"The Art of Neil Gaiman" af Hayley Campbell, fra forlaget ILEX, udgivet i 2014. 3/5 stjerner.
Neil Gaiman har et svimlende antal af kunstneriske projekter bag sig, med alt lige fra banebrydende tegneserier til eventyrsfilm, romaner, børnebøger og TV-serier. Neil Gaiman har både arbejdet med filmmanuskripter, radioindspilninger, journalistik, sangskrivning og noveller – hans ord gør ham til en multikunstner med erfaring inden for samtlige platforme.
"The Art of Neil Gaiman" tager sit udgangspunkt i billedfund, håndskrevne manuskripter, notesbøger og avisudklip. Det er en bog, der samler alle visuelle stumper af Neil Gaimans karriere og fortæller historien om forfatteren i billeder såvel som i ord. Bogen er delvist en biografi over Neil Gaiman, delvist en oversigt og et indblik i hans værker og en smuk coffee-table book fyldt med billeder, tegninger og citater.
"The Art of Neil Gaiman" er skrevet af Hayley Campbell, som er datteren af Eddie Campbell. Eddie Campbell er en kendt tegneserieforfatter og en af Neil Gaimans nære venner, og derfor har Neil Gaiman været en stor del af Hayley Campbells opvækst. Campbells bog gør derfor mere end at beskrive en stor forfatter – den beskriver også en ven.
Neil Gaiman har et svimlende antal af kunstneriske projekter bag sig, med alt lige fra banebrydende tegneserier til eventyrsfilm, romaner, børnebøger og TV-serier. Neil Gaiman har både arbejdet med filmmanuskripter, radioindspilninger, journalistik, sangskrivning og noveller – hans ord gør ham til en multikunstner med erfaring inden for samtlige platforme.
"The Art of Neil Gaiman" tager sit udgangspunkt i billedfund, håndskrevne manuskripter, notesbøger og avisudklip. Det er en bog, der samler alle visuelle stumper af Neil Gaimans karriere og fortæller historien om forfatteren i billeder såvel som i ord. Bogen er delvist en biografi over Neil Gaiman, delvist en oversigt og et indblik i hans værker og en smuk coffee-table book fyldt med billeder, tegninger og citater.
"The Art of Neil Gaiman" er skrevet af Hayley Campbell, som er datteren af Eddie Campbell. Eddie Campbell er en kendt tegneserieforfatter og en af Neil Gaimans nære venner, og derfor har Neil Gaiman været en stor del af Hayley Campbells opvækst. Campbells bog gør derfor mere end at beskrive en stor forfatter – den beskriver også en ven.
“How do we find the thing we are meant to do? How do we become ourselves? These are enormous questions for every young artists, but they can only be answered in retrospect. We see the path only after we've been on it for quite a long time. We read a book and we wonder how it was made. We wonder about the person who made it. We wonder if we could make something like that ourselves.” – Audrey Niffenegger
Ud over den øjeblikkelige begejstring, der ramte mig i samme sekund, jeg så denne bog, faldt titlen mig også hurtigt i øjnene. På en eller anden måde undrede ordvalget mig, og alligevel forekom det mig ganske naturligt. "The Art of Neil Gaiman" eller "Neil Gaimans kunst". Jeg har altid betragtet Neil Gaiman som en sand ordkunstner, og de bøger, han har skrevet er, i mine øjne, uvurderlig kunst. Men ikke desto mindre er Gaimans kunst ikke visuel – og at lave en stor, smuk coffee-table book for at fremvise en forfatters kunst, virker som en forkert tilgangsvinkel.
Bogen er dog, ikke desto mindre, proppet til randen med billeder og visuelle godbidder. Billeder fra Gaimans ungdom og opvækst, billeder af uformelt sjove situationer blandt kollegaer, billeder fra film, illustrationer der akkompagnerer Gaimans værker og personlige tegninger, tegnet af andre og givet til Gaiman.
Problemet er bare, at bogen af samme grund får karakter af netop den rodekasse, billederne er hevet op fra. Det hele er et miskmask, et kortfattet kaos af personlige stunder og ting, der kun har betydning for den, de vedrører. Selvom det er meget morsomt at se en skitsetegning af Gaiman tegnet af en kollega, og selvom det er fascinerende at lade blikket løbe ned over Gaimans notesbøger, skriveskemaer og manuskripter, fortæller det ikke nok. En fortælling om ord kræver ord og ikke blot løsrevne billeder.
Ud over den øjeblikkelige begejstring, der ramte mig i samme sekund, jeg så denne bog, faldt titlen mig også hurtigt i øjnene. På en eller anden måde undrede ordvalget mig, og alligevel forekom det mig ganske naturligt. "The Art of Neil Gaiman" eller "Neil Gaimans kunst". Jeg har altid betragtet Neil Gaiman som en sand ordkunstner, og de bøger, han har skrevet er, i mine øjne, uvurderlig kunst. Men ikke desto mindre er Gaimans kunst ikke visuel – og at lave en stor, smuk coffee-table book for at fremvise en forfatters kunst, virker som en forkert tilgangsvinkel.
Bogen er dog, ikke desto mindre, proppet til randen med billeder og visuelle godbidder. Billeder fra Gaimans ungdom og opvækst, billeder af uformelt sjove situationer blandt kollegaer, billeder fra film, illustrationer der akkompagnerer Gaimans værker og personlige tegninger, tegnet af andre og givet til Gaiman.
Problemet er bare, at bogen af samme grund får karakter af netop den rodekasse, billederne er hevet op fra. Det hele er et miskmask, et kortfattet kaos af personlige stunder og ting, der kun har betydning for den, de vedrører. Selvom det er meget morsomt at se en skitsetegning af Gaiman tegnet af en kollega, og selvom det er fascinerende at lade blikket løbe ned over Gaimans notesbøger, skriveskemaer og manuskripter, fortæller det ikke nok. En fortælling om ord kræver ord og ikke blot løsrevne billeder.
“As far as I'm concerned, the world is composed of stories. For architects, the world is composed of buildings, for actors the world is composed of theatres, or whatever. For me, the world is simply composed of stories; when I look, that's what I see.” – Neil Gaiman
Bogens største handicap er måske, at den ikke selv ved, hvad den vil. Den er ikke en rigtig biografi, for Gaiman bidrager ikke med meget indsigt. Ej heller er den en fyldestgørende oversigt over Gaimans værker, for hver roman Gaiman har skrevet, eller hver film han har været med til at producere tildeles kun to-tre siders beskrivelse. Jeg er ikke sikker på, om bogen skal læses eller bladres i – om det blot er en coffee-table book eller om den har ambitioner om noget mere. For selvom bogen fortæller den overordnede historie om Gaimans karriere, fortalte den mig ikke noget, som jeg ikke vidste i forvejen eller kunne have googlet mig til.
"The Art of Neil Gaiman" er til tider en interessant bog og altid en smuk bog. At læse den er akkurat som at få lov til at gå på opdagelse i Neil Gaimans tilsidesatte flyttekasser og undersøge en bred vifte af minder og kuriositeter. De sparsomme afsnit om Gaimans ungdom, hans punkband og hans tidlige ambition om at se sine ord på tryk var glimt af noget, jeg ville ønske, jeg kunne vide mere om. Ligeledes elskede jeg de tre sider, der var dedikeret til Gaimans samarbejde med Terry Pratchett i forbindelse med "Good Omens". Tanken om at have skrevet en bog sammen med en anden forfatter og derefter ikke kunne huske, hvem der havde skrevet hvad, gjorde mig målløs. Desuden var det også rart med en solid gennemgang af Gaimans årelange færden i tegneserieverdenen, fordi det er et emne, der sommetider kan forekomme mig uoverskueligt.
Men mest af alt nød jeg egentligt blot at bladre. At kigge lidt i en privat mindekasse hos en af de forfattere, jeg beundrer allermest. "The Art of Neil Gaiman" kan ikke anbefales til store Gaiman-fans for dens læseværdi. Det er nok snarere en bog, man ejer og værdsætter for dens samlerværdi, opsætning og design. Og indtil den endeligt udpenslende biografi om Neil Gaiman bliver skrevet, kan "The Art of Neil Gaiman" godt fylde ventetiden ud.
Bogens største handicap er måske, at den ikke selv ved, hvad den vil. Den er ikke en rigtig biografi, for Gaiman bidrager ikke med meget indsigt. Ej heller er den en fyldestgørende oversigt over Gaimans værker, for hver roman Gaiman har skrevet, eller hver film han har været med til at producere tildeles kun to-tre siders beskrivelse. Jeg er ikke sikker på, om bogen skal læses eller bladres i – om det blot er en coffee-table book eller om den har ambitioner om noget mere. For selvom bogen fortæller den overordnede historie om Gaimans karriere, fortalte den mig ikke noget, som jeg ikke vidste i forvejen eller kunne have googlet mig til.
"The Art of Neil Gaiman" er til tider en interessant bog og altid en smuk bog. At læse den er akkurat som at få lov til at gå på opdagelse i Neil Gaimans tilsidesatte flyttekasser og undersøge en bred vifte af minder og kuriositeter. De sparsomme afsnit om Gaimans ungdom, hans punkband og hans tidlige ambition om at se sine ord på tryk var glimt af noget, jeg ville ønske, jeg kunne vide mere om. Ligeledes elskede jeg de tre sider, der var dedikeret til Gaimans samarbejde med Terry Pratchett i forbindelse med "Good Omens". Tanken om at have skrevet en bog sammen med en anden forfatter og derefter ikke kunne huske, hvem der havde skrevet hvad, gjorde mig målløs. Desuden var det også rart med en solid gennemgang af Gaimans årelange færden i tegneserieverdenen, fordi det er et emne, der sommetider kan forekomme mig uoverskueligt.
Men mest af alt nød jeg egentligt blot at bladre. At kigge lidt i en privat mindekasse hos en af de forfattere, jeg beundrer allermest. "The Art of Neil Gaiman" kan ikke anbefales til store Gaiman-fans for dens læseværdi. Det er nok snarere en bog, man ejer og værdsætter for dens samlerværdi, opsætning og design. Og indtil den endeligt udpenslende biografi om Neil Gaiman bliver skrevet, kan "The Art of Neil Gaiman" godt fylde ventetiden ud.
Det er synd, at bogen har karakter af rodekasse - projektet lyder ellers meget spændende! Men det er ikke nemt at lave den slags bøger og holde fokus. Jeg blev i hvert fald klogere på, hvem Neil Gaiman er, ved at læse din anmeldelse.
SvarSletDet er nemlig vildt spændende, men det er som om, bogen ikke helt passer til det format, der er blevet valgt. Ikke desto mindre var det da fascinerende at bladre i :)
Slet