søndag den 29. marts 2015

"By the Book" af Pamela Paul

"By the Book" af Pamela Paul, fra forlaget Henry Holt and Co., udgivet i 2014. 3/5 stjerner.

Hvad er Neil Gaimans læsemæssige guilty pleasure? Hvilken bog ville Lena Dunham anbefale til præsidenten? Hvilke bøger står i Isabel Allendes badeværelse? Og hvilke tanker gør David Mitchell sig om fantasy-genren?
Svaret på disse spørgsmål – og mange flere – gemmer sig i denne dekorative bog, som er fyldt med forfatterinterviews og læsediskussioner. Redaktøren Pamela Paul har udvalgt femogtres interviews fra den ugentlige udgave af The New York Times Book Review. "By the Book" er fyldt med storslåede forfattere, der er blevet interviewet om deres egne yndlingsbøger.

When you're ten, there is still an outside chance that you might find Narnia behind the wardrobe, that the fur coats could turn into fir trees.” – David Mitchell

Sommetider glemmer jeg, at forfattere også er læsere. Jeg har meget svært ved at forestille mig en ung Neil Gaiman, der forundres over brugen af fodnoter, eller en ung J. K. Rowling der fandt sin barndomshelt i en bog, når hun senere selv skabt så mange af mine barndomshelte. Det virker ærefrygtindgydende at tænke på Donna Tartts bogreol eller Ian McEwans yndlingsdigt. Og dog – for på den anden side giver det al mening i verden, at al skrivning starter med læsning.
"By the Book" er sådan et fint nøglehulsglimt ind i en ellers lukket verden. De femogtres interviewede forfattere spænder bredt, og det samme gør de spørgsmål, de er blevet stillet. Nogle spørgsmål, såsom en boganbefaling til præsidenten, eller hvilke bøger der er overvurderede, går igen, mens andre er meget specifikt målrettet til den enkelte forfatter. Der er en fin vekselvirkning mellem det sjove og det seriøse, mellem boganbefalinger og læsefjolleri, og bogen er lige præcis tilpas informativ og tilpas underholdende til aldrig at være kedelige eller ligegyldig. Selv interviews med forfattere jeg ikke nødvendigvis selv har læst bøger af, blev læst med stor fornøjelse fordi læsningen selv var i centrum.
Undervejs i bogen brød jeg ud i grin over Emma Thompson gæsteliste til et litterært festselskab, jeg fandt overraskende trøst i tanken om, at selveste Donna Tartt fandt James Joyces "Ulysses" en overvurderet, jeg fik lyst til at læse en bog af Junot Diaz, jeg blev betaget af Zadie Smiths yndlingsbøger, og jeg klukkede over Neil Gaimans lune humor, da han nævnte sine egne bøger i en anbefaling til præsidenten.

Perhaps the greatest reading pleasure has an element of self-annihilation. To be so engrossed that you barely know you exist.” – Ian McEwan

"By the Book" er sådan en bog, som enhver bogelsker vil nyde at læse. Hvert eneste interview er fyldt med et virvar af boganbefalinger, læseinspiration og generel forundring over, hvad ord kan og er i stand til. Jeg læste bogen over et par dage, og jeg nød at vende siderne langsomt, at læse om andres læsning og at opdage små bånd af enighed, der bandt mig sammen med en eller flere af de prestigefyldte forfattere på tværs af tid og rum. For hvem skulle have troet, at Joyce Carol Oates og jeg ville have en eneste bogkærlighed til fælles?
Mit eneste kritikpunkt til bogen er i virkeligheden også en personlig smagssag. For selvom variationen af de interviewede forfattere i bogen er stor, ville jeg ønske, at den var mere præcis og sammenhængende. Pamela Paul eksperimenterer tydeligvis med, hvad vi definerer som en skribent i traditionel forstand, og medtager både forfattere af jurabøger, sangskrivere, manuskripforfattere og politikere. Fra Lena Dunham (som på daværende tidspunkt ikke havde udgivet en bog) til Arnold Schwarzenegger, Sting og talrige professorer i politik og jura, spænder bogen bredt. Næsten for bredt. Problemet opstår især, når interviewene målrettes, så forfattere af tekstbøger kun anbefaler andre tekstbøger, eller politikere kun diskuterer politiske bøger. Det bliver for specifikt og for tungt, og således sprang jeg selv et par interviews over i forbifarten.
Ikke desto mindre er det kun en mindre skavank; langt størstedelen af de litterære interviews i "By the Book" er litterære på en sådan måde, at de fleste kan være med. Den smukke bog er fyldt med værdifulde bogtanker og dedikerede læseliv, den er tankevækkende, sjov og ufatteligt relaterbar.

My favorite literary heroine is Jo March. It is hard to overstate what she meant to a small, plain girl called Jo, who had a hot temper and a burning ambition to be a writer.” – J. K. Rowling

6 kommentarer:

  1. Denne boken hørtes utrolig fin ut! Tusen takk for tipset :) Hilsen Anette :)
    www.anettesbokboble.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er nemlig smadderfin! :)

      Slet
  2. Jeg har haft denne bog på min ønskeliste siden dit book haul, hvor denne bog var med, og efter anmeldelsen er den lige rykket op i indkøbs-rækkefølgen. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er så sød! Bogen kan i hvert fald anbefales :)

      Slet
  3. Åh.. ja, den hygge-langsom-læser jeg også ligenu. Den er helt igennem fantastisk! :0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig sådan en skøn 'bladre-bog' :)

      Slet