Read-a-Thon – En minutiøs opdatering (#4)

I dag er en ganske særlig dag; en dag dedikeret til læsning, til fordybelse og til et fællesskab bygget rundt om papirssider og ordkrøller. I dag er dagen for det halvårlige Dewey's Read-a-Thon, hvilket betyder at mennesker over hele kloden vil læse uafbrudt i 24 timer og løbende diskutere og fortælle om de læseoplevelser, de møder på deres vej. Jeg deltager nu for fjerde gang; og jeg har glædet mig så længe.

Dette indlæg vil i løbet af dagen blive fyldt med opdateringer fra mit læsedøgn. Tilføjelser af billeder og ord vil ske gradvist, og på den måde vil indlægget være under konstant opbygning. Alternativt kan I også følge med i mit Read-a-Thon-eventyr på Twitter og Instagram. Jeg håber, at I alle får en skøn lørdag – uanset om I tilbringer den med en bog eller ej.

Kl. 13.51 - Jeg har brugt hele morgenen på at trippe og vente, nedstirre min bogstak og anrette min frugttallerken. Jeg har lavet te og vasket tøj, trommet med fingrene og været rastløs. Og nu er det snart. Faktisk er det lige om lidt.

Det er en mærkværdig ting, det der med at sidde og vente på en tilladelse til at læse. En så hverdagslig ting er næsten sær at tælle ned til. Men det er netop det, jeg elsker ved dette arrangement; læsningen forvandles til noget særligt. Til en begivenhed man venter på.

Kl. 14.00 - Minutviserne har ramt det magiske klokkeslet, klokken er to, og det er nu officielt læsetid. Den første bog i min læsestak er børneklassikeren "Heidi" af Johanne Spyri, som jeg traditionen tro synkronlæser med Anne Nikoline. Jeg glæder mig til at læse en bog, som jeg kun husker i brudstykker, og jeg glæder mig til at diskutere den med en ligesindet undervejs.

Jeg kryber nu sammen i sofaens blødeste hjørne iført dyne og nattøj, og bevæbnet med en stor kop te i et lyserødt krus. Jeg er klar til at læse – og jeg er klar til at forsvinde ind i en bog. 

Kl. 15.32 - "Heidi" er ligeså yndig, som jeg troede, den ville være. Læseoplevelsen er en smule pudsig, for hvert eneste ord jeg læser er fyldt med genkendelse. Det er som om, jeg har læst bogen før – selvom jeg kun mindes en billedbogsudgave af den hjertevarme fortælling. Men måske har billedbogen været nok til at gøre mig bekendt med grundlaget i historien? I hvert fald husker jeg kapitler, som jeg slet ikke anede, jeg havde læst.

Kl. 17.18 - En bog er færdiglæst, og en ny er påbegyndt. "Heidi" af Johanna Spyri var den fineste barndomsfortælling. Naturalistisk og yndefuld – charmerende og eventyrlig. Den varmede mig indefra og ud, og fik mig til at trække på smilebåndet flere gange. Sikke en sød begyndelse.
Efter at have færdiglæst "Heidi" har jeg spist en smule pizza, drukket to kopper te og fundet det næste læseeventyr frem. Jeg vil nu påbegynde "The Blue Castle" af L. M. Montgomery, og jeg glæder mig sådan. Det er nok den bog i min læsestak, jeg har set mest frem til. Og jeg er så spændt på endelig at læse den.

Kl. 20.22 - Mit hjerte. Mit bristefærdige hjerte kan slet ikke rumme eller kapere en så vidunderlig bog, som den jeg lige har læst. L. M. Montgomery er magisk. Hendes ord er magiske.
Kender I følelsen af at være blevet ramt? Af at have læst noget så særligt og så fint, at det er helt umuligt at finde en passende reaktion? Sådan har jeg det lige nu. Jeg har en klump i halsen og et smil på læben. "The Blue Castle" er en drøm. Og jeg skal lige bruge lidt tid på at fordøje den.

Kl. 21.30 - Nico laver pandekager, og den liflige duft er ved at sprede sig i den lille lejlighed. Efter en times klikkeri og bloggeri, er jeg ved at være klar til den næste bog i min læsestak;  "Among Others" af Jo Walton, som skulle være en stjernefin fantasyroman.

Kl. 23.42 - Mine øjenlåg er begyndt at blive tungere, siderne bliver vendt langsommere. Men ikke desto mindre hygger jeg mig, og "Among Others" er en fortryllende bog, der i ligeså høj grad handler om bøger og læsning, som den handler om eventyrlighed. Smukke citater dukker op alle vegne og rammer fuldstændig plet på et læsedøgn som dette. “If you love books enough, books will love you back.”

Kl. 02.17 - Jeg er skiftevis træt og energisk. Ganske langsomt læser jeg min vej igennem "Among Others", mens jeg drikker te og spiser vindruer. Nico er gået i seng, og lejligheden er helt musestille.

Kl. 03.04 -  Jeg har lige færdiglæst "Among Others", som var en drømmende fortælling, der balancerede så fint på kanten mellem magisk realisme og virkelighed. Jeg er endnu ikke sikker på, om der rent faktisk er magi i bogen, eller om bogen i sig selv bare er magisk.
Næste bog på min liste er "En plus en" af Jojo Moyes. Jeg glæder mig til at påbegynde den og til at læse noget fjerlet i disse sene nattetimer. 

Kl. 05.19 - Det der med søvn er en sjov ting. Jeg når altid til et krisepunkt i løbet af disse tidlige morgentimer, tvinger mig selv videre og holder pludselig op med at være træt. I hvert fald for nu. Moyes' bog er hyggefin, og jeg vil snart lave mig en kop varm kakao til at supplere den med. 

Kl. 06.51 - Min energi er langsomt ved at vende tilbage, og "En plus en" er den perfekte bog til et lidt sløvt sind. Ikke desto mindre føles den dog mere forudsigelig og mindre speciel end hendes andre bøger – men med 150 sider tilbage, kan den nå at overraske mig endnu.

Kl. 08.31 - Solen er stået op, men himlen er grå. Små melodiske plop rammer ruden, og jeg læser i skæret fra et næsten nedbrændt stearinlys. Det er atter morgen, og jeg er ikke engang træt. Ikke endnu.
Jeg har lige færdiglæst "En plus en". Den var god, sød og helt chick-lit fornøjelig, men den var ikke mere eller andet end dét. Moyes andre bøger har ramt mig hårdere, og måske havde jeg forventet noget mere.
I mellemtiden vil jeg finde endnu en bog frem. Jeg er spændt på at læse "Cinder" af Marissa Meyer, som er en genfortælling af yndlingseventyret om Askepot. Jeg aner slet ikke, om det er mig – men det vil jeg snart finde ud af.

Kl. 11.43 - Overspringshandlinger. Fra vasketøj til gåtur, fra morgenmad til et lille bogkøb, jeg klikker mig rundt og vender ikke helt så mange sider. Jeg har nu læst en tredjedel af "Cinder", og den er meget fin og letlæst, men umiddelbart heller ikke andet end dét. Jeg venter stadig på at blive overrasket og overvældet.
Jeg har i øvrigt sammenklippet en lille stemningsfilm og mini-videoblog. I kan se den nedenfor. 

Kl. 12.25 - Jeg læser, og jeg læser. Det er blevet tid til slutspurten, til den sidste time og den sidste bog. Jeg ved endnu ikke, om jeg kan nå at færdiglæse den, men jeg vender ivrigt side efter side og udnytter hvert resterende minut.

Kl. 13.39 - Selvom finalefanfaren endnu ikke har lydt, er jeg stoppet med at læse. For tyve minutter siden færdiglæste jeg "Cinder" af Marissa Meyer og skyndte mig derefter ud for at tage et langt og brændende varmt bad.
"Cinder" var en god bog til formålet – letlæst, hurtiglæst og ufattelig plotbaseret. Men den er til gengæld heller ikke så meget andet eller mere end dét. Jeg er glad for, jeg inkluderede den i min bogstak, men jeg er også glad for, at jeg gemte den til allersidst. 

Kl. 14.01 - Målstregen er passeret, og dette efterårs Read-a-Thon er nu officielt slut. 24 timer er gået, 5 bøger er blevet læst, og 1765 sider er blevet vendt. Jeg har læst om læsekærlighed i "Among Others", trådt i en modernistisk Askepots fodspor i "Cinder", befundet mig i smukke bjerglandskaber omgivet af idylliske familiehjerter i "Heidi", været på en umulig roadtrip i "En plus en" og sukket over forhåbningsfulde luftkasteller i "The Blue Castle". På et enkelt døgn har jeg oplevet talrige eventyr og bedst af alt; jeg har haft nogle at dele dem med.
Denne gang har mange danske blogs (bogblogs såvel som andre blogs), Instagram-kontoer og Twitter-profiler bugnet med bogopdateringer og læseindtryk. Der har været så stor opbakning, så stort fællesskab og så meget læsestof at finde, at et enkelt blogbesøg hurtigt blev til mange. Og det har været så vidunderligt at være en del af.