lørdag den 13. december 2014

Anden adventsvinder

Denne uge har fløjet forbi i et langsomt snegletempo. Hvor selvmodsigende det end lyder, er det dog akkurat sådan, det føles. Jeg har været syg, begravet mig under et bjerg af lommetørklæder, tæpper og læst en smule i et flimrende TV-skær. Den sidste uge er forsvundet i selskab med de første sæsoner af Grey's Anatomy, øjenbetændelse og halsbetændelse. Det har været en kedsommelig affære med ufatteligt dårlig timing. Men på trods af en grødet stemme og en dundrende hovedpine er jeg i bedring. Og jeg ved, at næste uge bliver en bedre uge. En rarere uge. 
I skrivende stund er jeg hjemme ved min mor, og derfor har jeg denne gang lokket min søster til at fremsige et tilfældigt tal, og således er ugens heldige adventsvinder blevet Helene, som jeg straks har kontaktet på mail. Tusind tak til alle jer andre for jeres deltagelse og små kommentarer. Jeg har nydt at læse om jeres juletraditioner – store som små. Julen er sådan en smuk tid med så mange smukke minder, og det er sommetider rart nok at blive mindet om.
Kig endelig forbi bloggen i morgen hvor en ny konkurrence venter, og endnu en bogpakke afsløres.

Jeg håber, at I har haft en skøn uge og nyder jeres weekend. 

3 kommentarer:

  1. Rigtig god bedring til dig, og jeg håber, at du snart er rask igen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak! Jeg er heldigvis næsten ovre al den sygdom nu, tror jeg :)

      Slet
  2. Meget trist! Men tusind tak, det håber jeg også :)

    SvarSlet