Et bogportræt

"Hvis du skulle vælge fem bøger fra min samling, du synes siger mest om mig, hvilke ville du så vælge?" spurgte jeg i weekenden min kæreste, min søster og min mor om. Det udviklede sig hurtigt til en hyggelig leg, en desperat søgen i mine reoler efter yndlingsbøger og minder. Fælles for alle bogstakke der blev sammensat og stablet var, at alle var enige om, at fem bøger var for lidt. Og det er det måske også; i virkeligheden er en bogreol nok et helt portræt i sig selv. Men jeg syntes, det var meget smukt og uendeligt rørende at se præcis hvilke bøger, mine kære forbandt med mig.

"I virkeligheden kunne jeg jo bare tage fem Jane Austen-romaner, og det ville passe perfekt," sagde Nico. Og han havde muligvis ret. For jeg har så mange yndlingsbøger, og fem ud af Austens seks romaner vejer afgjort tungt i min bevidsthed. Hun er min yndlingsforfatter, og jeg elsker hvert ord, hun har skrevet. Hvilket nok siger meget om mig, i sidste ende.
Men fem Austen-romaner blev det ikke til alligevel. Nico udvalgte "Persuasion" som den første bog i bogstakken og besluttede sig derefter til at inkludere "Pride and Prejudice", fordi han ved, at netop den historie er min største humørpille.
Da hans blik gled langs hylderne med mine læderindbundne skatte, overraskede han mig ved at udvælge "Little Women". Jeg taler ikke ofte om "Little Women", og jeg læste den langt mere i min barndom end i min nutid, men det er en bog, jeg tillægger alverdens betydning. Hvilket Nico åbenbart var fuldstændig klar over.
Nico tilbragte et øjeblik foran min hylde med Neil Gaimans bøger og valgte med stor sikkerhed "Stardust", fordi det ganske enkelt er den bog, som stuen oftest giver genlyd af. Jeg elsker historien og ser filmatiseringen igen og igen og igen – og ofte tvinger jeg også Nico til at se med.
Slutteligt blev Lewis Carrolls klassiske fortælling om pigen Alice og hendes rejse til et Eventyrland udvalgt til vidne om en besættelse af tekopper, teselskaber, Disney-filmatiseringen og barndomsdrømmen.

Min mor gik målbevidst hen mod min Neil Gaiman-hylde og trak "The Ocean at the End of the Lane" frem. Jeg måbede; overrasket over at hun havde bidt mærke i en så nylig favorit. Men det havde hun tydeligvis, for hun husker selv de mest trivielle hverdagsbemærkninger.

Samtidig opsporede hun også straks min ældste barndomsfavorit; bogen om Peter Plys, min elskede gule bjørn. Der er noget fint ved at se en af mine første yndlingsbøger side om side med en af mine nylige læseoplevelser; og der er noget endnu finere ved tanken om, at min mor rent faktisk har foræret mig begge i sin tid.

Den næste bog i stakken blev den første Harry Potter-bog, som blev valgt med en bemærkning om, at: "Det skal være den første. For det var der, det hele begyndte". Hvilket på sin vis er den smukkeste tanke i verden, for med den første Harry Potter-bog var der virkelig noget særligt, der begyndte. Og det var min mors anbefaling, der skubbede mig igang med at læse om Hogwarts, om troldmænd og om hekse. Hendes læse-anbefalinger har altid ramt plet.

"Persuasion" var et selvfølgeligt valg, og den ligger i toppen af min mors bogstak som et minde om den pludseligt Austen-besatte datter, hun fik hjem en dag. Mumi-bogen ligger i bunden af stakken til vidne om en samlebesættelse, en genfundet nostalgi og tidlige morgener med nattøj i stuen og Snorkfrøkenen på fjernsynet. 

Det bedste ved de bøger som min søster har udvalgt er, at de i ligeså høj grad beskriver barndommen tilbragt i vores fælles værelse, som de beskriver mig. "Little Women" lånte jeg hjem igen og igen fra skolebiblioteket, og tilbragte timevis på at læse blandt Peter Plys bamserne i min seng. Jeg tror endda, at jeg også tvang min søster til at læse den.

"Emily of New Moon" læste jeg, i mens Annemette læste "Anne of Green Gables", og vi brugte timevis på at rekreere vores yndlingsscener med legoklodserne fra vores Belleville-sæt. Det er den reneste barndomsnostalgi at tænke tilbage på.

Ligeledes ved Annemette, at den fjerde Harry Potter bog er min favorit; jeg var nemlig endeløst fascineret af tanken om flere troldmandsskoler, og det åbnede en helt ny verden af spekulationer, som udløste fælles drømmescenarier og en slags tidlig fanfiction.

"The Art of Frozen" finder sin vej i bunken for at repræsentere en evig Disneymagi, talrige søndage tilbragt i lænestole og med hyggetæpper. Filmen selv er desuden en ny favorit, som vi ofte har set i fællesskab.

Og selvom Jane Austen-bøgerne er en senere tilkobling, er historien bag ikke desto mindre den samme som ved de andre bøger; for nylig fik jeg nemlig Annemette til at læse "Pride and Prejudice", og i løbet af det seneste efterår har vi ofte holdt Austen-filmmarathon. 

Min søsters bogstak er udgjort af bøger fyldt med minder; og jeg kan blive helt rørt ved tanken, om alt det hun har husket, repræsenteret i bogform. 

"Det snyder altså lidt, når du ikke har en Harry Potter-bog med i din egen bogstak," sagde min mor, da hun så de fem bøger, jeg selv havde udvalgt. Og måske har hun ret. Måske er fraværet af troldsmandsdrengen slående, men sandheden er, at jeg ganske enkelt ikke havde plads til ham, og han blev fravalgt i forbifarten. Havde jeg haft plads, havde jeg taget ham med, sammen med "Middlemarch", "Great Expectations", "His Dark Materials" og måske endda "The Night Circus".

Der er så mange åbenlyse bøger, jeg kunne vælge og finde frem til med et bogligt selvportræt, men jeg er endt med disse fem. En gammel, elsket barndomsfavorit i form af Peter Plys, en nylig magisk læseoplevelse i form af "The Ocean at the End of the Lane", og en inderligt elsket barndomsklassiker ved navn "Little Women". "Persuasion" af Jane Austen er min yndlingsbog, og "Emily of New Moon" er den bog, der indeholder min yndlingsheltinde. 

Og således ender min bogstak; en blanding af nostalgi, magi, kærlighed og skønskrift. En lille regnbue af indflydelsesrige og betydningsfulde bøger, som jeg ikke har kunne ryste af mig. Jeg ved endnu ikke, hvad de præcis siger om mig; men jeg ved, at de afspejler mig. For de har været med til at bygge mig, til at gøre mig til den jeg er. 

Hvis I skulle vælge fem bøger fra jeres bogreol, der siger mest om jer, hvilke ville I så vælge? Og tror I, at menneskerne omkring jer ville være enige i jeres valg?