fredag den 20. februar 2015

Ting man opdager, når man rydder op i sin (anden) bogreol ...

... At jeg har langt flere bøger, end jeg troede. I skrivende stund er jeg hjemme hos min mor, som i lang tid har opbevaret mange af de bøger for mig, som jeg ikke har haft plads til i min lille lejlighed med sparsom reolplads. Jeg sorterer ofte ud i mine bøger derhjemme, og giver min mor en tung bærepose med bøger med hjem, når hun kommer og besøger mig. Det har resulteret i, at jeg nu har 311 bøger stående hjemme hos hende; de fleste af dem læste, brugte og glemte.

... At jeg af uvisse årsager ejer tre udgaver af "Drageløberen" af Khaled Hosseini. Faktisk brød jeg mig slet ikke om "Drageløberen", og jeg kan ikke andet end more mig over ironien i, at jeg har købt tre udgaver af en bog, der irriterede mig grusomt. 

... At min haltende tilbagelevering af biblioteksbøger begyndte, da jeg var ganske ung. I 8. klasse blev jeg undervist i ungdomsklassikeren "Outsideren" af Susan E. Hinton, og jeg fik tilsyneladende aldrig leveret bogen tilbage til skolebiblioteket. Nu står bogen i stedet på min mors bogreol og samler støv og spreder dårlig samvittighed. 

... En gammel form for bogskønhed i form af slidte børneklassikere. Jeg læste og bladrede i disse bøger som barn, og jeg tiltrækkes endnu af de fine mønstre og matchende pastelfarver. 

... Gamle franske skolebøger endnu fyldt med post-its og eksamensnoter. Efter en stresset eksamensperiode udsætter jeg altid at pille mærkater og notater ud af mine bøger og lader dem i stedet forblive, som de er. Den slags har nu også sin charme – som med denne udgave af Rosseaus "Den ensomme vandrers drømmerier" fra en svær eksamen på min Bacheloruddannelse i år 2011. 

... En glemt ungdomsbog som blev genlæst et utal af gange. Alene forsiden bringer alverdens minder frem.

... At tomme hylder på en bogreol altid vil være enhver kats foretrukne hyggekrog. Rasmus spandt og puttede sig på den sparsomme plads, som hun kunne tilrane sig ved siden af bøgerne. 

16 kommentarer:

  1. Den serie ungdomsbøger fra Gyldendal er bare så nostalgisk.

    De der smukke børneklassikere, skal vi ikke se lidt mere til dem? En fryd for øjet! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt vildt!

      Og de er så skønne :) Må lige fikse flere billeder næste gang, jeg kommer hjem forbi mutski :)

      Slet
  2. Det er altid underholdende at rydde op i gamle bøger. Jeg kender alt for godt, at man undervejs opdager, at man har flere eksemplarer af samme bog :D Det ser ellers virkelig ud til at Rasmus hygger sig, hun udgør da en yndig bogstøtte <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt bestemt! Og det er så fjollet med dobbelt-eksemplaret, når det nu ikke var intentionelt :p

      Slet
  3. Aj, den serie klassikere med farvet ryg har jeg også til at stå i stuen! Det er oprindeligt min fars, og jeg har faktisk kun læst ganske få at historierne, men de seks bøger er bare så fine, at de fortjener at stå alene på en hylde, så de rigtig kan ses og nydes.

    Og så lige en note! Irriteret over Drageløberen? Hvordan, hvorfor?

    SvarSlet
    Svar
    1. Åhhvor fint! De er nemlig så dekorative, og jeg elsker dem!

      'Drageløberen' irriterede mig, fordi den var så åbenlys. Slutningen var lidt som at blive slået i hovedet med en spade, altimens forfatteren råbte "DET HER ER SYMBOLIK". I hvert fald for mit vedkommende :p Jeg brød mig ikke om det.

      Slet
  4. Åh, fjollede Rasmus dog. Jeg er helt vildt med børnbogsudgaverne i de sarte farve. Så smukke!

    SvarSlet
    Svar
    1. Rasmus er en skønling! <3 Og ja, også mig! Så fine :)

      Slet
  5. Det glæder mig, at du heller ikke var begejstret for "Drageløberen" - jeg fik aldrig læst den til ende. Hvor er Rasmus dog sød, som han ligger der i reolen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Rasmus er virkelig sødheden selv! :)

      Og det er ikke mange, som ikke bryder sig om 'Drageløberen'. Men jeg synes virkelig slutningen var forfærdelig.

      Slet
  6. Åh, så hyggeligt! Det er nemlig tit en masse sjove ting man opdager, selv når man bor sammen med sin bogreol, skulle jeg hilse og sige :)
    Jeg har også en del gamle bøger fra skolesæt som aldrig er blevet afleveret, og lige præcis min udgave af "Outsideren" lånte jeg for nok 20 år siden af min voksne kusines veninde, som aldrig har fået den igen... Ej, jeg får helt dårlig samvittighed af bare at tænke på det, men min kusine har slet ikke kontakt med hende mere, og siger, at det ikke betyder noget, men jeg synes bare det er så tarveligt! ;)

    Skønt at få et lille indblik igen i alle de bøger du har hos din mor - hvor mange tror du (ca.) du så har alt i alt med dem hos din mor og dem du har hjemme?

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis! :) En bogreol er ethvert hjems hjerte <3.

      Og åh – den dårlige samvittighed altså! Det er så frygteligt at opdage den slags, for man bliver jo straks ramt af en sort følelse. Også selvom det i og for sig er ligegyldigt nu :)

      Jeg har ca. omkring de 900 bøger i alt. Tallet stiger hele tiden bekymrende hurtigt o:

      Slet
  7. Har i en hunkat som hedder Rasmus? Ej hvor fantastisk :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja vi har så! Hun er så skøn :)

      Slet
  8. Haha, hvor er det et hyggeligt indlæg. Det er ufatteligt, så meget forskelligt en bogreol kan indeholde af forskellige bøger og minder :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt bestemt! Det er en sand fryd at genopdage den slags!

      Slet