fredag den 19. december 2014

"The Life and Adventures of Santa Claus" af L. Frank Baum

"The Life and Adventures of Santa Claus" af L. Frank Baum, fra forlaget Signet Classics, udgivet i 2012 (org. udgivet i ca. 1902). 3/5 stjerner.

Hvor kommer Julemanden fra? Hvor bor han, og hvad laver han i løbet af årets gang? Hvornår startede han med at være Julemand, og hvordan opstod julen selv? Alle de barnligt, undrende spørgsmål om Julemanden, er blevet formuleret af nysgerrige børn over hele verden. Og "The Life and Adventures of Santa Claus" er et forsøg på at opfinde et svar. 
Denne bog er Julemandens oprindelseshistorie; historien om hvordan han som en forældreløs dreng blev opfostret af feer og voksede op med magi og overnaturlighed. Bogen forklarer hvordan, NeClaus med sit gode hjerte endte med at blive kendt som Santa Claus – Julemanden selv.

And that is how our Claus became Santa Claus. It is possible for any man, by good deeds, to enshrine himself as a Saint in the hearts of the people.

En sød børnehistorie fyldt med magi, snefnug, legetøj, julestemning og nisseri. Det var egentligt, hvad jeg havde forventet af "The Life and Adventures of Santa Claus". Men det var ikke helt, hvad jeg fik. Da jeg påbegyndte bogen, var jeg forvirret og forundret; for den udspillede sig i et sommerlandskab, i en fortryllet skov mellem alfer og feer. Julemanden var blot et forældreløst barn, som en flok skovånder tog til sig og levede sammen med i en evig sommer. Der var ingen snefnug, intet legetøj og end ikke en jul; i stedet var der blot grønne træer, lange dage og en brændende sol.
Baum trækker nemlig på Julemandens egentlige oprindelse og beskriver ham som en mytisk figur, en skovånd, en skikkelse skabt af overtro. Der er ingen tæt forbindelse med kristendom eller Jesu fødsel i Baums historie, og det er på sin vis forfriskende nok. Det tilføjer en eventyrlig stemning til den ellers klassiske børnehistorie. 
For selvfølgelig bliver det barn, som skovalferne kalder for NeClaus til Santa Claus. I Baums historie bliver Julemanden dog netop til Julemanden, fordi han selv har oplevet at være et ensomt barn, og derfor føler en forpligtigelse overfor andre børn. Han vil glæde dem med gaver og med julestemning, for at lette deres sind og lindre deres ensomhed. Og langsomt, ganske langsomt, ender han med at starte en tradition med skorstene og rensdyr, julesokker og julemænd; julen bliver skabt ud fra hans egen ensomhed.

"In all this world there is nothing so beautiful as a happy child," says good old Santa Claus; and if he had his way the children would all be beautiful, for all would be happy.

"The Life and Adventures of Santa Claus" er en meget original, sød og hjertevarmende fortælling. Mange af Baums små scenarier er helt uimodståelige, som når NeClaus deler legetøj ud til fortvivlede børn, snitter små trækatte og maler gule katteøjne med maling, som han har fået leveret af små skovånder. Ligeledes er forklaring om navnet 'Santa Claus' ufattelig sød – Baum leger med ordspillet 'Saint' og 'Santa', og skriver at enhver kan blive til en helgen, hvis blot de er godhjertede nok.
Jeg kan levende forestille mig, hvor sukkersød og gennemført julevarm denne lille bogperle vil være for ethvert barn. Det er en af de bøger, jeg ville ønske, jeg selv havde fået læst højt med en kærlig forældrestemme, da jeg var lille. For desværre tror jeg, at lidt af bogens glæde forsvinder, når den betragtes med voksenøjne. Ikke fordi den er dårlig – men blot fordi lidt af dens magi bliver slidt af med årene.

9 kommentarer:

  1. Fina bilder! Muminskålen gillar jag ;) Hälsningar från Finland.

    SvarSlet
  2. Dejligt med en bog, som giver en fortælling om julemandens barndom, hvorfor han netop bliver julemand��
    Den glæder jeg mig til at læse for min datter, når hun bliver lidt ældre ��

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja den er lidt finurlig i dens opbygning :D Og jeg tror, at små børn vil elske den historie :)

      Slet
  3. Heeej Rikke.
    Jeg har skrevet en mail til dig. Håber du kan svare på den idag :)
    God weekend <3
    Knus Mie. (Mizzepii)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Mie

      Jeg er faktisk allerede gået på juleferie, så jeg er desværre ikke på kontoret og svarer mails her over julen :)

      Kh Rikke <3

      Slet
  4. Jeg ELSKER virkelig også 'Peters jul'. Den bog er virkelig enestående!

    SvarSlet
  5. Svar
    1. Yes, a lovely little book. But somehow it wasn't as christmassy as I had expected from its title :)

      Slet