tirsdag den 28. april 2015

Tema-tirsdag #89: At læse og at grine

Når jeg læser, sidder mine følelser udenpå tøjet. Jeg vender side efter side med mit hjerte i halsen, en tåre på kinden, et gisp på munden og et par opspilede øjne, fuldstændigt fokuseret på siden. Tårer, suk, smil og ivrighed er alle vigtigere komponenter i min læsning,  men en af reaktionerne er sjældnere end de andre.
På det seneste har jeg udfyldt mange linjer og skrevet mange lister over de bøger, jeg har læst. Sammen med min nye liste-bog har jeg funderet og spekuleret på, hvilke bøger der har skræmt mig, overrasket mig og skuffet mig. Jeg har udfyldt alle linjer på listen over bøger, der har fået mig til at græde, og jeg har endnu mange blanke linjer tilbage på listen over bøger, der har fået mig til at grine. Der er nemlig slet ikke så mange, som man skulle tro.
For ironisk nok har jeg langt lettere til tårer end til latter, når jeg læser en bog. Der er langt større chance for, at en bog får mig til at græde (selv når den ender lykkeligt), end at en bog får mig til at grine. Selv roste og komiske mesterværker som Douglas Adams' "The Hitchhiker's Guide to the Galaxy" eller Stella Gibbons' "Cold Comfort Farm" efterlader mig mere irriteret end underholdt. Jeg ved ikke helt, om det skyldes dårlig humor eller dårlige bogvalg; men bøger der betegnes som humoristiske er sjældent humoristiske nok til at få mig til at grine, fnise eller smile.
Og dog. Midt i det hele er der bøger, der har fremkaldt grineanfald så store, at jeg stadig smiler ved tanken om dem. Jeg mindes en særlig sætning i "Harry Potter and the Order of the Phoenix" (“Just because you have the emotional range of a teaspoon doesn't mean we all have.”), adskillige scener fra "Bridget Jones' Diary" og dertilhørende umulige tweets fra "Bridget Jones: Mad About the Boy", den vidunderlige britiske humor der gennemsyrer "Good Omens" af Terry Pratchett og Neil Gaiman, og de mange citater fra Jen Campbells bøger om overhørte samtaler i engelske bogbutikker. Der er få bøger, der har fået mig til at grine højlydt – men der er et par, der har. Selvom jeg ikke helt er sikker på hvordan.
Jeg tror måske, der skal meget til at få mig til at grine, fordi det sommetider virkelig så forceret at sidde dér, alene i sin egen læseverden, og grine uden at have nogen at grine med. Latter er måske i en så høj grad en gruppeaktivitet, at det er svært at opsøge den på egen hånd. For det er ikke kun bøger, der har svært ved at fremlokke min latter – det er også film og TV-serier.

Fordi bøger så sjældent fremkalder den boblende latter fra mig hals, så bliver jeg altid så chokeret, når de gør. Jeg husker endnu den sommeraften for to år siden, hvor jeg læste "Judging a Book by Its Lover" og morede mig kosteligt over hver eneste linje. Jeg husker stadig den enkelte sætning fra den femte Harry Potter-bog, der ramte mig som en helt uforudset mavepuster. Jeg smiler stadig ved tanken om de nætter på min efterskole, hvor jeg burde sove, men hvor jeg i stedet læste "Bridget Jones' Diary" og faldt leende i søvn. Og jeg husker det øjeblik, hvor "The Princess Bride" af William Goldman for alvor vandt mit hjerte ved at fremføre den ene absurde sætning efter den anden. Den slags er nemlig værd at huske, for som Charles Dickens selv formulerede det: “There is nothing in the world so irresistibly contagious as laughter and good humor.

Har I let til latter, når I læser en morsom bog? Og hvad er den sjoveste bog, I nogensinde har læst? 

22 kommentarer:

  1. Jeg har det på nøjagtig samme måde som dig. Jeg har også utrolig svært ved at grine når jeg læser bøger, ironisk nok har jeg faktisk lige afsluttet en bog der fik mig til at skraldgrine yderst højlydt: Endnu en Katherine af John Green. Den er simpelthen så sjov. Men ja Harry Potter formåede også at få mig til at føle både stor glæde, grin, og ja, mange tåre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, John Green er også sjov! Det er virkelig hyggeligt at læse.

      Slet
  2. Det er faktisk sjovt hvordan bøger gør en lettere til tårer end grin, jeg har det lidt på samme måde, men der er alligevel også mange bøger som bare får en til at trække på smilebåndet. Om end det måske ikke er at jeg sidder og skraldgriner, men alligevel frembringer det da nogle smil, Ron Weasley er nok den karakter der har fået mig til at grine allermest fra litteraturens verden. Den hundredårige der kravlede ud af vinduet og forsvandt fik mig dog også til at grine højlydt et par gange, det samme har Miranda Harts biografi Is It Just Me? også gjort, men hun er også komiker. ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ron Weasley er virkelig sjov! Så uheldig og så klodset. Og så ser jeg i øvrigt altid Rupert Grint for mig, når jeg læser om ham.

      Jeg forsøgte også med 'Den hundredårige ...', og jeg synes slet ikke, den er var så morsom. Eller, jo. På sådan en lidt pudsig og spidsfindig måde, men ikke højtlydt latterfremkaldende.

      Slet
  3. Jeg griner tit - men primært når jeg er sammen med andre, eftersom det for mig primært er en social aktivitet. Bøger får mig sjældent til at grine (højt), men ind imellem støder jeg på bøger, hvor jeg sidder og klukker så højt, at min allerkæreste spørger, hvad jeg læser. Det skete senest til weekendens readathon, hvor jeg læste en af bøgerne i Dresden Files-serien.

    Jeg er til syret/sarkastisk humor i stil med Monty Python og Terry Pratchett, men jeg mindes også, at flere af Dennis Jürgensens ungdomsromaner fik mig til at grine, da jeg var teenager. Men ellers er det desværre de færreste bøger, der får mig til at grine. Jeg 'burde' holde af 'The Hitchhiker's Guide to the Galaxy', men det sagde mig ikke rigtig noget, da jeg læste den for nogle år siden (det havde måske været anderledes, hvis jeg læste den, da jeg var teenager, ligesom de fleste andre i min omgangskreds), og 'Bridget Jones' dagbog' gjorde mig decideret vred. Så ja - konklusionen er nok, at hvis jeg skal foretage et forholdsvist sikkert valg mht. en sjov læseoplevelse, så skal jeg læse noget af Terry Pratchett.

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, det er det bedste, når bøger kan fremkalde et lille grin. Dejligt at det kunne ske til readathon'et. Det gør det hele så meget hyggeligere :)

      Pratchett er jo også en komikkens mester, men jeg må indrømme, at de af hans romaner, jeg har læst, har haft svært ved at fremtrylle et synligt smil på mine læber. Dog morede jeg mig kosteligt over "Good Omens". Nøj, den var komisk.

      Slet
  4. Jeg er å en af dem der griner meget når jeg læser :P Men jeg synes så også at fantasy/paranormal tit har en eller anden vittig personlighed i historien. Griner i øvrigt også altid af den fra Harry Potter. Den er sjoooov!

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh hvor herligt! Og ja – det stopper aldrig med at være sjovt!

      Slet
  5. Det er sjældent at jeg kan nikke så lidt genkende til dine tanker, for jeg har nemlig uendeligt let ved at grine over bøger. Selvfølgelig ikke, hvis jeg sidder et offentligt sted, for der censurerer jeg nok mig selv en smule (og lever mig ikke lige så meget ind i bøgerne), men hvis jeg sidder for mig selv, eller med folk jeg kender, så udbryder jeg gerne i højlydt latter. Og endnu bedre er, hvis jeg kan få lov til at læse passagen højt og dele grinet med dem i mit selskab!

    Jeg tror vitterligt min veninde må have været ved at slå mig ihjel under det netop overståede readathon, for det skete i hvert fald et par gange i timen, at jeg sad og fnisede for mig selv, og flere gange undervejs måtte vi afbryde læsningen for at dele et godt grin. Især An Abundance of Katherines, som jeg læste undervejs var fuld at latterfulde indslag, komiske karakterer og sjove formuleringen. Helt sikkert en bog, som fik massevis af latter med på vejen!

    - på ét punkt er jeg dog rørende enig med dig her: Hermiones kommentar til Rons uvidenhed er uvurderlig! xD

    // www.moonlitmadness.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Er det rigtigt? Åh, det må være herligt at have det sådan! John Green er altså også morsom, men jeg tror sjældent, han decideret har fået mig til at grine :p

      Og ja! Jeg elsker den kommentar så højt. Kommer tit i tanke om den og smiler!

      Slet
  6. Nydeleg tesett - hvor er det fra?

    Eg har ledd av The Cold Comfort Farm, setninger i Harry Potter-serien og sikkert ein heil del eg ikkje husker :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er fra et mærke, der hedder 'Miss Étoile' :) Det er smadderfint.

      Jeg synes slet ikke, 'Cold Comfort Farm' var synderligt morsom, men den er jo ellers en britisk humorklassiker!

      Slet
  7. De fleste bøger som får mig til at grine er oftest "børnebøger". Fx Vitello eller Fakiren Fra Bilbao. De fleste "voksne" bøger smiler jeg eller puffer luft ud af næsen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, ja. Børnebøger er simpelthen også så skønne.

      Slet
  8. Ja jeg griner, jeg læste Nynnes dagbog før jeg læste Brigdet Jones og jeg var flad af grin.
    Jeg har spruttet af grin over Terry Pratchets bøger om discworld og Hitchiker s guide to the galaxy kunne jeg sværge på var den sjoveste bog ever. ( Kun på orginalsprog eller oversættelsen fra 80 erne, læs aldrig makværket der udkom samtidig med filmen.Den oversætter skulle fængsles).
    Hvis i kan få fingrene i E.F Bensons Queen Lucia
    så læs den, den er så sjov.
    Som barn var Gerald Durrells Min familie og andre dyr min ynglingsbog , grinede højt når jeg læste den.
    Britiske forfattere er åbenbart et stort hit hos mig.: D

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, hvor herligt! :) Jeg har prøvet med 'Hitchhikers' i originalsprog, men jeg kunne simpelthen ikke fange humoren. Desværre. Min kæreste elsker ellers de bøger!

      Og britisk humor er i øvrigt også altid skønt. Så fint! :D

      Slet
  9. Jeg griner faktisk ret sjældent, når jeg læser. Generelt er jeg ikke særlig følsom i forhold til de bøger, jeg læser, og det er også meget, meget sjældent, jeg må knibe en tåre (men det sker da). Det er lidt mystisk, da der ellers normalt ikke skal særlig meget til (jeg græder altid lidt af glæde, når jeg ser den der Dove reklame, hvor vennepar siger pæne ting om hinanden).

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig lidt pudsigt. Jeg er dog en håbløs tudemarie, så jeg græder ofte over bøger. Men latter? Det sker så sjældent.

      Slet
  10. Jeg er helt omvendt af dig - jeg griner ofte og græder sjældent (faktisk stort set aldrig!). Intet er bedre end en bog, der får mig til at grine :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej, hvor sjovt! :D Jeg er simpelthen så rørstrømsk hvad angår bøger.

      Slet
  11. Sophie Kinsellas bøger plejer at få mig til at grine højt (dog ikke hendes seneste Shopaholic). Bridget Jones har også lagt mig flad af grin - og Leif Panduros sære humor har jeg altid været helt vild med.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, ja. Kinsella er også ret sjov. 'Bridget Jones' Diary' er min ultimative feel-good/latterbog. Bridget er simpelthen så skøn!

      Slet