torsdag den 23. oktober 2014

Gode gerninger og et glædeligt gensyn

Da jeg for fire-fem år siden begyndte at gå på jagt i antikvariater, genbrugsbutikker og glemte bogstakke var der to forfattere, jeg altid kiggede efter. Den ene var Herta J. Enevoldsen, hvis bøger jeg havde nydt som barn, og den anden var L. M. Montgomery hvis Emily-serie jeg havde læst og genlæst i det uendelige. Desværre fandt jeg aldrig nogle af de bøger, jeg søgte; hvis jeg endelig stødte på L. M. Montgomerys navn, var det altid i forbindelse med hendes Anne-serie i stedet. Emily-serien var forsvundet uden ord eller varsel, udgået fra forlaget og gemt væk på biblioteket.
Jeg havde desperat brug for min barndomsveninde Emily i min bogsamling, så det endte med, at jeg bestilte trilogien hjem i en engelsk udgave, i absolut miniformat og paperback. Der fandtes nemlig slet ikke andre muligheder på daværende tidspunkt – end ikke på Amazon. Bogen var svær at opstøve. Og det har naget mig lige siden.
For et par måneder siden stødte jeg atter på min barndomsfavorit – denne gang i en mere dekorativ, yndig og sart engelsk udgave. Den har lige siden prydet mine reoler, og jeg betragter den med glæde, men i mine øjne har den alligevel ikke været helt rigtig. For det var ikke den, jeg voksede op med.
Det er pudsigt, hvordan jeg i så ekstrem grad forbinder den sene aftenlæsning under dynen på mit barndomsværelse med den grå bog med den sorthårede pige på forsiden. Det er tankevækkende hvordan min Emily, og måden jeg forestiller mig hende på er modelleret på den Emily, der prydede forsiden på den gamle biblioteksbog. Måske er det fordi, jeg har læst netop den bog med netop den forside så uendeligt mange gange. Måske er det fordi, det er der, hvor det hele startede. Faktum er bare, at jeg ikke omtaler bogen som "Emily of New Moon", men derimod som "Emily på Månegården". Det er dét, der føles mest rigtigt, for det er det, jeg har gjort hele min barndom.

Jeg havde egentligt opgivet at blive genforenet med den rigtige Emily-bog. Efter flere års søgen virkede det helt umuligt – lige indtil jeg for et par uger siden fik verdens sødeste, mest hjertevarmende mail fra Signe Liv. Det viste sig nemlig, at hun havde et ekstra eksemplar af den barndomssøde fortælling og gerne ville forære mig den. Bare sådan. Uden at vide hvor meget det betød, eller hvor længe jeg havde ledt, sendte hun mig en mail og gjorde mig så jublende lykkelig. 
Jeg er atter blevet genforenet med min barndomsheltinde og den helt rigtige bog med den helt rigtige forside, der bringer så mange minder frem. Da jeg så bogen igen, kunne jeg ikke lade være med at smile – for det var som at blive genforenet med en gammel barndomsven. Og for det kan jeg slet ikke takke Signe Liv nok.

Kender I det der med, at nogle barndomsbøger bare er nødvendige at eje i præcis den udgave, man læste dem i? At det føles langt mere rigtigt? I så fald – hvilke bøger har I det sådan med?

26 kommentarer:

  1. Hvor er det bare sødt af hende! :)
    Jeg har det selv på samme måde med Skammer-serien. Jeg er helt tosset med de nye udgaver (dem, hvor de er samlet i to store bøger istedet), men der er bare noget særligt over de gamle bøger. Jeg har dem selv, men den sidste bog 'Skammerkrigen', der har min tidligere hund bidt et kæmpe hjørne væk af paperbacken bagpå. Så de sidste 10-15 sider er halvt ulæselige i den del af bogen... Hvilket er trist, da jeg virkelig elsker den - men jeg kan ikke nænne, at skille mig af med den.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er helt enormt vidunderligt gjort! Jeg er så taknemmelig.

      Og det er bare det mest rigtige med de 'gode gamle' udgaver af barndomsbøgerne. Jeg har det ligesådan med min totalskadede udgave af Peter Plys. Den tilhører min barndom og kan slet ikke erstattes!

      Slet
  2. Det er den mest fantastiske følelse af blive "genforenet" med de bøger man læste som lille. Jeg kan sagtens forstå din glæde :)
    Mine forældre formåede også at finde den danske førsteudgave af Det Gyldne Kompas-serien, dem med de fine tegnede forsider, som var de samme jeg lånte og læste som barn. Det er skønt at eje dem! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis! Det er netop en genforening, og det er så fint.

      Åh, det er den lilla-ish med isbjørnen på, og Lyra der redder på dens ryg, ikke? Den husker jeg så tydeligt – og den er så smuk jo!

      Slet
  3. Rikke! Det er jo den! Jeg havde sådan tænkt og tænkt, hvad det nu var den skønne, yndige fortælling hed, jeg læste som barn, som havde noget med "måne" i titlen. Og jeg har tænkt, og tænkt, men har ikke kunne erindre det. Og selvfølgelig, er det Emily og Månedalen.
    Hvor ér du dog heldig, at have fået fingrene i den <3 Betænksomhed kan man ikke få nok af.

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er det dejligt at høre! Jeg bliver så glad, når andre også kender og har læst denne englefine historie. Den er så skøn.

      Slet
  4. Jeg har det på præcis samme måde med "Freddy & Monstrene" af Dennis Jürgensen. Jeg ejer bøgerne i serien enkeltvis, og de kan da også godt bruges, men de vil aldrig slå min samlede udgave af bøgerne. Det er nemlig den bog, jeg er vokset op med, og der er bare et eller andet magisk ved at læse bøgerne i den udgave. Derfor blev jeg også SÅ glad, den dag jeg fandt den samlede udgave i Læsehesten (altså jeg ejer heldigvis også stadig den udgave, jeg er vokset op med, men den bor hos mine forældre). Den har nemlig været udsolgt fra forlaget ret længe, og ser ikke ud til nogensinde at blive genoptrykt, da forlaget har valgt at gentrykke bøgerne i de enkelte udgaver - og den samlede udgave er altså bare den eneste rigtige udgave for mig at læse bøgerne i :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er sjovt, men den første udgave man læser, bliver bare den "rigtige". Jeg elsker også Gyldendals nye udgaver af Herta J. Enevoldsens bøger, men de er bare ikke helt rigtige alligevel. Jeg vil altid foretrække den gamle slags i stedet.

      Slet
  5. Du bliver nød til at læse denne her :)

    http://www.cosmopolitan.co.uk/love-sex/relationships/a30654/harry-potter-bridal-bouquet/?utm_content=buffer9698a&utm_medium=social&utm_source=facebook.com&utm_campaign=buffer

    SvarSlet
  6. Ja, det kender jeg absolut godt: For en måneds tid siden fandt jeg den udgave af Astrid Lindgrens 'Rasmus på Farten' som jeg havde som barn i en antikvariat. Nostalgien skyllede straks ind over mig og jeg var nødt til at købe den :-)

    En bog jeg har ledt efter det sidste halve års tid er en anden bog jeg var helt vild med som barn: den hed Lange Røde Negle og handlede om nogle piger der hed Olga og Yrsa (tror jeg). Den er simpelthen ikke til at støve op nogle steder! Ville så gerne genlæse den *suk* Kunne sikkert finde den på biblioteket, men ville ikke kunne bære at skulle aflevere den tilbage ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh hvor fantastisk! Det er sådan en vidunderlig form for bognostalgi, og det er så yndigt at blive genforenet med!

      Det er så frustrerende, når der er bøger, man så inderligt gerne vil eje, men som bare er umulige at opspore. Der er flere Astrid Lindgren eventyr, jeg gerne vil eje!

      Slet
  7. Åh Rikke hvor er du heldig :) Jeg har netop læst den udgave af Emily på Månegården som barn, og har længe ledt efter den(og de to andre) i netop den udgave. Den er bare så fin, og ingen andre udgaver kan måle sig med den. Jeg må på jagt efter den :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er nemlig intet, der kan måle sig med den! Jeg knuselsker den!

      Slet
  8. Åh hvor dejligt.
    Jeg har det på den måde med Det lille hus.. Mine udgaver er Gyldendals Børnebogklub, og selvom siderne er så møre, at de er ved at falde ud, så vil jeg ikke have andre kopier. Og jeg kunne heller aldrig finde på, at læse dem på engelsk. De skal læses på dansk, med min mors højtlæsnings-stemme i hovedet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er bare guld værd med den slags nostalgi. <3 Jeg elsker det! Og især hvis der er højtlæsningsminder indblandet :)

      Slet
  9. Ih, læser og elsker du også Emily På Månegården? Indtil for to sekunder side, kendte jeg absolut ingen, der kendte den helt og aldeles forunderlige serie - og ja, det er en svær én at opstøve...ikke ét sted, er jeg stødt på én af slagsen i butikkerne. Selv på bibliotekerne måtte jeg ty til at bestille dem på hovedbiblioteket. Nøj, hvor er det fint, at have fundet en Emily-på-Månegården-ven(hvis jeg må være så fræk at kalde det det ;))


    http://09tiblog.blogspot.dk/

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan du tro, jeg gør! Og det er netop ikke en serie, der har fået så meget opmærksomhed, så jeg bliver så lykkelig, når jeg støder på nye "Emily-venner" (som du hjertens gerne må kalde mig)! Den serie er guld værd. Jeg elsker den. Højt.

      Slet
  10. Hvor er det godt! Sådan, Signe! :D

    SvarSlet
  11. Åhh du har fået den! Jeg får faktisk helt ondt i maven af misundelse, når jeg ser billedet og læser dit indlæg :) Jeg har nemlig (som jeg vist også har fortalt dig i en mail på et tidspunkt, hvis du nogensinde modtog den?) ledt efter den bog i snart ti år. Jeg elsker de tre Emily-bøger og har genlæst dem SÅ mange gange fra jeg var 11 og faktisk helt op til i dag, hvor jeg er 29. Jeg bliver så glad hver gang, du nævner Emily, fordi jeg føler, at du forstår hende lige som jeg gør, og det har jeg ikke mødt andre, som gør. Jeg kender faktisk ikke rigtigt andre, som har læst bøgerne og de få som har, syntes at de var kedelige, hvilket jeg bliver så ked af, så derfor snakker jeg sjældent med folk om det. Men du og din blog minder mig så meget om Emily-universet. Det romantiske og det drømmende. Og dermed bliver jeg også mindet om den lille drømmende pige, som jeg engang var og som stadig er et eller andet sted inden i mig. Jeg elsker din drømmende blog, og du inspirerer mig til at genfinde den side af mig selv. Tak :) Nu vil jeg bare rigtig gerne også finde den udgave af den første bog. Jeg har den i en paperback og så har jeg faktisk de to næste i serien i samme udgave som din, og dem er jeg utrolig glad for :) Jeg må fortsætte jagten. Men tak Rikke for din smukke blog som både inspirerer og underholder og gør mig glad og rolig og læselysten :) Knus Trine

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvad mail angår, tror jeg ikke, jeg har modtaget en Emily-mail! Måske er den gået tabt i mit SPAM-filter? Ellers også har jeg arkiveret den på en eller anden obskur måde uden at kigge efter. Kan du sende den igen? Læsere af Emily er læsere, der står mit hjerte utrolig nær. Nok især fordi så få kender den serie, og jeg elsker den bare SÅ højt!

      Har du overvejet at skrive til Høst & Søn og spørge efter arkiv-udgaver af bøgerne? Jeg har lige skrevet og forhørt mig om 'Emily vinder lykken' og 'Emily går sine egne veje' – måske er der en udgave af spore et sted? De er jo guld værd!

      Og åh. Det her er nok den største ros, du nogensinde kunne give mig. Emily er, bogstavelig talt, mit barndomsidol og at minde om hende, er at minde om det smukkeste i verden. Tak, tak, tak! <3

      Gæt i øvrigt hvem der går i gang med at genlæse Emily-serien nu? :')

      Slet
  12. Jeg er simpelthen så glad for, at du er glad for den! Den betyder så meget for mig, og derfor er det rart at den får et hjem hvor den bliver elsket (:

    SvarSlet
    Svar
    1. <3 Den er mere end elsket! Jeg er så lykkelig for den, og for dig fordi du var så sød at sende mig en tanke. Det er guld værd, og jeg smiler hver gang, mit blik falder på den! :')

      Slet
  13. Det er rigtig mange år siden jeg læse Emily ... Men jeg har døbt min yngste datter efter hende, så indtryk gjorde den.
    Jeg behøver have Pippi, Emil fra Lønneberg, Lykkebøgerne, Mit Skatkammer og Tykke Niels i min bogreol. Det bare er sådan. Mit barnebarn vil elske dem ligeså højt som jeg gjorde :)

    SvarSlet
  14. Selvom det er noget tid siden du skrev det her indlæg, tænkte jeg at jeg lige ville skrive at dit indlæg mindede mig om at jeg som barn holdt meget af serien om Laura Ingalls datter Rose. Den er ikke skrevet af Laura selv, men af en Roger Lea Macbride. Nøj, hvor jeg elskede den bogserie. Jeg valgte faktisk dén frem for Det Lille Hus på Prærien fordi Rose-seriens forsider var meget mere spændende. Jeg husker bøgerne som om der ikke skete så meget, men alligevel har de formået at tryllebinde mig. Jeg kan stadig huske hvordan det bliver beskrevet at de laver æblechips af ælbebåde der skal tørre i den varme Missouri-sol!

    Hvor er det dog skønt med sådanne bøger og hvordan de kan påvirke os så mange år efter!

    SvarSlet