mandag den 23. juni 2014

"Americanah" af Chimamanda Ngozi Adichie

"Americanah" af Chimamanda Ngozi Adichie, fra forlaget Fourth Estate, udgivet i 2014 (org. udgivet i 2013). 4/5 stjerner

Da Ifemelu og Obinze mødes og bliver forelskede, er verden omkring dem ved at gå i stå. Nigeria er under militærdiktatur, uddannelsessystemet er uorganiseret, og de fleste forsøger at rejse væk. Da Ifemelu får chancen for at komme til USA, opfordrer alle hende således til at gribe den; især Obinze, der hele sit liv har drømt om at opleve USA. Han lover hende, at han også vil forsøge at rejse. De har en plan.
Desværre lykkedes planen ikke, og Obinze kan ikke komme ind i USA. I stedet glider Ifemelu længere og længere fra ham, da hun oplever ting, hun ikke kan formå at videreformidle. En stilhed flår kæresteparret fra hinanden, og de begynder at leve separate liv. Ifemelu bliver en succesfuld blogger, der skriver om racisme i USA, altimens Obinze opnår status og formue i Nigeria.
Da Ifemelu beslutter sig for at rejse hjem til Nigeria, banker hendes hjerte hurtigt ved tanken om at gense Obinze; at genopleve mødet med den første kærlighed, som hun aldrig har glemt.

Racism should never have happened and so you don't get a cookie for reducing it.” 

Da "Americanah" udkom, og Chimamanda Ngozi Adichie skulle opsummere sin roman, beskrev hun den som værende en roman om kærlighed, identitet og om hår. Og hvor underligt det end lyder, er det en helt perfekt beskrivelse.
"Americanah" begynder i en amerikansk frisørsalon, hvor Ifemelu får flettet sine mørke lokker til stramme fletninger. Imens frisørerne farer rundt i en sky af small-talk, bevæger Ifemelus tanker sig tilbage til hendes hjemland, hendes barndom og hendes første kærlighed. Og således veksler historien frem og tilbage, mellem nutiden i frisørsalonen, fortiden i Lagos, og til fremtiden fjernt ude i horisonten; fremtiden der involverer Ifemelus hjemrejse fra USA til Afrika.
Ifemelus tankestrøm bliver til en dannelsesrejse; en fortælling om den første spirende kærlighed midt i Lagos' tumult, den amerikanske drøm sat på en høj piedestal, og om den gradvise kløft der opstår mellem Ifemelus identitet i Lagos og i USA. Der sker i høj grad en punktering af den amerikanske ønskedrøm, da Ifemelu rejser til USA i form af pengeproblemer og afsavn, men der sker også mere end det. Ifemelus syn på verden, på livet og på sig selv forandres. Hvor hun aldrig før har defineret sig selv ud fra sin hudfarve, bliver det i USA hendes vigtigste personlighedstræk. Hun er, i amerikanernes øjne, sort.
En stor del af Adichies roman beskæftiger sig således med identitet og med en moderne form for racisme. Adichie præsenterer en verden, hvor racismen oftere hviler i det sagte end i det usagte; hvor ord først bliver fornærmende, når de bliver tabubelagte, og hvor man midt i al sin konfliktskyhed skaber nye konflikter. Intet sted er det så rammende, som da Ifemelu i en tøjbutik skal udpege en af ekspedienterne, og i den forbindelse bliver spurgt, om "det var hende den mørkhårede" på trods af, at begge ekspedienter er mørkhårede. Ingen spørger om  det åbenlyse, og Ifemelu undres: 

“As they walked out of the store, Ifemelu said, “I was waiting for her to ask ‘Was it the one with two eyes or the one with two legs?’ Why didn’t she just ask ‘Was it the black girl or the white girl?’ Ginika laughed. “Because this is America. You’re supposed to pretend that you don’t notice certain things.”

Kritikken af denne form for overhøflige opførsel er både intelligent og velskrevet. Den bliver aldrig prædikende eller belærende, men er altid tankevækkende. I nogle af kapitlerne indarbejder Adichie uddrag fra Ifemelus blogindlæg om race i USA, og formår dermed at skabe et formbrud i sin traditionelle roman. Tonen i blogindlæggene er skarp, vittig og undrende, og er gennemgående præget af mediets uhøjtidelighed. Blogindlæggene fungerer som små stilmæssige afbræk, men distraherer aldrig fra bogens plotlinje.
På mange måder er "Americanah" en roman om at vende hjem og om at genfinde sig selv. I USA forsøger Ifemelu at leve op til normen, og gennemgår smertelige behandlinger, der resulterer i mange betændte sår i hovedbunden, for at få sine kraftige krøller glattet. I det øjeblik Ifemelu vender tilbage til sine naturlige krøller, genvinder hun en smule af sig selv. Håret bliver et frihedssymbol; en afgørende beslutning om identitet og individualitet. Og derfor er "Americanah" også en roman om hår.
Men først og fremmest er "Americanah" en kærlighedsroman. Den dybe forbindelse mellem Ifemelu og Obinze, deres nærvær i hinandens tanker på trods af opgivet kontakt og den magt deres første forelskelse har over dem, er romanens sande drivkraft. På trods af at Ifemelu ikke er sammen med Obinze i størstedelen af romanen, er han der alligevel altid. Og det er hjemrejsen, det ventende møde med ham, der danner grundlaget for den medrivende læsning. 
Da jeg færdiglæste "Americanah" sad jeg i et tog og stirrede tomt ud af vinduet. Det var en af de bøger, hvis virkelighed virkede mere virkelig end min egen. Det var en af de bøger, der tog mig med storm og overstrøede mit indre med tanker og spørgsmålstegn. "Americanah" er ikke blot velskrevet; den er fyldt med sandhed. Og jeg er i sandhed imponeret.

The only reason you say that race was not an issue is because you wish it was not. We all wish it was not. But it’s a lie. I came from a country where race was not an issue; I did not think of myself as black and I only became black when I came to America.

13 kommentarer:

  1. Åh, jeg bliver nødt til at have den med ud at rejse! Eller i hvert fald købe den når vi når til USA, hvis det kniber med pladsen. Da jeg læste din anmeldelse, tænkte jeg faktisk på om du læser en bog anderledes når du ved du vil skrive en anmeldelse af den? Hvis det giver meningr? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er virkelig også god, god, god! Og så enormt tankevækkende.

      Det giver skam mening, men jeg er ikke sikker på, hvad jeg skal svare. For det tror jeg, måske jeg gør, men jeg lægger ikke rigtig mærke til det, når jeg gør det. Jeg anmelder jo efterhånden alle bøger, jeg læser, så det er efterhånden blevet en vane at kigge lidt nærmere på teksten imens. Samtidig er jeg helt sikkert også meget præget af læsemetoderne fra mit studie, hvor man konstant øver nærlæsning og løbende analyse.
      Det kommer dog også meget an på bogen; chick-lit f.eks. sluger man jo bare altid uden at stoppe op og tænke, hvorimod bøger som denne måske kræver, at man lægger mærke til flere ting.. Jeg er ikke helt bevidst om mine specifikke læsemetoder, som du nok kan fornemme, men det er et meget interessant spørgsmål :p

      Slet
    2. Ja, det er måske lidt en vanskeligt spørgsmål. Men dit svar giver helt sikkert mening! Jeg kom blot til at tænke på det, fordi dine anmeldelser altid er så grundige og dybdegående. Jeg kunne i hvert fald ikke forestille mig at det gik ud over læseoplevelsen, men måske fik man en anden læseoplevelse når man netop havde en anmeldelse for øje :)

      Slet
  2. Hvor lyder den god, og hvor giver din anmeldelse mig altså lyst til at læse den! Den lyder virkelig som en helt fantastisk oplevelse!

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er virkelig fantastisk, og jeg kan varmt anbefale den. Det er en af de bøger, man føler, har udvidet ens horisont på en eller anden måde.

      Slet
  3. Lese du bøkene før du tar bilder? De er så... rette! Mine ser SLETT ikke sådan ud efter jeg er ferdig -.-

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige i det her tilfælde tog jeg faktisk billederne for et stykke tid siden. Men generelt passer jeg meget på bøgerne, imens jeg læser dem :D

      Slet
  4. Det lyder som en utrolig god bog!! :) Jeg så godt TED-talk videoen du lagde op med forfatteren, for noget tid siden. Det var også meget interessant, hvordan historier og bøger kan være med til at påvirke livssyn, stereotyper, mm. Jeg må indrømme jeg ikke har læst meget af afrikanske forfattere, men det kunne da være man snart skulle prøve.

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er også virkelig god! Og ja, hun er en enormt inspirerende skikkelse i den video også. Det er meget tankevækkende, hvor lidt man egentligt læser af afrikanske forfattere - der halter jeg også selv meget bagefter. Så er denne roman et rigtig godt sted at starte :)

      Slet
  5. Det lyder som en vidunderlig roman. Jeg vil straks føje den til ønskelisten :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også ret sikker på, at du vil kunne lide den! Åh, den er så god.

      Slet
  6. Fantastisk anmeldelse! Det lyder til, at hypen omkring Adichie er velbegrundet. Jeg glæder mig til at læse noget af hende :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak <3! Jeg er sikker på, du vil elske 'Americanah'! (Og du må gerne låne den :D). Må snart få anskaffe mig 'Half of a Yellow Sun' også.

      Slet