Landeplager kommer i bølger. Det ene øjeblik er Yahya Hassan det eneste, der tales om, mens det næste øjeblik opløses i massiv Rainbow Rowell-tilbedelse. Pludselig giver Donna Tartts navn genlyd overalt, indtil John Greens succesroman bliver filmaktuel og atter tager rampelyset. Uanset hvilke genrer der optager ens opmærksomhed, bliver man før eller siden revet med i en tornado af begejstrede anmeldelser og hurtigt spredende hype.
I en digital verden bliver de store succesfænomener umulige at navigere uden om. Hvor jeg før i tiden ville have været lykkeligt uvidende om sæsonpremieren på "Game of Thrones", skriger min Twitter-feed nu af begejstring, før afsnittet overhovedet er blevet vist. Enhver der færdes blot en smule på Tumblr, kan citere hele passager af John Greens "The Fault in Our Stars" uden at have læst den. Hype er noget, vi som internetbrugere er tvunget til at forholde os til og sortere i.
Men hvor nogle bogtitler nyder kollektiv tilbedelse, får andre bøger entydig kritik. Hvor nogle bøger bliver berømte for deres evner til at røre deres læsere, bliver andre bøger berømte for deres evner til at forarge og irritere deres læsere. Det sjove er i midlertidigt, at bøgerne ikke nødvendigvis sælger dårligere af den grund.
Det kræver ikke mere end en enkelt søgning på Goodreads for at finde en pudsig problemstilling. De øverste (og mest populære) anmeldelser af "Fifty Shades of Grey" kritiserer bogen fra ende til anden, danner skarp bevisførelse for James' unuancerede skrivestil, problematiserer karaktererne og skælder samtlige fans af serien ud - for derefter at linke videre til deres anmeldelse af den næste bog i serien. Hvorfor i alverden læse videre i en serie, man hader så intenst? På grund af et strengt færdiglæsnings-kodeks? Eller på grund af at serien er et så elsket hadeobjekt, at den i sidste ende ligefrem vinder læsere på det?
Jeg er også selv faldet for den omvendte hype. Det medrivende had gjorde mig decideret nysgerrig. Jeg ville også læse James' bog - men jeg ville læse den for at kunne kritisere den. Jeg havde på forhånd besluttet mig for, at jeg ikke kunne lide Christian Grey og det, han repræsenterede. Den negative omtale havde overvundet mig, før jeg overhovedet havde begyndt. Under læsningen kunne jeg reelt set ikke udstå James' skrivestil; men jeg gav hende ikke de bedste præmisser for at overbevise mig.
Man taler ofte om at blive revet med af hypen; at læse alt det "de andre" læser. Men jeg tænker også ofte på, at man ligeså nemt bliver revet med af negativ omtale som positiv. Mennesker der aldrig har læst "Fifty Shades" eller "Twilight" kritiserer bøgerne højlydt, og undervisere på mit studie omtaler krimier i flæng som værende "dårlig litteratur", selvom de kun har beskæftiget sig med en enkelt eller to. Der er vitterligt bøger, der er sjovere at hade, end de er at elske. Og det er vel også en form for hype, når det kommer til stykket? Eller, hvad siger I?
Hvor er det bare et godt indlæg!
SvarSletJeg synes helt sikkert også det er hype, og den omvendte hype fik også mig til at læse Fifty Shades of Grey af E.L. James alene til det formål at kunne argumentere imod den med belæg i bogen. Det er egentligt tosset - jeg har dog aldrig læst de to sidste bøger. Én var heldigvis nok til det formål, uanset tossethed.
Derudover synes jeg den med Twilight er lidt "gammel" efterhånden. Det er faktisk ikke engang en uge siden jeg sidste mødte et menneske som skulle tilkendegive sin negative holdning til Twilight. Og ja, det er ikke smukt skrevet, men jeg synes sgu det er en sød historie (en kvalitet Fifty desværre ikke kunne overraske med). Jeg ved ikke helt hvad jeg vil sige med det, jeg synes nok bare folk har hadet nok på Meyer. Ha.
Tusind tak!
SletJeg har heller aldrig læst længere end til bog ét - og det er egentligt dér, Goodreads-anmeldelserne bliver lidt problematiske for mit vedkommende. For hvorfor i alverden læse videre i en serie, man hader? Jeg forstår det ikke? Der må jo være noget, der driver læseoplevelsen frem i så fald, for nøj hvor ville det blive tung læsning, hvis jeg skulle læse de to næste bøger med samme oplevelse som den første. Der er en sær dobbelthed i den problematik, synes jeg.
Du har helt ret mht. "Twilight". Det er egentligt ret sjovt, for da serien kom frem (og da jeg læste den) i sin tid, var omtalen af den positiv, og mange elskede jo bare de bøger. Så kom filmen, og i dét tilfælde var det som om den generelle hype blev så stor, at den fremprovokerede en omvendt hype. Noget ændrede sig hvert fald, og så hadede alle de bøger. Det sjove er så, at man også selv hurtigt bliver påvirket af sådan en hetz af dårlig omtale af bøger, man egentligt har læst og hygget sig med før.
Jeg elskede Fifty Shades :-) Jeg både hadede og elskede Christian Grey :-)
SvarSletAngående Twilight var det den sidste bog jeg virkelig holdt af.
Dejligt at høre! Det er jo også bestsellers af den helt store kaliber :)
SletTror også bare nogle gange, at der opstår en form for forbud mod at elske dårlig litteratur. Det kan jo altså ikke alt sammen være mesterværker der går ned i litteraturhistorien.
SvarSletJeg kunne godt lide Divergent-trilogien, da jeg læste den, og anbefalede mine vendinder den med det samme. Den første elskede den også. Nummer to hadede den. Og pludselig hadede nummer et den også! Og gu' er den da dårligt skrevet - jeg anbefalede den ikke fordi de mesterlige beskrivelsers skyld. Jeg anbefalede den, fordi jeg syntes den var spændende og let læst. Er det så jordens undergang, at du af og til mangler en detalje her og der? Ikke i mine øjne, men jeg er nok bare ikke kritisk nok..
Det er vel enhver forfatters største ambition, at vække stærke følelser i folk. Det betyder, at det de har skrevet, rent faktisk har ramt et publikum. At det så af og til ikke er positive følelser de vækker, det er vel bare et tegn på, at man ikke kan være lige heldig hver gang ;)
Men hvem bestemmer hvad der er dårlig litteratur? Jeg er godt klar over, vi alle følger en norm, men er det ikke lidt sært, når bedømmelsen af noget af så personligt som bøger er helt op til den enkelte?
SletInteressant observation du har gjort dig med udlån af "Divergent". Jeg har nemlig længe spekuleret på, at negativitet er mere smittende end begejstring. Og det er da lidt en skam, er det ikke? Man skal afgjort også læse bøger ud fra, hvad de er. Chick-lit er jo f.eks. indbegrebet af kliché; men det er vel også dét, man læser dem for. I hvert fald sommetider.
Super godt indlæg og diskussion! Jeg tror jeg for det meste er med på hypen og hvis jeg har hørt en masse godt om bøgen/bøgerne så har de også nemmere ved at fange mig! Derimod er jeg også slem til at lade være med at læse noget hvis jeg hører noget dårligt om dem - f.eks. hvis du laver en anmeldelse om en bog som jeg synes kunne være interessant, men giver den meget dårlig omtale, kan det være nok til at jeg ikke gider læse den.. Meh, så meget for at være utrolig letpåvirkelig! :P Men det er nu kun et kompliment Rikke, for synes altid du laver sådan nogle gode og præcise anmeldelser! :D
SvarSletTusind tak! :D .. Det er ret vildt at høre, min mening kan være så påvirkende for dig! Tak for komplimenten deri dog, det er virkelig en stor ære at få den slags at vide :)
SletJeg er nok en af dem der som er temmelig ligeglad med hype. Hvis bogen ikke lyder som noget for mig, så har jeg ikke tænkt mig at læse den. For eksempel John Greens The Fault In Our Stars. Sikkert rigtig god bog, men alt det med kræft kommer simpelthen for tæt på for mig . så nej tak. Hvis bogen lyder som noget jeg kunne finde spændende, så læser jeg den, og så er jeg også lidt ligeglad med både hype, anmeldelser og goodreads-rating.
SvarSletJeg elsker Twilight, og sådan er det bare. Jeg kan da godt se den har fejl, men jeg var så godt underholdt da jeg først læste den, at jeg var ligeglad. Og er det egentlig ikke også det det egentlig handler om? At blive rørt på en eller anden måde, uanset om man bliver vred, glad eller ked af det? Og blive underholdt?
Jeg synes hype er fint, og jeg synes også det er fint, at folk kan lide forskellige ting. Der hvor jeg står af er når folk prøver at tromle deres egen mening ned over hovedet på mig. Hallo søster, bare fordi du hadede Twilight betyder det ikke, at jeg også skal hade den. Det synes jeg rigtig mange mennesker har svært ved at forstå. Eller endnu værre, når de "hader" en bog, uden egentlig at have læst den. Ej men så kan du jo sige, at du ikke synes den lyder som noget for dig, eller at den lyder nederen.. Altså :P
Det er fantastisk, du er så uafhængig. Det er altså virkelig vigtigt at sortere i den ros/kritik bøger får, når de kommer i så store bølger. For bare fordi noget er hypet, betyder det ikke, det vil nødvendigvis vil falde i ens egen smag.
SletJeg er helt enig mht. "Twilight" og hele den genre generelt. Jeg elsker f.eks. chick-lit, også selvom genren kommer med en hær af klichéer. Jeg synes, Bridget Jones er en elskelig figur, jeg griner og græder med hende, og så gør bogen egentligt dét den skal. At den så er hamrende urealistisk og en smule karikeret er en anden side af sagen. Det er ikke dét, det handler om.
Jeg er helt enig med din afsluttende pointe. Det er simpelthen så fjollet at udtale sig om bøger, man ikke har læst på anden baggrund end "den lyder ikke som noget for mig". For andet har man reelt set ikke at byde ind med.
Jeg har faktisk aldrig elsket at hade nogle bøger. Faktisk synes jeg det er en ret underlig ting. Hvorfor har man det behov for at verbal hade bøger som så mange elsker? Ja Fifty shades of Grey havde et frygteligt sprog men den handlede om mennesker, kontraster og fik os til at føle vi kunne hade og holde af et menneske på samme tid. Det er der meget finlitteratur der ikke har. Jeg har heller aldrig forstået hvad folk havde imod Twilight. Der findes mange langt værre tekster med dårligere sprog og teknik bl.a. Divergent serien. Så jeg er lidt udenforstående må jeg indrømme. Måske er det fordi jeg kan holde af begge dele for det de er. Måske opstår tendenserne fordi vi vil værne om det litteratur vi selv elsker.
SvarSletProblemet er, for mig at se, at der går sport i det. Og det breder sig langt mere end litteraturen; Justin Bieber og One Direction er jo fantastiske eksempler på folk, der er aktivt hadske i stedet for bare at ignorere det, der ikke interesserer dem. Det er en meget mærkelig ting
Slet"Twilight" er en meget interessant case, for det er som om at hadet opstod som en decideret reaktion på begejstringen. Og den fik overtaget, mærkeligt nok. Er det ikke lidt synd, hvis negative følelser overtrumfer de positive?
Jeg har det præcis på samme måde som dig. Jeg har længe overvejet at læse Fifty Shades og Twillight-serien, udelukkende for at have et ordentligt grundlag, når jeg skal kritisere dem. Og det er jo egentlig en fjollet indstilling at have til bøger man endnu ikke har læst. Det er underligt, at man kan blive påvirket af hype på den måde..
SvarSletLige præcis. Man hader jo pludselig noget på forhånd, og hvilken påvirkning har det så på læsningen i sidste ende?
SletJeg er så letpåvirkelig! Det var klart det, der fik mig til at læse både Fifty Shades og Twillight bøgerne. Men netop pga. omvendt hype! Jeg vil dog ikke sige at jeg ikke kunne udstå bøgerne, men samtidig faldt jeg heller ikke pladask for dem. Jeg mangler stadig bog 3 i Fifty Shades (det blev for meget at læse bog 1 og 2 lige i træk), og jeg fik vidst aldrig færdiglæst den sidste bog i Twillight… nåede halvt igennem, tror jeg.
SvarSletJeg kan virkelig også hurtigt blive påvirket. Faktisk mere af negativ hype end af positiv. Hvorfor ved jeg ikke, men det er da egentligt en enormt sørgelig tendens.
SletFaktisk læste jeg Twilight-bøgerne i den tid, før alle andre begyndte at hade dem. Der skete pludselig et mærkeligt skift i omtalen af dem, og det var egentligt lidt en skam, synes jeg, for de var så letlæselige og hyggelige på en måde.
Jeg kender alt for godt omvendt hype, men selvom jeg selv falder i en gang imellem (fx med Mænd der hader kvinder), irriterer det mig grænseløst, hvordan bøger, der i mine øjne er gode, bliver sablet ned af folk, der enten ikke har læst dem eller føler sig for fine til at kunne lide noget 'så simpelt'. Jeg elskede de to første Twilightbøger, men jeg læste dem også på engelsk og måneder før hypen brød ud. De er bestemt ikke skrevet dårligt, selvom den danske oversættelse stinker - det kan ødelægge de fleste bøger. Desværre - det er også gået ud over 'The Mortal Instruments' der i mine øjne er en god triologi på engelsk og vattet og ringe på dansk. Nå! Meget rodet, men ville lige kommentere, da det er en meget interessant debat! :) - og fordi jeg selv ikke længere har samme gode forhold til Twilight, eftersom den enorme hype lidt har ødelagt det (her er det dog hovedsageligt den positive hype, der irriterer mig). Alle de teenagepiger og deres sukken og skrigen efter 'Edward' samt en forfærdelig filmatisering (igen det samme med 'the mortal instruments').
SvarSletJeg synes afgjort også, det er problematisk at folk udtaler sig om bøger, de ikke har læst. Det forstærker jo kun hypen på en måde, og det er på en måde ret pinligt at tro, man kan have en mening om noget, man ikke selv har undersøgt. Det får hurtigt karakter af at trække sine holdninger ud af en masseautomat, og det er altså problematisk. Man kan sagtens sige, man ikke tror, det er noget for en selv - men at kritisere ligefrem? Naaah.. Omvendt kan man jo så også spørge sig selv, hvilket resultat det giver at læse en bog bare for at kunne kritisere den? Man læser helt sikkert sine egne forventninger ind i bogen, og det påvirker udfaldet.
SletMht. oversættelser kan jeg kun give dig ret. Jeg læste "City of Bones" på dansk, fordi jeg fik den tilsendt, og nøøj altså.. Da Clary råber "shotgun" for at sidde foran i en bil, bliver det oversat til "skyder". Det er under al kritik, og det forstærker ikke ligefrem bogen. At jeg så heller ikke kunne lide bogen plotmæssigt er en anden sag; men oversættelsen hjalp mig _ikke_ på vej.
Det er fantastisk, det du skriver om "Twilight". Jeg er helt enig. Før filmen (og hypen) kom var der en generel positiv stemning overfor bøgerne. Det vendte sig så hurtigt, og nu kan jeg ikke længere huske, hvad jeg kunne lide ved dem - der går jo helt sport i at hade det.
mm... Har lest første Fifty, og har de to andre hjemme og venter... De blir nok lest på et eller andet tidspunkt, bare ikke endu;)
SvarSletBrown har jeg lest alle af - men er altså mere glad for dem der ikke involverer Langdon (kan ikke blive helt fortrolig med han... ) Men ja, omvendt hype, eller hype... Tror jeg bare generelt leser meget af de bøgerne der liige er i media - det er jo ofte det jeg kommer til at reservere på biblioteket!
Ja, eksponering er bestemt kraftfuld, det oplever jeg også selv :)
Slet