Det begynder allerede, inden ordrebekræftigelsen har fundet sin vej til mailindbakken. Slørede visioner af støvede lagre begynder at tage form; og i sindet dannes en uendelig række af bogreoler fyldt med endnu plasticindpakkede bøger og uberørte sider. Så snart beskeden om afsendelse ankommer, ændrer lagret sig til en papkasse; en slags urban skattekiste, proppet til bristepunktet med bøger.
Hver morgen vågner man forventningsfuldt op og funderer over, hvor langt bøgerne mon er nået på deres rejse i den tillukkede papkasse. Rastløst lader man fingrene løbe henover bogreolens allerede fyldte hylder, og flytter i sit stille sind rundt på bøgerne; ommøblerer dem i tankerne, og bytter dem ud med endnu ikke ankomne bøger.
En postmand bliver håbets symbol; og den tomme postkasse bliver naivt åbnet gang på gang på gang - flere gange om dagen. Indtil den dag, hvor det ringer på døren, en pakke lægges i ens arme, og glædesrusen begynder. Bøgerne tages forsigtigt op, en for en, stryges over forsiden, åbnes langsomt, indåndes saligt og beundres i timevis, for derefter blidt at blive stillet på de trange hylder. Læsningen kommer først senere, processen bliver trukket i langdrag, forventningerne opbygges - for endelig at kunne hengive sig til en helt ny verden, åbenbaret i en paperback.
I videoen nedenfor viser jeg og fortæller lidt om hvilke bøger, der har fundet vej til mig denne gang.
Hver morgen vågner man forventningsfuldt op og funderer over, hvor langt bøgerne mon er nået på deres rejse i den tillukkede papkasse. Rastløst lader man fingrene løbe henover bogreolens allerede fyldte hylder, og flytter i sit stille sind rundt på bøgerne; ommøblerer dem i tankerne, og bytter dem ud med endnu ikke ankomne bøger.
En postmand bliver håbets symbol; og den tomme postkasse bliver naivt åbnet gang på gang på gang - flere gange om dagen. Indtil den dag, hvor det ringer på døren, en pakke lægges i ens arme, og glædesrusen begynder. Bøgerne tages forsigtigt op, en for en, stryges over forsiden, åbnes langsomt, indåndes saligt og beundres i timevis, for derefter blidt at blive stillet på de trange hylder. Læsningen kommer først senere, processen bliver trukket i langdrag, forventningerne opbygges - for endelig at kunne hengive sig til en helt ny verden, åbenbaret i en paperback.
I videoen nedenfor viser jeg og fortæller lidt om hvilke bøger, der har fundet vej til mig denne gang.
Hvor fantastisk med en videoblog!
SvarSletJeg har fået tilføjet 'Blue Fairy book' til min ønskeliste nu!
Du må hjertens gerne lave flere videoblogs, hvor du fortæller om dine bøger. Det er virkelig opløftende og jeg får lyst til at smide alt, hvad jeg har i mine hænder for at læse lige nu!
God weekend!
Stjernestøv og kys fra mig.
Tusind tak for de søde ord! Jeg vil afgjort huske på flere videoblogs.
SletJeg håber, du også har en skøn weekend :)
Er helt vild med din ovenstående tekst og synes bare du skriver det så fint og dragende. Så smukt skrevet.
SvarSletMen synes også din video er rigtig fin - det var dejligt at få lidt inspiration til nogle nye bøger og må sige at "Blue Fairy Book", "Stardust" og bøgerne af Maggie Stiefvater også er min ønskeliste nu !
Rigtig god weekend - og god fornøjelse med at læse resten af "Stardust" :)
Eventyrlige klem herfra.
Mange tak; det betyder alverden, når folk kan lide mine små skriblerier.
SletJeg er glad for at kunne inspirere til lidt læsning. :) Stardust er bestemt enhver anbefaling værd. Jeg blev færdig med den i går, og den er intet mindre end fantastisk.
Fortsat god weekend til dig også :')
Årh hvor er en lækker stak bøger, til din kæmpe samling :-) kunne du ikke give et kort kursus i amazon, det virker til du finder så mange guldklumper derinde? Hehehe
SvarSletIh ja. Nye bøger er lykken selv!
SletOg ja, der er så mange skatte på Amazon, og det er guld værd at kunne navigere rundt derinde. Hvad er det, du mangler et kursus i? Send mig evt. en mail, jeg hjælper gerne.
Du er så sød Rikke! Lav endelig flere videoblogs, hehe :)
SvarSletGlæder mig til at høre hvad du synes om Coralin, jeg læste den i november og elskede den! Bagefter SKAL du også se filmen, den er lige noget for dig!
Mange tak - det vil jeg bestemt gøre :)
SletOg det lyder meget lovende. Jeg har netop færdiggjort Stardust, og jeg synes den var noget så fin. Gaiman virker til at være en enestående forfatter, og jeg ser frem til at læse mere af ham :)
Du virker simpelthen så sød, og jeg elsker virkelig dine videoblogs - og da specielt, når de omhandler bøger. Jeg ville virkelig ønske, at jeg var bedre til at læse engelske bøger, for nøj hvor finder du mange, som er virkelig flotte, og lyder rigtig gode. Jeg må altså virkelig, til at tage mig sammen til det - og jeg tror, jeg vil starte ud med at læse The Library Book. Den lyder virkelig hyggelig :)
SvarSletHvor er du rar. Tusind tak! :)
SletOg det er virkelig en fordel at læse på engelsk; udvalget er meget større og det er meget billigere. Sommetider er danske oversættelse dog at foretrække - for nemhedens skyld.
Det lyder hyggeligt, du også vil læse The Library Book. Jeg glæder mig meget til at læse den, og høre små forgyldte fortællinger om al den lykke, man kan finde i et bibliotek. Jeg elsker den slags!
Er spændt på at høre hvad du synes om Shiver-serien. Jeg har både læst og anmeldt Shiver og var desværre slet ikke begejstret og der bærer min anmeldelse vist også rimelig meget præg af.
SvarSletpersonligt synes jeg selve historien vægter højere end et flot poetisk sprog.
Men det kan jo sagtens være du kommer til at få en helt anden oplevelse :)
Jeg har netop læst din anmeldelse - og kan godt se, bogen ikke lige ramte plet hos dig. Det gør mig kun endnu mere nysgerrig for at se, hvordan min læseoplevelse mon vil være.
SletNaturligvis vægter handling ligeså højt som sprog; men form og indhold er jo netop to afhængige størrelser. Med den forkerte udformning kan et ellers godt indhold falde til jorden, og med et haltende indhold er formen ofte ligegyldig. Jeg har selv en tendens til at blive fanget af sproget, og synes ofte det kan redde en lunken historie. Men det er jo blot en smagssag. I sidste bør både sprog og handling dog komplimentere hinanden for at skabe en god historie.
Sikke dog en lang snak. Min pointe er dog bare, at de kønne citater fangede mig, og jeg håber bogen kan leve op til det. Nu er jeg jo i hvert fald tvunget til at læse alle tre bøger; for når de først er købt, skal de altså læses :p
Synes lige du skulle vide, at Noah lige har set videoen og blev ellevild da han så det var dig der snakkede på den - han kunne dog ikke lige forstå hvor ham og jeg var ;) og så sad han ellers og pegede på bøgerne en efter en som du viste dem og sagde og han kunne lide dem eller ej. Og for at citere ham: "mor, jeg elskede den med katten". ;) han savner dig! <3 og det samme gør hans mor.
SvarSletÅh! TAK for den kommentar min søde; nu kan jeg sidde og smile længe for mig selv. Noah er sådan en skøn dreng, og det er så fint, han kan huske mig! Det dejlige drengebarn <3
SletJeg savner også jer meget! Jeg kommer snart igen, tror jeg :*
(Og jeg elsker også den med katten! Katte så fine!)
Superhyggeligt med et videoindlæg! Neil Gaimans bøger har jeg et ret blandet forhold til, men lige præcis Stardust er jeg ret vild med. Og du er ikke den eneste, der endnu ikke har læst Shiver-serien. Jeg købte den sidste år (også pga. de mange omtaler af dem), men har endnu ikke fået læst dem...
SvarSletTusind tak! :)
SletJeg nød virkelig at læse "Stardust", den var intet mindre end fantastisk. Lige nu er jeg i gang med Coraline, og er allerede helt medrevet. Måske er jeg ved at udvikle en svaghed for Neil Gaiman's skæve univers.
Shiver-serien er det næste projekt på min læseliste, og det er godt at høre, jeg ikke er den eneste, der ikke er begyndt på dem endnu!
Hej Rikke! Nu har jeg fulgt dine blogs i et stykke tid efterhånden - Jeg fandt dem ved i sin tid at søge efter "litteraturvidenskab" på Google :-) Jeg ved godt, at det er et træls spørgsmål at få, men må jeg alligevel spørge dig: Nu da du har valgt litteraturvidenskab som kandidatuddannelse også, hvad er det så du drømmer om og/eller håber på at komme til ar arbejde med, når du engang er færdig? Jeg hader selv at få spørgsmålet især fordi jeg faktisk har svært ved at svare på det :-/
SvarSletMin største og mest forhåbningsfulde drøm er afgjort at komme til at arbejde i forlagsbranchen. Gerne som redaktør. Ellers vil jeg også gerne arbejde med kommunikation og skriftlig formidling :)
SletDer er enormt mange muligheder med litteraturvidenskab. Det der bare er ved det, er at det ikke er en specifik uddannelse der forbereder dig til ét specifikt job. Den er bred og jobmulighederne er uden facitliste; man kan blive alt muligt, også selvom man ikke virker direkte kvalificeret. Jeg kender mange der arbejder med journalistik/TV/PR/biblioteksarbejde/museumsarbejde/koordination/planlægning/blogs og meget meget mere. jeg tror faktisk bare, det er op til en selv at skabe sit eget job.
Tusind tak for svaret på et ellers så irriterende spørgsmål :-) Jeg nyder virkelig at følge din blog!
SletFantastisk beskrivelse! Jeg elsker at sidde på amazon og finde frem til spændende bøger. Og glæder mig sådan til dagen man så endelig får pakken med de nøje udvalgte bøger. Har selv lige modtaget en pakke fra amazon og har allerede været igennem 3 af dem.
SvarSletMange tak for rosen!
SletLige præcis - det er sådan en besættende og fantastisk følelse. Jeg er glad for, jeg ikke er den eneste, der har det sådan ;)