"In silver the wonder of a Christmas townland, the winking glitter of a frosty dawn."

Selvom kalenderlysets flamme stadig flakker over 21-tallet, siger kalenderen 24. På forunderlig vis er det blevet jul, og på sædvanlig vis kommer det fuldstændig bag på mig. Det har været en travl måned; en måned der er forsvundet i glimmerlys og gaveindkøb, og en måned der nu har nået sit højdepunkt. Juleaften.

Ingen dag er mig så kær som denne; familier samles rundt om god mad, god snak og fælles gaveudveksling. TV'et viser de samme julefilm i en evig båndsløjfe, og vi sidder samlet og ser dem sammen; griner på de samme steder, siger replikkerne før tid og venter spændt på de yndlingsøjeblikke, som vi har set tusind gange før. Træet blev pyntet i går med akkurat lige så meget pynt, som dets grene kunne bære, og Rasmus ligger nu og kigger op i glitervirvaret og nyder tilsyneladende duften af gran. Duften af jul.

Det er så længe siden, jeg sidst har været hjemme; og nu nyder jeg helhjertet at være her. Sammen med alle dem der betyder mest for at hygge, danse, spise og snakke til det tidlige mørke atter banker på. Det bliver så fantastisk. Det gør det altid.

Rigtig glædelig jul til jer, mine kære læsere. Jeg er så taknemmelig for, at I læser med, og uanset hvor I er, eller hvad I laver, håber jeg, at I får en smuk dag. Det fortjener I nemlig. I tankerne sender jeg jer en håndfuld julekram.