"The Complete Maus" (Maus #1-2) af Art Spiegelman

"The Complete Maus" af Art Spiegelman, fra forlaget Penguin Books, udgivet i 2003 (org. udgivet i 1991). 4/5 stjerner.

"Maus" er en overlevendes beretning om Anden Verdenskrig. Bogen handler om den unge Art Spiegelman, som en dag spørger ind til sin fars oplevelser under Anden Verdenskrig og begynder at skrive dem ned i tegneserieform. I sin tegneserie gør han jøderne til mus og nazisterne til katte og skaber derved en interessant symbolik af forfulgte mus og klolignende fjender. Under historieberetningen afbryder Arts far ofte sig selv, brokker sig over pengeproblemer eller hverdagsbekymringer, og derved er "Maus" både en fortælling om, hvordan Vladek Spiegelman overlevede Anden Verdenskrig og hvilke spor, krigen efterlod i ham.

I 1980'erne udkom "Maus" som en slags føljetonroman i tegneserieform i bladet "Raw". Art Spiegelman færdigskrev historien i 1991, fik den udgivet – og et år senere blev den grafiske roman tildelt Pulitzer-prisen som den første fra sin genre. "Maus" er originalt udgivet i to dele, men denne bog samler de to bind som én historie.

“To die, it's easy. But you have to struggle for life.”

"Maus" er så berømt. Selv jeg, der ved tilnærmelsesvist ingenting om tegneserier eller grafiske romaner, har været klar over historiens eksistens i lang tid. Det er sådan en fortælling, der altid vil vække opmærksomhed, altid vil være original, altid vil være relevant alene på grund af dens tema og dens udformning. Historier om Anden Verdenskrig fortalt fra far til søn iscenesættes som en historie om mus og katte, der lever i en uendelig musejagt.  Ligesom George Orwells "Animal Farm", bliver nogle ting blot endnu klarere, når de iføres nye kostumer.
Det væsentligste ved "Maus" er dog, at musene og kattene kun fungerer som billedsymboler. Musene bliver gasset, skudt, fanget og tvunget til arbejde af kattene – men de bliver aldrig ædt, kradset eller lokket frem med ost. Symbolikken eksisterer kun i Art Spiegelmans sort/hvide tegninger og indgår ikke som et dybere lag i historien. Hvilket egentligt sommetider forekom mig en skam; symbolikken kunne hurtigt være blevet dybere, mørkere og mere gennemført, hvis Spiegelman havde ønsket det.
For mus eller ej – "Maus" er en fortælling om Anden Verdenskrig, om holocaust, massemord og koncentrationslejre. Det er en fortælling om masker, menneskelig egoisme, overlevelsesinstinkter, venskaber der smuldrer under hungersnødens pres og de dybe ar, som krigen satte i de overlevende. Den fortællende musefader, Vladek Spiegelman, ses både i nutiden og fortiden. Spiegelman kaster ærligt og modigt lys over Vladek, der portrætteres som en mand med hamstrende samlermani, konstant frygt for at bruge mere end han har og et enormt behov for selskab, anerkendelse og nogen at dele sine historier med. Han er en overlever, men hans bekymringer eksisterer endnu.

“Sometimes I don't feel like a functioning adult.”

Historien er meget kompleks, og i den gemmer der sig mange lag. Der er Art, der skriver historien og undres, irriteres og fascineres af sin far undervejs, der er Vladek, der fortæller historien, og så er der historien selv. Jeg blev flere gange overrasket af de metafiktive elementer, der indarbejdes undervejs, som når Art selv kommenterer på sin skriveproces, betvivler sin fremgangsmetode og endda inddrager virkelige billeder af familiemedlemmere eller hele tegneserier, han tidligere har tegnet. Kernehistorien er en rammende mavepuster i sig selv, men de mange afbrydelser og indblik, gør læseoplevelsen til noget ekstraordinært. Noget særligt. Noget man husker.
Under min læsning blev jeg meget rørt, forfærdet, eftertænksom og trist. Spiegelman beskriver med sine billeder og ord en grufuld tidsperiode, og samtidig beskriver han også meget klogt de eftervirkninger, den har fået. Hvordan er det at vokse op i et hjem med overlevende forældre, der for altid har mistet tilliden til menneskeheden? Hvordan er det at overleve sådanne hændelser, når så mange andre ikke gjorde? Hvordan kommer man videre? Og hvordan giver man slip?
Det hele gøres så nænsomt og fint, og kattene og musene løber ind og ud mellem hinanden i en troværdig panik. Selvom historien om jødeforfølgelsen ikke er ny, bliver den heller aldrig gammel. Og slet ikke i Art Spiegelmans kunstneriske og symbollegende hænder.