"Storhed og fald" af Tom Rachman

"Storhed og fald" (org. titel "The Rise and Fall of Great Powers") af Tom Rachman, fra Politikens Forlag, udgivet i 2014. Læst på dansk – originalsproget er engelsk. Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag. 3/5 stjerner.

Tooly befinder sig ved verdens ende. Næsten bogstavelig talt. Hun er nemlig indehaveren af en afsides boghandel med det mundrette navn World's End. Hun tilbringer sine dage omgivet af bøger og køber langt flere, end hun får solgt.

Selvom Toolys tilværelse ved romanens begyndelse er ganske stilfærdig, har den ikke altid været det. Som barn rejste hun med sin far rundt mellem hans konstante jobskifte, og som 8-årig blev hun bortført af en excentrisk trio af trickmagere. I mange år var hendes liv et sløret kaos af indsmigring hos lette ofre, hemmelige planer og en skiftende identitet. Tooly blev forladt af trickmagerne, før hun helt forstod, hvad der egentligt skete, og da en Facebook-besked fra en ekskæreste giver hende chancen for at opsøge hendes fortid igen, griber hun den med det samme.

“Har du ikke hørt det? Alle er deres eget land med deres egen private blog. For alle har noget vigtigt at sige. Alle sender pressemeddelelser ud om, hvad de har fået til morgenmad. Det er 'selvoptagethedens tidsalder'. Alle er deres egen verden. Det er lige meget, hvor folk er.”

I denne bog er tidsaksen splittet i tre. Kapitlerne skifter mellem 1988, 1999-2000 og 2011, og dokumenterer tre vidt forskellige faser i Toolys liv. Rachman bevæger sig i zigzag mellem de tre tidslinjer og fletter dem til sidst sammen til et helt livsforløb. I takt med at Tooly i 2011 rejser afsted for at finde svar på spørgsmålene fra sin fortid, lærer læseren om denne fortid, og de elementer af tvivl, ensomhed og rodløshed som den indeholder. 

"Storhed og fald" kan let opsummeres om en jagt på identitet. Toolys tidlige adskillelse fra sin travle far, hendes sammenføring med trickmagerne og deres senere bratte farvel, gør romanen til en lang refleksion over betydningen af et hjem og de bånd, der udgør en familie. Tooly har aldrig haft en fast bopæl og en traditionel familie – men betyder det, at hun er alene og hjemløs? Med sin roman lader Rachman til at spørge, hvilke elementer en identitet overhovedet udgøres af.

Romanen undersøger også vigtige begivenheder – personlige ligesåvel som historiske – og dens tre tidslinjer befinder sig alle på vippekanten af altafgørende datoer. Historien bevæger sig fra murens fald til 9/11 og op gennem den digitale tidsalder og efterlader således et stort albuerum til refleksion over de seneste årtiers udvikling. En udvikling der også har sat sine spor på Tooly og hendes verdensopfattelse.

Rachman favner bredt, og fortæller om adskillige verdenskroge ligesåvel som historiske knudepunkter. Han fører sine karakterer fra Wales til Bangkok, fra støvede bogbutikker til larmende natklubber og lader dem opleve næsten umulige hændelser undervejs. Men på trods af romanens grandiøse landskab og store armbevægelser, er det en fortælling, der er gennemsyret af ensomhed. Tooly er rodløs, uden tilknytning til steder eller personer, og føler sig kun hjemme, når hun læser en bog. I bogens fysiske skønhed, dens duft og dens slidte sider, finder Tooly en trøst og et værn mod den ensomhed, som omringer hende. Hendes yndlingsforfatter er Charles Dickens, og indflydelsen fra hans bøger kan føles overalt i Toolys liv. 

“Folk beholdt deres bøger, tænkte hun, ikke fordi de havde tænkt sig at læse dem igen, men fordi det var genstande, der indeholdt fortiden – fornemmelsen af at være sig selv på et bestemt sted, et bestemt tidspunkt, hvert bind et stykke af ens intellekt, lige meget om det havde været et værk, man holdt af eller afskyede eller havde fået en til at døse hen på side 40.” 

Faktisk ville det være nærliggende at sammenligne Rachmans skrivestil en smule med Dickens'. Som den typiske Dickens roman er "Storhed og fald" fyldt med pudseløjerlige, skæve og næsten karikerede karakterer. De mennesker der har influeret Toolys liv mest, er den besynderlige trio, som i sin tid bortførte hende. Der er den upålidelige Sarah, som bruger al sin energi på at klynge sig til Venn, gruppens leder og den ultimativt manipulerende mastermind. Der er den melankolske russer Humphrey, der får sine bøger tilsendt i kasser, hver gang gruppen flytter videre. Det er Humphrey, der introducerer Tooly til bøgerne og til Dickens, og det er Humphrey der med sit gebrokne sprog ender med at give Tooly de svar, som hun leder efter. Han er umulig ikke at holde af – og han var også min yndlingskarakter under læsningen.

Desværre må jeg indrømme, at al den besynderlighed i både karakterer og hændelser indimellem blev mere trættende end underholdende. Nogle af Rachmans litterære krumspring klinger en anelse hult; som finurlighed for finurlighedens skyld, mere en gimmick end originalitet. Der er afgjort både humor og hjerte at finde i "Storhed og fald", men måske i en lidt for høj dosis. 

Jeg nød at læse "Storhed og fald", for den er en vittig og skarp fremstillingen af nutidens frembrusende tempo. Toolys liv er så utroligt, at man hurtigt drager med hende på hendes rejse for at finde svar på hendes spørgsmål. Men hendes rejse bliver en anelse for lang, hendes fortid en anelse for kludret, og det endelig svar er en antiklimatisk konklusion på bogens store spørgsmål. Rachman leder med sin slutning tankerne hen på en både sand og overbrugt frase: “Home is where the heart is.”