mandag den 4. maj 2015

At læse tegneserier (eller graphic novels?)

Jeg voksede op i et hus med bøger i alskens former og farver; reolerne i min mors soveværelse var fyldt med Jumbo-bøger, reolerne i stuen var fyldt med læderindbundne romaner, og reolerne i min søsters og mit barndomsværelse flød med bøger fra Disneys bogklub og slidte klassiker fra elskede familiemedlemmer.
I ny og næ vandrede jeg ind på min mors soveværelse og læste en Jumbobog, og sommetider bragte jeg en Bamse-tegneserie med mig hjem fra en udflugt i det lokale antikvariat. Da jeg blev ældre, stirrede jeg på de farverige sider i W.I.T.C.H.-bladene med begejstring, men det gik hurtigt over, og jeg vendte aldrig tilbage. Jeg har aldrig betragtet mig selv som en læser af tegneserier, og jeg har altid undret mig over tiltrækningskræften i Supermans blå dragt. Tegneserier har altid forvirret mig, og jeg har aldrig helt vidst, hvad jeg skulle stille op med dem som genre. Indtil nu.
De seneste to år har jeg brugt en stor del af min læsetid på at læse alt, hvad Neil Gaiman har skrevet og medvirket i. Hans ord har forhekset mig gang på gang, og jeg er efterhånden nået et punkt, hvor hans navn påtrykt på en bog, giver mig glæde, før jeg overhovedet er begyndt at læse den. Jeg beundrer ham så inderligt.
Men faktisk var det ikke romanerne, der skabte Neil Gaimans navn. Det var hans tegneserier, hans versionering af legenden om Sandman – herskeren af drømme, der færdes i menneskers søvnige sind. Gaiman er skribenten bag tegneserierne om Morpheus, der distribuerer drømme og puster sand ind bag lukkede øjenlåg.
I løbet af den sidste måned har jeg bladret frem og tilbage i min nykøbte og helt gigantiske 'Sandman'-samling. Jeg har ikke haft meget tid til at læse, men jeg har alligevel haft tiden til at stirre på tegnede billeder og læse næsten lyriske talebobler. Det har virket så let og uforpligtende at læse et enkelt nummer (eller et kapitel?) på blot 25 - 40 sider. Siderne blev væk for mig i et splitsekund, men de har efterladt underholdende tankestof, der har varet ved. 
Læseoplevelsen har været mærkværdig, forunderlig og revolutionerende. Gaiman lader altid til at ændre min mening om alting; og hans tegneserier har været ingen undtagelse. I hans mørke drømmeunivers skifter alting form, og Sandman-tegneserierne er langt mere end blot action og kamp – de er uhyre elegante historier, sprængfyldte med litterære referencer, oldgammel mytologi og tusindvis af drømmere, der hver nat sover side om side og bygger deres egne drømmeverdener. En kompleks historie udfolder sig, og den udfolder sig i både billeder og ord. Talebobler bliver til poesi, og drømmeherskeren Morpheus' tilstedeværelse fylder hver eneste side – selvom han end ikke er til stede. Det har lykkedes Gaiman at gøre sin hovedperson til mere end en person; Morpheus er en stemning og ikke kun et nærvær. 

Historien om drømmeherskeren overraskede mig med dens helstøbthed. De 37 tegneserier er opdelt i 5 mere eller mindre sammenhængende historier, og tilsammen ender de med at udgøre den første halvdel af Morpheus' historie. Tegnere bliver skiftet ud undervejs, og Morpheus' ansigt ændres i takt med de nye kunstnere, der kommer til. Sommetider er hans ansigt drengelignende og ungt, andre gange er det som et afpillet dødningehoved. Detaljer kommer og går, men essensen forbliver den samme; en mand der klæder sig i sort og udelukkende taler i sorte talebobler, når alle andre taler i hvide.
Selvom de 37 tegneserier ikke allesammen er lige vidunderlige, selvom nogle plotlinjer føles som kunstfærdige krumspring og pauseknapper, og selvom der introduceres temaer, der ikke alle føres til ende, så føles Sandman-universet fuldendt, logisk og sammenhængende. Der er alle de små historier, de store kampe, den sidelange action – og så er der den overordnede historie om drømme, om håb, om kaos og om smerte, der samler det hele.
Jeg havde aldrig troet, det ville ske, men jeg er overbevist. Den næste halvdel af historierne venter, og jeg glæder mig til at forvilde mig ind i Gaimans drømmeunivers igen og igen. De kulørte, og dog så mørke, tegneseriesider er så lette at bladre i, svære at glemme og helt umulige ikke at blive grebet af. Jeg er nødt til at få fingrene i den næste gigantiske Sandman-samling. Jeg er nødt til at vide, hvad der sker nu. 

Graphic novels og tegneserielæsning fylder gradvist mere og mere blandt bogbloggere og booktubers, og jeg har i lang tid været kritisk og tvivlsom. Men det er jeg slet ikke længere. Tegneserielæsning er en slags læsning, der nærmest er skræddersyet til en travl hverdag, og selvom jeg nok aldrig bliver typen, der læser om velkendte superhelte eller grumme skurke, så kan jeg godt forestille mig, at jeg efter Sandman-tegneserierne vil lede videre efter den næste gode tegneserie. Den næste positive overraskelse.

Læser du tegneserier (eller graphic novels som de længere historier kaldes)? Hvilken slags er så din yndlings? Er der noget særligt, du kan anbefale? 

29 kommentarer:

  1. Jeg har det præcis som dig, jeg forstår simpelthen ikke folks forkærlighed for tegneserier. Da du fremviste Gaimans gigantiske værk, rynkede jeg på næsen, da jeg ikke kan forestille mig, at det skulle være noget for mig. Jeg er dog sidenhen brændt varm på Patrick Ness' Monster, som jeg håber snart at få fingrene i. Jeg må give det der graphic novels en chance. Dertil hjælper en anmeldelse som denne jo kun processen i den rigtige retning. Gaimans The Sandman lyder desuden til at være en perfekt, mørk historie for mig. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. 'Monster' lyder virkelig også fin. Det fascinerer mig generelt at bruge billeder såvel som ord til at fortælle en historie. Ligesom 'Hugo' af Brian Selznick.

      Og 'Sandman' er virkelig skøn, elegant og meget intelligent. Sommetider bliver den lige lovligt superhelte-splatter-makaber til min smag, men overordnet set er det et fantastisk værk fyldt med litterære referencer og tragiske karakterer.

      Slet
  2. Spændende, at du har bevæget dig ud i tegneserie universet! Jeg er selv helt vild med Saga serien, så den kan jeg varmt anbefale :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig superspændende! Og sejt – 'Saga' er jo simpelthen så omtalt, så den vil jeg holde øje med :D

      Slet
  3. Jeg læste faktisk også mange W.I.T.C.H blade da jeg var yngre, men har sidenhen heller ikke læst forfærdligt mange tegneserier. Jeg har længe gået og tænkt at jeg rigtig gerne vil læse flere graphic novels, og springet derfra til tegneserier kan snart ikke blive ved med at være så stort. Jeg har faktisk også overvejet at vende tilbage til W.I.T.C.H pigerne for at se om de stadig er noget ved. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh ja, det var altså gode tider :) Jeg elsker virkelig at læse W. I. T. C. H. Jeg læste faktisk også Lene Kaaberbøls bøger om dem bagefter :D

      Slet
  4. Jeg har ikke vovet mig ud i graphic novels genren endnu, men jeg har faktisk overvejet at læse Sandman, fordi Neil Gaiman er så skøn. Som barn læste jeg altid Anders And blade, og jeg kigger også stadig i dem en gang imellem, men har aldrig rigtig læst andre tegneserier; kun et par gamle Star Wars blade hist og her. Det er bestemt en genre, som man ser mere og mere hos bogbloggere og booktubers, så det må bestemt være en genre, der bliver mere og mere populær!

    SvarSlet
    Svar
    1. Neil Gaiman er så vidunderlig. Og hey – 'Sandman' har faktisk et nummer, der handler om William Shakespeare! Shakespeare skal nemlig opføre 'En midsommernats drøm' for en flok guder. Det er ret underholdende og fint og helt i din ånd :)

      Slet
  5. Jeg er også først for nylig begyndt at læse graphic novels, og vil så frygteligt gerne få helst Neil Gaimans Sandman-serie, da den lyder helt fantastisk! Personligt er jeg meget begejstret for Saga-serien af Brian Vaughan og Fiona Staples, så den synes jeg bestemt, at du skulle kigge nærmere på. Held og lykke med tegneserielæsningen!

    SvarSlet
    Svar
    1. 'Sandman'-serien er virkelig god. Sommetider lidt skæv og en smule syret, men virkelig god og velskrevet. Der er linjer, der lyder som lyrik. Det er så smukt!

      Og tak for tippet. 'Saga' er jo en af de helt store og meget populære lige for tiden :)

      Slet
  6. Jeg vil gerne anbefale A Redtails Dream af Minna Sundberg. Den kan købes i bogformat, men kan også læses gratis online her: http://www.minnasundberg.fi/comic/page00.php :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Orv, sejt! Det vil jeg kigge nærmere på. Tak for tip!

      Slet
  7. Jeg har altid elsket tegneserier, men i mange år var det primært de hyggelige og humoristiske tegneserier, jeg elskede. De senere år er jeg dog blevet bedre til graphic novels og er blandt andet ret glad for The Walking Dead-serien. Jeg synes dog også, at der er kommet langt flere interessante graphic novels på markedet de sidste par år, som ikke kun handler om superhelte (de tegneserier har aldrig sagt mig noget), så jeg regner bestemt med at læse langt flere tegneserier de kommende år. Jeg glæder mig allerede :-)

    Mvh.
    Den lille Bogblog - www.denlillebogblog.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er nemlig kommet så mange nye spillere på markedet, og det er super interessant at se, hvor det bærer hen!

      Slet
  8. Saga serien a Brian K Vaughan er helt klart min yndlings! Y: The Last Man a samme forfatter er også rigtig god og speciel. Men ellers så er Anders And blade og jumbobøger stadig mine favoritter :P

    SvarSlet
    Svar
    1. Anders And er også herligt :p Og 'Saga' bliver altid nævnt, når man taler om tegneserier! Det må jeg undersøge nærmere!

      Slet
  9. Jeg er begyndt at læse tegneserier igen og har efterhånden fundet ud af, at det i de færreste tilfælde er de typiske tegneserier, der fanger mig. Superhelte er åbenbart mest spændende på skærmen. Graphic novels får jeg tilgengæld meget mere ud af. — Og så er der selvfølgelig også manga, som jeg synes er fascinerende, fordi det skiller sig ud fra vestlige tegneserier på mange måder (der er trods alt også en kulturel forskel). Og jeg mener, at have nævnt det før, men jeg vil anbefale at du tager et kig på Manga Classics serien — mest fordi jeg er så nysgerrig efter at vide, hvad du vil synes om klassikere genfortalt som manga.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tøver også overfor det med superhelte. Det virker måske _for_ arketypisk til min smag? Jeg kan godt have mine tvivl om, om det er noget, der vil fungere for mig ...

      'Manga Classics' lyder superspændende! Det kunne jeg sagtens overveje at forvilde mig ud i.

      Slet
  10. Du har så evigt ret. Graphic Novels (og alle versioner deraf) fylder mere og mere, og fascinerer mere og mere. Lige meget hvor meget jeg kan snakke med om Marvels mange filmatiseringer, så føler jeg mig altid en smule bagud for ikke at kende deres baggrund lige så intenst som mine venner. Og hele den intensitet der omgiver deres univers imponerer mig voldsomt!
    Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle være hende der gik og sukkede efter illustrerede bøger, men Patrick Ness' Monster som alle snakker om står højt på min liste over bøger jeg må eje, og jeg er mere eller mindre allerede begyndt at tælle ned til udgivelsen af de illustrerede Harry Potterbøger som kommer til efteråret. Jeg fornemmer en stigende åbenhed over for illustrationer, og det glæder mig faktisk (:

    // www.moonlitmadness.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt sikkert! Det er et meget spændende felt med så megen nytænkning og "opblomstring" – eller hvad man skal sige. Det er ret fint.

      'Monster' har jeg også hørt mange smukke ting om, og jeg glæder mig meget til at læse den – engang! Hvad HP-bøgerne angår, er jeg faktisk ikke så vild med de illustrationer jeg har set. Men tanken om en illustreret udgave er god!

      Slet
  11. Jeg synes, måske tværtimod andre her, at en af udfordringerne ved graphic novel er at de tager uendeligt lang tid at læse. Du kommer til dem med en jumbobogsreference, men de er netop ikke illustrerede bøger eller tegneserier, de er graphic novels, hvor samspillet mellem det visuelle og tekstuelle er gennemtænkt og kompliceret. Måske er det bare er mig, men jeg snegler mig igennem, som var det nobelliteratur.
    Jeg kan inderligt anbefale dig at læse "V for Vendetta" af Alan Moore og David Lloyd. Det er en virkelig stor læseoplevelse til trods for at du bare sidder med en lille "tegneserie" i hænderne.

    SvarSlet
    Svar
    1. De er helt sikkert komplekse og smukke, men de falder langt fra så tungt hos mig, som f.eks. nobellitteratur gør. Jeg har meget nemmere ved at overskue et nummer eller et kapitel, når der er lidt afveksling og ikke kun tekstblokke. Også selvom billederne er tekst på deres egne måder.

      Og den skal jeg afgjort læse! Lloyd kommer til Danmark snart, og jeg vil gerne vide mere!

      Slet
  12. Jeg er også kommet ret sent til tegneserierne/graphic novels - i hvert fald som voksen :) Som barn var jeg ret vild med forskellige serier (dog aldrig så meget superhelte), men de sidste mange år har jeg slet ikke læst noget.
    Jeg startede også igen med "Sandman", da jeg begyndte at elske Gaiman, og der ikke var flere af hans skønlitteratur at fordybe sig i ;)

    Siden har jeg faktisk fundet en håndful graphic novels, som jeg er blevet ret begejstret for: Jeg vil tilslutte mig koret af folk, der anbefaler "Saga", som jeg jo lige har fået den første omnibus af - den er bare helt fænomenal både i historie og illustrationer.
    Desuden blev jeg fuldstændigt blown away for et par år siden af Joe Hill's "Locke & Key" serie, som for nyligt blev færdigskrevet - den er fantastisk og skræmmende og smuk og sørgmodig og overvældende, og selvom den er meget mørk og uhyggelig, så er den virkelig utrolig :)

    I den lidt mindre uhyggelige genre kan jeg også varmt anbefale "Blankets" af Craig Thompson, der handler om kærlighed og familie, og rammer lige i hjertekulen.
    Eller "Fables" som handler om alle vores yndlingseventyrfigurer (Snehvide, Beauty & the Beast, Guldlok, den Store Stygge Ulv, etc.), som lever i nutidens New York - rigtigt fint illustreret og nogle ret sjove, men voksne, historier.
    Og så lige en anbefaling mere af "V for Vendetta", som er helt utrolig og hård, men også fantastisk :)

    Der er masser af gå i gang med, og personligt er jeg blevet ret vild med de muligheder, der er i mediet. Jeg er vild med det :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja. Det er en genre, man hurtigt kan fare vild i, hvis man netop ikke er typen, der jubler over superheltene. Jeg synes i hvert fald, det kan være lidt svært at finde hoved og hale i :)

      "Saga" er jo nærmest et must blandt alle booktubers og bogbloggere for tiden, og jeg tror, jeg bliver nødt til at forsøge mig med den. Joe Hills lyder også virkelig interessant.

      "Fables" har jeg også hørt meget godt om, og jeg kan helt vildt godt lide udgangspunktet. Det må jeg se nærmere på. Og "V for Vendetta" bliver jeg _nødt_ til at læse, for tegneren kommer faktisk snart til Danmark, og så ville det være fint at have en lille fornemmelse af, hvad al snakken egentligt handlede om :)

      Tusind tak for alle dine skønne anbefalinger! :D

      Slet
  13. Jeg tager i dag på biblioteket, for at for første gang låne graphic novels. Det er jeg ret spændt på! :)

    Dine udgaver er simpelthen så fine! Øj, hvor er jeg misundelig! Hvor finder du den henne til en ordentlig pris? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, hvor spændende! Du må endelig fortælle, hvilke du kommer hjem med :)

      Den her tegneserie-omnibus (som det vel egentligt er), var en ret heftig sag at købe. Den koster vist 700 el. lign. på SAXO med pluspris, men så indeholder den også de første 37 numre af 'The Sandman' :) Der er også et bind 2, der matcher – men det skal jeg vist lige spare op til først ;)

      Slet
  14. Måske vil du synes om Jiro Taniguchi. Hans tegnede romaner er meget stemningsfulde og fortæller nogle helt særlige historier.
    Jeg kan især anbefale "Min fjerne barndomsby" og "Min fars dagbog".

    /Mathilde

    SvarSlet
  15. Det lyder fortryllende! Det vil jeg afgjort undersøge nærmere. Tusind tak for tippet!

    SvarSlet
  16. Jeg læser mange af dem, både de amerikanske superhelte og de japanske mangaer og alle dem midt i mellem. Jeg venter spændt på at der kommer en ny en hjem fra USA.
    Jeg syntes ikke rigtig at jeg kan bidrage med nye forslag til tegneserier som du kan læse, det som jeg forstiller mig at du måske godt kan lide og som jeg har læst er allerede forslået. Men hvis du skal starte på en superhelte tegneserie vil jeg anbefalde den nye Ms Marvel (Kamala Khan) hvor vi har en amerikansk muslim kvinde som superhelte.

    SvarSlet