tirsdag den 2. december 2014

Tirsdags-tip #4: Til julelæseren

Her i decembers glitrende dage, har jeg, ligesom sidste år, sat tema-tirsdag midlertidigt på pause. I stedet vil jeg benytte tirsdagen til at fremhæve bøger og uddele tip, der kan være til inspiration for både ønskelister og gaveindkøb.

Sidste år besluttede jeg mig for, at jeg ville tilbringe min december med en stor stak julebøger. Jeg brugte lang tid på at klikke rundt, bestille hjem, finde juletitler og opdage juleklassikere. Desværre fandt jeg udvalget en smule snævert og svært at overskue; det var alt for let at finde romantiske chick-lit bøger om kærlighed og børnebøger om julemanden, men alt for svært at finde klassisk julevarme. Det har forlaget Penguin dog ændret på i år med deres nye klassikerserie, Penguin Christmas Classics.
Penguin Christmas Classics er ny bogserie, der på nuværende tidspunkt består af fem juleklassikere. Fra Charles Dickens ikoniske "A Christmas Carol" til Louisa May Alcotts næsten ukendte julenoveller og Nikolai Gogols surrealistiske juleeventyr "The Night Before Christmas" er bøgerne et udpluk af juletraditioner fra hele verden. Det tog mig kun et øjeblik at bestille tre af bøgerne fra serien hjem – og drømme om de to andre, som nu står på min ønskeliste.
For ikke alene er bogserien fyldt med juletraditioner, den er også designet med et drys af vinterskønhed. Røde, nysgerrige fugle pryder alle fem forsider med glimmerdetaljer og guldskær hist og pist. Indeni er bøgerne dekoreret med sirlige mønstre og søde illustrationer, der passer perfekt til forsidernes skæve og finurlige design. Det er julet uden at blive for sæsonbetinget. 
Jeg er så begejstret over, at jeg har opsporet de her julebøger – både på grund af deres indhold og deres design. Jeg er i hvert fald sikker på, at bøgerne vil forsøde mine decemberdage og drysse lidt julestemning over mine læsestunder. Og jeg kunne forestille mig, at de søde, små bøger ville glæde enhver læser, bogelsker og bogsamler som adventsgave, julegave eller selvindkøbt forkælelse.

Penguin Christmas Classics er udgivet i år af Penguin Classics, og hele bogserien kan ses her. Bøgerne forhandles hos de fleste online-forhandlere, og kan bl.a. købes her.


31 kommentarer:

  1. Super god ide til gave! Eller ønske for den sags skyld! :)

    xoxo, smarstrand.blogspot.dk

    SvarSlet
  2. De er sq smukke! Lidt sent at putte dem på ønskelisten nu (vi sætter en deadline på 30. november her da vi bor i forskellige lande) - men putter den snups på listen til næste år!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ah, ja okay, det er en tidlig ønske-deadline! :) Men så er der netop inspiration næste år :)

      Slet
  3. De er bare så fine!
    Jeg går selv og venter spændt på, at "The Night Before Christmas" og "A Merry Christmas" rammer min postkasse!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg læste faktisk "The Night Before Christmas" i sidste weekend, og den er virkelig fin! Helt absurd og overjordisk.

      Slet
  4. Det er da de fineste julebøger. Bliver helt klart nødt til at se om man lige burde anskaffe sig en eller to :) Har også selv været rundt og søgt med lys og lygte efter julebøger her til December måned og jeg er helt enig med dig i at det er svært a opspore andet end chick-lit og børnebøger. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig svært at opspore noget mere varieret, så det er skønt med en klassikerserie som denne!

      Slet
  5. Hvor er de fine! Dem skal jeg i hvertfald have fat i til næste jul !

    SvarSlet
  6. Åh, hvor er de dog fine! Må klikke nogle hjem med det samme :-)

    http://stainsofpaint.blogspot.com/

    SvarSlet
  7. Åh de er smukke!
    Men dem må jeg gemme nok til næste år <3
    Tak for fif :)

    SvarSlet
    Svar
    1. De løber bestemt heller ikke nogen vegne! Og det var skam det mindste :)

      Slet
  8. Det er måske de sødeste bøger jeg nogensinde har set! Sikke et fantastisk tip :) På en måde er jeg måske lige kommet til at lægge dem alle fem i kurven...

    SvarSlet
    Svar
    1. De er virkelig så skønne. Og åh, hvor fint! Dem bliver du helt sikkert glad for!

      Slet
  9. ÅH, hvor er de dog skønne. Det er jo farligt, at du viser dem frem! Men ja.. På ønskelisten med dem! ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Farligt er det – men forhåbentligt også til inspiration :)

      Slet
  10. 2½ time senere og jeg har netop bestilt én af dem :) Jeg valgte at købe The Nutcracker af E. T. A. Hoffmann, men de fire andre står helt klart på listen over bøger, jeg er nødt til at anskaffe mig. Der er ikke noget som en julebog, der emmer af julestemning og hygge (:

    SvarSlet
    Svar
    1. Glæd dig til "The Nutcracker", den er virkelig god. Jeg læste den sidste år og nød den meget :)

      Slet
  11. De er utrolig smukke! Must... resist.... :-D


    Mvh.
    Den lille Bogblog
    - der vil sidde oven på hænderne resten af aftenen, så jeg ikke kommer til at købe et par bøger ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh-åh ;D Det blev en lang aften, kan jeg fornemme :p

      Slet
  12. Åh, hvor er de fine! Skal helt sikkert have skaffet mig denne version af 'A Christmas Carol'. Jeg har i mange år gerne ville have bogen (hvordan kan man blive ved med at udsætte så længe?), og den er da bare noget så fin i dette design. Helt sikkert tilføjet til to-buy-listen (:

    //http://skillesunivers.wordpress.com/

    SvarSlet
    Svar
    1. Glæd dig til 'A Christmas Carol', den er så vidunderlig og helt juleperfekt!

      Slet
  13. Ih, de er så fine! Jeg kom lige til at gå ind i Waterstones i lørdags, og der stod de midt i den fineste juleudstilling! Og tænk engang, min første tanke (efter jeg havde aet dem lidt) var faktisk, "dem ville Rikke garanteret elske"! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej hvor er du sød, sådan at tænke på mig midt i Waterstones! Og du har jo, tydeligvis, helt ret. Det er lige til mit bogelskende samlerhjerte :)

      Slet
  14. Ih hvor er de bare smukke, hvorfor har jeg aldrig hørt om dem før?! De er godt nok fine, og det lyder som nogle gode titler! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. De er virkelig smukke – og helt nyudgivne. Jeg hørte kun om dem, fordi jeg følger Penguin på Twitter :p

      Slet