"Attachments" af Rainbow Rowell

"Attachments" af Rainbow Rowell, fra forlaget Orion, udgivet i 2012 (org. udgivet i 2011). 4/5 stjerner.

Rainbow Rowells debutroman udspiller sig i 90'ernes kontorrum mellem private mails og nysgerrige kollegaer. Veninderne Beth Fremont og Jennifer Scribner-Snyder véd udmærket godt, at firmaets internetpolitik indebærer, at nogen holder øje med deres e-mails. Det forhindrer dem dog ikke i at sende alenlange beretninger og interne jokes til hinanden, hvori de både diskuterer store livsbegivenheder og små hverdagstanker.

Da Lincoln blev ansat som 'internet security officer', havde han aldrig forestillet sig, at hans job indebar at læse medarbejdernes mail og tjekke dem for stødende indhold. Ligeledes havde han heller aldrig forestillet sig, at han ville blive revet så meget med af læsningen af   Beth og Jennifers e-mails, at han ville blive ude af stand til at passe sit job. Efterhånden som Lincoln lever sig dybere ind i de to kvinders tilværelse, bliver hans situation mere og mere håbløs, for han er ved at blive forelsket i Beth Fremont; og han aner ikke, hvad han skal gøre af al den (private) viden, han har om hende.

“There are moments when you can't believe something wonderful is happening. And there are moments when your entire consciousness is filled with knowing absolutely that something wonderful is happening.” 

Der er bøger, der er som mundtlige fortællinger med hjemlige fortællerstemmer. Der er bøger, der er som historiske tidslinjer med overvældende informationer og autentiske præg. Og så er der bøger, der er som film; hjertevarmende, hyggefremkaldende og sygdomsforbedrende film. "Attachments" er med dens filmiske virkemidler, nostalgiske omgivelser og "You've Got Mail"-lignende undertoner sådan en bog. At læse den føles akkurat ligesom at se en klassisk rom-com fra 90'erne. 

Og det er netop 90'er atmosfæren, der gør bogen så genkendeligt fin. "Attachments" er næsten en slags tidsrejse tilbage til den periode, jeg voksede op i. Alting oser med den særlige nostalgi fra en tid hvor e-mails var nye, farlige og spændende, og hvor internettet kun havde set sin første spæde opstart. Jeg elskede præsentationen af datidens teknologi, de mange referencer til 90'ernes popkultur, og Beths job som filmanmelder af film, der i dag betegnes som klassikere. Det var umuligt ikke at indleve sig i. Det var umuligt ikke at smile af.

Faktisk læste jeg hele bogen med ømme kinder og et konstant smil. E-mail korrespondencerne mellem Beth og Jennifer er intelligente, sarkastiske og vittige, Lincolns håbløse kærlighedssituation er ufrivilligt komisk, og plottets forudsigelighed og varme er stilfærdigt smilfremkaldende uden at resultere i deciderede latterudbrud. Med tilpasse stænk af sukkersødme og hverdagstragedie opfylder "Attachments" enhver pap-skabelon for opbygningen af en romantisk komedie.

“"I’d know you in the dark,” he said. “From a thousand miles away. There’s nothing you could become that I haven’t already fallen in love with."”

Mit sparsomme kendskab til Rainbow Rowell har allerede overbevist mig om, at en af hendes store forcer som forfatter er at skabe mennesker og ikke blot karakterer. Beth er, med hendes komiske kærlighedserklæring til efterårets blade, hendes hudløst ærlige (og til tider ufølsomme) svar på Jennifers problemer, hendes dalende selvtillid og skolepige-agtige fnis, en finurlig og nuanceret personlighed. Ligeså forvandler Lincolns indre dialoger, tvivlsomme boligsituation, rodede fortid og klodsede stalker-lignende forelskelse ham fra en stereotypisk computernørd til en acceptabel romantisk helt. Naturligvis er der ikke tale om dybe, komplekse personligheder; men derimod om sympatiske skabninger, der er lette at holde af – og at holde med.

"Attachments" er nemlig en sukkersød og candyflosslyserød bog, der ender præcis, som man forestiller sig. Alle løse tråde bindes i afslutningen sammen til en stor silkesløjfe; smertefrit og næsten alt for let. Der er ingen tyngde, ingen overraskelser og selvom Rowell blidt berører temaer af ensomhed og barnløshed, er der heller ingen større dybde i bogen. Men jeg er egentligt heller ikke sikker på, at det overhovedet behøves.

Jeg har vaklet ubeslutsomt og ændret min Goodreads-bedømmelse af denne bog en million gange allerede. Fra tre til tre en halv og fire stjerner, har jeg skiftet frem og tilbage uden tanke eller system. "Attachments" er nemlig på ingen måde en perfekt bog, men den var alligevel alt, hvad jeg havde brug for; den rigtige bog læst på det helt rigtige tidspunkt. At læse bogen var som at modtage kærkomment latterkram, da det var allermest tiltrængt.

“The strange thing about seeing someone for first time in nine years is the way they look totally different, just for a second, a split second, and then they look at you the way they always have, as if no time has passed between you.”