tirsdag den 22. september 2015

Tema-tirsdag #101: Alle bøger har en historie

På det seneste har jeg haft fornøjelsen af at sortere, omrokere og reflektere over bøgerne i mine bogreoler. Jeg har puttet dem i kasser, flyttet dem fra ét sted til et andet, og jeg har samlet dem op for at kigge på deres forsider og for at mindes. Så mange af bøgerne i min bogreol har nemlig vist sig at bære på små historier, der er markant anderledes end bogstaverne, der er trykt på deres papirssider. 
I løbet af de sidste par uger er jeg stødt på slidte kogebøger med mel tværet ud over opskrifterne med fødselsdagsboller og pandekager, en adopteret biblioteksbog jeg burde have afleveret for længst, en julegave fra min mor med ordene "fra julemanden" indskrevet på titelsiden, en smuk læderindbundet bog jeg engang bestilte hjem fra USA og derefter måtte vente 5 uger på, en lille bog jeg helt havde glemt jeg ejede og en yndlingsbog så slidt, at dens forside næsten var blevet ensfarvet. Jeg har fundet bøger med små hilsner i, bøger med notater i, og bøger så velholdte at de ser helt ulæste ud – selvom jeg mindes at have læst dem flere hundrede gange.
Man taler så ofte om, at bøgerne i antikvariater er fyldt med historier om tidligere ejere, fejlkøb og uimponerede gaver. At biblioteksbøger der skifter hænder igen og igen indeholder tusinde hemmeligheder. Og at de derfor har en magi og en stemning, som nykøbte bøger ikke har. Men i virkeligheden tror jeg, at alle bøger har en historie tilknyttet. En historie om købemotiver, gavegiveri eller læseoplevelsen imens. Det er derfor, en bogreol siger så meget om læseren bag.

Hvis mine bøger kunne tale, ville de fortælle mærkværdige historier om en pige, der blev ved med at støve dem af og flytte rundt på dem. Min velholdte udgave af "Les Misérables" af Victor Hugo ville fortælle om den påskeferie i 2013, hvor jeg tog den med til Jylland og læste den på en uge med både tårer og smil. Den ville også fortælle om, hvordan min mor stjal bogen, når jeg ikke kiggede og lagde små sedler, penge og post-its mellem siderne, som jeg først opdagede, da jeg kom hjem igen. Min slidte udgave af "Peter Plys bogen" ville derimod ikke fortælle en enkelt historie, men i stedet genfortælle et helt livsforløb. Den har nemlig været med mig overalt; den stod i min bogreol på barndomsværelset i Kolding med de lyselilla vægge, den var med mig på besøg hos mine oldeforældre, og den er blevet transporteret fra hjem til hjem lige siden. Den har altid været, hvor jeg var. 
"Emily på Månegården" af L. M. Montgomery er et eksempel på det modsatte. Den har ikke altid været på min bogreol, men siden jeg var 10 år, har den været i mine tanker. Jeg læste en anden udgave på et børnebibliotek og genlånte den i det uendelige; som voksen kunne jeg ikke glemme den og ledte efter en dansk udgave, som slet ikke var til at finde. Ved et lykkeligt tilfælde blev jeg kontaktet gennem bloggen af en hjertesød læser, der havde et ekstra eksemplar stående. Og pludselig blev jeg atter genforenet med forsiden fra mine barndomsår – selvom jeg ikke aner, hvor den har været henne indtil da.
Og så er der "Emma" af Jane Austen. En bog hvis indvendige historie jeg ikke er helt sikker på, hvad jeg synes om, samtidig med at bogens omgivende historie smelter mit hjerte. Bogen var nemlig en gave fra Nico "bare fordi det var tirsdag, og bare fordi han havde lyst". Tanken kan altid få mig til at smile, og selvom bogen ikke er så gammel er den så sigende.
Bibelen er blandt de besynderligste bøger, jeg ejer. Jeg har endnu kun færdiglæst det Første Testamente, men bogen minder mig om at være 14, at være teenager og at skulle konfirmeres. Præsten gav mig bogen og indskrev et lille citat, som hun mente passede på mig – og jeg har aldrig kunne nænne at smide den ud eller gemme den væk. Bogen er et helt lille konfirmationsminde i sig selv.
"The Goldfinch" af Donna Tartt er en enestående fortælling, men bogen er et enestående objekt, fordi den minder mig om den dag, hvor jeg stod overfor min litterære helt. Jeg tog "The Goldfinch" med mig til Donna Tartt-foredrag, og hun skrev sit navn i den, imens jeg forvirret så på. Den post-it hvor jeg skrev mit navn på, så hun ikke behøvede få det stavet, ligger stadig i bogen. Jeg kan ikke få mig selv til at fjerne den igen. 
Den tilsyneladende mest intetsigende bog i indlæggets bogstak er muligvis den, der kan fortælle de største historier. Min udgave af Tennysons digte fylder 100 år næste år, og selvom den kun har været hos mig i en tiendedel af dens eksistens, har det været ti begivenhedsrige år. Jeg samlede nemlig bogen op ved et tilfælde i et støvet antikvariat, uden forventninger eller bagtanker, og da jeg begyndte at læse den, opdagede jeg et lyrisk mesterværk. Tennyson er min yndlingsdigter – og det havde jeg aldrig vidst, hvis bogen ikke havde været så billig og så slidt, at jeg tog den med mig hjem. På den måde kan et tilfælde blive til et mirakel. 

Hvis mine bøger kunne tale, ville de fortælle så mange ting. Ikke nødvendigvis om hvor de kommer fra, men måske mere om hvad de er blevet til, imens de har stået på mine reoler. For en bogs historie er ikke altid noget, der allerede eksisterer, når man køber den. En bogs historie kan derimod også blive til, imens man læser den. Og så er der i lige så høj grad tale om bogens historie som ens egen historie. 

Gemmer bøgerne på din bogreol også på små, fine og skæve historier? Er der bøger i dine samling, der minder dig om noget særligt? Og har du lyst til at dele et lille bogminde med mig i kommentarfeltet? 

20 kommentarer:

  1. Hvor er det smukt at læse, Rikke. Dit blogindlæg får mig til at tænke på de gange, jeg har skrevet til en forfatter for at takke for en helt særlig læseoplevelse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak! Og åh, jeg gad også godt korrespondere noget mere. Folk fortjener jo at vide det, når de rører en – forfattere eller ej.

      Slet
  2. Nydelig innlegg! Jeg bruker å kjøpe minst en bok når jeg er ute og reiser. På den måten blir jeg stadig påminnet de fine feriene mine. Det er bare å ta en titt på bøkene, og vips er jeg tilbake i Liverpool...eller Dubrovnik...eller Stockholm...eller Reykjavik... :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Sikke en fantastisk tradition! Jeg er vild med idéen om boglige rejseminder.

      Slet
  3. Det er så fint, hvordan bøger kan gemme på så personlige historier og minder :)
    Jeg holder også meget af at lade blikket løbe hen over mine bøger og mindes rejser eller specielle tidspunkter i mit liv, de er købt eller læst på, eller de helt særlige personer, der har foræret mig en bestemt bog.
    De allervigtigste bøger for mig, er dem min mor læste højt fra, da jeg var lille. Det var dem, som startede hele min kærlighed til bøger og der de allerkæreste minder gemmer sig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis. Man bliver helt varm om hjertet af at tænke på det.

      Åh, det er så herligt med de bøger, som har fulgt en hele livet. De bliver jo nærmest en del selv. Et slags bogligt mindealbum, med smukke flashbacks hvilende mellem linjerne på det, der er skrevet i forvejen.

      Slet
  4. Der var en bog der fangede mig da jeg var 12-13 år (i 80'erne) - en veninde havde låne en bog på hendes skolebibliotek og havde slugt den på en eftermiddag.... hun løb hjem til mig og sagde "Læs den! Læs den! inden jeg skal aflevere den på biblioteket!" - jeg slugte den også på kort tid.... og genlånte den selv utallige gange på det lokale bibliotek. Jeg fandt den i en boghandels rodekasse for en 10-15 år siden og blev straks indkøbt. Den er blevet udlånt til både niecer og venners døtre, der alle er lige så begejstret, som jeg var den gang. Der er andre bøger i min bogreol. der har en historie, men den her betyder nog mest.
    Bogen - det er "Dobbeltgængeren" af Louis Duncan

    SvarSlet
    Svar
    1. Sikke en fin historie. Der findes ikke noget bedre end historier, man bare ikke kan lade være med at dele; historier der går videre og videre, og breder sig til en hel vennekreds. Skønt bogminde.

      Slet
  5. Jeg kender det med bøger, der skiller sig ud og betyder mere end andre pga. den historie, de bærer med sig. Fx ejer jeg et eksemplar af Søren Ulrik Thomsens "Det værste og det bedste", som jeg fik foræret af Thomsen selv efter at have sendt ham et brev, hvori jeg takkede for hans bøger. Derudover er det ikke så længe siden, jeg var til et foredrag med Helle Helle i Odense, hvor hun signerede min bog "Dette burde skrives i nutid" med hilsen "Kære Michael. Det var dejligt at møde dig. Skriv godt" Den er jeg rigtig glad for.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, hvor fint med et eksemplar foræret af Thomsen selv. Jeg synes også, det er så smukt at skrive til forfattere og gøre opmærksom på, når de rammer en med deres ord. Når folk rører en så meget, er det så fint at fortælle det.

      Og det kan jeg godt forstå. Det er også en fantastisk personlig hilsen – fra en fantastisk forfatter.

      Slet
  6. Det gør mig så glad at se Emily bliver passet godt på (:

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, det kan du tro, hun gør. Og jeg sender dig en kærlig tanke, hver gang jeg får øje på bogen <3

      Slet
  7. Mit eksemplar af "One Day" af David Nicholls vil kunne fortælle om den eftermiddag, hvor jeg sad på det kolde, hårde gulv i shoppingcentret Westfield i London og ventede på at den europæiske premiere på filmatiseringen af bogen skulle gå i gang og forhåbentlig få et glimt af skuespillerne. Jeg fik dog meget mere ud af det. Jeg endte med at få lov at gå ned af en lyserøde løber, møde forfatteren og den mandlige hovedrolle, som begge signerede min bog, samt komme ind og se filmen sammen med halvdelen af skuespillerne og en masse andre kendisser og særligt indbudte gæster.

    Mine andre ynglings signerede bøger er 'I et fravær af nærvær' af Kim Juul hvori der står "Til Mette. Jeg håber du kommer til at sove lige så dårligt som sidst" hvilket er en henvisning til hvordan den første bog i serien holdt mig vågen en hel nat fordi jeg bare måtte vide hvad der skete som det næste. Den næste 'Eremitten' af Thomas Rydahl hvori der står "Til Ere-Mette" og sidst men ikke mindst "Den Grænseløse" af Jussi Adler-Olsen hvori der står "Dejligt at se dig igen" med en stor streg under dejligt.

    Jeg glæder mig rigtig meget til at skulle flytte i en større lejlighed næste år hvor jeg har plads til flere bogreoler så alle mine bøger kan komme til deres ret for lige nu har jeg kasser fulde af bøger stående i både mit eget og min mors kælderrum.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, den historie kan jeg godt huske, du engang har fortalt mig. Og den er simpelthen så fin! Sikke et minde at have.

      Signerede bøger er i øvrigt noget af det bedste i verden. De er både et minde og en skattet perle i sig selv. Jeg elsker det virkelig.

      Og det kan jeg godt forstå. Elskede bøger fortjener virkelig at stå fremme.

      Slet
  8. Åh så fint et indlæg Rikke! <3 Det er fantastisk, hvad bøger kan fortælle om os og minde os om.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, søde Mette. <3 Jeg er helt enige. Bøger kan sige så mange ting.

      Slet
  9. Hvor er det hyggeligt at læse om dine minder og om dine bøgers egne historier! Det er vidunderligt, at bøger kan så meget mere end blot at underholde os med en god historie <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg glad for at høre! Og jeg er helt enig. Bøger kan sige så meget – både om deres læsere og om de historier, de indeholder.

      Slet
  10. Skøn skøn skøn blog post! Jeg har en tendens til at huske bøger som jeg har læst på ferier som noget helt særligt. Derfor gør jeg også meget ud af kun at læse fabelagtige bøger på ferie - hvis en bog ikke fanger mig, ligger jeg den fra mig lige med det samme, så bog-/ferieminderne bliver så fantastiske som muligt :-)

    Jeg har forresten nomineret dig til The Sunshine blogger Award, som du kan læse mere om her: http://bookwormscloset.com/the-sunshine-blogger-award/

    God søndag :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak! Og åh, ja. Feriebøger husker man altid for ferien også. Det er en ret yndig bivirkning, synes jeg.

      Og sejt! Det vil jeg straks kigge på. Tak for det :)

      Slet