“A word after a word after a word is power.”

Jeg har ventet, jeg har forberedt mig, og jeg har læst op. Michael Ondaatje, Margaret Atwood og Joyce Carol Oates er navne, der længe har stået højt på min læse-liste, og da jeg hørte, at de ville gæste Louisiana Literature, fik jeg travlt. For jeg var så bange for at gå glip af noget; bange for at sidde og lytte til forfattere, som jeg ikke var klar over, hvor meget jeg burde værdsætte, bange for at fortryde, at jeg ikke læst noget af dem noget før. Så jeg gik i gang, og lod Ondaatjes "The English Patient" parfumere min juli, jeg lod Atwoods "The Handmaid's Tale" udfylde mine sidste feriedage, og jeg læste Joyce Carol Oates novellesamling "Give Me Your Heart" i de tidlige togtimer, frem og tilbage til København. Og efterhånden som torsdag nærmede sig mere og mere, glædede jeg mig mere og mere til at møde de forfattere, hvis værker havde imponeret mig i løbet af de forbitikkende sensommeraftener.

Torsdag blev således en dag fyldt med indtryk, forfattermøder og store personligheder. Jeg begav mig afsted sammen med søde forlagsfolk fra Lindhardt og Ringhof for at høre Margaret Atwood blive interviewet om sin seneste bog med det voldsomt farverige  cover, "MaddAddam". Atwood overraskede mig med sine hurtige og skarpe svar og hendes smittende humor. “I read everything,” sagde hun og vandt øjeblikkeligt min sympati. Interviewet blev afsluttet med signering, en smule fjolleri og en lille kuglepensstreg i min bog som et vedvarende minde.

Fra Koncertscenen til Balkonscenen, fra Atwood til Ondaatje, hastede jeg videre og sad sammen med Mette og hørte Michael Ondaatje læse højt af to af sine bøger. Han læste sig ind i en næsten poetisk stemning, og lod ordene hænge i luften lang tid efter de blev udtalt. På en eller anden måde fremhævede oplæsningen de lyriske kvaliteter i hans tekst og i hans ord, og jeg forsvandt et øjeblik ind i det sanserum, som jeg netop forbinder Ondaatje med. På en eller anden måde var det en meget intim og meget smuk oplevelse med en forholdsvis lille publikumsskare og en gennemgående stilhed.

Efter Michael Ondaatje ankom David Mitchell, og det blev tid til et muntert interview om alt mellem himmel og jord. Efter at have læst "Cloud Atlas" sidste forår, glædede jeg mig til at stifte nærmere bekendtskab med den forfatter, der forundrede mig så meget med sit helstøbte science-fiction univers. Og jeg blev på ingen måde skuffet; tværtimod forlod jeg interviewet med forstærket beundring overfor den karismatiske mand med den så levende fantasi. Klokken ni tegnede David Mitchell en sky, en fugleflok og skrev sit navn i min elskede paperbackudgave af "Cloud Atlas", og derefter begav jeg mig hjem. Torsdag blev dermed både begyndelsen og afslutningen på mit Louisiana-eventyr, for jeg kom ikke afsted lørdag, som jeg havde håbet på, og måtte derfor undvære mødet med Joyce Carol Oates for denne gang. Alligevel vil jeg ikke tøve med at kalde mit første besøg på Louisiana Literature for en succes; jeg er stadig helt overvældet og lykkelig ved tanken om de enestående forfattere, som jeg havde heldet til at opleve, lytte til og møde. Det var enestående.

Var I afsted til Louisiana Literature? I så fald, hvilke forfattere stod på jeres program? Hvilke fantastiske oplevelser havde I, og hvad gjorde størst indtryk på jer undervejs?