"Raven Girl" af Audrey Niffenegger, fra forlaget Jonathan Cape, udgivet i 2013. 3/5 stjerner.
Denne bog opstod som svar på en opgave. Audrey Niffenegger blev i år 2012 kontaktet af koreografen fra den kongelige balletskole i London. Koreografen spurgte hende, om hun ville skrive et eventyr, der kunne omtransformeres til en dans og dermed få et liv både i form af ord og bevægelse. Audrey Niffenegger takkede ja; og således blev denne mørke eventyrsbog om ravne, postmænd, ulogiske forelskelser og forvandlinger skabt.
Denne bog opstod som svar på en opgave. Audrey Niffenegger blev i år 2012 kontaktet af koreografen fra den kongelige balletskole i London. Koreografen spurgte hende, om hun ville skrive et eventyr, der kunne omtransformeres til en dans og dermed få et liv både i form af ord og bevægelse. Audrey Niffenegger takkede ja; og således blev denne mørke eventyrsbog om ravne, postmænd, ulogiske forelskelser og forvandlinger skabt.
“Once there was a Postman who fell in love with a Raven.”
Ovenstående sætning er bogens første sætning, og allerede dér støder læseren på en mærkværdig umulighed, en uhyrlig selvmodsigelse, et surrealistisk univers. En postmand bliver forelsket i en ravn og beslutter sig for at tage hende med hjem. Sammen får de et barn, den såkaldte Raven Girl, som besidder et ravnesind fanget i en menneskekrop. Denne pige med sit sorte hår og sine mørke øjne, født i et æg og opvokset i et hus, er ét på overfladen og noget andet i sit indre. Med sin menneskekrop render hun rundt og leder efter orme og larver, klatrer i træer og forsøger at baske med sine usynlige vinger. Hun taler i hæse fugletoner, og kan ikke udtale et eneste menneskeord. Hendes indre stemmer ikke overens med hendes krop, og hun er hverken, hvad hun ser ud til at være, eller hvad hun føler sig som. I stedet færdes hun på en smal skillelinje mellem fugl og menneske; fysik og psyke.
Uden at afsløre endnu et ord af historien, er det nu let at skimte den retning, som Niffenegger elegant bevæger sig henad. Med eventyrets kraftfulde allegori er den fortabte Raven Girl et fantasifuldt billede på et velkendt fænomen. Hun er et menneske, der føler sig udenfor fællesskabet; udenfor de stramme linjer og regler, der udgør et samfund. Hun er et menneske i konflikt med sin identitet og med sig selv; hun er et væsen, der leder efter sine vinger. Og eventyrets største magt hviler altid i forvandlingen; i associationskæden der tillader mennesket at være en ravn, og postmanden at være forelsket i en fugl.
Ovenstående sætning er bogens første sætning, og allerede dér støder læseren på en mærkværdig umulighed, en uhyrlig selvmodsigelse, et surrealistisk univers. En postmand bliver forelsket i en ravn og beslutter sig for at tage hende med hjem. Sammen får de et barn, den såkaldte Raven Girl, som besidder et ravnesind fanget i en menneskekrop. Denne pige med sit sorte hår og sine mørke øjne, født i et æg og opvokset i et hus, er ét på overfladen og noget andet i sit indre. Med sin menneskekrop render hun rundt og leder efter orme og larver, klatrer i træer og forsøger at baske med sine usynlige vinger. Hun taler i hæse fugletoner, og kan ikke udtale et eneste menneskeord. Hendes indre stemmer ikke overens med hendes krop, og hun er hverken, hvad hun ser ud til at være, eller hvad hun føler sig som. I stedet færdes hun på en smal skillelinje mellem fugl og menneske; fysik og psyke.
Uden at afsløre endnu et ord af historien, er det nu let at skimte den retning, som Niffenegger elegant bevæger sig henad. Med eventyrets kraftfulde allegori er den fortabte Raven Girl et fantasifuldt billede på et velkendt fænomen. Hun er et menneske, der føler sig udenfor fællesskabet; udenfor de stramme linjer og regler, der udgør et samfund. Hun er et menneske i konflikt med sin identitet og med sig selv; hun er et væsen, der leder efter sine vinger. Og eventyrets største magt hviler altid i forvandlingen; i associationskæden der tillader mennesket at være en ravn, og postmanden at være forelsket i en fugl.
“She talked back, but he didn't understand her raven language of harsh caws and soft croaks.”
"Raven Girl" er et smukt eventyr, om noget der ikke er eventyrligt overhovedet. Niffeneggers dystre fortælling er fyldt med længsel og forundring, identitetssøgen og identifikation, og muligheden og umuligheden for forandring. Som med alle gode eventyr, er der mange muligheder i "Raven Girl". Den lille fortælling med de akkompagnerende billeder kan læses på mange forskellige niveauer og kan have et væld af betydninger.
Det er imponerende at en så lillebitte bog kan indeholde så megen stemning, så mange mørke øjeblikke og dystre sammenligninger. Niffeneggers tilhørende illustrationer er både finurlige og sælsomme; skarpe tegninger af mænd der vrider sig af led, talrige sorte fuglefjer svævende stille i luften, en fuglevinge med et menneskeansigt og et gennemsigtigt fugleæg med en menneskrop indeni, gemt væk i en fuglerede udgjort af krogede grene. Selvom historien er enkel, er dens stemning tydelig.
Jeg læste den lille bog om ravnepigen, om postbuddet og om fuglevingerne på under tyve minutter. Akkurat ligesom de mest traditionelle eventyr, er dette en simpel fortælling fortalt gennem overnaturlige symboler, som gemmer på en almen-menneskelig morale. Niffenegger har tydeligvis opnået det, hun satte sig for at gøre, men på en eller anden måde ville jeg blot ønske, at hun havde opnået mere end det. At hun havde overrasket mig undervejs eller ladet hendes dystre fortælling tage en endnu mørkere drejning. Men på trods af eventyrets forholdsvis forudsigelige struktur, er jeg sikker på, at det vil blive en yndefuld dans; en dans fyldt med sorte ravnefjer, graciøst baskende arme og elegante fald.
"Raven Girl" er et smukt eventyr, om noget der ikke er eventyrligt overhovedet. Niffeneggers dystre fortælling er fyldt med længsel og forundring, identitetssøgen og identifikation, og muligheden og umuligheden for forandring. Som med alle gode eventyr, er der mange muligheder i "Raven Girl". Den lille fortælling med de akkompagnerende billeder kan læses på mange forskellige niveauer og kan have et væld af betydninger.
Det er imponerende at en så lillebitte bog kan indeholde så megen stemning, så mange mørke øjeblikke og dystre sammenligninger. Niffeneggers tilhørende illustrationer er både finurlige og sælsomme; skarpe tegninger af mænd der vrider sig af led, talrige sorte fuglefjer svævende stille i luften, en fuglevinge med et menneskeansigt og et gennemsigtigt fugleæg med en menneskrop indeni, gemt væk i en fuglerede udgjort af krogede grene. Selvom historien er enkel, er dens stemning tydelig.
Jeg læste den lille bog om ravnepigen, om postbuddet og om fuglevingerne på under tyve minutter. Akkurat ligesom de mest traditionelle eventyr, er dette en simpel fortælling fortalt gennem overnaturlige symboler, som gemmer på en almen-menneskelig morale. Niffenegger har tydeligvis opnået det, hun satte sig for at gøre, men på en eller anden måde ville jeg blot ønske, at hun havde opnået mere end det. At hun havde overrasket mig undervejs eller ladet hendes dystre fortælling tage en endnu mørkere drejning. Men på trods af eventyrets forholdsvis forudsigelige struktur, er jeg sikker på, at det vil blive en yndefuld dans; en dans fyldt med sorte ravnefjer, graciøst baskende arme og elegante fald.
Skidegod anmeldelse! ^^ Selvom den er forudsigelig lyder den nu alligevel fin.
SvarSletTusind tak! Og ja, fin og forudsigelige på sådan en følsom vippekant. Jeg har endnu ikke helt bestemt mig, som du kan fornemme :D
SletHvor lyder den fin! En dans jeg meget gerne ville se :-)
SvarSletJeg ville virkelig også gerne se dansen! Åh.
SletAner ikke om det her spørgsmål er way off og weird, men spørger alligevel, siden du er i praktik på et forlag. Hvis man har skrevet et manuskript til en roman på engelsk, men er dansker, og gerne vil indsende den til et forlag, tænker du så man skal sende den til et dansk forlag, eller et forlag fra et engelsktalende land? Undskylder mange gange hvis dette er out of place..
SvarSletJeg er netop i praktik på et forlag, men jeg beskæftiger mig desværre ikke rigtig med manuskripter eller den slags, så jeg er ikke helt 'inde' i sagerne til at give dig et 120% garanteret råd.
SletHvad jeg dog ved er, at danske forlag kun udgiver danske tekster. Hvilket i sidste ende vil sige, at der vil blive behov for at oversætte din tekst fra engelsk til dansk, og det skal du selvfølgelig tage højde for, hvis du overvejer udgivelse. Og fordi oversættelse er sådan en kostbar udgift tænker jeg, at det sikkert ville være svært at overbevise danske forlag om at udgive en debutroman(?) uden garanteret succes og bruge penge på en oversættelse. Det er i hvert fald min umiddelbare tanke.
Men igen, jeg er ikke så meget inde i reglerne til at garantere dig, at det her er den eneste sandhed. Undersøg evt. sagen, googl og ring ind til et par forlag for at høre hvordan de forholder sig til den slags.
Et spørgsmål som slet ikke har noget med din fine anmeldelse at gøre, men håber at det går :-)
SvarSletEr der en digtsamling du vil anbefale til en begynder i digte? Noget som ikke er for tungt og indviklet ;-)
Og jeg ville desuden elske at se en video af din samling af digte engang!
Alle spørgsmål er skam altid velkomne! :)
SletOg hvor er det fantastiske, at du skriver denne kommentar, lige når jeg har siddet og overvejet at skrive et tema-indlæg om digte og lyrik! På tirsdag vil jeg lave et uddybende indlæg om sagen, kig endelig forbi! :)