tirsdag den 29. april 2014

Tema-tirsdag #48: Jane Austen filmatiseringer

Jane Austen filmatiseringer er pudsige, for de er genstand for en evig reproduktion. Igen og igen dukker en ny film-version op ud af det blå og tilslutter sig en i forvejen uendelig række af nyfortolkede kærlighedshistorier. Fra moderniserede YouTube-serier som The Lizzie Bennet Diaries og Emma Approved til en stribe af BBC mini-serier, skjulte genfortolkninger som Bridget Jones's Diary og Clueless, og kunstnerisk smukke spillefilm rangerer filmene fra det platte til det overdådige, og tilsyneladende er der altid en ny vinkel, der kan tages op.
Filmatiseringernes store force er uden tvivl visualiseringen af det univers, Austen skrev om. Synet af de hvide blondekjoler, de store balsale, de lange gåture i det engelske landsbylandskab og de intense dansescener, kommer så vidunderligt til live i film-verdenen; ofte en anelse romantiseret, men også uhjælpeligt inddragende. Det er ren eskapisme.

Filmene er i så høj grad en del af Austen-universet, at der findes et spørgsmål, der kan dele vandene mellem samtlige læsere og beundrere af de klassiske romaner. Den tilsyneladende altafgørende (og evige) diskussion af valget mellem den ultimative "Pride and Prejudice"-filmatisering; BBC's mini-serie fra 1995 eller Joe Wrights spillefilm fra 2005. Jeg bliver spurgt så ofte om min mening, at jeg nu har komponeret en lille liste over mine foretrukne Austen-filmatiseringer. En liste der (ved nærmere gennemgang) næsten synes uoverskuelig, men som kan garantere hjemlig underholdning og romantisk trøst til enhver regnvejrsdag.

Min yndlingsliste over Austen-filmatiseringer

Emma; Jeg har set mange "Emma"-filmatiseringer, men jeg har langt fra set dem alle. Jeg holder meget af filmatiseringen med Kate Beckinsale i hovedrollen, men alligevel er versionen med Gwyneth Paltrow min umiddelbare favorit. Paltrow formår at fange den naive ondskabsfuldhed i Emmas sind til perfektion.

Mansfield Park; "Mansfield Park" er tilsyneladende en svær bog at filmatisere uden at ændre og finjustere på heltindens stille sind. Fanny Price er en sjældent elsket Austen-heltinde, og derfor er hun altid mere frembrusende på skærm, end hun er på skrift.
Min foretrukne Fanny er at finde i filmatiseringen fra 2007, hvor Billie Piper bestemt gør hende mere stædig og handlekraftig, men samtidig bevarer hendes indelukkethed. 

Northanger Abbey; Min ultimative yndlingsfilmatisering af Jane Austens romaner er "Northanger Abbey" fra 2007. Jeg kan ikke sætte en finger på visualiseringen af familien Morlands idylliske familieliv, Baths skandalefyldte balsale og Northanger Abbeys dystre undertoner. Kjolerne bruser, lysekronerne glimter og J. J. Feilds øjne funkler med belærende humor, altimens Austens egen ironiske fortællerstemme er velbevaret. Bogens stemning er intakt, og jeg elsker hvert minut.

Persuasion; Da jeg så "Persuasion"-filmatiseringen fra 2007 for første gang, var det som om, nogen havde læst mine tanker og overført dem til film. Rubert Penry-Jones spiller ikke blot Captain Wentworth i en overbevisende forstand, han er ham, akkurat som jeg forestillede mig. Hver gang jeg læser bogen, ser jeg nu hans ansigtsmimik og undertrykte bitterhed for mit indre; og det passer på en prik. Sally Hawkins udlever ligeledes Anne Elliots akavede samfundsposition med en rørende ynde, og Anthony Heads arrogance som Sir Walter Elliot er intet mindre end prisværdig.
Desværre har 2007-filmatiseringen én grusom fejl i dens afgørende scene. Måske er jeg skadet af at have analyseret bogens brev-scene igen og igen, men jeg kan ikke acceptere filmens omskrivning i form af en forpustet Anne Elliot, der løber rundt i Baths gader. Det strider imod al Austens elegance, og derfor er filmatiseringen fra 1995 værd at nævne. Den har nemlig den korrekte slutning - men med de 'forkerte' skuespillere, mindre bemærkelsesværdig scenografi og en lidt forældet charme. 

Pride and Prejudice; Som nævnt ovenfor er det mest omdiskuterede spørgsmål altid, hvorvidt man foretrækker film-versionen fra 2005 eller mini-serien fra 1995. Personligt hælder jeg mest til mini-serien, da den er langt mere tro mod bogen og meget længere. Den er en slags deluxe udgave, hvor film-versionen ofte blot føles som en forkortet fornøjelse. Colin Firth er en brilliant hoven Mr. Darcy, Jennifer Ehle er den perfekte Elizabeth Bennet og David Bambers fortolkning af Mr. Collins er udødeligt komisk.
Ikke desto mindre udøver 2005-filmatiseringen dog også en vis tiltrækningskraft. Joe Wrights scenografi er en perlerække af henrivende billeder og forgyldte detaljer, og jeg har et evigt svagt punkt for Matthew Macfadyens mere følsomme Mr. Darcy og Rosamund Pikes engleblide Jane. 2005-filmatiseringen er på mange måder langt mere storslået end 1995-versionen; den taber bare hele episoder, centrale karakterer og undertonen af ironi i forbifarten. Det er mere en kærlighedsfilm (komplet med regnvejrs-scene) end en troværdig filmatisering.

Sense and Sensibility; Der findes i virkeligheden kun én mulighed, når det kommer til "Sense and Sensibility". I hvert fald for mit vedkommende. Emma Thompsons smukke version fra 1995 taber aldrig dens tempo eller ynde. Den bliver aldrig gammel. Ikke alene er filmen fyldt med britiske stjerner, den er også både rørende og vittig. Selvom filmatiseringen egentligt diverterer meget fra Austens originale roman, gør den det på en troværdig måde, og jeg kan sagtens tilgive den kreative frihed, der er benyttet undervejs. Det er en vidunderlig film.

Biografiske film om Jane Austen; Jeg har tidligere skrevet en lang klagesang om 'Becoming Jane'. Uanset hvor smuk James McAvoy er, og hvor romantisk filmen end er, har den næsten intet at gøre med Austens liv eller hendes forfatterskab. Jeg finder dens markedsføring som en biografisk film meget problematisk.
I stedet vil jeg anbefale 'Miss Austen Regrets', som er bygget op om Jane Austens senere år og fungerer som et slags tilbageblik på hendes liv. Den er ikke blot dybt rørende men også forholdsvist sandfærdig, da den i høj grad er baseret på Austens private brevudvekslinger.

Spin-offs; Min absolutte guilty-pleasure er mini-serien 'Lost in Austen', som leger med idéen om, hvad der ville ske, hvis en Austen-fan rejste ind i "Pride and Prejudice" og byttede plads med Elizabeth Bennet. Mini-serien er næsten grotesk, og involverer både en alkoholisk Mr. Bingley, en Teletubbies-elskende Mr. Darcy og en ufatteligt frastødende Mr. Collins, der piller bussemænd hele serien igennem. Det er fuldstændig plat og fuldstændig elskeligt.
Hvis "Austenland" af Shannon Hale var en fjollet bog, så er den nylige filmatisering rablende vanvittig. Et stort kaos af overdreven Austen-dedikation, et tvivlsomt ferie-resort med ufatteligt mange udstoppede dyr, uplacerbare tyske accenter og kærlighedsaffærer på kryds og tværs udgør den halvanden times spilletid. Der er på ingen måde tale om en god film, men tværtimod en film så latterlig, at man ikke kan undgå at smile lidt af den. Hyggeperfekt til en træt søndag, en grå mandag eller en sygdomsramt weekend.
Slutteligt bør jeg nævne 'The Jane Austen Book Club' fra 2007, som rent faktisk har en smule mere substans. Det er en hjertevarm film om en tilfældigt sammensat Austen-bogklub, der implementerer brudstykker af Austens romaner i deres hverdagsliv. Filmen (og bogen den er baseret på) er en yndig påmindelse om, hvor meget Austens romaner endnu har at sige om det liv, vi lever i dag.

Ser I Jane Austen-filmatiseringer? I så fald, hvilke er jeres favoritter? 

18 kommentarer:

  1. Tak for et fint indlæg, jeg får helt lyst til at tag mine egene film frem og se dem :) Jeg har søgt på de film du nævner, som jeg ikke har set, og sat dem på min ønskeliste. For jeg er ret vild med Janes Austens film. Speiclet Pride and Prejudice (fra 2005), Mansfield Park (fra 2007) og Sense and Sensibility (fra 1995). Jeg har ikke set andre udgaver af de film. Men jeg har fået lyst til det efter at jeg læste dit indlæg.

    Af spin-offs filmene er jeg ret vild med filmene 'Lost in Austen og The Jane Austen Book Club.

    Hvis du kender til flere. Må du endelig sige til :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak! :) Det er så hyggeligt at fordybe sig i Austen-filmene (og bøgerne for den sags skyld!).

      Åh, du kan virkelig glæde dig, hvis du endnu ikke har set mini-serien af "Pride and Prejudice". Den er SÅ god, og når man først har set den, er det næsten ufatteligt hvordan den anden filmatisering kunne koges så meget ned. Ligeledes er "Northanger Abbey" fra 2007 helt fænomenal.

      Slet
  2. Sikke et fint indlæg. Og hvor det sjovt, at jeg har genset "Persuasion" (2005) her i formiddags! (overspringshandling i specialeskrivning - ja tak) :)

    Af de film, du nævner, har jeg set "Persuasion" (2005), "Pride and Prejudice" (2007), "Emma" med Gwyneth Paltrow i hovedrollen, "Sense and Sensibility", "Becoming Jane" og "Lost in Austen".

    "Pride and Prejudice" og "Persuasion" er mine favoritter. Jeg kan godt lide scenografien i "Pride and Prejudice", men jeg vil give dig ret i, at man sidder med fornemmelsen af, at der mangler noget. "Persuasion" er vidunderlig og dybtfølende, og Captain Wentworth er fantastisk (helt enig i, at Rupert Penry-Jones er perfekt til rollen).

    Men jeg skal da helt klart se "Emma" med Kate Beckinsale i hovedrollen og miniserien om "Pride and Prejudice"! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak! Og det er da den skønneste overspringshandling! :)

      Åh, glæd dig, glæd dig, glæd dig til BBC's mini-serie af "Pride and Prejudice". Den er simpelthen så fantastisk, alene på grund af spilletiden; den tilbyder en form for fordybelse i et yndlingsunivers, der er helt fantastisk!
      Og JA! Rupert Penry-Jones er perfektion. Jeg kommer aldrig helt over det. Han ér min Captain Wentworth :)

      Slet
  3. Jeg er MEGET enig :o) Jeg elsker at læse bøger, men nogle gange når trætheden kommer over mig foretrækker jeg at se TV og så er det dejlig med lidt Austen

    Emma med Gwyneth Paltrow er vidunderlig og hun er noget så yndig og Jeremy Northam noget så maskulin og samtidig følsom som Mr. Knightley. Jeg eeeelsker Rupert Penry-Jones som Capt. Wentworth, men må dog indrømme, at jeg ikke helt er solgt på Sally Hawkins - hun irriterer mig en (stor) smule.

    Mht. Pride & Prejudice er jo nok lidt splittet. Jeg elsker serien for Colin Firth, længden, detaljerne, men samtidig er den så lang, at jeg ikke så tit synes jeg har tid til at se det hele. Derimod er filmen en skøn længde, selvom der jo naturligvis mangler en masse. Den er flot filmet og der er smukke, smukke mennesker (Rosemund Pike (den yndigste Jane overhovedet!) og Rupert Friend). Til gengæld mangler den jo så en masse.

    Den evige nummer 1 for mig vil nok altid være Sense & Sensibility. Jeg ELSKER den film. Det er lutter gode skuespil-præstationer, og jo - Emma Thompson er nok noget gammel til Elinor, men hun er vidunderlig. Kate Winslet er yndig og følelsesladet og de skønne mænd - både Alan Rickman, Hugh Grant og Greg Wise gør det super godt. Det var den første Jane Austen film jeg så - jeg kan endda huske, at det var på en færge mellem England og Belgien, hvor jeg så den med min søster - og vil altid stå som noget specielt i mit hjerte... Når jeg kommer til den sidste scene med Elinor og Edward bryder jeg fuldstændig tudende sammen. Faktisk vælger jeg tit at sætte S&S på hvis jeg trænger til en god tudetur

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er helt enig med dig mht. filmversionen af "Pride and Prejudice". Jeg synes som udgangspunkt, serien er langt den bedste, men igen, sommetider er tiden bare ikke til den, og Joe Wright har verdens smukkeste scenografi. Jeg deler afgjort også din begejstring for Rosamund Pike (jeg synes egentligt ikke, Jane er så godt castet i 1995-versionen).

      Åh, altså sikke et smukt minde om "Sense and Sensibility". Det er vidunderligt at høre! Og ja, det er simpelthen sådan en smuk film, og jeg synes bestemt ikke, at Thompson er for gammel til rollen. Hun gør det SÅ godt. De gør de alle faktisk i den film. Britisk storhed, når det er bedst <3

      Slet
  4. Spændende at læse, Rikke - jeg er ikke så godt inde i filmatiseringerne, som du er, men det var skønt at blive klogere :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, jeg er glad for, det kunne bruges til noget :)

      Slet
  5. Jeg er også næsten uhyggelig enig. Jeg har de samme fortrukne Austen filmatiseringer, og faktisk også for de samme grunde. Men jeg skal seriøst snart have set Miss Austen regrets... SKønt indlæg, skønne minder og skønne film.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi er altid så enige om den slags! Det er skønt :) .. Og glæd dig til 'Miss Austen Regrets'. På en eller anden måde rammer den bare plet på, hvordan jeg forestiller mig Austen; tilpas spydig og intelligent.

      Og mange tak :)

      Slet
  6. Super fedt indlæg, Austen er jo bare den bedste!
    Mens jeg sad og læste det var det eneste jeg tænkte, hmm, gad vide om du har set Lost in Austen? Den er jo ikke så kendt som alt det andet, men derfor er den bestemt værd at se. Nogle gange vil jeg faktisk hellere se den end den 'rigtige' Pride and Prejudice (jeg er vist lige meget til begge udgaver, men når det kommer til Darcy er der kun Colin Firth!), mest af alt fordi den bare er sjovere og gør så meget grin med historien uden at ødelægge den. Plus den er bare fænomenalt castet!
    Jeg tror jeg bliver nødt til at se Austenland, til trods for at den måske ikke skulle være så god, men så kan man da sige man har set den og erklære sig enig eller uenig.
    Jeg brød mig dog ikke så meget om Gwyneth som Emma, men det kan også være fordi jeg syntes karakteren Emma er en smule irriterende, og så bliver hun det bare endnu mere på skærmen.
    Suk, der er så mange filmatiseringer jeg endnu ikke har set. Godt det snart er ferie, så jeg kan få set lidt TV ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak! Og ja, Austen ér den bedste!

      Jeg kan meget godt lide 'Lost in Austen', den er fjollet, sød og superfin :) .. Tilpas til sofadage med regnvejr og ondt i maven. Jeg elsker det :) Og altså, 'Austenland' ér ikke en god film, men den er så fjollet, at man ikke kan lade være med at elske den alligevel, hvis det giver mening? Fuldstændig guilty-pleasure og enormt hyggeligt! :)

      Emma er en svær karakter at ramme, synes jeg. Især fordi hun netop ikke skal være sympatisk. Men jeg synes faktisk, at Paltrow gør det meget godt. For en lidt sødere version, kan man se filmatiseringen med Kate Beckingsale i stedet for, der er hun lidt mere sympatisk :)

      Slet
  7. Jeg ELSKER at læse dine Austen-indlæg, da jeg mærker din entusiasme helt gennem skærmen, og tilmed kan forholde mig og - som oftest også - slutte mig til ethvert ord du siger.
    Selvfølgelig har jeg også set mangt og meget af Austen :-) For mig er der til gengæld ingen tvivl, når jeg siger, at min klare Pride & Prejudice-favorit er BBC-serien fra 1995! Den rammer bare plet med enhver karakter - Mr. Darcy, Mr. Collins og Mrs. Bennet som nogle lysende eksempler - og jeg sætter gladeligt dvd'en på igen, selvom den snart er slidt op. Den har været en favorit i dvd-samlingen længe nu! Keira Knightley er en fremragende skuespiller, bare ingen Elizabeth Bennet.
    En af de lidt "nyere" favoritter hos mig er Persuasion-filmatiseringen fra 2007, hvor jeg - som dig - også har Rubert Penry-Jones som den perfekte Frederick Wentworth - ej men han er jo ham, helt klart :-D Og selvom det hos mig er en nyere opdagelse i Austen-verdenen, har jeg stadig formået at se den et antal af gange, der må tælles på to hænder. Løbe-scenen med Anne har jeg ikke helt så svært ved.. men jeg er også sucker for den totalt kliché-fyldte pladderromantik. Hehe. Jeg har faktisk altid set Pride & Prejudice som en bog, der ikke kunne slås af pinden som nummer et.. Men Persuasion gør det sgu godt. Virkelig godt.
    Emma har jeg kun set i 2009-miniserien, som jeg ikke var helt fanget af (måske også fordi John Lee Miller bare altid vil være mere Edmund end Mr. Knightley for mig, da det er den Mansfield Park-filmatisering, jeg har set flest gange). Måske jeg skulle prøve at kaste mig over den med Gwyneth Paltrow? Jeg synes næsten, at historien fortjener en chance til.
    I Sense & Sensibility kan jeg kun være enig - Emma Thompson og co. udgør det perfekte team i den portrættering af historien om et fantastisk søskendepar.
    Og med Northanger Abbey har jeg nok altid haft det lidt som med Emma.. Jeg har kun set udgaven fra 1987 (spørg mig ikke, hvorfor jeg valgte den gamle udgave), og syntes simpelthen, at den var det mærkeligste. Jeg giver den en chance med udgaven, du anbefaler :-) Helt sikkert!

    Puha, det blev også en lang smøre! Men jeg kan jo simpelthen ikke lade være til dine gode indlæg :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, det er jeg så glad for at høre, sødeste Nanna :D Det er så rart med al den Austen-kærlighed!
      Jeg giver dig helt ret mht. Keira Knightley som Eliizabeth Bennet; hun er slet ikke 'sassy' (?) eller kvindelig nok til den rolle, synes jeg. Hun er både smuk og dygtig, men det er bare ikke hendes rolle.

      Rubert Penry-Jones ér virkelig den perfekte Wentworth! Jeg elsker det, og jeg ser ham vitterligt altid for mig, når jeg læser bogen! Hvad løbe-scenen angår, er det virkelig noget af det, der frustrerer mig enormt! Jeg synes det er langt mere romantisk i bogen, hvor hun får brevet og læser det, mens der er liv omkring hende, og hun tilfældigt møder Wentworth bagefter frem for selv at opspore ham. Åh, mit hjerte smelter bare ved tanken; der synes jeg det er langt mere ukorrekt at lade hende løbe gennem gaderne (jeg tror slet ikke, kvinder kunne finde på selv at løbe rundt på den måde dengang?). Men altså, igen, det er også bare fordi, jeg har studeret den scene til hudløshed i bogen :p ..

      Og jeg synes bestemt, du skulle forsøge "Emma" med Paltrow i hovedrollen; i mine øjne er hun den perfekte Emma!

      "Northanger Abbey" udgaven fra 2007 er virkelig smuk, og det er min absolutte yndlings af alle Austen-filmatiseringer (på trods af det ikke er min yndlings af bøgerne, men altså..). Den er virkelig spot on, og de har valgt at tage Austens egen fortællerstemme med, det er så fantastisk fint. Desuden er J. J. Feild altså bare perfekt! Jeg elsker hans britiske charme. Åh, altså :'D

      Slet
  8. Du har helt ret, er glad for at du fremhæver BBC-versionen af Mansfield Park frem for den hæslige, 'feministiske' og post-koloniale version. Har aldrig set mere end 10 minutter af filmen, føltes som vold imod hele Austens univers. Emma Thompsons film er perfekt, fordi den uddyber karakter, som egentlig ikke bliver foldet troværdigt ud i bogen. Edward Ferras og obersten bliver i filmen til mennesker af kød og blod, så man forstår hvorfor heltinderne falder for dem. Det virker lidt urealistisk i bogen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak! Jeg kan virkelig heller ikke lide mange af filmatiseringerne af "Mansfield Park". Det er utroligt så besværligt, det er, at få dén roman og særligt Fanny Price oversat til lærredet.
      Og måske har du ret mht. Emma Thompson-filmatiseringen. Mange af karaktererne får mere spilletid og mere dybde, og det er så fint. Selvom jeg holder mere af bogen :)

      Slet