Mange læsere har en historie. En historie og et udviklingsforløb. De kan fortælle vidt og bredt om, hvordan deres læsning har forandret sig; hvordan de før nærmest udelukkende læste om kærlighed, senere om science-fiction og derefter blev fristede til at hive Tolstojs "Krig og fred" ud af bogreolen. De kan tegne kurver og identificere store udsvingninger. "Jeg startede der, og jeg endte her," siger de. Og selvom det på sin vis er interessant og spændende, at alder og personlig udvikling afspejles i læsevalgene, har det aldrig været sådan for mig. I hovedtræk minder bøgerne, jeg elsker i dag, om bøgerne jeg elskede som 12-årig. Nogle af dem er endda endnu de samme.
Her på bloggen får jeg ofte spørgsmål om klassikere. Et af de spørgsmål der går igen og igen, er altid: "Hvornår startede du med at læse klassikere?", og til det kan jeg kun svare, at det har jeg næsten altid gjort. Naturligvis ikke bevidst. Sommetider ikke engang af eget valg. Men ikke desto mindre har jeg altid gjort det.
Da jeg voksede op, læste min mor højt for mig. Sammen travede vi igennem Alices Eventyrland, fløj langt oppe over Londons tage med Peter Pan, og bladredede i en særligt stor jubilæumsudgave af H. C. Andersens eventyr. Jeg nød billederne og de velkendte navne, som jeg kunne kæde sammen med Disney-filmene nede i stuens summende VHS-maskine. Min yndlingsbjørn var den enfoldigt elskelige Peter Plys, og da jeg begyndte at læse selv opstøvede jeg også fortællingerne om Bjørnen Paddington på bibliotekshylderne.
Jeg var en drømmer, og af en eller anden grund udviklede jeg som 10-11årig en forkærlighed for 1800-tallet (sandsynligvis på grund af tanken om brusende kjoler og store balsale med funklende lysekroner), og jeg læste min vej gennem samtlige af Herta J. Enevoldsens bøger om fortidens kongehuse. Måske var det på jagt efter flere kjoler, flere baller, mere 1800tals romantik, at jeg faldt over "Pigebørn" af Louisa May Alcott. I hvert fald lånte jeg den med hjem, og læste til mine øjne blev trætte. "Emily på Månegården" fulgte hurtigt efter, og mit liv blev hurtigt forandret. Jeg eksperimenterede med børnebogsudgaver af "Oliver Twist", "Huckleberry Finn" og "Jorden rundt i 80 dage", altimens jeg læste folkeeventyr fra hele verden.
Jeg læste ikke efter noget system. Jeg blev draget af "det gammeldagse" (som jeg kaldte det dengang), af kærlighed og af historisk drama. Jeg elskede at læse om stille hovedpersoner, som jeg kunne spejle mig i, og jeg kunne ofte genkende mig selv i hovedpersoner, der enten læste eller skrev.
Det sjove er, at jeg faktisk læste efter et system alligevel. Og det skræmmende er, at jeg basalt set, læser det samme i dag, som jeg gjorde dengang. Min læsesmag blev cementeret i mine barndomsår, og er nu bare en indgroet del af mig, og det jeg leder efter i en bog.
Jeg genlæser stadig "Little Women" af Louisa May Alcott. Jeg er stadig ellevild med 1800-tallet. Jeg foretrækker stadig bøger med et hint af kærlighed. Jeg nyder stadig at læse historisk fiktion – og børnebøgerne om Alice og Peter Pan, for den sags skyld. De bøger som jeg læste i børneudgave som barn, læser jeg nu i fuld udgave som voksen. Min senere kærlighed til Jane Austen har en altoverskyggende plads i mit læser-hjerte, men er denne yndlingsforfatter netop ikke affødt af selvsamme interesse for 1800-tallet, for baller, for kærlighed og for "det gammeldagse", som jeg dyrkede så meget for ti år siden? Er det ikke kun en logisk konsekvens af barndommens læsevalg, alting taget i betragtning?
Naturligvis har min læsesmag gennemgået forandringer i løbet af årene. Som 13-årig opdagede jeg Harry Potter, og forsøgte derefter at finde lignende fantasy. Som 16-årig havde jeg ikke meget læseoverskud og læste derfor næsten udelukkende chick-lit. Som 19-årig læste jeg Donna Tartt og fik en bedre forståelse for nutidig litteratur. Og som 24-årig læser jeg langt mere varieret, end jeg gjorde som 12-årig. Men hovedingredienserne, som jeg leder efter i en bog? De har ikke forandret sig meget. Ej heller har mine yndlingsbøger, yndlingsforfattere og yndlingstidsperioder. Det er både pudsigt og fint, rammende og lettere tragisk, at mit læsemønster blev lagt for så lang tid siden. For jo mere jeg tænker over det, desto mere synes det, det samme.
Kan I se lignende mønstre i jeres tidlige læsning og jeres læsning i dag? Leder I stadig efter de samme ting i en god bog? Eller har jeres læsning forandret sig fuldstændig, og læser I nu helt andre genrer, end I gjorde engang?
Super fint indlæg. Jeg har egentlig ikke tænkt over om min læsning har ændret sig. Jeg har altid bare læst hvad jeg har haft lyst til. Og som du også skriver, nogle perioder er det højtflyvende fantasy mens andre gange har man bare brug for en spand følelser med en chick-lit bog, eller man har brug for at mindes sin barndom i de bøger man læste dengang.
SvarSletEt eller andet sted tror jeg den eneste forskel der er sket for mig i litteraturen er at min verden er blevet åbnet op så meget mere. Det især nok i forhold til disse klassikere som vi vel alle på et eller andet tidspunkt forsøger at slæbe os igennem. :)
Tusind tak! Og selvfølgelig skal man læse efter humør – men det er jo netop det sjove ved det. Jeg har helt ubevidst læst det samme i flere år. Det er skørt, for jeg planlægger det jo netop ikke på den måde. Det er det bare det, jeg bedst kan lide :)
SletOg ja, helt sikkert! Litteraturens verden bliver større og større!
Dejligt indlæg! Jeg kan virkelig identificere mig selv med mange af beretningerne fra din barndom :)
SvarSletJeg læser også mange af de samme typer bøger i dag, som jeg læste som barn. Det var primært klassikere, fantasy, historisk fiktion og kærlighedsfortællinger, jeg lånte med hjem fra biblioteket - de samme genrer, jeg læser i dag.
Tusind tak! Det er jeg glad for at høre :')
SletOg åh - hvor fint. Jeg læste faktisk ikke så meget fantasy som barn, og det gør jeg egentligt stadig ikke. Selvom jeg sommetider tror, jeg gør :p
Dengang jeg var lille lånte jeg stakkevis af gysere på biblioteket. Dét var spændende! I dag læser jeg sjældent gysere og synes faktisk man mangler bøger indenfor genren. Min læsning er langt bredere i dag end dengang.
SvarSletMin læsning er helt sikkert også blevet bredere – men yndlingsgenrerne forbliver de samme. Spændende at det har ændret sig så meget for dig :)
SletHvor er det spændende at tænke på, at din interesse for 1800-tallet startede allerede, da du var omkring de ti-elleve år. Da jeg var barn, læste jeg rigtig mange bøger indenfor fantasy-genren, fordi magi og den slags altid har fanget mig. Det læser jeg i og for sig også stadig, men jeg må – med fare for at blive stemplet – nok erkende, at krimierne også har sneget sig ind i mine læsevaner. Jeg har altid godt kunne lide at bruge hovedet til for eksempel at løse gåder, og tanken om at kunne opklare et mord, før forfatteren reelt set afslører det, har fået mig til at investere i og læse en god samling krimier. Når jeg læser dem, er sproget ikke nødvendigvis af så stor betydning, hvilket jeg ellers lægger meget vægt på, men det er simpelthen fordi, jeg leder efter noget helt andet, når jeg læser krimier. Man kan vel kalde det en form for hyggelæsning, selvom det selvfølgelig er et meget vidt begreb, der egentlig også kan dække over læsning generelt. Jeg holder dog stadig godt fast i fantasy-genren, som er og bliver min yndlingsgenre!
SvarSletOg så lige et tak for dagens grin. Jeg kunne simpelthen ikke lade være med at fnise, da jeg læste: "store baller under funklende lysekroner", haha! ;-)
Helt bestemt! Jeg har altid været besat af "gamle dage", og når jeg legede, ville jeg også altid lade som om, vi var i 1800tallet. Skørt, men sandt. Det er en besættelse, der kun har varet ved, dog i andre former.
SletDet er da dejligt, at du finder glæde i krimier! Jeg er næsten misundelig. Jeg ville så gerne opleve den lette underholdning, som alle taler så godt om. Desværre tror jeg bare ikke rigtig, det er mig. Slet ikke, faktisk.
Fantasy-genren er også fantastisk. Det gad jeg virkelig godt læse mere af!
Hvor er det sjovt at din læsning har fulgt sådan en lige linje :) Jeg læste slet ikke så meget som barn, faktisk begyndte jeg først at læse, da jeg opdagede Harry Potter-bøgerne som 14årig. Sommetider kan jeg godt føle, at jeg er gået glip af noget. Jeg er i hvert fald langt bagud med dine klassikere!
SvarSletOg så vil jeg også gerne rose dig for din skønne blog. Jeg er virkelig glad for at følge med og blive inspireret, så tak for det! :)
Jeg tror, der er mange hvis læsning er blevet kickstartet af Harry Potter. Det var så fantastisk :)
SletOg tusind tak for de søde, søde ord! Den slags varmer altid mit hjerte så meget.
Mit mønster er ikke så præcist, og jeg har altid læst i øst og vest. Det eneste jeg konsekvent går efter, er den gode historie. Om det er god litteratur eller teenageforførelse er mig ligemeget, så længe jeg få en god historie og solid underholdning (:
SvarSletDet er helt bestemt også et vigtigt læsemotiv at have med!
SletJeg blev simpelthen lige nødt til at kommentere på dette indlæg, for det sjove i denne sammenhæng er jo faktisk, at du om nogen har været med til at ændre min læsestil ;-)
SvarSletSådan i min barndom har det svunget ret meget med, hvad jeg læste. Tror egentlig jeg læste ret meget det, som andre også læste. Husker bl.a. Josefine Ottesens Grønnesø-serie, Hvad Dysterskoven Gemte af Paul Stewart og Lene Kaaberbøls Skammerserie, som nogle af de bøger jeg slugte råt i min barndom. Fantasy-universet befandt jeg mig noget mere i, da jeg var yngre, end jeg gør nu. Da teenage-årene for alvor ramte, begyndte jeg gradvist at læse mere chick-lit (en naturlig udvikling, tror jeg), og her fik jeg bl.a. læst Liv & Alexander bøgerne af Tine Bryld og Lone Diana Jørgensens bøger om Camilla. Tre bøger som jeg lidt senere stiftede bekendskabt med var Line Kyed Knudsens bøger om Mie, som jeg stadig kan nyde den dag i dag. De bøger har måske for mig en lidt nostalgisk værdi, men samtidig synes jeg nu altså også bare, at de er virkelig gode. I takt med at jeg er blevet lidt ældre, rammer mine læsevaner nok også det lidt mere modne publikum, og Shopaholic-serien har jeg her bl.a. nydt meget af (og faktisk også knebet en tåre til!).
Og så var det nok omkring her, at jeg lærte dig og din blog at kende ;-) Du har i hvert fald om nogen åbnet mine øjne op for det at læse på engelsk. Noget jeg aldrig har dyrket før, men som jeg nu ikke kan få nok af! F.eks. har Harry Potter-serien faktisk aldrig sagt mig noget særligt, før jeg åbnede den engelske original og for alvor kunne lade mig tryllebunde af J.K. Rowlings nedskrevne poesi. Og her har du jo også helt konkret givet mig skønne læseoplevelser, som jeg nok ikke nødvendigvis havde opdaget, hvis det ikke var for dig. Som f.eks. Little Women, I Capture the Castle, Jane Eyre.. og så har du selvfølgelig også skubbet godt igang i min stadigt voksende fascination af Austen :-) Så tak! Tak for en masse gode oplevelser bag siderne, søde Rikke :-)
Åh sikke dog en skøn kommentar, du fineste Nanna! Jeg er glad for at være en del af din læserejse; og jeg er lykkelig for, at både Dodie Smith, Louisa May Alcott og Jane Austen er blandt dine store læseoplevelser. Det er virkelig skønt at høre – især fordi de også har betydet så meget for mig!
SletSikke et smukt indlæg med SÅ fine billeder!
SvarSletJeg har nok altid følt mig specielt draget til fantasy-universer, både magiske såvel som middelalderlige. Specielt Harry Potter-serien samt Tamora Pierce's serie om pigerne Alanna, Daine, Keladry og Alianne har præget min læsning meget.
Den dag i dag genlæser jeg stadig Harry Potter, læser Game of Thrones og elsker generelt et smukt opspundet fantasy-univers, men drages ligeledes af både klassikere og meget andet. En genre jeg for nyligt opdagede at jeg faktisk godt kunne forlige mig med, var chick lit. Jeg har altid haft tænkt det som lidt af noget tøsepjat, men når man læser det for hvad det er (letlæsning med en sød historie - ikke nødvendigvis et litterært mesterværk), er det faktisk ganske rart at lade blikket glide over en sådan sukkersød fortælling en gang i mellem.
<3 Tusind tak for de søde ord!
SletDet er sjovt, som man så tidligt i sit liv opdager sine yndlingsgenrer. Jeg har også altid elsket fantasy, men det er ikke det, jeg har læst/læser mest af. Hvorfor ved jeg egentligt ikke, det er nok bare fordi, de så hurtigt bliver overskygget af andre bøger. Der er jo SÅ meget, som jeg gerne vil læse!
Og hvad chick-lit angår, er jeg helt enig. Sommetider kan det være perfekt læsning.
Det er sjovt, at du har beholdt din egen læseridentitet i så mange år.
SvarSletDe første bøger, som jeg gav mig i kast med, var vist Troldepus. Jeg læste en smule Gåsehud og Pigeliv. Skammerens Datter-bøgerne. Ikke mere, end de bøger, som man skulle låne på biblioteket i kategori grøn, gul eller rød, alt efter hvor hurtigt man læste. Kan I huske det? Jeg var altid i den svære kategori, men det var ikke fordi, jeg var specielt bidt af litteraturen.
Indtil jeg mødte Harry Potter og det magiske univers. Jeg slugte bøgerne på ingen tid. Bagefter anede jeg ikke, hvad jeg skulle give mig til. Det var egentlig ikke, fordi Harry Potter satte min læselyst igang. De satte den kun i gang for Harry Potter. Og så genlæste jeg ellers bøgerne, indtil der kom en ny i serien. Sådan fortsatte det egentlig i mange år.
På et tidspunkt havde min far lånt mine Harry Potter-bøger ud til min kusine - og jeg var så hylende vred, at det var helt til grin. Min far sagde, at jeg godt kunne tåle at læse noget andet i et par uger. Det tvivlede jeg nu stærkt på, men jeg måtte vel forsøge, og så tog min far og jeg på biblioteket og lånte Kaninbjerget og Narnia. Lige siden har jeg været en læser.
I dag er jeg 26 år og læser alt, jeg kan komme i nærheden af med meget få undtagelser. Jeg er især glad for romantisme, gotiske romaner, historisk fiktion, science fiction, græske tragedier og jazztiden. Så ja, jeg diskriminerer ikke og det har jeg ikke gjort, lige siden jeg læste Kaninbjerget :)
Jeg kan faktisk slet ikke huske de kategorier! Hvilket er sært, for jeg var meget på biblioteket. Kan det være fordi, ikke alle biblioteker havde det?
SletFantastisk at Harry Potter, Narnia og Kaninbjerget har været byggesten i dit læserliv. Det er virkelig også fantastiske bøger – og Kaninbjerget er virkelig et tydeligt eksempel på, at hvilke som helst bøger kan være fantastiske. Jeg havde f.eks. aldrig troet, at jeg ville leve mig så meget ind i en historie om kaniner!
Dejligt emne, Rikke! Da jeg var barn, læste min far højt for hver aften, når jeg skulle sove - senere læste jeg selv børnebøger og holdt Anders And bladet hver uge. Langsomt kom interessen for mere lødig litteratur. Jeg har altid 'slugt' bøger og var så heldig i mange år at arbejde med litteraturprogrammerne i radioen.
SvarSletTusind tak! Jeg erindrer også Anders And bladene med glæde. Skønne minder!
SletDejligt indlæg og yndige billeder :)!
SvarSletJeg synes det er enormt svært at sige, hvorvidt mine læsevaner har ændret sig. Jeg tror også, jeg leder efter de samme elementer i bøger, som jeg gjorde som barn. Men jeg ved ikke, om min læsehistorie strækker sig langt nok tilbage til at man reelt kan spore en ændring.
Det kræver yderligere tænkning!
Tusind tak! :'D .. Og åh ja, det kan godt være lidt svært at spore. I hvert fald kræver det lidt spekulation. Men det er morsomt at overveje!
SletJeg læser stadigvæk det jeg læste som barn/ung, jeg har dog udvidet min læsning. Jeg har lært at der findes andre genre som er lige så gode som mine yndlings.
SvarSletAh, ja, selvfølgelig. Man lærer mere, efterhånden som man læser sig igennem mere! Til gengæld foretrækker jeg stadig de temaer, som jeg gjorde dengang :)
SletJeg læser nok meget det samme, som jeg gjorde da jeg var barn. Jeg elsker også at genlæse Anne fra Grønnebakken og Erik Menneskesøn osv osv. Jeg er dog blevet meget mere alsidig, vil jeg mene. Og dog, for jeg går stadig kun efter bøger med en happy ending :D Jeg kan simpelthen ikke fungere i flere dage, hvis en bog der fanger mig, ender helt ulykkeligt. Så på den måde har jeg ikke ændret mig det mindste siden jeg var barn :)
SvarSletEt meget underholdende blogindlæg, der satte nogle tanker igang.
SvarSletTror egentlig mest jeg læser forskellige genrer i perioder af forskellig længde, disse perioder gentager sig så, med en blanding af gengangere og nye bøger.
Blandt andet har engelsk udvidet udbuddet. Dog læser jeg ofte spændingsromaner i samme periode som klassikere, da mit hoved efter 1000 sider på engelsk med Dickens, godt kan have brug for fx. En alistair Maclean bog på dansk. Til lige at rense ud i hovedet.