tirsdag den 21. januar 2014

Tema-tirsdag #35: Illustrationer

Bøger er mere end deres tekst. En bog er en helhed, udgjort af millioner af komponenter og brudstykker - ligesom en computer er mere end dens skærm og en krop er mere end dens hud, består en bog også af mere end dens bogstaver. En bog er også et forsidetryk, en indbindning, en titel på bogryggen, et forord om/af forfatteren, en indholdsfortegnelse, en overskrift, sidetal, papirstykkelse og illustrationer. Og selvom brødteksten der befinder sig mellem det første kapitel og det afsluttende efterord afgjort vejer tungest, bidrager hvert eneste brudstykke til førstehåndsindtrykket, den overordnede læseoplevelse og den samlede bog.
Ofte er teksten dén faktor, vi forbinder bogen med - men sommetider spiller andre elementer ligeså tydeligt ind. Når jeg tænker tilbage på min barndomslæsning ser jeg en sær sammenblanding af tekst og billeder, som er så tæt forbundet, at de aldrig ville kunne fungere uden hinanden. A. A. Milnes rørende fortælling om Peter Plys i hundredemeterskoven er så dybt sammenkædet med E. H. Shepard, at jeg ikke kan tænke på teksten uden at se illustrationerne for mig - eller omvendt. Ligeledes definerer John Tenniels tegninger af Alice min forståelse af teksten i en sådan grad, at jeg ikke kan undvære dem. Quentin Blakes illustrationer til Roald Dahls børnebøger (særligt "Mathilda"), Pauline Baynes' fortolkninger af Narnia-universet, og Tove Janssons egne Mumi-streger, er flere ikoniske og uforglemmelige eksempler herpå. Det føles næsten som om, der er tilfælde, hvor teksten ikke kan stå alene - hvor illustrationerne er integreret i sådan en høj grad, at de ikke kan skilles ad.
Egentligt er definitionen af en illustration, dét at visualisere og klargøre idéer, så de er lettere at forstå - hvilket naturligvis forklarer de indiskutabelt medfølgende illustrationer i enhver børnebog. Teksten afspejles i illustrationen, der starter en kæderække af billeder og stemninger i læserens eget sind. Som et blidt skub, leder illustrationer læseren i den rigtige retning af det billede, forfatteren forsøger at danne. Forståelsen bliver større, oplevelsen bliver dybere, og den verden bogen indeholder bliver langt mere håndgribelig.
Af samme grund forstår jeg ikke, hvorfor illustrerede bøger hovedsageligt er forbeholdt barndomsverdenen. Sommetider ville jeg ønske, jeg havde en illustration til at lede mig på vej under min læsning - både af forståelsesmæssige og æstetiske årsager. For illustrationer er, uden tvivl, også smukke kunstværker, der tilføjer et ekstra lag og et ekstra liv til ordene.
Jeg bliver irrationelt lykkelig, hvis jeg bladrer gennem en bog og støder på illustrationer,  fotografier og eksperimenterende lege med typografi. Jeg knuselsker bøger, der gør brug af disse elementer - ikke til at supplere historien med, men til at fortælle den med. "Opfindelsen af Hugo Cabret" af Brian Selznick, hvor en sætning bliver afbrudt af en billedserie, og en handling bliver vist i stedet for at blive skrevet - eller "Extremely Loud and Incredibly Close" af Jonathon Safran Foer, hvor fotografier inddrages for at beskrive og belyse elementer i hovedpersonens sind. Det er fantastiske tilfælde, hvor illustrationerne ophører med blot at være illustrationer - men i stedet bliver ligeså uundværlige for læsningen som bogstaverne selv.

Betyder illustrationer i bøger noget særligt for jer? Er der nogle bøger I husker ligeså meget for deres illustrationer som for deres tekst? I så fald - hvilke?

18 kommentarer:

  1. Ved du godt, at det er din skyld at jeg pt. har reservationslister til biblioteket og 10 bøger med hjemme? Det er faktisk dig! Men det skal du ikke undskylde, for det er SÅ rart at blive inspireret til at læse igen! Tak!

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh hvor er det dog den sødeste kommentar! :'D Jeg er så glad for, du kan bruge bloggen til noget!

      Hvilke bøger har du fået bestilt hjem? :)

      Slet
  2. Åh, Rikke! Hvordan formår du altid at skrive om lige det jeg går og tænker på? :)
    Jeg har nemlig lige modtaget den fineste illustrerede udgave af "Gormenghast" triologien, som jeg har ønsket mig meget længe - og jeg hørte første gang om den, fordi forfatteren Mervyn Peake har lavet illustrationerne i mine elskede "Alice in Wonderland"-udgaver - og selvom de er enkle og sort-hvide, så passer de bare i deres særhed, så perfekt til mine følelser for Alice's historie... :)

    Generelt er jeg HELT enig med dig ang. illustrationer - hvis en bog findes illustreret, så vil jeg til enhver tid langt hellere læse den version. Det giver tit et helt specielt ekstra element, og ja, det er synd, at det ofte betragtes som et børnebogs-koncept.

    Mit indtryk er dog heldigvis, at flere og flere forfattere får øjnene op for hvad man kan tilføje til historien med illustrationer af den ene eller anden art...

    SvarSlet
    Svar
    1. Great minds think alike, ved du jo nok :'D .. <3
      Og hvor lyder det dog vidunderskønt. Jeg er faktisk ikke så ellevild med "Gormenghast", men jeg forstår dog godt din begejstring! Når man i forvejen har et nært forhold til illustratorens stil, så kan man jo ikke andet end at blive begejstret over et yderligere indblik i den verden. Det er så smukt når tekst og billeder forenes på den måde i ens hoved til en hel historie! :)

      Lige præcis. Når jeg tænker på indflydelsesrige illustrationer kan jeg heller ikke lade være med at huske Fairyland-serien. De illustrationer skaber en særlig stemning, og det betyder meget for, hvordan jeg ser historien! Det er så skønt.

      Og ja, det er der. Nyeste eksempel er jo Ransom Riggs, hvis nye bog jeg egentligt gerne vil have fingrene i - netop på grund af det visuelle element!

      Slet
  3. Er altså også bare helt vild med din blog. En af de bøger der popper op i hukommelsen når vi taler illustrationer må være (den nye) udgave af Hobbitten. Elelr ud og hjem igen fra Gyldendal. Den har nogle rigtig flotte tegninger/illustrationer der virkelig kan få sat fantasien igen samtidig med man læser.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind, tusind tak! :)

      .. Mener du den med Tolkiens egne illustrationer? For den er jeg også helt vild med! Især fordi det giver det blik på bogen, som forfatteren selv har intenderet. Og det er enormt interessant, synes jeg!

      Slet
  4. Er så enig, smukke bøger og smukke illustrationer giver et ekstra lag til en læseoplevelse.

    Jeg er ikke kun bogorm men også filmelsker, og er også her langt gladest for film, hvor detaljerne ligger i billedekompositionen, hvor farven på telefonen i rummet er gennemtænkt, eller nuancerne i farverne, skifter alt efter hvilken karakter man følger.
    Fortællinger med smukke billeder, efterlader simpelthen et længerevarende og dybere indtryk på mig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt bestemt. Det er så vidunderligt.

      Jeg er også ellevild med billedlige fortællinger - selvom Joe Wrights fortolkninger af historier ofte rammer forbi i min optik, kan jeg ikke lade være med at blive draget af hans film, netop på grund af deres fotografiske elementer. Jeg elsker det.

      Slet
    2. Hmm hans film kan jeg egentlig ret godt lide - særligt Atonement, græd jeg som pisket til. Men du kan nok have ret i at det særligt at billedesiden der har spiller ind, for sjældent har jeg set så smukke billeder som netop Atonement og Pride and Prejudice (en film jeg dog vil give dig ret i, ikke helt rammer plet i forhold til at fange essensen af historien).

      Slet
    3. Åh ja, 'Antonement' er også god, men jeg ved ikke.. Måske er det den vedvarende casting af Keira Knightley, der irriterer mig lidt. Jeg tænker ikke på hende som Cecilia Tallis, i hvert fald. Det samme ift. Elizabeth Bennet.
      Men det er smukke film alligevel. Meget smukke film.

      Slet
  5. Jeg er også helt vild med den måde illustrationer benyttes på i "Opfindelsen af Hugo Cabret" og "Extremely Loud and Incredibly Close", hvor de netop hører op med "kun" at være illustrationer og i stedet bliver en del af handlingen og en del af historiefortællingen. Der hvor illustrationer eller betyder mest for mig er i børnebøger, jeg elsker også de smukke tegninger i f.eks. Peter Plys! Illustrationer der er proppet ind i bøger, er jeg dog ikke så glad for, f.eks. i Wordsworth Classics serien, hvor der er sat små illustrationer ind kan godt bare irritere mig :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg elsker virkelig også de to bøgers integreren af billeder. Det er sådan en fin læseoplevelse, og det forstærker kun ens indtryk af bøgerne! Og hvad Peter Plys angår, ville historien slet ikke være det samme uden illustrationerne, nej. Åh, hvor jeg elsker dem.

      Det kommer selvfølgelig også an på illustrationens type, om den er god for bogen eller ej. Jeg kan godt se mig lidt sur på illustrationer, der ikke har relevans for scenerne i bogen el.lign., men generelt bliver jeg (for det meste) begejstret for alverdens illustrationer i bøger :D

      Slet
  6. Dejligt emne! Illustrationer er ikke nødvendige for mig, men der er visse bøger, hvor det virkelig forstræker læseoplevelsen, som for eksempel med "Extremely Loud and Incredibly Close", som i øvrigt er en bog jeg knuselsker.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er virkelig også en fantastisk bog - også på grund af dens leg med forskellige elementer og medier.

      Slet
  7. Illustrationer betyder ikke alverden for mig i min daglige læsning. Jeg læser stort set ingen bøger med illustrationer og jeg kan godt li at jeg selv kan forestille mig hvordan ting ser ud. Er det derimod faglitteratur og mine egne rapporter på uni, så skal der gerne være et væld af illustrationer der kan være med til at forklare hvad teksten mener.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ah, ja - det er jo smag og behag! :) Men i fagbøger giver det netop en bedre forståelse af teksten, og det er guld værd, hvis der er svære emner på spil!

      Slet
  8. Jeg kan godt lide illustrationer men jeg kan også klare mig fint uden.
    Dog har visse tegner en stil jeg ikke kan forenes med og hvis jeg syntes at de er grimme kan jeg have svært ved at læse teksten. Men det er så også mest tegneserier selvom jeg har stødt på et par bøger igennem tiden selvom jeg ikke lige kan huske navnene.

    Den udgive jeg har af the graveyard book var jeg helt vild illustrationen. Den gav en helt andet dybe til bogen som jeg ikke ville have fået ellers.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ah - ja. Det kan også have noget med personlig smag ift. kunsten/tegningerne at gøre. Og det er jo selvfølgelig også medregnet, at man skal kunne lide tegnestilen og illustrationerne, før man kan nyde dem :)

      Jeg elsker virkelig også Chris Riddells illustrationer til 'The Graveyard Book'. Det er så godt sammenkoblet med historien.

      Slet