Tema-tirsdag #46: Bogskønhed, værk og tekst

Min forkærlighed for kunstfærdig skråskrift, sarte pastelfarver og matte gulddetaljer har efterhånden ændret mine bogkøb til en spejdende disciplin. Når jeg først beslutter mig for at tilføje en ny titel til min bogreol, starter en omfattende opdagelsesrejse gennem samtlige internetsider og boghandlere for at finde den smukkeste udgave overhovedet muligt. Jeg googler til mine fingre er følelsesløse og bevæger mig gennem et ocean af muligheder. Sommetider må jeg give op og købe en paperbackudgave med filmtryk på, mens jeg andre gange må bekæmpe en lyst til at købe ti smukke versioner af den samme fortælling. Ikke desto mindre afspejler hver eneste bog i min bogreol et bevidst valg foretaget med kærlig omtanke. Med tiden er bogens ydre form begyndt at spille en større og større rolle; og hvad der i andres øjne virker som en mærkelig besættelse, er for mig en essentiel del af bogglæden selv.

Men hvorfor? Hvorfor spiller bogens indpakning en så stor rolle, når det er teksten, der bør være i fokus? Er en bogs forside ikke blot et marketingstrick, et blikfang der skal lede os videre til det væsentlige, til teksten selv? Jeg bliver ofte stillet så mange kritiske spørgsmål - og for mit vedkommende ligger svaret altid i definitionen af forskellen mellem bog og tekst.

En bog er nemlig ikke lig med en tekst, tværtimod er en tekst en del af en bog. Teksten er udgjort af sammensatte bogstaver, der kan læses, tydes og forstås - teksten er værket, forfatterens produkt og læserens drømmeunivers. Men teksten er ikke en bog.

Tekst kan antage alverdens former, udleveres på kopiark, sendes i en mail, opspores i gamle håndskrevne manuskripter eller blive sunget, udtalt og oplæst. Når vi siger ordet 'tekst', tænker vi blot på en abstrakt samling af bogstaver, men når vi siger ordet 'bog', tænker vi på et specifikt objekt. Bogen indkapsler teksten i en lukket helhed, og den gøres dermed til noget håndgribeligt. En bog er derfor mere end dens tekst; en bog er fornemmelsen af tyngde, lyden af bladrende sider, limen i indbindingen og farven på forsiden. 

Når jeg taler om bøger og i særdeleshed bogskønhed, taler jeg derfor om bogen som en helhed; et objekt der indkapsler teksten mellem forside og bagside. Tekst ændres basalt set aldrig i dens udgivelser - hvorimod bogen selv er en form. Og spørgsmålet bliver derfor blot, hvilken form man foretrækker.

Min pointe er, at bogens form ikke er ligegyldig, da bogen netop er en form i sig selv. Man kan sagtens værdsætte bogen som et smukt objekt uden at minimere teksten, der gemmer sig indeni. Bogskønhed og tekstskønhed er ikke synonymer; men sommetider lapper de blidt ind over hinanden, når duften af en ny bog eller følelsen af en tyk bog i skødet, bidrager med noget til læseoplevelsen. Når jeg betegner mig selv som en bogelsker, betyder det, at jeg både elsker at træde ind i historieuniverser, og at jeg elsker lyden af knitrende sider mellem mine fingre. Jeg elsker helheden; teksten i bogen og bogen udenom teksten. Jeg opsporer ikke smukke bøger, fordi jeg blot vil eje dem; jeg opsporer smukke bøger, fordi jeg vil læse dem i den udformning, der tiltaler mig mest.

Betyder bogskønhed noget for jer, eller synes I, det er fuldstændig irrelevant? Betragter I bøger som smukke objekter, eller tænker I på dem som rene tekster? Har I også bøger i jeres samling som I ynder at beundre for deres udformning? I så fald, hvilke?

I videobloggen nedenfor fremviser jeg nogle elskede skatte fra min bogsamling og fremhæver noget træk, jeg synes er særligt henrivende i deres bogdesign. 

Dette indlæg er i øvrigt en refleksion over Idas meget fine og velformulerede spørgsmålstegn, som I kan læse lige her.