fredag den 17. oktober 2014

"This Side of Paradise" af F. Scott Fitzgerald

"This Side of Paradise" af F. Scott Fitzgerald, fra forlaget Penguin Classics, udgivet i 2010 (org. udgivet i 1920). 2/5 stjerner.

Fitzgeralds debutroman er en dannelsesroman, en fortælling om en ung mand og de oplevelser, der er med til at forme hans karakter for altid.
Amory Blaine er bevidst om, at han går en lys fremtid i møde. Han har store forhåbninger til sit liv og til sig selv, og da han begynder sin uddannelse på Princeton University, er det med optimistens blik på verden. Da han senere forelsker sig i den henrivende Isabelle Borgé, bliver afvist og udsendes som soldat i Første Verdenskrig, begynder hans verdenssyn dog langsomt at krakelere.

It was always the becoming he dreamed of, never the being.”

Jeg burde finde en saks frem og begynde at klippe denne bog i stykker. Jeg burde lade en skarp knivspids zig-zagge mellem siderne, udvælge citater og samle dem for sig selv. Jeg burde fjerne enkelte linjer, ligge dem i et skrin og beholde dem, for derefter at smide resten af bogen væk. Der er så mange smukke øjeblikke i Fitzgeralds debutroman – men de har brug for at stå alene uden resten af bogen til at tynge dem ned.
Jeg har aldrig helt oplevet noget lignende. Stødvis rammer Fitzgerald en skønhed så skinnende, at jeg næsten ikke kan konfronteres med den. I enkelte øjeblikke skinner hans prosa som guld, og alligevel er hele bogen præget af en bedrøvelig middelmådighed. Plottet er intet værd. Karaktererne er ulidelige. Fitzgeralds eksperimenter med fortællerformer er akavede, og hovedpersonens indsatte digte er håbløse. Og dog er der ingen tvivl om, at "This Side of Paradise" er skrevet af et geni; det er der sproglige glimt nok til at bevise.
På mange måder føles "This Side of Paradise" som det, den er: en debutroman. Under læsningen kan man næsten føle Fitzgerald prøve sig frem, teste og lege tetris med sine sætninger. Fra det ene kapitel til det andet skifter bogen fra at være en almindelig tredjepersons roman til at være et miniature drama med replikker og scener. I de sidste kapitler tager bogen næsten form som en stream of consciousness fortælling, hvor filosofiske tanker og aktiver handlinger flyder sammen i ét. Selvom fortællerskiftene udgør spændende bestanddele, får romanen desværre karakter af noget usammenhængende og sammensat. Og sammensat er netop, hvad den er.
Efter sigende havde Fitzgerald før sin debutroman eksperimenteret med en anden fortælling ved navn "The Romantic Egoist". Han opgav aldrig fortællingen helt, og en stor del af "The Romantic Egoist" fandt derfor sin vej til "This Side of Paradise", sammen med tidligere skrevne digte og novellebrudstykker. Denne sammensatte fremgangsmåde skinner, desværre, kun alt for tydeligt igennem under læsningen. 

Experience is the name so many people give to their mistakes.

Siden romanens udgivelse har det været populært at læse den selvbiografisk, og Fitzgerald har bestemt også mange ligheder med sin hovedperson Amory Blaine. Ligesom Amory tilbragte Fitzgerald også sine år på Princeton, blev forelsket og afvist af en ung debutant, tog i krig og tabte sit hjerte endnu engang. Fitzgerald skrev "This Side of Paradise" med en besynderlig målbevidsthed; han ville skrive bogen, få succes og vinde Zelda tilbage, efter at hun havde afvist ham. Successen kom, og Fitzgerald fik sin Zelda – i modsætning til Amory.
"This Side of Paradise" er en af de bøger, der er så tæt sammenknyttet med dens forfatter, at det næsten virker umuligt at skille de to ting ad. Selvom Fitzgeralds debutroman er klodset, er den også oprigtig, og når man vender siderne, føler man uden tvivl, at der ligger meget hjerte i den. Det er bogens tydeligste kvalitet.
Jeg tvivler på, at man vil få meget ud af "This Side of Paradise", hvis man ikke er interesseret i dens forfatter. Romanen har ikke meget plot at byde på og står meget usikkert, hvis den skal stå alene. At tænke Fitzgerald ind i romanen gør den mere forståelig; at huske på romanens tilblivelse forklarer dens sammensatte form, og at sammenligne Fitzgerald med Amory gør hovedpersonen mere interessant. "This Side of Paradise" er måske først og fremmest en roman for de med særlig interesse i Fitzgerald, hans forfatterskab og hans udviklingsforløb. 

10 kommentarer:

  1. EJ, hvor er det lys dog det yndigste <3

    Knus Amalie
    mallevalle.blogspot.com

    SvarSlet
  2. Åh det lyder SPÆNDENDE!! Skidt med at fortællingen som sådan halter, du får det immervæk til at lyde meget interessant!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var også spændende fra en specifik vinkel! Og tusind tak :D

      Slet
  3. Jeg blev også meget skuffet over denne, og havde det på samme måde som dig: der var dele af den, der var så fine, og andre dele, der var dræbende kedelige. Netop sproget var dog det, der redede den op på 2 stjerner for mit vedkommende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis. Plotmæssigt er der virkelig intet at komme efter. Det er, på mange måder, en debutroman.

      Og ja – sproget brillerer virkelig indimellem!

      Slet
  4. Sikke en splittelse! Den står jo også og pynter på min reol, den fine bog - men jeg tror vist, der er andre af mine Fitzgerald bøger, der lige er hoppet foran i køen...

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan også varmt anbefale at begynde et andet sted! "Tales of the Jazz Age" er fantastisk! Og ligeså er "The Great Gatsby", hvis du ikke har læst den allerede :)

      Slet
  5. Jo, Gatsby er læst - og har overvejet Tales... den tiltaler mig rigtig meget :-)

    SvarSlet