"Uncle Tom's Cabin" af Harriet Beecher Stowe, fra forlaget Oxford University Press, udgivet i 1998 (org. udgivet i 1852). 3/5 stjerner.
Harriet Beecher Stowes berømte roman om anti-slaveri begynder i hjemmet hos en af datidens almindelige sydstatsfamilier. Familien Shelby behandler deres slaver med en relativ venlighed, og betragter dem til en vis grad som værende en del af deres familie. Alting ændres dog, da økonomiske problemer sniger sig ind, og Arthur Shelby ser sig nødsaget til at sælge den trofaste Tom og barnet af stuepigen Eliza.
Herefter deles bogens handlingsforløb i to; læseren følger Elizas flugt med hendes barn og hendes mand, sideløbende med Toms tragiske færd fra slaveejer til slaveejer. Stowe præsenterer således to vidt forskellige skæbner, der begge tydeligt demonstrerer uretfærdigheden og meningsløsheden i datidens slaveri.
Harriet Beecher Stowes berømte roman om anti-slaveri begynder i hjemmet hos en af datidens almindelige sydstatsfamilier. Familien Shelby behandler deres slaver med en relativ venlighed, og betragter dem til en vis grad som værende en del af deres familie. Alting ændres dog, da økonomiske problemer sniger sig ind, og Arthur Shelby ser sig nødsaget til at sælge den trofaste Tom og barnet af stuepigen Eliza.
Herefter deles bogens handlingsforløb i to; læseren følger Elizas flugt med hendes barn og hendes mand, sideløbende med Toms tragiske færd fra slaveejer til slaveejer. Stowe præsenterer således to vidt forskellige skæbner, der begge tydeligt demonstrerer uretfærdigheden og meningsløsheden i datidens slaveri.
“Of course, in a novel, people's hearts break, and they die and that is the end of it; and in a story this is very convenient. But in real life we do not die when all that makes life bright dies to us.”
På trods af min tilsyneladende middelmådige stjerneuddeling, er jeg ikke et sekund i tvivl om, at dette er en vigtig bog. "Uncle Tom's Cabin" er en af de bøger, der forandrede liv, åbnede øjne og definerede en hel tidsalder. Bogen var ikke alene kraftfuld nok til at indgå i historien; den formåede også at ændre historien. Legenden lyder, at da Abraham Lincoln mødte Harriet Beecher Stowe under borgerkrigens begyndelse, hilste han på hende med følgende ord: “So this is the little lady who started this great war.”
Bogens omfattende historiske betydning kan og bør således ikke betvivles. Men selvom jeg ved, det er en vigtig roman, betyder det ikke nødvendigvis, at det var en god læseoplevelse. Det er en bog af den slags, der ikke overvandt mit læserhjerte, men i stedet vandt min respekt.
Ligesom Louisa May Alcott kan jeg ikke undgå at beundre Harriet Beecher Stowe for hendes mod, hendes skarpe retfærdighedssans og hendes dybe tiltro til menneskeheden. Jeg beundrer al den styrke, Stowe står for; men desværre beundrer jeg så langt fra Stowes skrivestil. Tværtimod fandt jeg den næsten uudholdelig.
"Uncle Tom's Cabin" gjalder af en højlydt fortællerstemme; en fordømmende instans, der fortæller læseren, hvad der skal tænkes, og hvem der skal afskyes. Stowe dedikerer hele sider i sin roman til at fremhæve renhjertede motiver og kristne værdier. Hendes religion gennemsyrer hele romanens handlingsforløb, og den er umulig at undslippe. Bogen får således karakter af en endeløs prædiken, og Stowes formaninger forsøges ikke at blive integreret i plottet, men stikker i stedet frem som fremmedlegemer overalt i teksten. Det ville have klædt historien at lade læseren danne sine egne konklusioner undervejs, men sandheden er nok bare den, at Stowes politiske agenda vejede for tungt til, at hun turde give slip på den.
Bogens omfattende historiske betydning kan og bør således ikke betvivles. Men selvom jeg ved, det er en vigtig roman, betyder det ikke nødvendigvis, at det var en god læseoplevelse. Det er en bog af den slags, der ikke overvandt mit læserhjerte, men i stedet vandt min respekt.
Ligesom Louisa May Alcott kan jeg ikke undgå at beundre Harriet Beecher Stowe for hendes mod, hendes skarpe retfærdighedssans og hendes dybe tiltro til menneskeheden. Jeg beundrer al den styrke, Stowe står for; men desværre beundrer jeg så langt fra Stowes skrivestil. Tværtimod fandt jeg den næsten uudholdelig.
"Uncle Tom's Cabin" gjalder af en højlydt fortællerstemme; en fordømmende instans, der fortæller læseren, hvad der skal tænkes, og hvem der skal afskyes. Stowe dedikerer hele sider i sin roman til at fremhæve renhjertede motiver og kristne værdier. Hendes religion gennemsyrer hele romanens handlingsforløb, og den er umulig at undslippe. Bogen får således karakter af en endeløs prædiken, og Stowes formaninger forsøges ikke at blive integreret i plottet, men stikker i stedet frem som fremmedlegemer overalt i teksten. Det ville have klædt historien at lade læseren danne sine egne konklusioner undervejs, men sandheden er nok bare den, at Stowes politiske agenda vejede for tungt til, at hun turde give slip på den.
“Scenes of blood and cruelty are shocking to our ear and heart. What man has nerve to do, man has not nerve to hear.”
Fortællingens bærende element bliver derfor hurtigt dens karakterer. Når Stowe giver dem lov til at tale for dem selv, har de en masse at sige, og de vrimler frem som godhjertede og principfaste glimt i en fordærvet verden. Stowe skabte med sine karakterer mange af de stereotypiske fremstillinger af slaver, der senere skulle dominere både filmverdenen og litteraturen. Det drilske, uregerlige og omsorgshungrende slavebarn Topsy, den grådige slaveejer Simon Legree, der behandler menneskeliv som arbejdsredskaber, og den rolige, loyale og kristne hovedperson, slaven Tom, udgør nogle af de mest fremtrædende karakterer.
Jeg havde ikke forventet at kunne lide Tom. Hele idéen om den handlingslammede slave, der bliver ledt fra ulykke til ulykke uden at ytre så meget som én protest, forekom mig alt for forenklet. Men jeg tog grueligt fejl; for den stiltiende onkel Tom er romanens sande helt. Toms principper er ubøjelige, og han holder krampagtigt fast i dem, når alt andet bliver taget fra ham. Det er ufatteligt let at sammenblande hans heroisme med svaghed - men i virkeligheden er hans svaghed et forsvar af hans ret til at forblive menneskelig. Ved at forblive mild, forbliver Tom sig selv. Og deri hviler hele romanens pointe; menneskeligheden der eksisterer midt i al umenneskeligheden.
Fortællingens bærende element bliver derfor hurtigt dens karakterer. Når Stowe giver dem lov til at tale for dem selv, har de en masse at sige, og de vrimler frem som godhjertede og principfaste glimt i en fordærvet verden. Stowe skabte med sine karakterer mange af de stereotypiske fremstillinger af slaver, der senere skulle dominere både filmverdenen og litteraturen. Det drilske, uregerlige og omsorgshungrende slavebarn Topsy, den grådige slaveejer Simon Legree, der behandler menneskeliv som arbejdsredskaber, og den rolige, loyale og kristne hovedperson, slaven Tom, udgør nogle af de mest fremtrædende karakterer.
Jeg havde ikke forventet at kunne lide Tom. Hele idéen om den handlingslammede slave, der bliver ledt fra ulykke til ulykke uden at ytre så meget som én protest, forekom mig alt for forenklet. Men jeg tog grueligt fejl; for den stiltiende onkel Tom er romanens sande helt. Toms principper er ubøjelige, og han holder krampagtigt fast i dem, når alt andet bliver taget fra ham. Det er ufatteligt let at sammenblande hans heroisme med svaghed - men i virkeligheden er hans svaghed et forsvar af hans ret til at forblive menneskelig. Ved at forblive mild, forbliver Tom sig selv. Og deri hviler hele romanens pointe; menneskeligheden der eksisterer midt i al umenneskeligheden.
Virkelig god pointe! Nogle bøger kan være vigtige i den tid, de udgives - men ikke nødvendigvis senere. Og det har da en stor indflydelse på læseoplevelse. Anyway, den er en af de bøger, jeg har på min den-skal-man-læse-liste... så må vi se hvornår det bliver!
SvarSletLige præcis. Jeg forstår godt, du gerne vil læse bogen -for den var jo netop vigtig. Den er også interessant læsning alene ud fra dét synspunkt. Selvom jeg ikke elskede den, er det en af de bøger, jeg er glad for at have læst. Den udvider horisonten, så at sige. Og det er jo også en læseværdi i sig selv.
SletJeg er blevet advaret mod denne: ja, den er vigtig og havde stor betydning, men skulle være frygtelig naivt skrevet ... tror jeg springer den over.
SvarSletNaiv? Ja, lidt faktisk. Der er afgjort noget stereotypisk over Stowes karakterer, og alt hendes kristne prædiken bliver meget anstrengende i længden. Skrivestilen brød jeg mig virkelig ikke om - vigtig eller ej :)
SletEfter at have brugt den i min SRP i 3.g har jeg fået sådan et had/kærlighedsforhold til bogen. Hver gang jeg rydder op i mine bøger, så overvejer jeg altid om det er en af dem der skal ofres, men det sker aldrig.
SvarSletMen hvis du har mod og lyst til at læse mere om slaverne og den amerikanske borgerkrig, kan jeg anbefale at læse "En amerikansk slaves beretning" af Frederick Douglass. Det er en fortælling om hvordan han gik fra at være slave til at blive en fri mand.
Da jeg læste den, glemte jeg faktisk helt at det er en virkelig historie.
Ah, ja. Nogle bøger har man det bare ambivalent med, og jeg forstår udmærket hvis dette er en af dem.
SletOg tusind tak for anbefalingen! Det lyder meget spændende; og det er jo et væsentligt emne at læse lidt om.