tirsdag den 24. marts 2015

Tema-tirsdag #85: Book buying shame

For nylig stødte jeg på et pudsigt udtryk, der tilsyneladende hjemsøgte den amerikanske booktube-sfære og skabte stor diskussion. Book buying shame er et begreb, der beskriver den øjeblikkelige skam, der opstår, når man køber en ny bog, selvom man ejer mange i forvejen. Udtrykket beskriver den følelse, der får bogbloggere og videobloggere til at sige "Ups!", "Jeg kom til at købe bøger" eller "Jeg ved godt, jeg ikke burde købe flere bøger ...", når de viser deres nye bøger frem på deres respektive blogs. Udtrykket dækker over det irrationelle i at købe flere bøger, når man ejer mange ulæste; det dækker over længden på ens læse-liste; og det dækker over de mange nytårsforsæt om ikke at købe flere bøger.

Sidste år skete der noget mærkeligt. Et nyt år oprandt og jeg mente, at det var på tide med et nytårsforsæt. Efter et stykke tid annoncerede jeg med en højtidelig stemme, at jeg ville foretage en bogkøbsreducering og købe færre bøger. Jeg fastsatte ikke et antal eller formål. Jeg sagde ikke færre bøger i forhold til hvad. Det var abstrakt, og det var vagt, og jeg ved stadig ikke, om det lykkedes, for jeg ved ikke, hvad meningen var. Jeg var ramt af book buying shame.
Der er afgjort tilfælde, hvor en bogkøbsreducering kan være en god idé. Det er altid vigtigt, at vi som forbrugere reflekterer over, hvad vi køber og hvorfor. Det er vigtigt at tage behov, plads og økonomi med i enhver overvejelse om at købe noget som helst. Og hvis man indser, at man ikke har behov for at købe flere bøger, at alle de bøger man gerne vil læse, allerede står i ens bogreol eller biblioteksbøger er en bedre løsning – så er det måske en klog beslutning ikke at købe flere. Hvis man ikke har plads til flere bøger eller råd til flere, er det afgjort også en klog beslutning. Men hvis man, som mig, blot starter et bogkøbsstop, fordi man føler, man skal, så holder meningen op med at være der.
For sandheden er, at der sjældent er noget "ups"-agtigt over mine bogkøb. Jeg er typen der planlægger, budgetterer og prioriterer mine bogkøb; overvejer og beslutter i det uendelige, og gransker boghandlerens hylder nøje, før jeg vandrer op mod kassen. Når jeg køber en bog, er det fordi, jeg har besluttet mig for at købe den. Det er ikke noget, jeg helt ubevidst "kommer til" at gøre.
Og når jeg køber en bog, er det også fordi, jeg vil læse den. På et tidspunkt. En dag. I nogle perioder, som nu, når jeg knap nok at købe en bog, før den er færdiglæst, og antallet af de ulæste bøger på min bogreol holder sig på et minimum. I andre perioder er det som om, jeg lever bag et tårn af ting, jeg endnu ikke har fået læst og ikke kan finde tiden til at læse. Det varierer. Men jeg har ikke brug for en deadline eller et nytårsforsæt for at få det gjort.

På det seneste har jeg tænkt meget på book buying shame, og behovet for at retfærdiggøre de bøger, man køber. Jeg forstår ikke, hvorfor bogsamleri nødvendigvis er en sygdom, der skal kureres eller en afhængighed, der skal stoppes. Ved at købe bøger støtter man de forlag, forfattere og den branche, man elsker, og samtidig bruger man sine penge på noget, man værdsætter. Jeg synes aldrig, penge er spildt, når de bruges på noget, der bringer en glæde; og ingen materielle genstande gør mig så lykkelig som muligheden for at forsvinde ned i en ny historie.
Bogsamleri er en mærkværdig hobby, der kan fylde et hus og efterlade en mangel på plads. Nye bogkøb kan blive endnu en bog i en stak, man aldrig får læst. Og bogsamleri kan være en dyr, tidskrævende fornøjelse. Der er alverdens grunde til at tænke økonomisk og praktisk  over et nyt bogkøb – som med alle andre indkøb. Men når alting er overvejet, og bogen er købt, er der ikke noget at undskylde for eller sukke over. Der er intet at skamme sig over. 
At leve et læserliv er en smuk ting, der ikke nødvendigvis kun involverer læsningen selv. Et læserliv indeholder også listende skridt i stille biblioteker, kæmpe biblioteksstakke og overskredne deadlines, opdagelser i bogbutikkens fjerneste hjørne og følelsen af et bogcover med en fløjlsblød tekstur. At leve et liv med bøger er også glæden ved en tilbuds-mail i din indbakke, en gratis bog til din Kindle og sukken over hjemmebiblioteket som Udyret præsenterer som en gave til Belle. Det er fornøjelsen af at bygge sit eget bibliotek eller blot forsøge på det. Det er glæden ved at sammensætte en uendelig læseliste af bøger man ejer – eller ikke ejer – som man gerne vil læse, og bøger som man måske aldrig vil komme til at læse. Et læserliv er hvad man gør det til; og for nogle er en stor del af det, glæden ved en nykøbt bog. Eller ti.
I år har jeg derfor fremsat et modsat nytårsforsæt; jeg har besluttet, at jeg ikke vil undskylde overfor mig selv eller overfor andre – jeg vil stå ved min kærlighed for bogsamlerier og bogkøb, min kærlighed for nye velduftende bøger og min voksende samling af dem. Der skal være plads til læste og ulæste bøger, såvel som nøje planlagte og impulsive bogkøb, dyre hardbacks og billige paperbacks i min bogreol. Eller i mine vindueskarme, på mit natbord og på mit stuebord, når reolpladsen ikke længere rækker. Jeg vil ikke længere sige "ups" uden at mene det. For mine bogkøb har aldrig været ups'ere.

Føler du sommetider et behov for at forklare eller affærdige dine bogkøb eller jubler du åbent over dem? Og bogbloggere – har I også lagt mærke til "Jeg kom til ..."-tendensen, og hvad tænker I om den?

21 kommentarer:

  1. Jeg bruger helt klart selv den tendens, men det er fordi, jeg føler, at jeg burde smide de penge over på vores bryllupsopsparring i stedet for at købe bøger til mig selv. Men når jeg får mine bøger, er det bestemt glemt: men jeg har bestemt dårlig samvitighed, når jeg shopper bøger, fordi jeg burde bruge pengene mere fornuftigt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ah, ja okay. Men hvis man først har besluttet sig for at købe bøgerne, så er der vel intet at bekymre sig over? :)

      Slet
  2. Jeg har også lagt mærke til tendensen "jeg kom til...", og jeg har også undret mig lidt over den. Tænker altid, at tendensen kommer fra (eller er inspireret af) modebloggerne, hvor det er meget udbredt med de der "thihi-ups, jeg kom til at købe de her dyre sko..." eller "den her taske måtte bare hjem hos mig og bo" udtryk.

    Og synes det er lidt fjollet at bruge udtrykket, og jeg får det lidt sådan: "stå nu bare ved dit køb, det er da dine penge" når jeg læser det. Jeg er sikkert også selv kommet til at skrive noget lignende én gang eller to, men jeg synes virkelig ikke, at man skal skamme sig over at købe bøger. Eller bruge mange penge på bøger. Det er da fedt. Og super sejt. Næring til hjernen og hjertet ;)

    Og hey, er vild med din kjole - den har jeg nemlig også :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er helt sikkert en større blogtendens, og på en måde giver det god mening. For danskere tror jeg, det kan være meget svært at komme buldrende frem og sige: "Se hvad jeg har købt!" uden på en eller anden måde at undskylde for det samtidig. Det er måske også en sær situation – men ikke desto mindre en almindelig blognorm.

      Jeg har det helt på samme måde. Pengene er ens egne – og det er bøgerne også. Og det er rart!

      Og tak! Det er et af de bedste H&M fund, jeg nogensinde har gjort mig :D

      Slet
  3. Jeg har bestemt lagt mærke til ”Jeg kom til… ” tendensen. Jeg er nemlig selv med til holde den i live…

    Jeg laver tit upsere og sætter uendelige (og uopnåelige) mål om bogkøbs reduceringer. Det sjove er at jeg udmærket godt er klar over, at disse mål er fuldstændigt uopnåelige og overflødige, at jeg bryder ”løftet” til mig selv hver gang og måske bare køber endnu flere bøger end jeg ville have gjort UDEN målet.
    ”Hvorfor så gøre det? ” – Fordi det på en eller anden måde gør det nemmere for mig, at bruge penge jeg ikke burde have brugt. Jeg giver nemlig mig selv et lille skulderklap (tit i form af en skøn paperback) – for jeg forsøgte jo. Jeg forsøgte jo at være fornuftig og godt nok fejlede jeg, men det er jo tanken der tæller, ikke?

    Med det sagt, så selvom jeg siger ups, så er ingen af mine bøger upsere. Selv impulskøbene for 5 år tilbage, ja dem jeg stadig ikke har læst, de er mine små skatte og de betyder hver i sær en hel del for mig.

    Det virker nok fuldstændigt latterligt, men det fungerer nu fint nok for mig – selvom jeg, efter at have læst dit indlæg, uden tvivl vil tænke lidt mere over mit ordvalg. :D

    Skønt indlæg! Du formår altså virkelig at sætte tankerne i gang på sådan en højhellig tirsdag! ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Sikke en sjov og lidt omvendt psykologi, du gør brug af! Jeg kan godt se din pointe, men jeg ville føle det som om, jeg slog mig selv i hovedet med en hammer. Men hvis det virker for dig, er det jo fantastisk! :)

      Og jeg er glad for, du godt kunne lide indlægget :D

      Slet
  4. Jeg har også lagt mærke til at der er mange der siger "jeg kom til at købe" men jeg lider ikke selv under det. Som du også selv siger overvejer jeg også meget nøje hvilke bøger og hvor mange bøger jeg køber!

    Jeg ville også lige nævne at jeg virkelig godt kan lide dit powerpuff pigerne "maleri" i baggrunden! hvor er det fra? :)

    // http://that-girl-world.blogspot.dk/

    SvarSlet
    Svar
    1. Præcis! Det er slet ikke så impulsivt for mit vedkommende ...

      Og tusind tak! Billedet er lavet af min kæreste, som er meget ferm med grafiske ting :) Du kan se flere her: http://nicorasmussen.deviantart.com

      Slet
  5. Jeg havde ikke tænkt over "Jeg kom til ..."-tendensen, før jeg læste dit indlæg. Men jeg kan uden tvivl godt se, at det er noget som vi bogbloggere bruger en del (inkl. mig selv), og det er jo virkelig dumt. For det meste er bøgerne vi køber jo ikke ups'ere, men derimod meget gennemtænkte køb, som måske har taget flere uger/måneder overvejelse, før de er blevet klikket hjem. Selvfølgelig kan man godt købe en tilfældig bog på en tilfældig dag, hvor man ikke havde regnet med at købe bøger - men det er ret sjældent, det sker. Jeg er jo f.eks. højt sandsynligt gået ind i bogbutikken for at kigge, om der nu skulle være noget, der bare måtte med hjem - og så er det jo ikke 'ups'. Jeg har jo først gennemgået det mulige udfald i hovedet.

    Derudover er der jo ikke meget, der er skønnere end at købe nye bøger. Og det er jo absolut ikke det værste, man kan bruge sine penge på. Heller ikke selvom man køber en bog, som man måske først får læst mange år efter - eller som man måske aldrig får læst. Der har jo stadig været en grund til, man har købt den.

    Jeg vil uden tvivl prøve at tænke lidt mere over mit ordvalg fremover, og anderkende overfor især mig selv, at et bogkøb ikke er noget, jeg kom til, men noget som jeg nok har tænkt over og overvejet længe :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig lidt fjollet. Der er ingen at undskylde til eller noget at undskylde for – økonomi er en privatsag, og hvis nye bøger er resultatet af prioriteringen af den private økonomi, er det jo ganske fint.
      Og du har i øvrigt helt ret ift. bogbutikken – jeg ved altid på forhånd, inden jeg går ind i en butik, om jeg har tænkt mig at købe noget eller ej.

      Og jeg elsker også følelsen af en ny bog! Det er jo vidunderligt. Og det er der jo ingen skam i! :)

      Slet
  6. Jeg har lagt mærke til tendensen, og den er lige så slem som al anden form for skam mange (mig selv inklusive!) udtrykker i forhold til litteratur, læsning, køb af bøger, etc.. Specifikt i forhold til "jeg kom til" udtrykket i forbindelse med bogkøb, så kan jeg godt selv finde på at bruge det, men det er som regel altid med et glimt i øjet. — Jeg er netop også typen, der planlægger og budgettere mine bogkøb, så alt jeg køber er alligevel noget jeg ender med at købe før eller siden, om ikke andet så er beløbene afsat til det og så kan det godt være titlen ikke nødvendigvis var planlagt, så det er stadig ikke et impulsivt 'ups'-køb på den måde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis! Hvis jeg går ind i Bog&Idé ved jeg allerede på forhånd, om jeg vil købe noget (i så fald for hvor meget) eller ej. Måske er titlen ikke nøje planlagt, måske bruger jeg sommetider en 50'er mere end forudset og måske tager jeg først beslutningen, når jeg står indeni butikken. Men det er jo stadig en beslutning, jeg bevidst tager. Og ikke noget, jeg kommer til :)

      Slet
  7. Jeg havde det rigtig meget sådan sidste år. Når mine nye bøger kom, var jeg ofte så præget af skyldfølelse, at jeg slet ikke blev glad for dem. Dét er dumt! Jeg tror, det er noget det kommer hjemmefra; så længe man stadig har noget, så køber man ikke. Man bruger det gamle først. Og derfor skammede jeg mig.
    Da jeg blev opmærksom på det holdt jeg dog op, og så var alting pludselig meget sjovere.

    Når jeg i dag er på købestop skyldes det dels bagagen hjemmefra, men også at jeg gerne vil læse mine nuværende bøger - nyhedens interesse har det jo med at forsvinde. Og så vil jeg også gerne spare lidt på den konto. Jeg har lært en hel masse om mig selv og mine købevaner allerede, hvilket jeg regner med at skrive et indlæg om indenfor de næste par uger.
    Mit købestop er mit eget, dvs. jeg har løse regler; bogmesser er ok at nyde, hvis de ulæste sænkes med 50 pr. kvartal belønnes jeg med en af de klassikere jeg samler på osv. Det er en slags "sigt efter månen, land blandt stjernerne" projekt, for det er urealistisk at tro, jeg intet køber. Det fungerer bare bedst for mig på denne måde fremfor at kalde det reducering, hvor pudsigt det så end er :)

    Mine bogkøb nu er der i hvert fald intet ups over! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det må virkelig være en nagende følelse. Jeg kan godt forstå, at det på sin vis har stresset dig og forsuret den ellers gode oplevelse. Men det er jo noget, man skal blive bevidst om.

      Og helt sikkert – bogkøbsstop kan give meget god mening, hvis det er fordi, man som dig ikke har brug for bogkøbene. Og ikke har lyst :)
      Jeg glæder mig til at læse dit kommende indlæg. Købsvaner er på en måde meget spændende, synes jeg.

      Og ja – ud med ups'eret ;D

      Slet
  8. Hm... nej, det synes jeg ikke, jeg gør. Jeg føler ikke, at jeg køber vildt mange bøger, men alligevel har jeg besluttet mig for, at jeg pt. 'kun' må købe en ny bog for hver tredje ulæste bog fra bogreolerne, jeg læser. Det er egentlig ikke, fordi jeg så køber færre bøger, men det gør dog, at jeg får læst langt flere af mine egne bøger (og stort set ingen fra biblioteket) - også de bøger, som jeg af gode eller dårlige grunde har udsat at læse gennem flere år. Og så har jeg det som dig - jeg kan bruge rigtig lang tid på at udvælge de bøger, jeg vil købe (og glæder mig i laaang tid til, når jeg atter vil forkæle mig selv med bøger).

    Jeg har til gengæld godt lagt mærke til tendensen, som er særlig tydelig hos de udenlandske booktubers. I går stødte jeg for eksempel på en book haul, hvor vedkommende havde købt 46 bøger. Der må jeg ærlig talt indrømme, at jeg undrede mig, for det virkede ret ureflekteret og mest som om, at det var glæden ved at KØBE, hun dyrkede (og knapt så meget glæden til at læse bøgerne). Her er jeg selvfølgelig også farvet af, at der også er rigtig mange unhaul-videoer, og hvor jeg på den ene side synes, at det er en god idé at give/sælge bøger, man ikke vil have stående, så synes jeg desværre også tit, at folk 'unhauler' bøger, som de slet ikke har læst.

    Men ja, det er fjollet at skamme sig over at købe bøger - omvendt er der sikkert nogen, der ville have glæde af at være lidt mindre spontane, så de ikke ender med at fortryde deres køb.

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt at den metode fungerer for dig :) Især hvis det muliggør en læsning på den måde, du bedst kan lide :)

      Ja. Booktubers har en særlig kultur, hvor hauls er de mest populære videoer, og jeg tror helt sikkert, der er en undertone af strategi i de store book hauls. Unhaul er vel i virkeligheden modreaktionen på dette, og jeg synes, det er superspændende at de bøger, som køberen det ene øjeblik er vildt begejstret for, tre måneder senere havner ulæst i unhaul-videoen. Det er en spændende kultur.

      Slet
  9. Gode overvejelser! Jeg tror lidt at ups-tendensen generelt er meget prægende for studerendes forbrug. Det er jo lidt som om, at lige meget hvad vi køber, så kunne vi have brugt dem mere "fornuftigt". Men når det så er sagt, så skal der virkelig også bare være plads til bogkøb - i hvert fald når budgettet efterlader plads! At det så af og til - som i mit tilfælde - kan betyde et halvt år helt uden bogkøb direkte efterfulgt af 12 bøger på én måned er en helt anden side af sagen haha ;)

    www.moonlitmadness.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! :)

      Og ja! Men hvis man ser så bredt på det, er det nok ikke gældende for studerende. Der er altid noget, man "bør" investere i, og i teorien er det jo langt mere fornuft at sætte overskydende penge ind på en opsparing end rent faktisk at bruge dem. Men altså ... Det er en prioritering, man dagligt tager, og sådan er det jo bare :)

      Slet
  10. Åh ja, den tendens er over det hele.
    Når jeg køber nye bøger er der ikke plads til andre følelser end begejstring - selvom mine kolleger tit påpeger, at jeg har et problem, når der kommer endnu en bog til mig med posten ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis! Det er begejstringen, der tæller, synes jeg :)

      Slet
  11. Som oftest når det kommer til bøger efterhånden, så skyder jeg bare skylden på dig ;o) Jeg køber faktisk ikke så mange bøger generelt (det går mest over gevind, når jeg er i England, men så tager jeg også godt fat!), jeg er for nærig til at give flere hundrede kroner for en eller anden tilfældig paperback. Men samtidig elsker jeg også bøger, så jeg vil gerne læse en masse. Men med 2 børn, hund, hus, bil osv. er det som om budget ikke altid kan strække sig til bøger, og derfor føler jeg altid lidt som om, jeg skal undskylde når jeg køber en bog :o( Dog er jeg på det seneste blevet rigtig god til at bruge biblioteket, så jeg alligevel kan få styret min læselyst :o)

    SvarSlet