søndag den 8. juni 2014

Nitten minutter der ikke er spildt;

Chimamanda Ngozi Adichie. Hendes navn har i lang tid vakt genkendelse, når jeg har hørt det nævnt i henkastede vendinger. Genkendelsen skyldes delvist de små citater fra hendes TED-talk, der har fundet sin vej til Tumblr og delvist den massive pressedækning og store ros, der har omgivet hendes seneste roman "Americanah". I et anfald af nysgerrighed skrev jeg hende på min læse-liste for dette år og har siden glemt det igen.
Men for nylig faldt jeg i snak med Stine, som anbefalede mig at bruge nitten minutter på at lytte til det fulde omfang af Adichies TED-talk. Stine fortalte mig, at "det var nitten minutter, jeg ikke ville fortryde at bruge". Og naturligvis havde hun ret.
Adichies ord er kloge, skræmmende og tankevækkende. Hun fortæller en historie om, hvor sårbare vi er over for bøgernes magt, og hvor let vi kan lade dem præge vores verdensbillede med ensidighed og stereotyper. Adichie fortæller om den fare, der kan gemme sig i bøgernes univers. Den fare der opstår, når en historie bliver forenklet; når de flerfacetterede nuancer ofres til ære for et enkelt aspekt af en større helhed.
Jeg kan kun opfordre jer til at investere nitten minutter af jeres dag på at trykke 'play' og lytte til de kloge ord fra denne kloge, kloge kvinde. Det er nitten minutter, der ikke er spildt. Efter at have set videoen tog det mig kun få sekunders overvejelse for at marchere målrettet ned i byen og købe et eksemplar af "Americanah". Jeg blev ramt af en øjeblikkelig inspiration.

At about the age of seven [...] I wrote exactly the kinds of stories I was reading: All my characters were white and blue-eyed, they played in the snow, they ate apples, and they talked a lot about the weather: how lovely it was that the sun had come out. This despite the fact that I lived in Nigeria; we didn’t have snow, we ate mangoes, and we never talked about the weather, because there was no need to. What this demonstrates, I think, is how impressionable and vulnerable we are in the face of a story, particularly as children. Because all I had read were books in which characters were foreign, I had become convinced that books by their very nature had to have foreigners in them and had to be about things with which I could not personally identify.” - Chimamanda Ngozi Adichie

20 kommentarer:

  1. Fantastisk. Hun fortæller virkelig smukt om den snæversynethed som så nemt kan ramme en når man er uvidende. Jeg glæder mig til at høre hvad du synes om hendes bog.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis! Jeg er virkelig spændt på, hvad hendes bog vil bringe.

      Slet
  2. Meget tankevækkende. Glæder mig også til at komme i gang med hendes forfatterskab her i løbet af efteråret.

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt enormt! Og det kan jeg godt forstå! :)

      Slet
  3. Det sætter helt sikkert tingene noget i perspektiv, jeg må indrømme at jeg aldrig har overvejet at se verden med de briller. Meget spændende tanker hun gør sig!

    Jeg kan ikke lade være med at tænke, at vi dog nogle gange kan blive endnu mere forvirrede af at have to historier om en verden. Personligt kan jeg aldrig finde ud af, hvordan jeg skal tænke om amerikanerne. På den ene side har vi verdens, endnu, mægtigste land, med enorme ressourcer, utrolig kreativitet og et kæmpe ansvar, som de ofte bærer flot. På den anden side har vi et af verdens fedeste befolkninger, som gang på gang bliver udstillet for deres uvidenhed for alt uden for deres egne grænser. Hvem er de?!
    Så det sætter helt sikkert nogle tanker i gang, men jeg tror moralen må være, at man ikke kan dømme en verden før man praktisk talt selv har været der (:

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt bestemt! Det er virkelig skarpt og fascinerende.

      Personligt tror jeg, at de nuancerede historier forvirrer, fordi virkeligheden er forvirrende. Intet er sort/hvidt og ikke alting har en løsning, tror jeg; en kultur kan sagtens både være indflydelsesrig og vigtig, samtidig med den har sine problemer og paradokser. Det er derfor, de mange historier er vigtige i mine øjne; fordi intet er oversimplificeret eller rendyrket godt/ondt :)

      Slet
  4. Åh, jeg vil så gerne læse hendes bog!

    SvarSlet
  5. Jeg har faktisk hendes bog Lilla Hibiscus stående herhjemme på boghylden, og den skal helt sikkert med til Sydamerika. Jeg er egentlig begyndt på den en gang, men det blev ikke til særlig meget læsning, da der kom en BA i vejen. Og først efterfølgende har jeg fået øjnene op for hendes historie og hendes person, så nu må det være!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg vil også meget gerne læse 'Lilla Hibiscus' engang. Faktisk har jeg nærmest lyst til at læse alle hendes bøger. Hun virker simpelthen så intelligent og som sådan et vigtigt frisk pust i litteraturens verden.

      Slet
  6. You should also read "Purple Hibiscus" and "Half of a Yellow Sun"! I think they are much better than "Americanah". The latter was mainly written for the American audience and is focussing too much on race issues, at least that's my opinion... Her first two books reflect Nigeria's history and society. But whatever you start with - enjoy!

    SvarSlet
    Svar
    1. Thank you so much for your recommendations! As I've already bought "Americanah", it seems most logical to start by reading it, but I will most certainly pick up "Half of a Yellow Sun" very soon as well. I'm really excited to finally read something by Adichie!

      Slet
  7. Jeg kan kun anbefale jer at gå igang med at læse hendes bøger. Hun formår at skabe så levende karakterer, at man kan mærke deres puls slå gennem siderne. Humor og alvor blandes på en perfekt måde i hendes skrivestil. Jeg er særlig glad for hendes novellesamling The Thing around your Neck, men Americanah gjorde også et stort indtryk på mig, så den kan jeg også kun anbefale.
    Hvis I er interesseret i at høre mere til Adichie og hendes tanker særligt i forbindelse med Americanah og racespørgsmålet, så kan jeg anbefale at tjekke hendes interview i den sorte diamant fra sidste måned ud.
    I kan se det på min tumblr: captivatedbywords.tumblr.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh ja, jeg hørte godt, at hun var i København for nylig. Jeg blev nødt til at vælge mellem at se hende og så Donna Tartt, så jeg endte med at vælge Donna Tartt i stedet. Det irriterer mig dog stadig lidt, for nøj hvor ville jeg gerne have oplevet dem begge. Jeg håber dog, muligheden byder sig en anden gang.

      Og tusind tak for dine anbefalinger; det lyder så smukt og så lovende. Jeg er netop nu 35 sider inde i "Americanah", og jeg glæder mig meget til at læse videre :)

      Slet
  8. Unfortunately, I don’t understand a word of what you’re saying, but I’m going to follow you anyway, because the visuals of your blog posts only are stunning enough. :) I own the German edition of Americanah, and I have yet to read it.

    SvarSlet
    Svar
    1. Thank you so much! I'm so glad that you like my photos. I have just read Americanah and it was amazing!

      Slet
  9. Jeg elsker TED talks og skal helt klart se denne. Jeg faldt over denne side og ved nu hvad jeg skal lave resten af denne aften: http://channel.louisiana.dk/topics/literature - der er virkelig mange gode interviews (Jeg er stor fan af Hustvedt og synes McEwan er vældig spændende) og tænkte om du kender den? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. TED-talks er så fyldt med perler. Der er mange kloge mennesker, der har sagt mange kloge ord i deres TED-talks :)

      Og nej, jeg har faktisk ikke kigget derinde før! Men åh! McEwan! Hustvedt! Det lyder jo fænomenalt. Jeg klikker straks forbi :)

      Slet
  10. Jubii! Endnu en oplevelse vi kan dele begejstring over! Hendes ord giver kuldegysende stof til eftertanke. Jeg er så glad for, at vi kom til at snakke om hendes forfatterskab - og videoen! Åh, videoen. Så stærk, så skarp, så rigtig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Fuldstændig! <3 Dig kan man snakke med alt om, og du tipper mig så ofte om ting, jeg vil elske! Denne video er ingen undtagelse. Jeg glæder mig til at læse flere bøger af hende (og til at du også læser en bog af hende :D), så vi kan snakke videre om det! Ah.

      Slet