Jeg ved ikke hvorfor, men når jeg er fortabt for verden, gemt væk med en børnebog og faret vild i et drømmende barndomsunivers, kommer folk altid med den samme konstantering. "Du genlæser rigtignok en barndomsfavorit," siger de med et smil. De spørger aldrig, men konstaterer blot som var det den mest selvfølgelige ting i verden. Som om læsning af børnebøger ikke kan være andet end en genlæsning.
Jeg er en meget nostalgisk person, og jeg elsker at genlæse bøger. Jeg elsker at være omgivet af hjertevarme og bittersøde minder, og jeg læste så mange smukke bøger i min barndom, som jeg endnu ikke er færdig med at tænke på, reflektere over og at læse. Naturligvis genlæser jeg børnebøger – men det ville være ufattelig forkert at gå ud fra, at alt den børnelitteratur jeg læser er genlæsning.
Jeg læser børnelitteratur, børnebøger, klassiske fortællinger og eventyr, fordi jeg ganske enkelt nyder det. C. S. Lewis udtalte engang, at “A children's story that can only be enjoyed by children is not a good children's story in the slightest”, og det er jeg fuldstændig i. Uanset om der er tale om nylæsning eller genlæsning, finder jeg børnebøger ligeså vigtige som anmelderroste romaner. Jeg har lært langt mere af Tove Janssons melankolske Mumitrolde, end jeg har lært af Hilary Mantels "Wolf Hall", og jeg værdsætter E. B. Whites "Charlotte's Web" langt mere end Fitzgeralds "This Side of Paradise". For selvom de er at finde i boghandlens børneafdeling, så slår de hurtigt rod i et voksenhjerte.
I sidste ende er målgruppe og aldersmarkering på bøger ikke andet end marketing. Tomme begreber, tanker om salg og en taktisk indsnævring af et bredt læserpublikum. Da jeg var et barn, læste jeg både Charles Dickens og Mark Twain, og da jeg begyndte på universitetet stødte jeg atter på forfatterne pakket ind i tunge tolkninger og solid symbolik. Hvis man træder ind i barndomsuniverset med voksenbrillerne på, vil man kun få bekræftet, at der sjældent er tale deciderede børnebøger. Der er tværtimod tale om bøger med så subtilt skjulte budskaber, at de er usynlige for børneører. Bøger der kan læses i uendeligt mange lag og med et væld af perspektiver. Bøger der hvisker deres budskaber, i stedet for at råbe dem.
Sommetider kan det være trættende at forsvare det. At høre andre bagatellisere det. At udtale "børne" delen af børnebøger og ikke være et barn. Ikke desto mindre gør jeg det. Jeg er en glødende fortaler for den værdi, der ligger i barndomsbøger, og som har større tyngde end basal nostalgi.
For nylig stødte jeg på et spændende projekt. Min yndlingsbooktuber har dedikeret hele denne måned til børnelitteraturen og læsningen af de vidunderlige barndomshistorier. Projektet hedder #ReadsKitLit og Lesley opfordrer alle elskere af børnebøger til at benytte hashtagget på Instagram, Facebook og Twitter til at gøre opmærksom på børnelitteraturen og til at fortælle, hvad man læser.
Jeg har ikke tiden eller bøgerne til at forsvinde ind i børnelitteraturen hele måneden. Men jeg vil indimellem læse en børnebog, bruge hashtagget og huske på, hvor vigtigt det er. Hvor vigtige de historier er, der har magten til at ændre unge læseliv og glæde og overraske selv de mest rutinerede læsere. Der er så meget dybde i Peter Pans omflakkende flyveri, så megen filosofi i den gule plysbjørns enfoldighed og så meget hjerteknugende skønhed i fortællingen om min elskede Emily fra "Emily på Månegården". Jeg vil genlæse de historie resten af mit liv og altid finde noget nyt at sukke over, stirre på og leve i; ligesom min søgen efter nye tilføjelser vil fortsætte, og nye verdener vil opstå – såsom Catherynne M. Valentes funklende Fairyland-serie. Det er sådan en rig genre, der spænder så bredt, og den har så meget at byde på – også for voksenøjne.
Læser du børnelitteratur, som du ikke læste som barn? Eller genlæser du stadig de nostalgiske barndomsfavoritter? Hvilke perler er du stødt på inden for børnelitteraturen? Deltager du I #ReadKidsLit og i så fald, hvilke børnebøger skal du læse i november?
Jeg er en meget nostalgisk person, og jeg elsker at genlæse bøger. Jeg elsker at være omgivet af hjertevarme og bittersøde minder, og jeg læste så mange smukke bøger i min barndom, som jeg endnu ikke er færdig med at tænke på, reflektere over og at læse. Naturligvis genlæser jeg børnebøger – men det ville være ufattelig forkert at gå ud fra, at alt den børnelitteratur jeg læser er genlæsning.
Jeg læser børnelitteratur, børnebøger, klassiske fortællinger og eventyr, fordi jeg ganske enkelt nyder det. C. S. Lewis udtalte engang, at “A children's story that can only be enjoyed by children is not a good children's story in the slightest”, og det er jeg fuldstændig i. Uanset om der er tale om nylæsning eller genlæsning, finder jeg børnebøger ligeså vigtige som anmelderroste romaner. Jeg har lært langt mere af Tove Janssons melankolske Mumitrolde, end jeg har lært af Hilary Mantels "Wolf Hall", og jeg værdsætter E. B. Whites "Charlotte's Web" langt mere end Fitzgeralds "This Side of Paradise". For selvom de er at finde i boghandlens børneafdeling, så slår de hurtigt rod i et voksenhjerte.
I sidste ende er målgruppe og aldersmarkering på bøger ikke andet end marketing. Tomme begreber, tanker om salg og en taktisk indsnævring af et bredt læserpublikum. Da jeg var et barn, læste jeg både Charles Dickens og Mark Twain, og da jeg begyndte på universitetet stødte jeg atter på forfatterne pakket ind i tunge tolkninger og solid symbolik. Hvis man træder ind i barndomsuniverset med voksenbrillerne på, vil man kun få bekræftet, at der sjældent er tale deciderede børnebøger. Der er tværtimod tale om bøger med så subtilt skjulte budskaber, at de er usynlige for børneører. Bøger der kan læses i uendeligt mange lag og med et væld af perspektiver. Bøger der hvisker deres budskaber, i stedet for at råbe dem.
Sommetider kan det være trættende at forsvare det. At høre andre bagatellisere det. At udtale "børne" delen af børnebøger og ikke være et barn. Ikke desto mindre gør jeg det. Jeg er en glødende fortaler for den værdi, der ligger i barndomsbøger, og som har større tyngde end basal nostalgi.
For nylig stødte jeg på et spændende projekt. Min yndlingsbooktuber har dedikeret hele denne måned til børnelitteraturen og læsningen af de vidunderlige barndomshistorier. Projektet hedder #ReadsKitLit og Lesley opfordrer alle elskere af børnebøger til at benytte hashtagget på Instagram, Facebook og Twitter til at gøre opmærksom på børnelitteraturen og til at fortælle, hvad man læser.
Jeg har ikke tiden eller bøgerne til at forsvinde ind i børnelitteraturen hele måneden. Men jeg vil indimellem læse en børnebog, bruge hashtagget og huske på, hvor vigtigt det er. Hvor vigtige de historier er, der har magten til at ændre unge læseliv og glæde og overraske selv de mest rutinerede læsere. Der er så meget dybde i Peter Pans omflakkende flyveri, så megen filosofi i den gule plysbjørns enfoldighed og så meget hjerteknugende skønhed i fortællingen om min elskede Emily fra "Emily på Månegården". Jeg vil genlæse de historie resten af mit liv og altid finde noget nyt at sukke over, stirre på og leve i; ligesom min søgen efter nye tilføjelser vil fortsætte, og nye verdener vil opstå – såsom Catherynne M. Valentes funklende Fairyland-serie. Det er sådan en rig genre, der spænder så bredt, og den har så meget at byde på – også for voksenøjne.
Læser du børnelitteratur, som du ikke læste som barn? Eller genlæser du stadig de nostalgiske barndomsfavoritter? Hvilke perler er du stødt på inden for børnelitteraturen? Deltager du I #ReadKidsLit og i så fald, hvilke børnebøger skal du læse i november?
Et fint og tankevækkende indlæg! Jeg har i senere tid læst (ikke genlæst) de fine mumitrolde bøger fordi, at jeg sådan nød at se dem på tv som barn. De var langt mere lærerige end jeg husker dem som lille.
SvarSletMvh Sofie, The Little Book Corner
Tusind tak! Og lige Mumi-bøgerne indeholder netop også sådan en rigdom af visdom. Det er helt fantastisk.
SletÅh hvor er det rigtigt, Rikke. Meget fint indlæg.
SvarSletDet er godt nok sjældent, jeg får læst ny 'børnelitteratur,' men jeg husker stadig læsninger af de bøger, hvor der var lidt mere under overfladen, som ens kun ens forældre kunne forstå. Det er det, der er så smukt ved flere af Astrid Lindgrens bøger, synes jeg - at de kan læses på flere niveauer, så man får noget nyt ud af dem gennem hele ens liv.
Tusind tak!
SletAstrid Lindgren er helt sikkert et smukt eksempel på den flertydighed, man kan finde i børnebøgerne. Det er så rørende og så smukt.
Sikke et fint indlæg! Jeg læste Percy Jackson-serien sidste år, som er børnebøger - og det kan man også mærke på selve sproget og måden bøgerne er skrevet på. Ikke desto mindre elskede jeg alligevel Percy og alle hans venner. Jeg nyder generelt at læse børnebøger - også selvom jeg ikke har læst dem som barn.
SvarSletTusind tak!
SletJeg har endnu ikke læst bøgerne om Percy Jackson, men jeg kan nikke genkendende til følelsen. Man bliver ligeså let opslugt af børnebøger som alverdens andre bøger.
Enig - børnebøger har meget at byde på, men bliver ofte ikke 'regnet med'. Læste Peter Pan for et par måneder siden, og postede på Instagram et billede af bogen og skrev at jeg nød at læse den. En af de første kommentarer jeg fik, var "Seriously???". I protest (of for min egen fornøjelses skyld) vil jeg se, om jeg kan finde nogle flere børnebøger frem og benytte mig af det fine hashtag :-)
SvarSletEr det rigtigt?!?!?! Hvor er det dog fjollet. Som om børnebøger ikke kan tages seriøst. Det er virkelig underminerende på alle punkter.
SletJeg ved godt, at jeg tit trækker den frem, men jeg læste den første Harry Potter af nysgerrighed og de andre 6 fordi jeg elskede dem. Der betød ikke noget for mig, at jeg var omkring 24 da jeg begyndte. Jeg kan sagtens læse børnebøger nu, men gør det ikke så tit. Dog læser vi godnathistorier hver aften for den store og der vil jeg uden tvivl komme omkring nogle af favoritterne :-)
SvarSletMin mor læste også HP-bøgerne for nylig, og hun nød dem på trods af alder og børnekategorisering. De er jo virkelig fantastiske!
SletJeg tror det kan være svært at forholde sig til voksne mennesker, der læser børnebøger, hvis man ikke selv gør det af og til. Men noget af det hyggeligste og dejligste er altså, hvis man kan få lov til bare at forsvinde ind i uskyldens verden. Selv med de dybere budskaber er der noget skønt ved at kunne læse en bog, bare for at nyde ordene i stedet for at forsøge at blive klogere på samfundet. Derudover bliver jeg også ofte overrasket over, hvor lidt børnevenlige børnebøger kan være. Er nået gennem 2/3 af His Dark Materials i øjeblikket, og jeg skammer mig næsten over, at jeg følte mig 'for gammel' til at læse den som teenager. Det er virkelig nogle skønne bøger - så er jeg ligeglad med, hvad den oprindelige målgruppe er (:
SvarSletMåske – men i virkeligheden er der vel intet at forholde sig til. Det er jo bare gode bøger, der tilfældigvis er markedsført til børn. :)
SletPullmans bøger er virkelig et fantastisk eksempel! De er eventyrsbøger, børnebøger, men de har så meget at sige, og er uhyre bidske og kritiske i deres endelige pointe. Det er jo smukt!
Jeg læser gerne børnebøger, jeg synes tit der er referencer eller underforståede ting, som børnene ikke forstår, men som er henvendt til den voksne læser. Jeg har også et svagt punkt for de flotte illustrerede børnebilledbøger. Og lige som med ungdomsbøger, så skammer jeg mig heller ikke over at læse børnebøger ;)
SvarSletLge præcis! Der er nemlig slet intet at skamme sig over :)
SletBørnelbøger er den bedste litteratur at forsvinde ind i. Den har et univers af sit eget, og intet andet kan sammenlignes med det, eller de følelser de vækker i mig som læser! Jeg elsker børnebøger, og jeg vil læse dem for evigt...
SvarSletJeg er rørende enig. Jeg tror aldrig, jeg vil holde op med at læse eller elske børnelitteraturen. Der er så mange perler iblandt.
SletJeg er så enig med dig i, at man ikke kan aldersbegrænse bøger, selv om der selvfølgelig er bøger som er mere oplagte at børn læser end andre. Jeg har for nyligt købt wizard of Oz og den glæder jeg mig meget til at læse for første gang. Ellers har manden min lige læst Harry Potter (også for første gang), som vel også går under kategorien børnebøger.
SvarSletDu bør virkelig glæde dig til "Wizard of Oz", den er jo helt fantastisk. Også for voksne :)
SletJeg tænker tit, at jeg slet ikke forstår hvorfor der overhovedet skal være kategorier i den grad indenfor bogverdenen... Jo, selvfølgelig giver det mening ikke at give en bog fyldt med "voksne" scener til et lille barn, men ellers bliver jeg også tit så træt i hovedet og hjertet af, at det øjensynligt er "forkert" at elske fortællinger skrevet til børn eller mange lader til at tro, at fantasy er lig med YA, da det er den kategorisering det tit får.
SvarSletPersonligt skelner jeg slet ikke mellem hvilken kategori jeg læser, og det gælder også for børnebøger - de fleste af mine højstelskede litterære venner er børnebøger, og det er langt fra dem alle jeg har læst som barn. Og hvert år bliver listen af elskede fortællinger længere og længere :)
Jeg kendte ikke til tagget (men så du havde brugt det den anden dag på Insta), og vil helst sikkert bruge det når jeg næste gang kaster mig over en børnebog :)
Det er i virkeligheden bare markedsførings-kategorier, tror jeg. Så bøgerne kan sælges til de, der mest sandsynligt vil købe dem. Det handler om salg og _ikke_ om bøgerne selv, så derfor er det en skam, at de ellers så stringente salgskategorier smitter af på den litterære fleksibilitet. Æv.
SletJeg opdager også hele tiden nye, fantastiske børnebøger. Og jeg elsker det. Mere af det. Meget mere af det!
Dejligt! Jeg glæder mig til at følge tagget efterhånden :)
Jeg læser ofte børnebøger. Både bøger, jeg aldrig har læst før, og bøger som jeg læste, da jeg var barn. Jeg har de sidste par måneder købt en masse børnebøger (både nogle læste og ulæste), som jeg skal have læst her i vintermånederne. Jeg holder virkelig meget af børnelitteratur.
SvarSletDet lyder skønt med vintermåneder tilbragt med børnelitteratur. Der er virkelig så mange perler iblandt.
SletLæser dagligt børnebøger, men jeg er også så priviligeret at have en søn, der elsker at læse bøger. Selv læser jeg for tiden mere ungdomslitteratur, men det er nok en "arbejdsskade" - og for at udvide mit faglige repetoire. Jeg har dog planer om at genlæse det lille hus på prærien i det nye år - hele serien! Ingen er for gamle til en god historie!
SvarSletÅh, "Det lille hus på prærien". De bøger mindes jeg med stor glæde! Rigtig god fornøjelse :)
SletJeg er også på Team Børnelitteratur! Bøger sagde mig ikke så meget, da jeg var barn, men nu betyder de alt for mig. Blandt mine mere spøjse børnebogsfavoritter er grafiske noveller. Især af illustratorerne Shaun Tan (Australien), Kim Sena (Japan) og John Kenn Mortensen (Danmark). Hvor andre samler køleskabsmagneter, går min rejsetradition ud på, at købe børnebøger. Sidst jeg var i London, købte jeg således Edward Goreys lille, pudsige historie "The Doubful Guest" fra 1957: http://goo.gl/zVwja1
SvarSletPå min læseliste står Emily-serien, som du virkelig har solgt, så det gør ondt. Mummi tænker jeg også skal have en chance :-)
Dejligt team at være på! ;) Fantastisk med graphic novels, det har jeg endnu ikke kastet mig ud i. Men åh, hvor jeg gerne vil! Er der et oplagt sted at starte?
SletOg, åh. Glæd dig. Glæd dig, glæd dig, glæd dig. Emily-serien er enestående og hjerteknugende. Smuk og sand. Gennemført fortryllende. Og Mumi-bøgerne er fyldt med livsvisdom, finurlighed og sørgmodighed. Yndigt.
Personligt er jeg rigtig glad for Shaun Tans "Arrival", mens jeg, helt uden at vide det, kunne tro, at hans bog "The Red Tree" er mere i din ånd. Kim Senas "Hr. Kronhjort og de fyldte chokolader" er også helt, helt vidunderlig. Og syret. Og lidt kort. Men vidunderlig.
SletArt Spiegelmanns "Maus" betegnes vidst som en slags klassiker, men stilen falder lidt udenfor kategori, synes jeg.
Jeg leder og leder efter Emilys danske tvilling, men hun er svær at finde. Tror jeg må forbi biblo :-)
Sikke et dejligt indlæg! :-)
SvarSletJeg læser også tit børnebøger, fordi de kan så meget andet end "voksenlitteratur". Jeg får ikke så tit kommentarer til klassiske børnebøger, for det er som om, de er blevet "accepteret" og sagtens kan læses af voksne. Men læser jeg en knapt så kendt børnebog, kan jeg godt få kommentarer så som "hvorfor læser du børnebøger?". Det er en skam, man ser sådan på det, for som sagt, har de meget andet at tilbyde voksne læsere :-)
Tusind tak du fine :)
SletOg det er virkelig paradoksalt. Jeg har virkelig fået mange sære øjne, når jeg har proklameret "Peter Plys" som værende en af mine yndlingsbøger. Selvom den endda er en klassiker.
Åh, hvor er det virkelig et fint projekt. Mange tak for at dele informationen om det! :)
SvarSletJeg elsker børnelitteratur, også selvom jeg desværre ikke får læst nær så meget af det, som jeg ville ønske. Jeg genlæser ret ofte nostalgiske barndomsfavoritter, men jeg læser samtidig også børnelitteratur, som jeg ikke læste som barn. For mig er børnelitteratur bare sådan en fin type bøger, som indeholder helt fantastiske elementer - og desuden synes jeg også ofte, at man kan finde ting i børnebøger, som kan forstås på vidt forskellige måder, alt efter om man er barn eller voksen, hvilket jeg virkelig elsker.
Desuden har jeg indenfor de sidste par måneder, fået en endnu større lyst til at give mig i kast med endnu mere børnelitteratur, og min ønskeliste til jul indeholder derfor også op til flere bøger af denne type - desuden indeholder den både barndomsfavoritter og børnebøger, som jeg endnu ikke har læst, men som jeg uden tvivl gerne vil have læst inden alt for længe :)
Det er nemlig smadderfint! Og det var skam bare det mindste! :) ..
SletJeg er helt enig med din opfattelse af børnebøger. Der er bestemt det nostalgiske element, men der kan også være langt mere og andet end det. Børnebøger kan noget, som ingen andre bøger kan – på tværs af alder, tid og rum. Det er meget vigtigt at huske på, tror jeg.
Det lyder fantastisk med flere børnebøger. Jeg glæder mig til at se, hvad du finder på!
Jeg glæder mig helt sikkert også til at dele mine yndlingsbøger med en ny generation. Det bliver det fineste, når den tid kommer <3.
SvarSletOg, åh! Fantastisk med et gensyn med Emily! Rigtig god fornøjelse <3
Jeg elsker børnebøger men er dog mere glade for dem end min datter som nogle gange skal overtales til at få en bog højt læst.
SvarSletJeg har ikke prøvet at opleve at folk ser ned på at man læser børnebøger, men det er måske fordi jeg oftest ikke snakker om de bøger jeg læser. Hvem ved.
Beskæftiger du dig også sommetider med Astrid Lindgren? Er selv en stor beundre af hende og hendes historier, og blev derfor nysgerrig :-)
SvarSletKh. Laura