torsdag den 25. februar 2016

Currently reading #17: En fridag, en kage og to bøger

Bloggen har været stille, for jeg har været syg. I fredags tog jeg på weekend med den styggeste forkølelse, og lørdag og søndag tilbragte jeg hovedsageligt i sofaen omgivet af lommetørklæder. Jeg havde ikke tid til at planlægge ugen på bloggen, og jeg havde ikke lyst til at læse. I stedet lå jeg bare og snøftede, klagede og drak spandevis af varm kakao.
Og efter en halv uge med blandet sundhedstilstand er jeg nu tilbage på bloggen og tilbage hos bøgerne. Jeg er nået frem til mine længe planlagte feriedage, og jeg snupper en forlænget weekend. Til at slappe af og til at alle mulige praktiske ting, som jeg længe har udsat og glemt.

Nu er tiden kommet til en hyggestund og en smule læsetid, og hos mig har jeg to bøger og en lille christianshavnerkage. Jeg har længe læst "Dombey and Son" af Charles Dickens, som er en vidunderlig, men også lidt tung, Dickens-roman. Jeg har haft lidt svært ved at koncentrere mig om den, og min læsning i den har været lidt sporadisk. Men nu er jeg en tredjedel inde i romanen, og jeg nyder den. Den har sine lyse sider, og Dickens skriver så levende om grådighed, forretningsemperier og forældres urimelige forventninger. Jeg finder det meget fascinerende – men jeg er også glad for at have en anden bog at variere min læsning med.
For jeg læser nemlig også "Planen" af Morten Pape. I morgen skal vi mødes i læseklubben for at diskutere den, og jeg er som altid i sidste øjeblik med min læsning. Ikke fordi bogen ikke er god – for den er fantastisk. Men bare fordi, tiden ikke har været til det før nu. Og nu nyder jeg bare bogens skarpe sprog og på en eller anden måde genkendelige skildring af en barndom i 90'erne. Jeg glæder mig til at færdiglæse den. Og jeg glæder mig endnu mere til at diskutere den. 

Hvad læser du lige for tiden – og kan det anbefales? 

10 kommentarer:

  1. Haha, er det ikke en ufravigelig regel, at læseklubsbøger SKAL læses i sidste øjeblik? Jeg ved i hvert fald, at vi alle fire i min gruppe mere eller mindre læser bogen weekenden før vi skal mødes, hvis bare den ikke er alt for lang :)

    // www.moonlitmadness.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan det meget vel være! Jeg er i hvert fald god til altid at vente til last-possible-moment :'D

      Slet
  2. Åh, jeg håber, at du snart kommer dig fuldstændigt - sådan nogle vinterforkølelser kan simpelthen være så drænende!

    Jeg er lige netop gået igang med 'War Horse' af Michael Morpurgo, efter at have hørt mange prisninger om filmen. Jeg ved egentligt ikke helt, hvad jeg synes om den so far og den er skrevet fra hestens synspunkt, hvilket jeg både synes er spøjst og interessant.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det kan virkelig være udmattende! Jeg snøfter stadig meget, men jeg har det så fint sammenlignet med i starten af ugen. Pyh, det har været drøjt!

      Og det lyder spændende. Jeg husker filmen som værende ganske fin, men havde aldrig tænkt på at læse bogen. Læste dog 'Black Beauty' engang, og dén elskede jeg!

      Slet
  3. Uh, jeg ligger med snuden dybt begravet i The Maze Runner!
    Vildt god og spændende bog! Det eneste "problem" er at næsten hvert kapitel ender med en form for cliffhanger, så den er svær at lægge fra sig!

    Men jeg er halvvejs og den har ikke været kedelig et eneste sekundt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er det dejligt, du nyder bogen sådan! Jeg brød mig ikke så meget om 'Maze Runner', men det er jo bare smag og behag. Har i hvert fald aldrig rigtig fået læst videre. Har du set filmene?

      Slet
  4. Skønt du er tilbage <3 Jeg er atter i gang med Little Women, som jeg holdt en lille pause fra. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, 'Little Women'. Kun verdens herligste bog, altså!

      Slet
  5. Jeg læser lidt Austen lige for tiden, som også er til bogklub denne weekend.
    Det er anden gang jeg læser Northanger Abbey, men det er flere år siden jeg sidst læste den, så det er hyggeligt med et gensyn. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, hvor herligt med en genlæsning. Jeg får også helt lyst til at genlæse lidt Austen snart ...

      Slet