torsdag den 11. september 2014

Skaberevner og skrivevaner

Jeg tror, jeg tænker på kunstnere som forunderlige væsener med en næsten overjordisk kraft. For det de skaber er ofte så ufatteligt, at jeg ikke helt kan begribe, hvordan det overhovedet er blevet skabt. Jeg kan slet ikke forestille mig, at Jane Austens romaner er resultatet af koncentrerede skriverier foretaget i smug og afbrudt ved enhver advarsel fra den knirkende dør om forbipasserende gæster. Eller, for den sags skyld, at W. B. Yeats' mytologiske digte er skrevet hver dag i tidsrummet fra 11 til 14 som en del af et stramt hverdagsskema. Det virker absurd, at komponister så legendariske som Mozart hver dag måtte skynde sig hjem fra middagsaftaler for at få et lille tidsrum til at udøve sin kunst, for derefter at gå i seng langt over midnat og stå op klokken 6 om morgenen for at kunne komponere til klokken 9. Jeg har altid nægtet at tro på, at man kan skemalægge kreativitet; men ikke desto mindre har det været tilfældet for mange.
Det er derfor med fascination og undren, jeg betragter mit seneste bogfund. Denne yndigt dekorative bog ved navn "Daily Rituals" er netop, hvad dens titel lover: et lille opslagsværk over store kunstneres daglige ritualer, skrivevaner og skaberevner. Den indeholder korte anekdoter om Jane Austens knirkende dør, Søren Kierkegaards daglige gåture og Ernest Hemingway som altid placerede sin skrivemaskine på en af sine boghylder og skrev stående. Ligeledes indeholder den røde bog også illustrationer af Gustave Flauberts kontor, Benjamin Franklins dag-skema og Simone de Beauvoirs bogfyldte lejlighed. Bogen dækker kunstnere fra Beethoven til Tolstoj, fra Picasso til Stephen King, og er en finurlig lille oversigt over interessante skikkelser og deres kreative retningslinjer. Den er både et fjollet, inspirerende og motiverende indblik i store kunstneres hverdagsritualer. 

"Daily Rituals" er skrevet af Mason Currey og udgivet i 2013 af Knopf Publishing Group.

30 kommentarer:

  1. Den må jeg bare have!
    Den er virkelig en fin bog, vidste slet ikke, at der var blevet lavet sådan en .)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er nemlig superfin! Både i form og indhold :)

      Slet
  2. Uhh den lyder fin.
    Jeg er selv lidt af et vanedyr, så kan ikke ladevær at blive nysgerrig på hvilke vaner der ligger bag disse mestres værker.
    Den må jeg simpelthen have fingrene i :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er virkelig også fin! Det er lidt pudsigt at læse om, hvilke vaner de store kunstnere har haft, når man ved, hvad der er kommet ud af det. Meget tankevækkende på en måde :)

      Slet
  3. Det er sjovt med skemalagt kreativitet. Jeg skriver selv, og havde store planer om at sommerferien skulle være fyldt med lange dage foran computeren, men det blev aldrig til noget og jeg fik ikke skrevet et eneste ord. Men nu hvor jeg så absolut ikke har tid, og må planlægge min skrivetid, så flyver ordene ud af mig og lange tekster bliver skabt. Jeg troede ellers ikke jeg kunne være skemalagt, men ingen tvivl om at det hjælper mig til at være produktiv. Gad vide om jeg også kommer i sådan en bog længe efter min død?! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er virkelig skørt, for jeg synes, det virker som sådan en modsætning at skemalægge sin kreativitet. Men det handler nok i sidste ende om, at man skal tilsidesætte lidt tid til det, for at være sikker på, at få det gjort! :')

      Og ja - gad vide? Det kunne være sejt!

      Slet
  4. Ih hvor lyder den bare fin! Sikke et spændende emne, det er da super sjovt at læse om! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fin er lige ordet! Og ja, det er rigtig sjovt at få et lille overblik om den slags daglige ritualer :)

      Slet
  5. Ej den lyder fin! må modstå trangen til at bestille den nu og pænt vente til jeg ikke har 30 biblioteksbøger hjemme på én gang

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, suk ja! der er så meget at læse, man kan helt drukne i det!

      Slet
  6. Tænk at sådan en bog findes :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja - det er simpelthen så finurligt. Efterhånden tror jeg, der findes bøger om alt! :p

      Slet
  7. Haha, sikke en sjov og underholdende bog. Det lyder i og før sig spændende at læse om, hvordan folk har håndteret deres kreativitet igennem tiden (:

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig både sjovt og spændende - meget tankevækkende på en måde :)

      Slet
  8. Hvor er det dog bare en fin idé, at have samlet en bog om forskellige kunsternes rutiner, tanker og vaner <3 Den må da næsten læses.

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så utroligt herligt at sidde og bladre igennem! :')

      Slet
  9. Den er så skæg! Det er mærkværdigt at læse sig frem til, at de helt store tænkere faktisk også bare var mennesker og til tider så deres kreativititet som arbejde - men skønnest er det, når det beskrives, at de simpelthen ikke kunne lade fjerpennen/fyldepennen/skrivemaskinen ligge, fordi det kriblede sådan i fingrene. Herligt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis! Det er så fint at få et indblik i!

      Slet
  10. Oh.. no! Endnu et insta buy til mig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh-åh! Men den er simpelthen så fin, det vil du ikke fortryde :)

      Slet
  11. Svar
    1. That really is interesting! Thank you so much for the tip!

      Slet
  12. Den bog lyder fantastisk - den må jeg have.

    SvarSlet
  13. åh sejt sejt sejt - den vil jeg gerne eje!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er virkelig også fin! MED King og det hele! ;)

      Slet