"The Secret Diary of Lizzie Bennet" af Bernie Su og Kate Rorick, fra forlaget Simon & Schuster, udgivet i 2014. 3/5 stjerner.
Jeg har tidligere erklæret min kærlighed til den nylige YouTube-serie 'The Lizzie Bennet Diaries', der så elegant og legesygt omfortolker Austens tidsløse klassiker, "Pride and Prejudice", til en nutidig fortælling om en stædig pige med en passion for videoblogging og en rig mand uden sans for almindelig samtale. På grund af YouTube-seriens store succes er der nu også udkommet en bog, der fortæller historien om Lizzie Bennet og William Darcy i dagbogsform.
"The Lizzie Bennet Diaries" følger den humoristiske Lizzie Bennet, efterhånden som hendes YouTube-kanal får flere følgere, og hendes navn vækker større genkendelse. Før hun får set sig om, bliver hun til en internetberømthed, og mennesker over hele kloden følger aktivt med i hendes videoblogs, hvor hun taler om og med sine to søstre; den vidunderligt søde Jane og den rebelske Lydia. Da den charmerende Bing Lee pludselig dukker op sammen med hans arrogante ven, William Darcy, vækker videoerne interesse som aldrig før; og Lizzie skal pludselig tænke nøje over, hvad hun siger højt, og hvem der følger med.
Jeg har tidligere erklæret min kærlighed til den nylige YouTube-serie 'The Lizzie Bennet Diaries', der så elegant og legesygt omfortolker Austens tidsløse klassiker, "Pride and Prejudice", til en nutidig fortælling om en stædig pige med en passion for videoblogging og en rig mand uden sans for almindelig samtale. På grund af YouTube-seriens store succes er der nu også udkommet en bog, der fortæller historien om Lizzie Bennet og William Darcy i dagbogsform.
"The Lizzie Bennet Diaries" følger den humoristiske Lizzie Bennet, efterhånden som hendes YouTube-kanal får flere følgere, og hendes navn vækker større genkendelse. Før hun får set sig om, bliver hun til en internetberømthed, og mennesker over hele kloden følger aktivt med i hendes videoblogs, hvor hun taler om og med sine to søstre; den vidunderligt søde Jane og den rebelske Lydia. Da den charmerende Bing Lee pludselig dukker op sammen med hans arrogante ven, William Darcy, vækker videoerne interesse som aldrig før; og Lizzie skal pludselig tænke nøje over, hvad hun siger højt, og hvem der følger med.
“Curious as to how my mother would make a 24-year-old who has been dressing herself for technically decades wear a certain article of clothing? Then you don't know my mother. Or her underhanded nature. I'd managed to keep the shirt buried in a drawer since Christmas, but then there was a hostile laundry takeover. That's all I'll say.”
Da jeg for første gang hørte, at min største YouTube-afhængighed skulle omdannes til bog, var jeg både begejstret, forvirret og skeptisk. For selvom det selvfølgelig er fantastisk, at en så vittig, intelligent og fuldstændig troværdig Austen-genfortælling får yderligere opmærksomhed, så forekommer det mig også en smule unødvendigt. Min største tøven overfor bogen var, om den overhovedet var nødvendig. Om den overhovedet ville tilføje noget nyt. Og om den overhovedet var i stand til at stå alene.
Efter endt læsning har jeg endnu ikke besluttet mig for, om bog-udgaven af den elskede YouTube-serie er decideret nødvendig. Men jeg ved, at den er fornøjelig. Selvom det ikke nødvendigvis er en bog, der vil kunne læses uden kendskab til YouTube-serien, bidrager den alligevel med et nyt perspektiv til de kendte scener. Fordi bogen antager dagbogsform, kan den afsløre hovedpersonen Lizzies tanker bagved hendes videosucces og en refleksion over den selviscenesættelse, som videoerne kræver. Dagbogen viser, hvordan Lizzie har et liv uden for sine videoblogs; og at den person, som hun vælger at være online, kun er et fragment af den person, som hun er i virkeligheden. Bogen bliver således både en omskrivning af YouTube-historien og en refleksion over mediet, som den bringes i.
Dagbogsgenren præsenterer ofte mange faldgruber og problematikker; min største fobi er dagbøger, der ikke lyder som dagbøger og i stedet er minutiøse gengivelser af hele samtaler. Denne fælde falder "The Secret Diary of Lizzie Bennet" heldigvis ikke i; under nogle datoer er der kun noteret en enkelt linje, altimens andre datoer er fyldt med endeløse skriverier om raseri, frustration og sukkersød lykke. Det er vidunderlig simpel læsning, og Lizzie Bennets karakteristiske stemme kommer ligeså tydeligt til live på skrift som på en skærm. Seriens humor brænder igennem på hver eneste side.
“How could I have never told Lydia that I love her? Just as she is? Exasperating, caring, crazy, wonderful, all of it. What the hell kind of a sister does that make me? How could I be that person who just picks and picks at her until she's so starved for approval she'll take it from anyone and anywhere? I feel like I don't know her at all. And how could I have not seen her this whole time?”
Men uanset hvor underholdende bogen er, hvor original dens koncept er, og hvor vidunderlig dens baggrundshistorie er, forbliver spørgsmålet det samme. Bogen kan nemlig ikke stå alene; den vil ikke give mening for udenforstående, der ikke har set YouTube-serien, fordi den læner sig så kraftigt op af seriens handling, dialog og karakterer. Der er vigtige nøglescener, hvor Lizzie i stedet for at genfortælle sine oplevelser indsætter udskrifter af dialogen fra hendes videoer, og dermed inviterer til konstant sammenligning mellem video og bog. Selvom bogen bidrager med noget nyt til serien, ville den ikke eksistere uden serien. Det er den slet ikke i stand til.
Bogen er en elskelig gave til enhver fan af YouTube-serien, og den er både underholdende og hurtigt læst, en hjertevarmende fortælling om kærlighed, stolthed og fordomme, og en vanvittigt intelligent nyfortolkning af en vidunderlig klassiker. Plotlinjen formår rent faktisk at indsætte Austens karakterer i en relevant og nutidig sammenhæng, uden at ændre på grundtrækkene i Austens originale fortælling. Enhver Austen-fanatiker vil more sig over denne moderniserede fortælling, hvor digital teknologi, bloggerkultur og studieliv forenes i en uimodståelig regnbue. Ikke alene er historien i stand til at fremkalde blødsødne suk; den fokuserer også tungt på det indbyrdes søsterforhold og voksende forståelse mellem Jane, Lizzie og Lydia. Og den rammer plet.
Jeg tøver ikke med at anbefale YouTube-serien til alle og enhver; men bogen nøjes jeg med at anbefale til de, der allerede er fans af serien. Problemet er, at uanset hvor sød bogen er, blegner den i sammenligning med videoerne bag.
Hmm, jeg har lige bestilt den her hjem, efter at jeg blev enig med mig selv om at jeg ikke kunne have den med hjem fra USA i sommers.
SvarSletJeg har endnu ikke fået set hele youtube serien, hvorfor ved jeg faktisk ikke, fordi den er jo ret så god alligevel, og har også fundet et par andre - vist nok efter dine anbefalinger - som jeg senere vil kigge nærmere på.
Nu skal jeg da i hvert fald bare tage mig sammen til at få det set inden jeg læser den her bog kan jeg fornemme, eller måske læse/se det løbende så det hænger sammen.
Glæd dig til at se serien færdig - den er så skøn. Og umiddelbart lyder det som en god plan at sammenligne bogen med serien undervejs. Jeg tror nemlig ikke, bogen giver så meget mening i sig selv.
SletJeg så, som tidligere nævnt, you tube-serien efter at have læst om den her og jeg ELSKER den! Jeg mangler at se den udvidede udgave, hvor de allesammen er klippet sammen - Lizzie, Lydia, Charlotte, men regner med at nuppe den også. Men som stor fan af serien skal jeg klart læse denne bog. Jeg spottede den godt i et af dine tidligere indlæg og var lige ved at spørge om den var god, men tænkte ved mig selv, at der nok kom en anmeldelse ;o)
SvarSletHvor har du købt den henne?
Åh, det er sådan en skøn serie! Jeg genser den ofte - bare fordi den er så fantastisk! :) .. Bogen er også fin nok, hvis man er fan af serien :)
SletJeg har fået bogen i fødselsdagsgave, men ved at den kan købes på bookdepository og amazon.co.uk :)
I have watched this whole series of videos through twice. Such an awesome adaptation and take on Pride and Prejudice - I loved it!
SvarSlet