Tema-tirsdag #68: Jeg – en sæsonlæser

Mit humør skifter i takt med vejret. På dage hvor solen titter frem fra skyerne og spreder dens varme stråler, fyldes jeg med energi. På dage hvor skyerne dækker himlen og regndråberne falder, fyldes jeg med ro. På snevejrsdage synes jeg, verden er stille, og i blæsevejr synes jeg, verden tilføjes et drys af kaos. Jeg påvirkes ufatteligt meget af årstider og af vejrskift – og fordi jeg påvirkes, gør min læsning det også. Jeg er en sæsonlæser.

Overordnet set læser jeg det samme hele året rundt. Jeg holder mig til mine yndlingsgenrer, jeg læser klassikere og historisk fiktion, chick-lit og fantasy, romantik og børnelitteratur. Og alligevel er der forskel, stor forskel på, hvad jeg vælger inden for den enkelte genre. De klassikere jeg varmer mig på i vinteren er vidt forskellige fra de, der underholder mig i efteråret.
I løbet af de kortere og kortere dage, læser jeg længere og længere bøger. Mørket giver anledning til en anden form for fordybelse; indendørsverdenen bliver til min primære verden, og en næsten meditativ stilhed sænker sig over mit sind. I de mørke måneder kan jeg koncentrere mig på en anden måde – hvilket egentligt er logisk nok. Når vejret indbyder til hjemlighed, er der mere plads til de ambitiøse læseprojekter. De tykke bøger. Dette efterår læser jeg Alexandre Dumas "The Count of Monte Cristo", og når jeg er færdig med den, ligger Ann Radcliffes "The Mysteries of Udolpho" og venter. Begge er tunge bøger med en tung stemning.
For det er en anden ting, efteråret og mørket gør ved mig. Årstiden får mig til at lede efter atmosfæriske bøger, der drives frem af deres stemningsbilleder og fornemmelser. Dystre værker som "Jane Eyre" eller "Wuthering Heights" sammenkæder jeg i høj grad med nøgne træer og dalende grader, men deskriptive eventyrsfortællinger som "The Night Circus" eller "The Book of Lost Things" er i mine øjne mindst ligeså efterårspassende. I overgangsfasen mellem sommer og vinter har jeg brug for noget ligeså transformerende som årstiderne selv. Jeg har brug for noget med stemning og atmosfære. Noget med hjerte.

Jeg er en sæsonlæser i så høj grad, at nogle bøger virker helt utænkelige for mig at læse uden for deres sæson. "Little Women" er med dens familiefokus og smittende varme en indiskutabel julebog for mit vedkommende, mens Charles Dickens' "Great Expectations" med dens tidlige marts-beskrivelser kun kan læses i foråret. Jeg kan slet ikke forestille mig, at læse "Sommerbogen" uden sommersolen, og samtidig insisterer jeg på, at "Anne of Green Gables" tilhører efteråret. Det er ikke nødvendigvis rationelt, men det føles rigtigt.
Naturligvis er der bøger, jeg elsker, og som jeg læser hele året rundt. Naturligvis kan jeg også godt finde på at genlæse "Little Women" i maj eller "Great Expectations" i november. Men faktum er, at jeg i så høj grad forbinder bøger med bestemt årstider, at jeg ofte ender med at udsætte dem, til de "passer bedre ind". For jeg tror på, at de rigtige bøger skal læses på det rigtige tidspunkt. Og jeg tror på, at det rigtige tidspunkt også kan involvere den rigtige årstid.
I virkeligheden hænger det nok sammen med, at jeg er så traditionsbundet. Jeg læste "Great Expecations" for første gang i marts, og jeg har genlæst den i marts lige siden. Jeg har et helt program af fast julelæsning, der involverer både "Little Women" og "A Christmas Carol". Jeg er en ivrig genlæser, og ved at sammensætte bøger med en årstid, kan jeg sprede mine genlæsninger ud i løbet af året. Det har både praktiske og følelsesmæssige aspekter.
Sommetider er det en enkelt sætning eller en gennemstrømmende stemning, der får mig til at forbinde bøger med en særlig årstid. Sommetider er det et åbenlyst tema (såsom jule-sammenhængen i "A Christmas Carol) eller et bevidst læseminde, der får mig til at fastsætte specifikke tidspunkter for genlæsning. Og andre gange er det mit humør, der gang på gang drager mig mod den samme konklusion; som denne oktober der endnu engang har givet mig lyst til lange bøger og store læseprojekter. Jeg er en håbløs sæsonlæser, og lige nu befinder vi os i min yndlingssæson. Jeg elsker efteråret. Og jeg elsker efterårsbøger.

Kan I genkende det, jeg snakker om? Er der bøger, I forbinder med en særlig årstid, højtid eller måned? Er der nogle bøger, temaer eller genrer, som I vender tilbage til hvert efterår? I så fald, hvilke? Eller er I helt modsat mig, helt upåvirket af sæsonskift, vejrskift og forbipasserede måneder, når I skal vælge en bog?