"The Cat Who Came for Christmas" af Cleveland Amory

"The Cat Who Came for Christmas" af Cleveland Amory, fra forlaget Corgi, udgivet i 2011 (org. udgivet i 1987). 3/5 stjerner.

En juleaften i New York stødte Cleveland Amory på en sær lyd, da han gik sin aftentur. En udsultet og fortabt kat kaldte på ham, og han samlede den op og tog den med hjem – kun for en aften eller to, for han foretrak hunde og ville egentligt ikke have en kat. Men katten var flyttet ind – og den havde tænkt sig at blive.
"The Cat Who Came for Christmas" er fortællingen om det første år, hvor Cleveland Amory boede sammen med sin kat. Et år fyldt med sære begivenheder, magtkampe og ægte kattekærlighed. 

“One of the ways in which cats show happiness is by sleeping.”

"The Cat Who Came for Christmas" er en fortælling om et usandsynligt venskab mellem en mand og en kat der opstår midt i juletiden, og den er akkurat lige så hjertevarm, som man kunne forstille sig. Fyldt med underfundige bemærkninger om kattens egenrådighed og smilfremkaldende øjeblikke hvor kattens ejer indser, hvor glad han egentligt er for sin kat, er denne lille bog en perle for enhver katteejer og katteelsker. Det er nemlig en sand historie om den forståelse, der sommetider kan opstå mellem et menneske og et firbenet væsen med knurhår. 
Men selvom det er en sand historie, føles det ikke sådan. Amory skriver med en legende lethed og kaster sig ud i kapitellange refleksioner over, hvor meget et kattenavn egentligt betyder, og hvilke stamfaderen katten har. Historie, fantasi, sludder og vrøvl blandes sammen med hinanden undervejs, og selvom historien i sig selv er sand, føles bogen ofte som fiktion. Sommetider mister man synet af bogens røde tråd og glemmer, hvad det egentligt er, man læser; en hjertevarm historie om en forsvundet kat – eller en redegørelse for ægypternes kattetilbedende tendenser.
Og selvom det er charmerende, er det også en smule trættende. Bogen zigzagger mellem hjemlige katteepisoder og højtflyvende refleksioner. Og selvom der afgjort er meget, der skal tages i betragtning, når man skal navngive sin kat, har jeg svært ved at forstå, at det er over tyve siders prosa værd. Især når det er tyve selvgentagende siders rableri.

“As anyone who has ever been around a cat for any length of time well knows cats have enormous patience with the limitations of the human kind.”

Men på trods af sine fejl er bogen hjertesmeltende sød. Især begyndelsesscenen hvor Cleveland Amory finder katten, og egentligt ikke har besluttet sig for at beholde den – men alligevel formår at skræmme den dame, der skal adoptere katten væk, fremkaldte talrige smil hos mig. For det mest fantastiske ved de små pelsdyr er jo netop, at man ender med at holde af dem, før man har forstået det selv. Og så er det allerede for sent.
Som såden er "The Cat Who Came for Christmas" ikke en julebog. Men det er en sand fortælling om en kat, der overvandt dens ejers kattefjendske hjerte; en kat der flyttede fra gaden og ind i lejlighed og forandrede en mands liv for altid. Det er en fortælling om magtkampe og krisesituationer, som kun katteelskere vil kunne genkende – og om den umulige opgave det er, at opdrage en kat, når det i virkeligheden er katten, der opdrager en. Og ud over at vække enhver katteelskende impuls til live, så foregår bogen også i juletiden, hvor sneen falder og julestemningen hersker.