November var: mange ting. Jeg tænker tilbage og mødes med et miskmask af indtryk, der endnu ikke er blevet fordøjet, øjeblikke der har udspillet sig for længst og alligevel ikke har bidt sig fast, og vigtige milepæle jeg slet ikke har fået reflekteret over. November virker så mærkeligt sammensat, hver uge har været sin egen episode med sin egen morale i en større kæderække af begivenheder. Men sådan kan man vist sige om alting.
November var BogForum, årets største boglige begivenhed. En deadline, et kalenderkryds og en vidunderweekend med ømme fødder, hjerteballoner og klirrende champagneglas i selskab med selveste Sophie Kinsella. November var en lettelse – på mere end én måde – og oprigtig begejstring der vendte med mig hjem, dag efter dag.
November bragte også min sidste undervisning på universitetet – nogensinde. Det lyder så uendeligt hult, og jeg går ud fra, at det burde betyde mere for mig, end det egentlig gør. Mit sidste kursus på Litteraturvidenskab var ovre, før det begyndte og uden tid til overhovedet at spekulere over, hvad der skete, og hvad jeg lærte undervejs.
På mange måder har jeg altid betragtet november som en mellemmåned, et stadie mellem efterår og vinter, hverdag og juletid. Måske har jeg altid undervurderet måneden en smule; for denne november har været udgjort af tiltrængt kærestetid, biografture, stearinlys, gode bøger, god mad og godt selskab. Jeg har besøgt min mor i Jylland, min veninde i København, grinet i timevis sammen med min søster, tilbragt skoletid med verdens dejligste medstuderende og siddet i et tog, set en solnedgang og gået igennem en gågade udgjort af lys. November har behandlet mig bedre, end jeg havde forventet.
I november læste jeg: 16 bøger (to af dem læste jeg i forbindelse med mit pensum).
November bragte også min sidste undervisning på universitetet – nogensinde. Det lyder så uendeligt hult, og jeg går ud fra, at det burde betyde mere for mig, end det egentlig gør. Mit sidste kursus på Litteraturvidenskab var ovre, før det begyndte og uden tid til overhovedet at spekulere over, hvad der skete, og hvad jeg lærte undervejs.
På mange måder har jeg altid betragtet november som en mellemmåned, et stadie mellem efterår og vinter, hverdag og juletid. Måske har jeg altid undervurderet måneden en smule; for denne november har været udgjort af tiltrængt kærestetid, biografture, stearinlys, gode bøger, god mad og godt selskab. Jeg har besøgt min mor i Jylland, min veninde i København, grinet i timevis sammen med min søster, tilbragt skoletid med verdens dejligste medstuderende og siddet i et tog, set en solnedgang og gået igennem en gågade udgjort af lys. November har behandlet mig bedre, end jeg havde forventet.
I november læste jeg: 16 bøger (to af dem læste jeg i forbindelse med mit pensum).
I november købte jeg: 10 bøger. Heraf er en del af dem ventende julelæsning.
Novembers store læseoplevelse: Da jeg færdiglæste "The Shadow of the Wind", følte jeg mig fortabt. Jeg var læsemæssigt mættet, og jeg vidste, at uanset hvilken bog, jeg læste derefter, ville den aldrig blive ligeså god. Ligeså stor. Ligeså overvældende. Det er en særligt sjælden læsemagi, der kan få mig til at glemme min nattesøvn, mine omgivelser og mig selv. "The Shadow of the Wind" var fyldt med den magi.
Novembers mest skuffende læseoplevelse: "Hvalernes Sang" af Jojo Moyes var ikke en dårlig bog – men den var heller ikke overvældende god. På sin vis var den både hyggelig og intetsigende, en hurtigtlæst bog med et lidt for løst plot.
Novembers mest mindeværdige ord: “Once, in my father's bookshop, I heard a regular customer say that few things leave a deeper mark on a reader than the first book that finds its way into his heart. Those first images, the echo of words we think we have left behind, accompany us throughout our lives and sculpt a palace in our memory to which, sooner or later—no matter how many books we read, how many worlds we discover, or how much we learn or forget—we will return.”
fra "The Shadow of the Wind" af Carlos Ruiz Zafón.
Novembers lyrikvalg: Jeg er faktisk slet ikke i lyrikhumør. Jeg begynder at læse smukt komponerede vers, og jeg taber tråden. Jeg ender med at skimme, at glemme og at lægge dem fra mig. Jeg tror, jeg har brug for en åndepause fra lyrikken. Jeg venter på sne, på rolige øjeblikke og på stille, helt stille, læsestemning.
På decembers læse-liste står der: Juletraditioner og genlæsningsøjeblikke. Den hjertevarme barndomsfavorit "Little Women" af Louisa May Alcott og juleklassikeren "A Christmas Carol" af Charles Dickens ligger allerede klar på mit natbord. Ligeledes har jeg samlet en lille stak julefortællinger i en herlig blanding af klassikere, chick-lit, noveller og børneeventyr.
Som altid en imponerende stak! Husker selv vemodigt, da jeg havde min sidste undervisningstime på engelsk-studiet ... skal du så igang med dit speciale i det nye år?
SvarSletMange tak! Og åh ja. Sidste undervisning er noget sært noget. Jeg begynder specialeskrivning til februar. Yaiks.
SletTror, at du kommer til at elske at skrive speciale! Jeg var helt vild med det :-)
SletØv, jeg er ked af at høre, at Hvalernes Sang var skuffende. Vandt den selv for noget tid siden, så den ligger herhjemme og venter på at blive læst hehe (:
SvarSletDet er nu heller ikke fordi, den er dårlig, den er bare .. lidt typisk på en måde?
SletTusind tak! Det er jeg så glad for at høre :')
SvarSlet