Read-a-Thon - En minutiøs opdatering (#8)

I dag har jeg tænkt mig at læse hele dagen væk. Det er i sig selv ikke noget usædvanligt, men dette er en hel særlig anledning. I dag er nemlig dagen for det halvårlige Dewey's Read-a-Thon, som indebærer 24 timers læsning. 24 timer i selskab med bøger, te, tæpper og online læsere. Findes der noget bedre?

I dette indlæg vil jeg løbende tilføje opdateringer og tanker om mit læsedøgn. Tilføjelser af billeder og ord vil ske gradvist, og på den måde vi indlægget være under konstant opbygning. Alternativt kan I også følge med i dagens læseeventyr på Twitter og Instagram. 

Jeg håber, at I alle får en vidunderlig lørdag – og hvis du også er en del af dagens læsefællesskab, ser jeg frem til også at følge dine læseeventyr.

Kl. 13.45 – Normalt plejer jeg at sove længe på dage som denne; det er rart at forberede sig til de kommende 24 timers marathonlæsning med en god nats søvn. Det skete bare ikke i dag. I stedet vågnede jeg klokken 6 i morges, og jeg har forsøgt at fordrive ventetiden lige siden.

Men nu nærmer viserne på uret sig. Om lidt er det læsetid, hyggetid og snakketid. Jeg glæder mig, og nu venter jeg bare på, de sidste minutter forsvinder.

Kl. 14.00 – Starskuddet har lydt, og efterårets læsedøgn er endelig gået i gang. Jeg har anrettet mig et lille (og meget upraktisk) læsehjørne foran min vindueskarm, hvor jeg slubrer te og nyder det sjældne solskin. Den første bog der skal gøre mig selskab er "Lydia" af Natasha Farrant, som jeg synkronlæser med Anne Nikoline. Det virker allerede som den bedst tænkelige start.

Kl. 15.18 – Den første time er gået, og jeg er næsten halvvejs i min første bog. Siderne i "Lydia" vender nærmest sig selv, imens Lydia lystigt genfortæller sin version "Pride and Prejudice" i dagbogsform. Det er altid lidt sjovt, når en velkendt historie bliver udforsket fra en ny synsvinkel – selvom jeg må indrømme, Farrant endnu ikke har tilføjet noget uddybende til Lydias karakter. Det er dog sjovt alligevel, og bogen er en ganske let start på læsedagen.

Kl. 16.59 – Jeg har netop færdiglæst "Lydia", som endte med at overraske mig lidt. Farrant skubbede Lydias historie i en helt anden retning og opfandt nye karakterer undervejs. Resultatet var lidt sært – en tragikomisk historie, der på sin vis var underholdende nok, men som på ingen måde gav mig mere forståelse for Lydia. Hun var – hele bogen igennem – den samme eventyrlystne teenager som i "Pride and Prejudice".
Nu vil jeg klikke rundt på blogs og på Instagram-hashtags, før jeg begynder læsningen af Jack Londons "Call of the Wild". Den glæder jeg mig virkelig til.

Kl. 18.22 – "The Call of the Wild" var en mærkværdig læseoplevelse. På en måde var den alt det, jeg havde forventet; en slags "Black Beauty" bare med en hund i stedet for en hest, og samtidig var den også noget helt andet og fremmedartet. Den var meget moralistisk på en eller anden måde; stærkt insisterende på, at dyr skal leve i naturen og ikke under falsk ejerskab. Ganske interessant – men underholdende? Det ved jeg ikke.
Inden jeg griber den næste bog i bunken, vil jeg spise noget aftensmad med Nico. Tiden er gået så stærkt.

Kl. 19.05 – Mørket har sænket sig, og duften af risengrød spreder sig i lejligheden. Ah. Jeg hygger mig og nyder en lille læsepause, inden det bliver tid til den næste bog i stakken.

Kl. 20.17 – Jeg er nu halvvejs i "Monster" af Patrick Ness, og jeg aner virkelig ikke, hvad jeg skal mene. Jeg venter hele tiden på et plottwist, en erkendelse eller en-eller-anden dybsindig symbolik. Er det ikke altid den største fare ved at læse hypede bøger?

Kl. 20.52 – Okay, "Monster" var rørende. Også selvom den ikke var overraskende. Det er en fin historie om tab, sorg og om accept, pakket ind i simpel eventyrslogik. Havde jeg været i det rette humør, kunne jeg sikkert være blevet rørt til tårer. Som det er nu, slap jeg med en klump i halsen og lidt stof til eftertanke.

Kl. 21.31 – Jeg har tændt stearinlys, Nico har lavet varm chokolade og fyldt slikskålen, og efter en lille omgang blogklikkeri er jeg klar til dagens fjerde bog. Jeg er i humør til noget kort, og derfor er Penguins famøse Black Classics det oplagte valg.
Lige om lidt påbegynder jeg "Olalla" af Robert Louis Stevenson, som skulle være en gotisk fortælling – perfekt til det tidlige oktobermørke!

Kl. 22.06 – I hvad der næsten virker som en ny readathon-rekord, er jeg allerede træt. Mine øjenlåg er blevet tunget, og jeg har skiftet mit tæppe ud med min tunge vinterdyne. Jeg kan ikke finde hoved og hale i "Olalla" og bliver ved med at genlæse de samme sætninger. Derfor har jeg lagt Stevenson til side for en stund og fundet "The Marvelous Land of Oz" frem i stedet. Lykkedes det heller ikke med den, må det være tegn på, at jeg skal sove snart.

Kl. 04.41 – Jeg faldt i søvn (selvfølgelig, fristes man til at sige). Jeg er netop vågnet og har sat noget vand over til te. Om lidt vil jeg sætte mig til rette igen med en kop pebermyntete og "The Marvelous Land of Oz", som jeg knap nok fik taget hul på, før jeg faldt i søvn. Men først skal jeg lige på rundtur i bogbloggerland.

Kl. 05.31 – Et klik førte til et andet, og nu sidder jeg her, først en time efter, og er læseklar. Men først skal jeg lave endnu en kop te.

Kl. 06.47 – Åh, hvor jeg elsker at læse i morgenmørket. Her er helt stille, og jeg kryber sammen i lænestolen med vinterdyne og morgenhår. Jeg har ro i kroppen og en kop te i hånden. Alting er, som det skal være.
Jeg har i øvrigt lige færdiglæst "The Marvelous Land of Oz", og det var en skøn historie. Oz-universet er så kulørt, hurlumhejhektisk og absurd. Det er en fryd at være tilbage, og jeg tager straks hul på den næste historie i rækken, "Ozma of Oz".

Kl. 07.24 – Har I nogensinde set den anden Oz-film? Den hvor Dorothy er indlagt på en galeanstalt og på en eller anden måde kommer til Oz derfra? Jeg ved, mange hader filmen – men åh, hvor jeg elskede den som barn. Jeg husker især en scene med en smuk kvinde, der havde et helt rum fyldt med afskårne hoveder, så hun kunne skifte ansigt, når hun havde lyst.
Jeg havde faktisk helt glemt, hvor højt jeg elskede den film. Lige indtil nu, hvor jeg stødte på scenen med de afskårne hoveder i "Ozma of Oz". Det er åbenbart der, filmscenen stammer fra. Det er altså pudsigt med sådan et barndomsminde, der pludselig popper op igen.

Kl. 07.57 – "Ozma of Oz" er stadig herlig læsning. Men jeg tror, jeg vil tage en hurtig pause fra læseriet og smutte ned i byen for at hente lidt morgenmad. Solen står vist også snart op.

Kl. 10.22 – Jeg er lige kommet hjem fra en gåtur, der blev lidt længere end først antaget. Himlen var bare så klar og luften så efterårssprød, at jeg fik lyst til at trave lidt rundt mellem de gule træer og nøgne grene. Jeg har virkelig fået efterårskuller.
Nu sidder jeg og tygger lidt i en rosinbolle, imens jeg klikker rundt på forskellige blogs. Nico sover endnu, så her er helt morgenstille.

Kl. 11.16 – Oz-eventyret fortsætter. Jeg har lige færdiglæst "Ozma of Oz", og vil nu drage videre til "Dorothy and the Wizard in Oz". Det er virkelig hyggelig, nostalgisk og sød læsning. Og så passer det perfekt til mit koncentrationsniveau lige nu.

Kl. 12.05 – Der er nu kun to timer tilbage af efterårets læsedøgn. Og hvor har det været hyggeligt. Jeg er nået til den femte (og sidste i min samling) Oz-bog, "The Road to Oz" og planlægger at bruge de sidste to timer med den. Det er nemlig godt selskab.

Kl. 12.32 – Nico er lige stået op og vimser rundt i køkkenet for både at lave kaffe og kakao. Morgenstilheden er brudt, og jeg nyder atter at have lidt selskab.

Kl. 13.48 – Læsedøgnet er ved at nå sin ende, og jeg har netop vendt sidste side i "The Road to Oz", som var en virkelig fin slutning på dagens Oz-eventyr. Så vidt jeg ved er der hele 14 bøger i serien – men for nu er jeg glad for at have læst de første fem. Måske vender jeg tilbage en dag. Det er virkelig hjertevarm læsning.

Kl. 14.00 – Klokken har slået tolv, og de 24 timer er gået. Det har været 24 skønne timer tilbragt med gode bøger og fyldt med små sludre på Instagram og Twitter, i Facebook-grupper og på danske bogblogs. Det er så sjovt, når læsningen bliver social på den her måde. Når bøgerne bringer folk sammen. Jeg siger inderligt tak for denne gang – og sender luftkys til alle mine medlæsere, der har heppet mig gennem dagen og gjort det hele så meget hyggeligere med små kommentarer og boganbefalinger undervejs.
Denne gang har jeg læst 1436 sider, hvilket (næsten) er hele min læsestak. Jeg ofrede nemlig de to Penguin-noveller til fordel for 7 timers søvn, hvilket på sin vis var en ganske fin byttehandel. Nu sidder jeg bare og overvejer, om jeg skal fortsætte læsningen og snuppe de to Penguin-bøger med det samme. Jeg er nemlig ikke helt klar til at slippe læsningen endnu.