tirsdag den 2. juni 2015

Tema-tirsdag #94: Er livet for kort til dårlige bøger?

Sommetider spekulerer jeg på, om jeg spilder min tid. Min dyrebare, kostbare og uvurderlige læsetid, der sommetider er langt mere trang, end den burde være. Når jeg befinder mig midt i en bog, der ikke interesserer mig, når siderne bliver vendt langsommere og langsommere, og jeg vil alt andet end at læse det, jeg er ved at læse – så undrer jeg mig over, hvad det egentligt er, jeg laver. Hvorfor ikke stoppe op, når man bruger tid på noget, man dybest set ikke bryder sig om?
Men sandheden er, at det er umuligt for mig. Når jeg først er halvvejs inde i en bog, kan jeg ikke vende om. I stedet bliver jeg ved; jeg læser alt, hvad jeg begynder på færdigt, også selvom det sommetider er en kamp at nå dertil. Det er fuldstændig irrationelt, for der er ingen, der tilbyder mig en medalje eller et skulderklap, når jeg når hen til målstregen. Det eneste jeg får ud af at læse bøgerne færdige er ofte blot endnu et bevis på min egen stædighed. Og det er egentligt ikke noget, jeg er specielt stolt af.
Når jeg tænker tilbage, har jeg altid haft det sådan her. Jeg har altid færdiglæst de bøger, jeg har startet på – uanset det var til ære for et pensum, en skoleopgave, en biblioteksdeadline eller for mig selv. Jeg har altid fulgt linjerne trofast fra start til slut, og der har altid været noget i mig, der har protesteret ved tanken om at lægge en bog fra mig før tid. "Det kan man ikke lige sådan uden videre," har jeg tænkt uden at kunne forklare hvorfor.
For mit vedkommende er det som om, man ved en bogs begyndelse underskriver en usynlig kontrakt. Man aflægger et højtideligt løfte om at læse – og om at færdiglæse, og indvilliger i at holde ud til den bitre ende. Jeg kender ikke andre måder at læse på, og jeg kan tælle på fingrene det antal bøger, jeg har opgivet at færdiglæse.

For nylig skrev Ida et tankevækkende indlæg om det begrænsede antal bøger, man kan nå at læse i sin livstid. Og uanset hvor hurtiglæsende og entusiastisk man er, vil det antal bøger, man er i stand til at læse altid være et lillebitte nul i forhold til alle de bøger, der findes i verden. Alle de bøger man drømmer om at læse. Læsning er sådan en tidskrævende hobby, og faktum er, at det er umuligt at nå alt det, man gerne vil. Det er en tjekliste, der aldrig ender.
Så hvorfor i alverden skal man spilde tid på at færdiglæse bøger, der siger en det rene ingenting? Hvorfor kæmpe sig igennem en halvdårlig krimi med fanfiktionelementer, når der står tusinde andre bøger i kø? Hvorfor læse noget, der dybest set ikke interesserer en, når man ved, man aldrig kan nå at læse alt det, man gerne vil? Hvorfor vælge en bog over en anden, når det viser sig at være et dårligt valg? Jeg ved det helt ærligt ikke.
Jeg kender mange, der aldrig færdiglæser bøger, der ikke siger dem noget, fordi livet ganske enkelt "er for kort til dårlige bøger". Og selvom ordet dårligt selvfølgelig er subjektivt, giver det meget god mening for mig. Og dog.
For hvordan ved man, om noget er dårligt, før man har læst det til ende? Hvordan kan man være sikker på, at man ikke spilder endnu mere tid ved ikke at færdiglæse noget, som man er begyndt på, som ved at færdiglæse det? Og hvordan ved man, at det næste altafgørende plottwist ikke venter i næste kapitel? Uvisheden er ulidelig, synes jeg.

Jeg har oplevet, hvordan det er, når en bog tager en ved næsen og bliver til noget helt andet end det, man troede, den ville være. Jeg har oplevet næsten at være ved at give op for derefter at finde en ny yndlingsbog. Og jeg ved også, at det selvfølgelig hører til sjældenhederne. Umulighederne. Men jeg leder altid efter et nyt tilfælde alligevel.
Jeg har svært ved at acceptere, at en dårlig bog er dårlig, før jeg er sikker i min sag. Og jeg har endnu sværere ved kun at have halv viden – at have læst noget i brøkdele og ikke i helheder. Fritidslæsning bør aldrig blive en pligt, men læsning er, for mit vedkommende, også altid et spørgsmål om udvikling. Om at forlade en bog en smule klogere, en smule mere nysgerrig, og en smule mere afklaret end jeg var, da jeg begyndte den. Jeg er sommetider blevet hjemsøgt af bøger, jeg slet ikke kunne lide. Hvilket i sidste ende må betyde, at de slet ikke var så ligegyldige alligevel.
Så selvom jeg på sin vis er enig med min egen overskrift, selvom jeg udmærket er klar over, at livet er for kort til dårlige bøger, så er jeg også brændende uenig. For ud af de få bøger, jeg har tid til at læse her i livet, vil jeg nok alligevel foretrække en udfordring i ny og næ.

Hvad siger I? Synes I, at livet er for kort til at læse noget, man ikke bryder sig om? Lægger I en bog fra jer, hvis den ikke interesserer jer? Eller nager uvisheden jer også? 

30 kommentarer:

  1. Livet er ret kort, når der findes så mange skønne bøger derude. Alligevel har jeg det lidt ligesom dig - er jeg først gået igang med en bog, så afslutter jeg den, for jeg bryder mig simpelthen ikke om halvt læste historier.
    Hvis jeg har lagt bøger fra mig, før de er afsluttet - så er det nogle jeg ved jeg vender tilbage til.

    SvarSlet
    Svar
    1. Præcis! Uvisheden er bare så frustrerende. Jeg bliver også nødt til at færdiglæse. I hvert fald langt det meste.

      Slet
  2. Jeg synes, livet er for kort til dårlige bøger. Når det så er sagt, så er spørgsmålet så, hvor dårlig en bog skal være, før man lægger den fra sig - og hvor meget af bogen, man skal læse, før man kan afgøre det? Jeg har tidligere været rigtig dårlig til at opgive dårlige bøger, men jeg øver mig i at blive bedre. Jeg er ret god til at droppe lydbøger, hvis de ikke fænger (nok), mens fysiske bøger er sværere at slippe.

    Der skal ret meget til, før jeg dropper en bog, for som du selv siger, kan en bog pludselig overraske positivt med et spændende twist/udvikling. Jeg synes dog også, at det kan være interessant at læse en bog, som jeg ikke er 100% begejstret for, da det tvinger mig til at reflektere over, hvad det er ved bogen, jeg ikke bryder mig om.

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er virkelig også svært med de 'regelsæt' der. For de bliver jo aldrig nogensinde dækkende alligevel. Det er nok det, jeg har så svært ved: risikoen for afvigelse.

      Og du har i øvrigt helt ret – bøger man ikke bryder sig om, kan lære en, en del. Både om læsning og om en selv..

      Slet
  3. Rigtig fint indlæg :-)
    Jeg er faktisk rigtig rigtig enig! Jeg kan vidst tælle på én hånd hvor mange bøger i mit liv jeg ikke har færdiggjort. Jeg hader nemlig også at bedømme en bog, hvis jeg ikke har fået helhedsindtrykket med. Jeg har det dårligt med at sige at jeg ikke kunne lide en bog, hvis jeg egentlig kun har læst den halvt færdigt, for som du siger, der KAN jo ske noget som fuldstændigt ændrer bogen, og pludselig bliver den god. Jeg synes ikke det sker så tit, men alligevel, det KAN ske, og det er den uvished der får mig til at blive ved med at læse.

    Jeg er dog nået til et punkt hvor min to-read liste er SÅ lang, at jeg har lavet en ny aftale med mig selv. De bøger som jeg har stående på mine reoler herhjemme læser jeg fra ende til anden uanset om jeg kan lide dem eller ej. Bøger jeg læser som en udfordring til mig selv, for at udvide min litterære horisont læser jeg også fra ende til anden uanset hvad. MEN bøger jeg kun har som e-bog må jeg gerne opgive hvis jeg finder ud af at de ikke fanger min interesse. Det er virkelig svært for mig at gøre, men det er noget jeg vil forsøge at gøre fremover for at få mere tid til at læse de bøger jeg rent faktisk godt kan lide. Det er jo lidt spild af tid at læse bøger man ikke gider at læse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak! :)

      Det er nemlig det der med, at hvis man opgiver en bog halvvejs, så har man reelt set ikke læst den. Og det irriterer mig, nu når man allerede har investeret tiden i den. Omvendt er det sjældent, tiden betaler sig tilbage igen. Og dog. For det kan jo netop ske – og jeg har også oplevet det ske flere gange. Det gør en, en smule paranoid.

      Og det er et fint regelsæt, der sikkert fungerer smadderfint for dig. E-bøger er netop ikke helt så forpligtende som bøger, man har købt, og som på den måde fylder i ens hjem og bevidsthed. Det er lidt lettere at give slip på en e-bog, for den står ikke lige foran en og finder ud af det.

      Slet
  4. Jeg er både en flittig læser og en flittig skriver og her er dårlige bøger faktisk ofte ekstremt lærerige. :-) Dårlige bøger giver mig -_netop fordi de er dårlige - et rigtig godt billede af, hvad der ikke fungerer, og så kan jeg forsøge at undgå at falde i samme fælde :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan jeg godt forstå! Jeg tror også, at 'dårlige' bøger til en vis grad er vigtige til at udpensle, hvad man egentligt kan lide og ikke kan.

      Slet
  5. Jeg har det præcis ligesom dig - og så alligevel overhovedet ikke. Jeg kan ikke klare at være begyndt på en bog, og så ikke føre den til ende. Jeg har læst hele serier, hvor jeg allerede halvvejs igennem den første havde konkluderet, at det var noget værre lort, og alligevel har jeg læst videre med et behov for at vide, hvordan det hele endte. Jeg har en bog liggende, som jeg ikke har rørt i over et halvt år. Jeg er halvvejs igennem, men motivationen for at læse videre er ikke eksisterende. Men jeg må og skal læse den videre, og jeg bliver også nødt til at læse de to sidste bøger i serien. Jeg er nødt til at vide, hvordan historien ender!

    På den anden side, så findes der også bare bøger, som er så opslidende at læse, at de simpelthen ikke er det værd. Skræmmende nok er det ofte krimier, som ender med at være så irriterende og intetsigende for mig, at jeg giver op. Irriterende, for jeg har altid elsket krimifilm og -serier, men jeg må nok bare snart indse, at genren ikke fungerer for mig på bog..

    // www.moonlitmadness.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Med serier er jeg nok lidt mere kontant. Jeg færdiglæser ikke serier, der ikke interesserer mig. Simpelthen fordi der er så mange af dem, og det bliver noget værre tidsinvestering. Til gengæld læser jeg typisk spoilers for at finde ud af, hvor en serie leder hen. Så kan jeg også bedømme, om det var den rigtige belslutning ikke at læse dem.

      Jeg duer heller ikke til krimier. Hverken i filmform eller på bog. Genren ligger nok bare så langt væk fra mig, som den overhovedet kan..

      Slet
  6. Trofastheden over for dårlige bøger er ikke så stor hos mig som hos en del af jer andre. Afhængig af bogens tykkelse giver jeg den gerne en chance på 100-150 sider, hvis den stadig ikke der har fanget mig, smækker jeg den i og må forlade den. Det er også noget mærkeligt noget, for når jeg tænker på bøger jeg via uddannelse eller andet SKULLE læse, så var de meget sværere at komme igennem. Og følelsen af begrænset frihed udtrykt ved at begynde på samme side igen og igen og vide at man skulle læse hele denne bog, sidder stadig i mig, når jeg støder på dårlige bøger. Og ja så nyder jeg friheden ved at kunne klappe den sammen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Min mor har det faktisk på samme måde. Det er en ret fornuftig beslutning, tror jeg. Og man har jo som læser altid muligheden for at lægge en bog fra sig igen. Og det er netop en frihed, man kan udnytte, lige når man vil.

      Slet
  7. Jeg vender jævnligt tilbage til spørgsmålet om jeg bør færdiglæse en bog, der ikke tiltaler mig, og mit svar er altid det samme: Det bør jeg ikke, hvis ikke der er et større formål med det og det er højst nødvendigt. Det er et valg jeg har truffet på baggrund af, hvad jeg ønsker at få ud af min læsning (og mit liv generelt). Når det er sagt, så falder jeg sjældent over bøger, der frustrerer mig så meget, at jeg dropper dem. Samtidig er jeg lige så bevidst om at jeg på et senere tidspunkt kan ændre mening, så hvis en bestemt bog bliver ved med at dukke op i mit liv på en eller anden måde (måske med en helt anden synsvinkel som udgangspunkt), så prøver jeg at læse den igen, og måske ser jeg noget i den, jeg ikke så før, og lærer noget alligevel. Men derudover er livet altså for kort til "dårlige" bøger, synes jeg. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er et meget rationelt perspektiv. Og ja, formålet med ens læsning er nok ret centralt her. Hvis formålet er, at man vil underholdes, og en bog ikke underholder, giver det ikke mening at færdiglæse den. Ikke umiddelbart i hvert fald.

      Slet
  8. Hmm... Jeg har opgivet at læse eller to henover årene, hvis den vitterligt ikke sagde mig noget. Men det har jeg i de tilfælde 'opdaget' ret tidligt, så jeg har ikke tænkt det store over det, men blot accepteret at det ikke var en bog for mig.

    Andre gange har jeg fundet mig selv halvvejs igennem, hvor tanken da har strejfet mig, men hvor jeg samtidig synes at have været for langt til at lægge den fra mig. Så tager min stædighed nok også over, som du så fint sætter ord på. Når jeg vender sidste side uden noget positivt indtryk, kan jeg ærgre mig over, at jeg har brugt en del tid på at færdiggøre bogen, men altså... man skal heller ikke bruge for meget energi på at "græde over spildt mælk" ;) Så hellere give mig i kast med den næste bog, der forhåbentlig er meget bedre!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er netop det der med, at man er 'in too deep' til at lægge bogen fra sig igen. Man føler, det er tidsspilde, hvis man ikke færdiglæser bogen, men det er jo lige så stort tidsspilde at færdiglæse den uden at bryde sig om den. Det er noget sært noget.

      Slet
  9. Jeg læser også altid bøgerne færdig. Det er nok også en stædighed hos mig, der resulterer i, at jeg bare vil have bogen læst, så føler jeg på en måde også, at jeg bedre kan sige med 100% sikkerhed, at bogen virkelig er dårlig. Men jeg har da også ofte tænkt på, hvor dumt det er, at læse bøger, som man ikke gider, når man har tusindvis af bøger, man gerne vil læse i stedet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Præcis. Det er sådan en sær fornemmelse af færdiggørelse, der jager en. Og ja – det er lidt fjollet. Jeg ville sommetider ønske, jeg var mere kontakt med det.

      Slet
  10. Livet er for kort til dårlige bøger. Der er simpelthen bare alt for mange andre bøger, som jeg gerne vil læse. Derfor kan jeg sagtens finde på, ikke at læse en bog færdig, hvis jeg finder den dårlig, eller bare synes den er alt for kedelig. Og ja, måske går jeg glip af noget, som ville gøre det til en ny yndlingsbog - men på den anden side kan det være, at jeg ikke når at læse andre yndlingsbøger (som jeg måske er noget mere begejstret for hele vejen igennem), fordi de dårlige optager min læsetid.

    Når det er sagt, så er der dog også flere tidspunkter, hvor jeg bliver stædig og læser dårlige bøger færdig. Dette er dog for det meste, hvis bogen er kort/hurtiglæst, jeg alligevel er en smule nysgerrig efter at finde ud af, hvad der kommer til at ske, eller ganske enkelt fordi jeg vil have en ordentlig baggrund for, at kunne disse bogen fuldkommen. Jep, det skal der også være plads til, hvis jeg virkelig ikke kunne lide den - og har læst den færdig, så jeg er sikker på, jeg ikke ville havde ændret mening undervejs :P

    SvarSlet
    Svar
    1. Ah, ja. Du rammer et ømt punkt dér. Tænk hvis man er gået glip af en yndlingsbog på bekostning af en dårlig? Det er en ret ubehagelig tanke, synes jeg.

      Ja, sommetider læser man for at understøtte sin egen mening lidt mere. Det er jo reelt set lidt svært at udtale sig, når man ikke har færdiglæst en bog helt.

      Slet
  11. Jeg synes egentlig ikke at livet er for kort til dårlige bøger - altså, til en hvis grænse selvfølgelig :) Lidt ligesom at man skal have nedture for rigtig at kunne opleve opture, så synes jeg også at det er vigtigt (for mig i hvert fald), at jeg læser nogle halvkedelige bøger, for rigtig at kunne nyde de virkelig gode bøger. Giver det mening? :D Jeg er dog slet ikke stædig som dig, og hvis jeg er kommet halvvejs i en bog, og den stadig ikke fanger mig, eller er dødkedelig eller voldsomt irriterende, så har jeg ingen problemer med at lukke den og aldrig åbne den igen.

    Så jeg tror måske at jeg synes, at livet er for kort til elendige bøger men ikke til halvkedelige :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det giver helt sikkert mening! Der er aldrig regnbuer uden regn & al' det der ;-) Jeg forstår dig så udmærket. Kontraster er ret vigtige.

      Slet
  12. Jeg havde det engang ligesom dig - jeg læste stædigt videre i troen på, at der gemte sig noget godt et sted. Det gør jeg absolut ikke mere. Jeg kaster bøger hårdt og brutalt fra mig, hvis jeg ikke synes det er godt nok - eller hvis jeg kan se, at det slet ikke er noget gor mig. Og jo ældre jeg bliver, jo mere brutal bliver jeg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er sejt, at du kan. Og sommetider er det måske godt at være lidt brutal ;-)

      Slet
  13. Jeg har det nok lidt som dig - det er sjældent, at jeg ikke læser bogen færdig. Men jeg har også oplevet, hvordan en historie stjæler mit hjerte til aller sidst, også selvom den måske ikke umiddelbart tiltalte mig i starten. Det er ligesom børn der ikke vil i seng - jeg er bange for at gå glip af noget. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis! Jeg har også oplevet den der pludselige vendning. Den er sjælden, men den er det værd :)

      Slet
  14. Det er sjældent at jeg lægger en bog fra mig, men det er sket. Når det så endelig sker så er det simpelthen også fordi at bogen er så usandsynlig dårlig at jeg bare ikke kan læse videre. Det skete her i foråret, desværre for en bog jeg havde glædet mig til at læse, men den blev bare værre og værre jo mere jeg kom ind i den. Til sidst måtte jeg smide håndklædet i ringen og give op, fordi karaktererne også begyndte at irritere mig grusomt.
    Men normalt bliver jeg stædig; jeg tænker at jeg har investeret så meget tid i en bog at jeg bliver nødt til at læse den færdig. At den så alligevel ender med at skuffe bliver man måske ikke nær så overrasket over.
    Så der skal utrolig meget til for at jeg opgiver en bog!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis man når til det punkt, er det nok også klogest at lægge bogen fra sig. Så er det jo heller ikke givende længere.

      Og åh ja, stædigheden kender jeg kun alt for godt. Jeg har også brug for visheden.

      Slet
  15. Har det på præcis samme måde, kan ikke stoppe med en bog før den er færdig, om det så tager mig et år at læse den færdig :-P Den kunne jo overraske :) Men kan tælle på en hånd, hvor mange bøger jeg i tidensløb har lagt fra mig, men jeg får det næsten dårligt, over ikke at have læst dem færdig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Præcis! Man ved jo aldrig. Uvisheden plager mig i hvert fald.

      Slet