om den indiskutable ret til at læse, hvad man ville, og samtidig skrev jeg et par linjer om, at litterær kvalitet i min opfattelse var ikke-eksisterende. Og det er linjer, jeg gerne vil uddybe nærmere. Særligt efter Camillas velformulerede indlæg om samme sag. For det er et interessant emne, en interessant diskussion og en næsten uigennemskuelig gråzone.

Det virker fjollet at benægte eksistensen af begrebet 'litterær kvalitet'. Især når man er litteraturstuderende, bogblogger og en flittig stjerneuddeler på Goodreads. For i så fald – hvad er pointen? Hvad er pointen i at bruge timevis på at studere Shakespeare, hvis man ligeså godt kan læse Sophie Kinsella? Hvad er pointen i at opstille et stjernesystem, opremse yndlingsbøger og nedskrive anmeldelser, hvis det ikke har nogen vægt og nogen mening, og hvis alle bøger kun eksisterer i et hierarkiløst limbo? Et eller andet sted er man nok nødt til at tro på, at litterær kvalitet kan begrebsliggøres. Men jeg mener ikke, at det er endegyldigt af den grund. I mine øjne er litterær kvalitet noget dybt personligt og fuldstændig subjektivt.
Naturligvis vil jeg til min død argumentere for, at Shakespeare vejer tungere end Sophie Kinsella. Shakespeares tvetydige sproglege, overlegne rytmesans og sønderrivende originale plots kan få hvilken som helst anden forfatter til at blegne. Men det betinger naturligvis også, at det er disse ting, man lægger vægt på. Jeg kan levende forestille mig, at andre læsere leder efter andre faktorer. Og hvis man vægter lettilgængelig underholdning højere end kunstfærdige ordkrøller, i hvilken ende af skalaen befinder Shakespeare sig så?
Hvis man skal beskæftige sig med litterær kvalitet, er den første udfordring dermed at finde ud af, hvad ordet kvalitet overhovedet indebærer og hvilke kvaliteter, man leder efter. For hvem siger, at sproglig overdådighed er bedre end ligefrem simpelhed? Som  den litterære teoretiker Terry Eagleton formulerer det: ”Value is a transitive term: it means whatever is valued by certain people in specific situations, according to particular criteria and in the light of given purpose.

Der findes mange måder at bedømme og kategorisere bøger på. Som litteraturstuderende er jeg i stand til at udpege komplicerede symboler og opspore ikke-fungerende associationskæder. Jeg er blevet undervist i store, næsten indiskutabelt værdifulde, værker, og jeg har set undervisere rynke på næsen ved den blotte benævnelse af J. K. Rowling. Jeg besidder mange analytiske kompetencer, og jeg er efterhånden blevet bevidst om, hvordan man bør læse en tekst. Men det gør det ikke mere simpelt.
For selvom jeg kan analysere mig frem til alverdens intertekstualitet, metafiktion og kontekstuelle kommentarer i Cervantes fortælling om Don Quixote, synes jeg, at det er en rædsom bog, og selvom jeg har læst den intellektuelle Harold Blooms systematiske kritik af Harry Potter-serien, betragter jeg troldmandshistorien som den mest funklende moderne klassiker.
Min litteraturfaglighed har gjort mig i stand til at erklære "Fifty Shades of Grey" en mangelfuld roman, men de selvsamme begreber efterlader et gabende hul, der ikke kan forenes med de tårnhøje salgstal. Mange mennesker har fundet en eller anden form for kvalitet i E. L. James' trilogi, som ikke kan forklares med objektive begreber eller dybdegående analyse. På papiret er "Fifty Shades of Grey" ikke en god bog; men i praksis er den et verdensomspændende fænomen. Og kan man i så fald påstå, at det er en kvalitetløs bog? Naturligvis er der langt fra lighedstegn mellem kvalitet og succes, men er evnen til at skabe succes ikke en form for kvalitet i sig selv? Og er det ikke pudsigt, hvor store huller der kan opstå derimellem? For selv hvis bogens eneste kvalitet er letlæselighed eller underholdning, hvordan kan man så påstå, at den slags ikke skal medtages i en kvalitetsbedømmelse? 

Problemet er, at en bog kan bedømmes på mange måder, fra mange vinkler og med mange formål i øjemed. Man kan foretage dybdegående analyser, opdage originalitet og bedømme struktur, man kan teste metaforer, finde rytmer, spejlinger og sammenhæng. Men bedømmelsen er også en aktiv handling, der sker, når en læser mødes med en bog. En uforudsigelig reaktion mellem et sind og en samling ord. 
Ord som "rørende", "smuk", "velskrevet", "romantisk", "medrivende" og "spændende" er fuldstændigt subjektive prædikater, der sommetider fastsættes på en bog. Ordene er ofte ikke resultatet af noget videnskabeligt eller rationelt; i stedet er de skabt af udefinerbare følelser i læseren selv. Den personlige læseoplevelse er subjektiv, men det gør den ikke mindre værdifuld, mindre brugbar eller mindre sand. For er det ikke i mødet mellem en læser og en tekst, at den sande litterære kvalitet bør opstå, når det kommer til stykket? 
Diskussionen er lang, indviklet, kludret og svær. For før man kan uddele titlen 'god bog', bliver man nødt til at definere, hvad der konstituerer ordet god. Og kan man gøre det på et alment niveau?
Selvfølgelig tror jeg på, at der findes gode bøger. Selvfølgelig tror jeg på, at litterær kvalitet eksisterer. Selvfølgelig er de fleste af jer nok enige med mig i, at Shakespeare vejer tungere end Sophie Kinsella. Men min pointe er, at ingen af disse antagelser er endegyldige beviser. Litterær kvalitet er, i mine øjne, ligeså subjektivt som læseoplevelsen selv, og der hviler en eller anden form for selvmodsigelse i begrebet om litterær kvalitet, fordi alle litterære kvaliteter ikke tillægges den samme værdi. I sidste er det ikke så meget et regnestykke, som det er en personlig fortolkning. Og det er naturligvis også deri, hele magien ligger.

Hvad synes I? Tror I på, at en bogs kvalitet er noget, der kan analyseres frem, fastsættes og defineres, eller tror I på en mere subjektiv kvalitetsbedømmelse? Hvad er en god bog for jer, og hvordan bedømmer I det?

25 kommentarer:

  1. Hvor er det bare et vidunderligt indlæg, Rikke! Jeg kunne umuligt være mere enig med dig i dine pointer, for en god bog er virkelig en subjektiv størrelse, og det er ikke altid at der er overenstemmelse mellem kvalitet og succes.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak du søde pige! Det er netop så subjektivt, som det overhovedet kan være.

      Slet
  2. Super dejligt indlæg Rikke! Det er nogle rigtig gode pointer, for hvordan er det lige, man skal vurdere en bog; på hvilken baggrund, og hvad skal vægtes højest. Det vil altid blive en subjektiv iagttagelse, når man anmelder eller bedømmer en bog.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak søde Mette! Og lige præcis - man kan godt bedømme bøger ud fra et kriterie/fokuspunkt, men hvordan vælger man så det fokuspunkt? Det er virkelig sådan en kludder-størrelse, og egentligt meget interessant at tænke lidt over.

      Slet
  3. Sikke et herligt og tankefyldt indlæg. Jeg må give mig i at være meget enig med dig, så flot som du formulerer det hele!

    SvarSlet
  4. Du skriver så godt og velovervejet. For mig er en god bog en bog som rører mig og som jeg stadig tænker på, selvom den er færdiglæst :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak! Det er helt sikkert også vigtigt for mig, at bogen rører mig og bliver hængende i luften efter den er lukket.

      Slet
  5. Som altid et smukt indlæg Rikke.. En god bog ER en subjektiv størrelse! En god bog er noget forskelligt for alle, selvfølgelig.. men jeg tror de fleste kan blive enige om, at en god bog, er én der vækker noget inde i os. Om det blot er nysgerrighed, kærlighed, tristhed, glæde eller vrede!

    Som oftest finder jeg mig selv have det MEGET svært med forfattere der spytter den ene bog ud efter den anden - som på et samlebånd.. og jeg går bevidst udenom disse (især krimier!) - hvis jeg skal være helt ærlig, så får de ikke en chance hos mig, måske jeg på forhånd stempler dem som "ikke noget for mig" eller "af dårlig kvalitet".... :/

    Hilsner fra den total dømmende læser, tilsyneladende:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for dine søde ord! Jeg er helt enig, det er netop så subjektivt, fordi man ofte bedømmer ud fra, hvad der påvirker en/rører noget i en. Og det kan på ingen måde reduceres til faglitterære begreber, for det er så meget mere end det.

      Det er sjovt, du siger det, for sådanne tanker har jeg netop haft om Stephen King, af alle forfattere. Jeg har lidt svært ved at forene mig med, at så meget kan skrives så hurtigt - men det er naturligvis bare en fordom, som jeg forhåbentligt en dag kommer over (?). Indtil videre holder det mig dog grusomt tilbage.

      Der er intet i vejen med at dømme - bare man er klar over, at man gør det ;)

      Slet
  6. Spot on! Subjektiv er præcis det ord jeg også selv ville bruge i diskussionen om en bogs kvalitet. Jeg er en af dem, der kan sætte en lyserød chick-lit bog på højde med en elsket klassiker, netop fordi at jeg, når jeg stempler en bog som god, går ud fra de kriterier der er vigtige for mig. Det er blandt andet at bogen rammer mig, siger mig noget, og gerne også overrasker mig. Når jeg anmelder er det 100% ud fra disse kriterier! Derfor kan det også være en kunst at finde vej imellem alle de anmeldelser man læser derude i den litterære verden. For hvem siger at "din" kærlighed for historien er lig "min"! Et rigtig fedt indlæg Rikke! Sætter tankerne i gang!

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis! Jeg har f.eks. tildelt "Bridget Jones' Diary" flere stjerner end "Krig og fred". Simpelthen fordi, det er sådan jeg har følt det under læsningen. Det er netop det, det handler om i sidste ende. Og derfor handler det i ligeså høj grad om anmelderen som om bogen selv :)

      Slet
  7. Bøger er vel lidt som musik.
    Er Mozart bedre en Rasmus Seebach?
    Kan man sammenligne dem? Hvem "bestemmer" hvad der er god musik?
    Jeg synes ikke at den ene udelukker den anden, andre holder på at det enten er den ene eller den anden.
    Så er der det med almindelig dannelse, kræver det ikke at man kender til Mozart?
    Men kræver det at man kender til Rasmus Seebach?
    Jeg synes man skal læse alle se bøger man kommer i nærheden af ,for jo flere gode og velskrevede bøger man læser, jo mere kritisk bliver man.Men man skal ikke undervurdere nydelsen af en "knaldroman" uden litterær værdi, det kan man godt have brug for en gang imellem.
    Lidt rodet og skrevet fra min mobil, men håber at du forstår meningen

    SvarSlet
    Svar
    1. I sidste ende kan det helt klart strækkes til både film, musik og dans; alt form for bedømmelse i virkeligheden, for det berører jo den samme ambivalens.

      Jeg forstår udmærket godt din mening, og jeg tror, at jeg er helt enig :) Det kommer meget an på ens egen referenceramme og smag.

      Slet
  8. Som jeg også skrev hos Boghylden, så vil anmeldelser altid være subjektive, da de er skrevet af mennesker. Men så længe folk argumenterer for, hvorfor de synes, at en bog er god eller dårlig, så nyder jeg at læse boganmeldelser, også selvom jeg ikke altid deler boganmelderens smag og holdninger vedrørende bøger. Jeg holder mig dog primært til bogblogs, booktubers og anmeldelser på sociale steder og læser aldrig avisernes boganmeldelser.

    En god bog for mig er en, hvor historien er fængende og samtidig også har en vis troværdighed (må ikke forveksles med realistisk – der er forskel). Bogen skal have et levende og nuanceret sprog, og personerne skal være interessante og detaljerede, så de virker levende og menneskelige. En bog må gerne vække følelser i mig – men det er ikke et ‘krav’. En bog kan både være god pga. af de litterære kvaliteter (nyskabende, sprogligt højt niveau osv.) og på grund af underholdningsværdien.

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh ja, boganmeldelser er altid en fryd at læse. Især når man 'kender' anmelderens smag via blogs fx., så man har en idé om, hvilke interesser anmelderen anmelder ud fra. Jeg læser ofte avisernes boganmeldelser, men de giver mig ikke nær så meget på grund af den store distance mellem læser og anmelder, hvis det giver mening?

      Og du har helt ret; en god bog kan være mange ting. Det varierer fra bog til bog, hvad der virker, synes jeg :)

      Slet
  9. Fantastisk indlæg, Rikke!
    I min verden, er litterær kvalitet helt sikkert en størrelse, der er svær at definere. Som du selv nævner, er der jo helt sikkert kvalitetsværker, man ved, har haft en indflydelse i en eller anden forstand. Men samtidig mener jeg også, at man sagtens kan læse en letlæselig, måske knapt så velset som værende 'kvalitetslæsning', som fx Harry Potter, Chick lit eller noget helt tredje, som stadig kan give læseren en fantastisk oplevelse, ramme et ømt punkt eller bare generelt blive defineret som en god bog, i ens eget perspektiv.
    Jeg synes derfor ikke det er muligt, at nå en decideret konklusion, og mener også at det er en meget subjektiv sag, hvad der udgør en god bog.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, søde Amanda!

      Og du har helt ret; det er noget af det mest subjektive i verden, og det kan gøre mig så irriteret, når undervisere (fx) reducerer det til et litteraturfagligt begreb. Jeg tror ikke, det kan analyseres uden et gram af subjektivitet, netop fordi det ofte handler om at blive rørt, fanget og interesseret.

      Slet
  10. Hej Rikke, skal du til litteratur festival imorgen? Hvilke forfattere glæder du dig til at se?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej! Det kan du tro, jeg skal! Jeg glæder mig meget til at se Atwood, David Mitchell og Michael Ondaatje. Jeg håber på, at komme forbi fredag el. lørdag også for at se Joyce Carol Oates, som jeg er ved at læse en fortryllende novellesamling af!

      Hvad med dig? :) Tager du afsted, og hvad skal du se? Hvis du i øvrigt ser mig derude, må du endelig sige hej :)

      Slet
  11. Om noget er litteratur og kvaliteten af dette subjektivt. Det burde lektorerne også anerkende i større grad, men jeg forstår selvfølgelig, at de vurderer, hvad der er litterær kvalitet ud fra deres akademiske synspunkt. Det er ens referenceramme, der afgør, hvad der er god litteratur. Flot indlæg!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak! Og jeg er helt enig; referencerammen er en vigtig faktor i den forbindelse. Objektiv bedømmelse er en virkelig svær størrelse.

      Slet
  12. For mig er en bog, en bog hvor sproget flyder, hvor jeg bare er nødt til at vende den ene side efter den anden. For mig er det vigtigste, at jeg føler mig underholdt og kan lade mig suge ind i fortællingen

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt bestemt! Og det er jo også et meget vigtigt personligt kriterie at bedømme ud fra.

      Slet
  13. Jeg var ikke helt sikker på om jeg havde lyst til at kommentere, for lige netop det emne gør mig altid lidt gal i skralden.

    Hvem i alverden siger, at shakespeare er bedre kvalitet end E. L. James? Eller at Hunger Games er bedre kvalitetet end Leo Tolstoj? Jeg synes lidt man burde anerkende, at hvad man finder god kvalitet i forhold til bøger egentlig handler temmelig meget om smag. Fordi Shakespeare har været populær i 100 år og en madpakke betyder det ikke, at hans værker er god kvalitet for alle.

    Men på den anden side synes jeg også man skal anerkende de bøger/værker/noveller, som har haft en stor effekt på samfundet - uanset om det er nu eller da de blev udgivet. Så faktisk synes jeg Shakespeare skal have anerkendelse for at være kvalitet alene ud fra det synspunkt - men jeg synes ikke man kan sige, at E. L. James bare er noget bæ, fordi man mener hun skriver dårligt eller at historien stinker. Der er jo tydeligvis mange, der mener det er god kvalitet.

    Summasumarum: Det er subjektivt, og længere er den ikke.

    SvarSlet