Da "The Old Curiosity Shop" blev udgivet i ugentlige kapitler i 1800tallets tidsskrifter, var den en glødende sensation. Hele den engelsktalende verden holdt vejret i spænding, og spørgsmålet om hvorvidt fortællingens heltinde, lille Nell, ville overleve eller ej var på alles læber. Da skibet som transporterede historiens sidste kapitel sejlede ind i New York, stormede læsere fra nær og fjern frem for at få svar på deres spørgsmål. "The Old Curiosity Shop" var en surrealistisk succes.
Plotmæssigt handler "The Old Curiosity Shop" om en (unavngivet) ældre mand og hans barnebarn Nell. De to lever en indelukket tilværelse, og bedstefaderen driver en sær lille butik, som sælger alskens ubrugelige og usandsynlige genstande. En dag ændrer deres livsvilkår sig dog drastisk, da bedstefaderen står i dyb gæld til en beregnende og temperamentsfuld dværg ved navn Daniel Quilp. Ude af stand til at betale og drevet fra hus hjem, begiver den engleblide lille Nell og hendes ruinerede bedstefar sig ud på en lang landevejsrejse; de flygter fra den ondskabsfulde Quilp og forsøger at finde et nyt hjem, hvor de kan starte forfra.
“The fire? It has been alive as long as I have. We talk and think together all night long. It’s like a book to me – the only book I ever learned to read; and many an old story it tells me. It’s music, for I should know its voice among a thousand, and there are other voices in its roar. It has its pictures too. You don’t know how many strange faces and different scenes I trace in the red-hot coals. It’s my memory, that fire, and shows me all my life.”
Jeg udvalgte "The Old Curiosity Shop" fra Dickens' enorme forfatterskab på grund af dens titel. Jeg blev draget af idéen om en butik fyldt med mystiske, ubrugelige, glemte og gemte genstande belagt af et tykt lag støv og besiddende af en vigtig historie. Jeg forestillede mig, at titlen afslørede hele bogens udgangspunkt, og at denne butik ville danne baggrundsscenen for alle karakterernes færden. Naturligvis tog jeg fejl. Butikken bliver hurtigt forladt af dens ejere, og som konsekvens forsvinder det atmosfæriske rum hurtigt ud af historien.
Bogens titel er dog alligevel mærkeligt passende til historien, for selvom lysene bag den forfaldne butiksfacade hurtigt bliver slukket, er der kuriøsiter at spore overalt i plottet i form af mennesker, hændelser og mysterier. Hvert kapitel er en vrimmel af groteske karakterer; en dæmonisk dværg ved navn Quilp, en svigermor der er skræmt fra livet af selvsamme mand, hun har opfordret sin datter til at gifte sig med, en uheldig helt der anklages for tyveri, et englebarn med en gamblende bedstefar, en kynisk advokat der overtræder loven for derefter at håndhæve den, en afpressende storebror samt fjerne slægtninge, vagabonder og forblændede kortspillere.
Alle karakterene er forbundet med hinanden af ekstremt løse tråde, og Dickens introducerer en underverden af subplots, der næsten truer med helt at eliminere det egentlige plot om den lille Nell og bedstefaderens landevejsrejse mod et bedre liv. Alle de farverige karakterer i Dickens' plot er først og fremmest koncentrerede om deres egne gøremål og motiver; og kun sekundært involverede i den overordnede historielinje. Resultatet er uundgåeligt forvirrende, og næsten et kendetegnende eksempel på Dickens' historiemæssige labyrinter, der altid befinder sig på vippekanten mellem en imponerende dybde og et næsten ulæseligt kludderi.
Jeg udvalgte "The Old Curiosity Shop" fra Dickens' enorme forfatterskab på grund af dens titel. Jeg blev draget af idéen om en butik fyldt med mystiske, ubrugelige, glemte og gemte genstande belagt af et tykt lag støv og besiddende af en vigtig historie. Jeg forestillede mig, at titlen afslørede hele bogens udgangspunkt, og at denne butik ville danne baggrundsscenen for alle karakterernes færden. Naturligvis tog jeg fejl. Butikken bliver hurtigt forladt af dens ejere, og som konsekvens forsvinder det atmosfæriske rum hurtigt ud af historien.
Bogens titel er dog alligevel mærkeligt passende til historien, for selvom lysene bag den forfaldne butiksfacade hurtigt bliver slukket, er der kuriøsiter at spore overalt i plottet i form af mennesker, hændelser og mysterier. Hvert kapitel er en vrimmel af groteske karakterer; en dæmonisk dværg ved navn Quilp, en svigermor der er skræmt fra livet af selvsamme mand, hun har opfordret sin datter til at gifte sig med, en uheldig helt der anklages for tyveri, et englebarn med en gamblende bedstefar, en kynisk advokat der overtræder loven for derefter at håndhæve den, en afpressende storebror samt fjerne slægtninge, vagabonder og forblændede kortspillere.
Alle karakterene er forbundet med hinanden af ekstremt løse tråde, og Dickens introducerer en underverden af subplots, der næsten truer med helt at eliminere det egentlige plot om den lille Nell og bedstefaderens landevejsrejse mod et bedre liv. Alle de farverige karakterer i Dickens' plot er først og fremmest koncentrerede om deres egne gøremål og motiver; og kun sekundært involverede i den overordnede historielinje. Resultatet er uundgåeligt forvirrende, og næsten et kendetegnende eksempel på Dickens' historiemæssige labyrinter, der altid befinder sig på vippekanten mellem en imponerende dybde og et næsten ulæseligt kludderi.
“The ties that bind the wealthy and the proud to home may be forged on earth, but those which link the poor man to his humble hearth are of truer metal and bear the stamp of Heaven.”
Sommetider er det svært at vide, hvad man skal stille op med Charles Dickens og hans svimlende lange romaner; særligt er det svært, hvis man er klar over hans udgivelseshistorie og det faktum, at aviserne betalte ham pr. ord, som han skrev. Der er således meget, der kan føles som, unødvendigt fyld i hans historier, og der er altid et voldsomt niveau af bipersoner og subplots presset ind. "The Old Curiosity" er tydeligt bevis på denne lidt mærkværdige og næsten skødesløse skrivestil, Charles Dickens er så kendt for. Det er en roman, der synliggør alle hans fejl, men bestemt også fremhæver et par af hans største talenter.
Jeg har ikke selv opsporet et dybere formål i "The Old Curiosity Shop". Mest af alt fungerer bogen som et karakterstudie og en demonstration af de mest gængse Dickens-tematikker; overklassens tyrani, systemets hyklerisme og de fattiges nød. Lille Nell er muligvis den Charles Dickens-karakter, der må slæbe sig igennem den mest utrøstelige tilværelse på trods af sin indre godhed. På sin, næsten uendelige, vandring sammen med sin bedstefar, sidestilles hun med den spirende industrialisme, maskinernes rumlen overdøver hendes tanker, og hun begynder at spekulere på, om hun nogensinde finder fred i dette samfund af evig forandring. Dickens lader til at bruge hende som et symbol på fortidens nostalgi midt i en verden af rygende fabriksskorstene og aspirerende arbejdere.
I virkeligheden tror jeg, man blot kan betragte "The Old Curiosity Shop" som et pragteksempel på Dickens' styrker og svagheder. Det er en bog fyldt med ord; lange ord, smukke ord, vittige ord og overflødige ord, og det er en bog fyldt med skæve, forunderlige og interessante karakterer. Det er en bog, der sommetider står plotmæssigt stille uden mening og formål; og det er en bog, der endnu engang reducerer enhver kvindelig karakter til passivitet. "The Old Curiosity Shop" er på ingen måde blandt Dickens' bedste romaner, den er snarere en forudsigelig og velkendt prototype på hele hans forfatterskab.
Sommetider er det svært at vide, hvad man skal stille op med Charles Dickens og hans svimlende lange romaner; særligt er det svært, hvis man er klar over hans udgivelseshistorie og det faktum, at aviserne betalte ham pr. ord, som han skrev. Der er således meget, der kan føles som, unødvendigt fyld i hans historier, og der er altid et voldsomt niveau af bipersoner og subplots presset ind. "The Old Curiosity" er tydeligt bevis på denne lidt mærkværdige og næsten skødesløse skrivestil, Charles Dickens er så kendt for. Det er en roman, der synliggør alle hans fejl, men bestemt også fremhæver et par af hans største talenter.
Jeg har ikke selv opsporet et dybere formål i "The Old Curiosity Shop". Mest af alt fungerer bogen som et karakterstudie og en demonstration af de mest gængse Dickens-tematikker; overklassens tyrani, systemets hyklerisme og de fattiges nød. Lille Nell er muligvis den Charles Dickens-karakter, der må slæbe sig igennem den mest utrøstelige tilværelse på trods af sin indre godhed. På sin, næsten uendelige, vandring sammen med sin bedstefar, sidestilles hun med den spirende industrialisme, maskinernes rumlen overdøver hendes tanker, og hun begynder at spekulere på, om hun nogensinde finder fred i dette samfund af evig forandring. Dickens lader til at bruge hende som et symbol på fortidens nostalgi midt i en verden af rygende fabriksskorstene og aspirerende arbejdere.
I virkeligheden tror jeg, man blot kan betragte "The Old Curiosity Shop" som et pragteksempel på Dickens' styrker og svagheder. Det er en bog fyldt med ord; lange ord, smukke ord, vittige ord og overflødige ord, og det er en bog fyldt med skæve, forunderlige og interessante karakterer. Det er en bog, der sommetider står plotmæssigt stille uden mening og formål; og det er en bog, der endnu engang reducerer enhver kvindelig karakter til passivitet. "The Old Curiosity Shop" er på ingen måde blandt Dickens' bedste romaner, den er snarere en forudsigelig og velkendt prototype på hele hans forfatterskab.
Jeg har ikke før hørt eller læst om Dickens' "The Old Curiosity Shop". Den er vist lige noget for mig, selv om du fortæller, at den på ingen hører til blandt Dickens' bedste romaner :-)
SvarSletDen er bestemt god - og bestemt værd at læse, hvis du synes, den lyder interessant :) Personligt elsker jeg bare Dickens andre værker lidt mere, især "Great Expectations" :)
Slet