"Stop What You're Doing and Read This!" af Carmen Callil m. fl.

"Stop What You're Doing and Read This!" af Carmen Calil m.fl., fra forlaget Vintage, udgivet i 2011. 3/5 stjerner.

I en tidsalder hvor telefonen konstant lyser op med beskeder om Instagram-opdateringer, Facebook-likes og fjernsynet evige summen kan høres i baggrunden af enhver samtale, er det sommetider en god ting at stoppe op, trykke på off-knappen og forsvinde ind i en bog. Tiden er blevet mere og mere kostbar, spildtiden er blevet mere og mere synlig, og det er nødvendigt at gøre bøgerne til en prioritet. Til at huske at tage sig tiden til fordybelse og til læsning. Det er i hvert fald udgangspunktet for denne essaysamling, der allerede i sin titel opfordrer til handling og forandring.

“Local libraries are gateways – not only to other people, but to other lives.” – Zadie Smith

Påvirker den kostant voksende, revolutionerende og hverdagslige brug af teknologi vores læsning? Spørgsmålet giver næsten sig selv; selvfølgelig gør den det. Teknologi påvirker alle aspekter af vores liv og dermed også læsningen af en bog. Ofte ligger min mobil side om side med min bog på bordet; parat til at opdatere læse-status på Goodreads eller instagramme et lille læseøjeblik. Ofte sørger jeg også bevidst for, at den ikke ligger der; at den befinder sig i et andet rum, for at jeg kan få ro. For teknologi distraherer og forstyrrer, den larmer og den fylder.
Men er teknologi djævelen? En pestilens der udelukkende ødelægger dannelsen, læsningen og fordybelsen? Bliver bøgerne udkonkurreret af en tændt iPhone, en ny film på Netflix eller opdateret Twitter-konto? Disse spørgsmål synes jeg er mindst ligeså indlysende som foregående. Selvfølgelig er der ikke en konkurrence eller et kapløb. Læsere læser stadig – selvom de læser på andre måder.
Da jeg læste "Stop What You're Doing and Read This!" blev jeg først og fremmest irriteret. For mellem disse smukke, tankevækkende og velskrevne hyldester til læsningen skjulte der sig en mørk dommedagsstemning; en slags håndgribelig desperation. Flere af forfatterne fik det til at lyde som om, bogen gik sin ventende død i møde grundet teknologien. Men gør den virkelig det? 
Jane David fortæller i sit essay "The Reading Revolution" om en national organisation, der sørger for, at socialt udsatte mennesker kan få lov til at læse. Der er tale om en slags læse-terapi, hvor der højtlæses i fællesskab, og hvor bøgerne deles og diskuteres og dermed tillægges ny mening på fællesmøder. I mine øjne er det akkurat det samme, der kan ske på Twitter, på Facebook og på internettet generelt; læsningen kan deles. Tingene er slet ikke så sort/hvide, som man skulle tro.
Forlæggeren Carmen Callil bruger sit essay "True Daemons" til at forklare den særlige magi, der kan opstå mellem en læser og en bog. Hun forklarer, hvordan bøger kan afspejle og vise en sjæl. Og samtidig slutter hun sit essay af med at affærdige e-bøger og e-bogslæsere. Selvom jeg selv ikke er udpræget e-bogslæser, må jeg stille mig uforstående overfor hendes holdning og ord; for er udviklingen af e-bøger netop ikke en forsikring om, at læsningen godt kan overleve og videreleveres i en digitaliseret verden? Jeg er ikke sikker på, at jeg forstår, hvordan "Stop What You're Doing and Read This!" skal være en essaysamling om læsningens plads i vores digitaliserede verden, hvis der ikke er plads til nye måder at læse på?

“The book was sent to me and because books and doors both need to be opened, I opened it. A book is a door; on the other side is somewhere else.” – Jeanette Winterson

Der hviler på den måde en mærkelig selvmodsigelse i sammenhængen mellem essaysamlingens tema og de forskellige skribenter. I bogens sidste essay skriver Dr Maryanne Wolf og Dr Mirit Barzillai, at læsningen står overfor et paradigmeskift. De indrømmer, at de ikke ved, hvordan teknologien vil influere den næste generation af læsere – men de har tiltro til, at læsningen vil udvikle sig og tilpasse sig til deres behov. Og dét er jeg fuldstændig enig i.

På trods af klodsede formuleringer og dommedagslignende udsagn er "Stop What You're Doing and Read This!" sammenholdt af en rørende læsekærlighed; en kærlighedserklæring til ordene og det de kan, til bøgerne og til følelsen af at træde ind i en anden verden. Zadie Smiths essay "Library Life" er blandt samlingens bedste (også selvom jeg tidligere er stødt på det i "The Library Book"), for Smith skriver så simpelt og så sandt om det at vokse op på et bibliotek og leve et liv blandt bøgerne på hylden. Hendes ord blev næsten et spejlbillede.

Jeanette Winterson benytter sine sider på at fortælle om, hvordan en bog kan blive ens egen, og hvordan et møde mellem en læser og en bog skaber et rum helt for sig selv. Winterson maler et tydeligt billede af den dobbelthed, der hviler i på den ene side at læse en bog om bjergbestigning og på den anden side ligge i sin sofa, mens man gør det. Man er både inde i bogen og udenfor den. Man er på toppen af et bjerg og på sofaen under et dovnetæppe. Bøger skaber deres egne virkeligheder – og de tager læseren med.

Jeg vil ikke kalde "Stop What You're Doing and Read This!" en dårlig essaysamling. Den er fyldt med vigtige forfattere, der både benytter sig af videnskabelige læserteorier og personlige minder til at forklare bogens plads i deres, og vores, liv. Det er en bog, der er fyldt med kærlighed – men desværre også med bekymring. Og alt for ofte omdannes bekymringen til et angreb på teknologien end et forsvar af læsningen. Er det virkelig nødvendigt at fremhæve bogens kvaliteter frem for filmens, at diskutere Facebook-forstyrrelserne i stedet for at fokusere på læsefordybelsen og at sukke over e-bøgerne i stedet for at glæde sig over læsningen?