Read-a-Thon - En minutiøs opdatering (#3)

Et kryds i kalenderen har længe markeret denne dato som en dag for læselykke og dedikation, og nu er det atter blevet tid til Dewey's Read-a-Thon. Det er en begivenhed, der forener alverdens bogelskere i 24 timers læsning, og dagen er fyldt med snak på kryds og tværs af verdensdele om bøgernes magi.

Jeg har besluttet, at jeg ligesom sidste år vil oprette et indlæg, som jeg opdaterer løbende. Tilføjelser af billeder og ord vil ske gradvist, og på den måde vil indlægget være under konstant opbygning. Alternativt kan I også følge med i mit Read-a-Thon-eventyr på Twitter  og Instagram. Hvis I også deltager i dagens læsebegivenhed, må I endelig skrive en kommentar med informationer om, hvor jeg kan følge jeres fremskridt henne. Uanset hvad, håber jeg, at I alle har en skøn lørdag – hvad enten den tilbringes med næsen i en bog eller med fødderne på dansegulvet. 

Kl. 13.45 - Elkedelen larmer, tepotten venter og en kulørt bogstak har indtaget mit sofabord. Jeg er ved at anrette et lille læsehjørne i en af stuens varmende solskinsstriber, og om lidt kravler jeg i mine kærligt forvaskede natbukser (lyserøde, med rensdyr på). Jeg er næsten klar, og eventet er næsten startet. Twitter giver genlyd af min egen kildrende forventning, og jeg tæller langsomt minutterne. Om et kvarter vil jeg forsvinde ind i en bog – og bladre i takt med resten af den læsende internetverden. 

Kl. 14.00 - Klokken har slået to, og læsningen er begyndt. Jeg kryber sammen i sofaen med dagens første kop te, en lille skål vindruer og Anne Brontës "Agnes Grey". Det er nærmest blevet en Read-a-Thon tradition at starte læsedøgnet med at dele en læseoplevelse med Nikoline. Vi synker nu begge ind i den samme bog; en bog jeg glæder mig til at genlæse og til at hygge-diskutere.

Kl. 16.04 - Jeg har netop vendt sidste side i Anne Brontës korte bog med et stort smil på læben. Jeg havde næsten glemt hvor sød den var; og hvor forbavsende stor lighed der er mellem Anne Brontës skrivestil og Austens. Det er noget både Nikoline og jeg har frydet os over. (Desuden er hovedpersonen i "Agnes Grey" en elskelig kattedame, og bøger der indeholder katte vinder automatisk mit hjerte.)
Den næste bog i rækken er Fitzgeralds "The Beautiful and Damned", som jeg slet ikke aner, hvad jeg kan forvente mig af. Fitzgerald skriver dog altid smukt, og jeg er sikker på, at denne bog ikke er nogen undtagelse.

Kl. 18.16 - Åh, hvor jeg elsker Fitzgerald! Jeg har nu læst en tredjedel af "The Beautiful and Damned", som er en kærlighedshistorie fyldt med 20'ernes hektiske stemning og truende undertoner. Fitzgerald prosa er muligvis mindre malerisk i denne end i "The Great Gatsby", men jeg støder ofte på yndige linjer, der er værd at citere.

Kl. 19.31 - Timerne forsvinder, siderne vendes og solen sænkes; det er allerede aften, og jeg har lige holdt en lille aftensmadspause. Nico har kokkereret lækker mad, som nu ligger tungt i min mave. Efter en lille opvask vender jeg snart tilbage til Fitzgerald og de sidste 100 sider af "The Beautiful and Damned", som har udviklet sig til et sitrende drama af forfængelighed og forfald.

Kl. 20.53 - Den sidste side er vendt i Fitzgeralds turbulente roman, og jeg er næsten helt åndeløs. Det er en af den slags bøger, der sætter sig fast. En af den slags bøger man skal fordøje og tænke over. Og den var smuk. Uendeligt smuk og melankolsk.
Med færdiglæsningen af Fitzgerald er jeg officielt færdig med klassikerne i min læsestak. I stedet vil jeg nu bevæge mig over til helt andre genrer, og den næste bog på min liste er "The Pilgrimage" af Paulo Coelho, som er en blanding af spiritualitet og filosofi. Men før jeg begynder læsningen, vil jeg lave endnu en kop te at varme mig på.

Kl. 23.39 - Dét var besynderligt. Måske endda bizart. Tidligere har jeg knuselsket Coelhos romaner, men selvom "The Pilgrimage" har mange tankevækkende budskaber drukner de altså i en besynderlig fortællerform, spirituelle yoga-lignende øvelser og symbolske handlinger.

Kl. 00.06 - Det er midnatstid, og selvom enkelte gab undslipper min mund i ny og næ, danser bogstaverne endnu ikke foran mine øjne. Særligt ikke fordi jeg ved hvilken bog, der er i vente. Det er nemlig blevet tid til "Fragile Things"; en novellesamling af selveste Neil Gaiman. Jeg har fundet vingummierne frem og forbereder mig på en sand lykkelæsning.

Kl. 02.42 - På trods af stilheden sover jeg endnu ikke. Tværtimod. Gaimans simplistiske elegance og krybende uhygge holder mig vågen. Der er historier i "Fragile Things", som jeg knap nok tør færdiglæse i dette tætte nattemørke. Historier om spøgelsesbyer, omrejsende cirkuser med dystre hemmeligheder og hjerteløse harlekindukker. Jeg holder vejret og vender side efter side; spilvågen og tryllebundet.

Kl. 04.28 -  Neil Gaiman er altid det sikre valg for mit vedkommende. Hans bøger slår aldrig fejl, og "Fragile Things" er ingen undtagelse. Så megen magi og finurlighed er at finde i deri, og kun den sidste novelle sprang jeg let henover. Resten var små kunststykker.
Jeg er endnu ikke rigtigt træt (omend jeg heller ikke er overvældende frisk), så jeg brygger en kop te, finder et par chokoladekiks frem og begynder på "Attachments" af Rainbow Rowell. Jeg er nemlig i humør til noget fjerlet og kærlighedsfint.

Kl. 05.24 - Twitter er blevet stille, flere øjenlåg er lukkede, og mine tanker er flyvske. Jeg har brugt den sidste time på at lege med neglelak og tilføje bøger til min virtuelle ønskeliste.

Kl. 05.46 - En svag koncentration er farlig. Ét enkelt klik har ledt mig på afveje, og en yndig bog er blevet købt. Hov. Jeg vil nu vende tilbage til side 53 i "Attachments", som umiddelbart minder mig om en romantisk komedie med dens 90'er charme og sukkersødme.

Kl. 07.48 - For en time side ramte jeg en mur af træthed. Mine øjenlåg blev tunge og siderne i bogen blev næsten ikke vendt. Jeg satte min alarm, og kravlede under dynen; kun for at ombestemme mig og stå op igen. Jeg kunne slet ikke sove, når det kom til stykket.
I stedet læser jeg. "Attachments" er en sød bog, som dens genre foreskriver. Den er forudsigelig og hyggelig; indbegrebet af et comfort-read. Jeg mangler nu lidt under 100 sider, og læsningen flyver atter afsted. Jeg tror dog, jeg nu vil begive mig udenfor i det begyndende solskin for at trække lidt frisk luft og opspore lidt morgenbrød. 

Kl. 09.37 - Morgenmaden er spist, "Attachments" er færdiglæst, og en ny bog er påbegyndt. Eftersom jeg ikke havde planlagt en sjette bog, har jeg udvalgt en herlighed, som jeg længe har glædet mig til at læse. Nemlig "Longbourn" af Jo Baker, som er en historie, der er yndigt spundet rundt om Austens "Pride and Prejudice".
I skrivende stund er jeg slet ikke træt; i stedet venter jeg på, at graderne stiger en anelse, så jeg kan læse i forårsvejret udenfor. Lejligheden er endnu helt stille; Nico sover tungt, og jeg forsøger ikke at larme.

Kl. 11.08 - Jeg er fuldstændig fortabt i Bakers Austen-univers, som på én gang består af troværdighed og fritsvævende fantasi. Bogen er ikke, som jeg troede, den ville være, men det er ikke nødvendigvis ment som kritik.
Jeg er lige nu ved at finde et tæppe frem, for at kunne læse udenfor i en af baghavens lokkende solskinspletter.

Kl. 13.42 - Med en begyndende rødme på kinderne og en færdiglæst bog i armene er jeg atter søgt indenfor igen. "Longbourn" var en charmerende fortælling, der i højere grad byggede på Jo Bakers tilføjede karakterer end Austens. "Pride and Prejudice" blev kun brugt som historiens ramme, og på sin vis klædte det fortællingen. På den måde blev den mere sin egen.
Eftersom læsedagens afslutning nærmer sig med hastige skridt, er "Longbourn" den sidste bog for mig i denne omgang. Jeg er helt ør og rundtosset ved tanken om alle de skønne læseoplevelser, jeg har haft i løbet af de sidste 24 timer. Sikke nogle eventyr.

Kl. 14.00 - Klokken har slået to, og læsemagien er forbi. Jo flere af disse Read-a-Thon's jeg deltager i, jo mere nyder jeg fællesskabet, der opstår på sådan en dag. Jeg har synkronlæst  med Nikoline, delt opmuntringer og boganbefalinger med Stine, fået tilsendt livstegn fra den anden side af kloden via Twitter og Instagram, og jeg har fjollet og heppet med de sødeste bloggerpiger hele natten lang. Jeg har nydt hvert glimt af den bogpassionerede verden, der har åbnet sig op.
Sideløbende med bloggeri, snak og pjat, har jeg naturligvis også læst. 6 bøger eller 1955 sider er faret forbi mit øje i løbet af de sidste 24 timer. Jeg har været på en mærkværdig pilgrimsrejse med Coelho, rejst tilbage til Austens 1800tal med Baker og genoplevet Narnia-landskabet gennem Neil Gaimans øjne; jeg har vandret i kontorrum fra 90'erne, bevæget mig igennem et hektisk New Yorker-landskab i 1920'erne og delt guvernantekvaler fra et andet århundrede. Det har været et begivenhedsrigt døgn; en herlig oplevelse.