"The Angel's Game" (org. titel "El juego del ángel") af Carlos Ruiz Zafón, fra forlaget Phoenix, udgivet i 2009 (org. udgivet i 2008). Læst på engelsk – originalsproget er spansk. 5/5 stjerner.
"The Angel's Game" er en selvstændig fortsættelse på "The Shadow of the Wind". Den kan læses både før og efter dens forgænger i en selvvalgt kronologi. For selvom "The Angel's Game" er næste bog i Zafóns serie, udspiller den sig før "The Shadow of the Wind". Temaer, karakterer og steder binder de to romaner sammen i et voksende mysterie på tværs af tid og fornuft. De hænger sammen, men de er adskilte. De er meningsgivende i både den ene rækkefølge og den anden.
"The Angel's Game" er en mørk roman hjemsøgt af personlige dæmoner, fortidens spøgelser og forkerte beslutninger. Det er en fortælling om en forfatter ved navn David Martin, der bliver besat og frastødt af en bog, han er blevet bedt om at skrive. Han er i en konstant moralsk kamp med sig selv – bør han fortsætte bestillingsarbejdet og skrive bogen færdig? Eller er han ved at skrive noget så eksplosivt, at han burde brænde sit manuskript, før det sætter ild til verden? Hvilken pris har han solgt sin bog og sig selv for – og hvad er prisen for at trække aftalen tilbage?
"The Angel's Game" er en selvstændig fortsættelse på "The Shadow of the Wind". Den kan læses både før og efter dens forgænger i en selvvalgt kronologi. For selvom "The Angel's Game" er næste bog i Zafóns serie, udspiller den sig før "The Shadow of the Wind". Temaer, karakterer og steder binder de to romaner sammen i et voksende mysterie på tværs af tid og fornuft. De hænger sammen, men de er adskilte. De er meningsgivende i både den ene rækkefølge og den anden.
"The Angel's Game" er en mørk roman hjemsøgt af personlige dæmoner, fortidens spøgelser og forkerte beslutninger. Det er en fortælling om en forfatter ved navn David Martin, der bliver besat og frastødt af en bog, han er blevet bedt om at skrive. Han er i en konstant moralsk kamp med sig selv – bør han fortsætte bestillingsarbejdet og skrive bogen færdig? Eller er han ved at skrive noget så eksplosivt, at han burde brænde sit manuskript, før det sætter ild til verden? Hvilken pris har han solgt sin bog og sig selv for – og hvad er prisen for at trække aftalen tilbage?
“I stepped into the bookshop and breathed in that perfume of paper and magic that strangely no one had ever thought of bottling.”
Carlos Ruiz Zafón skriver om mennesker og om bøger. Om den konstante følelsesudveksling der foregår i det private rum mellem en læser og hans bog, om det som læseren læser ind i bogen, og om det budskab bogen videreformidler til læseren. Zafóns gotiske univers er fyldt med ekkoet fra tusinde fortællinger. Hele serien om de glemte bøgers kirkegård er en historie om historier, bøger om bøger. Det er en magisk, mytisk verden for enhver bibliofil.
Men hvor den første bog i serien, "The Shadow of the Wind", handlede om en dreng, der blev forelsket i bøger, handler "The Angel's Game" om en forfatter, der bliver korrumperet af bøger. Bøgerne fungerer som spejlinger af hinanden; de undersøger og omhandler begge en histories tilblivelse, at skrive, læse og fortælle. Begge bøger er umuligt medrivende, gotiske og dramatiske, men hvor "The Shadow of the Wind" er fyldt med håb, er "The Angel's Game" fuldstændig frarøvet håb.
I "The Angel's Game" skriver Zafón om en skribent. David Martin er en mærkværdig hovedperson, der er jaget af fortrydelser og under konstant påvirkning af en hjernesvulst, der befinder sig som en tikkende bombe i hans kranium. Bogen er fortalt med Davids egen stemme, og er derfor fyldt med feberhede hallucinationer som følge af Davids sygdom. Hvad David fortæller og oplever stemmer ikke altid overens med virkeligheden – som da David beskriver en ikke-voldelig episode med to forbrydere, og senere bliver modsagt ved opdagelsen af bloddråber på hans ansigt. I løbet af romanen bliver det mere og mere tydeligt, at David er upålidelig. Hallucinationer, overnaturlighed, og forskellige versioner af den samme hændelse giver romanen en ildevarslende karakter af et større djævlespil.
"The Angel's Game" er en historie uden en afrundet slutning eller endelig konklusion. Det er en håbløst dobbeltsidet roman, der skifter form og farve fra hver vinkel, man betragter den fra. Jeg er endnu ikke nået frem til en konklusion. Jeg er ikke i stand til at beslutte mig, til at fremane et svar på den gåde, Zafón har gemt inde i sin snævre ordlabyrint. I tre hele dage var jeg opslugt og fortabt, jeg vandrede igennem Barcelonas mørke gader sammen med en talentfuld forfatter, som levede i en verden af skygger, spindelvæv og edderkopper, fanget i et personligt helvede han selv havde bygget, tynget af presset fra den voksende hjernesvulst i hans indre. Var det hele en illusion? En hallucination? Eller var det noget helt andet, noget langt mere utænkeligt dystert, som gemte sig under tågesløret af en syg mands hjerne?
“The only way you can truly get to know an author is through the trail of ink he leaves behind him. The person you think you see is only an empty character: truth is always hidden in fiction.”
Zafón begynder sin bog med et mørkt forvarsel. Bogens første sætninger fortæller sin læser, at en forfatters sjæl altid ligger gemt i de bøger, han skriver. Det øjeblik en forfatter begynder at leve af sine ord, bliver han offer for sin egen forbandelse. For sælger man sine ord, sælger man sin sjæl. Og eftersom David Martin er en journalist og senere en forfatter, uddeler han små stykker af sin sjæl uden at ane det. Han mister sig selv.
Da David efter årevis af udmattende, mekanisk og formularisk skriveri indgår en aftale med en mørk fremmed om at skrive en bog, der kan blive til en religion, tager historien en skarp drejning og kolliderer med den tyske myte om Faust. For hvis bøger indeholder forfatterens sjæl, og David har indgået en fristende aftale med en fremmed – har han så solgt sin sjæl til djævelen selv? Det faustianske tema giver genlyd gennem romanen, sammen med talrige symboler i form af engle, djævle og fortabte sjæle.
I "The Angel's Game" efterlader Zafón et blækspor af intertekstualitet i hver eneste linje. Romanen har præmisset fra Dickens' "Great Expectations", mørket fra den tyske folkelegende om Faust, altimens romanen også undersøger Bibelens mekanismer og troens elementer. Andre bøger dukker op i historiens overflade, da David frekventerer både biblioteker, bogbutikker og aviser, og lader sine fingerspidser glide over rækker af bogrygge, stabler af bøger og vender knitrende papirssider med rystende fingre. Jeg kunne så let fortabe mig i alle bøgerne indeni Zafóns bog, efterhånden som han leder sin hovedperson igennem den enorme kirkegård af glemte bøger.
Det er længe siden, jeg har læst noget, der har fået mig til at gruble så meget som denne bog. Det er et smukt håndværk skabt af en mesterlig fortæller. Hver sætning skinner som en lille finpudset perle, og historiens mange niveauer skaber en imponerende dybde, der får bogen til at hænge i luften lang tid efter endt læsning. Zafóns skrivestil er en atmosfærisk oplevelse, der fremkalder ikke-eksisterende minder om mørke nætter på Barcelonas gadehjørner, et ensomt syn af en skrivemaskine i et forladt tårnkammer og en kildrende, prikkende, stikkende fornemmelse af at blive overvåget. "The Angel's Game" er en mystisk page-turner, der byder sin læser op til en omfattende skyggeleg. Og jeg vil ikke tøve med at opfordre jer alle til at lege med.
Carlos Ruiz Zafón skriver om mennesker og om bøger. Om den konstante følelsesudveksling der foregår i det private rum mellem en læser og hans bog, om det som læseren læser ind i bogen, og om det budskab bogen videreformidler til læseren. Zafóns gotiske univers er fyldt med ekkoet fra tusinde fortællinger. Hele serien om de glemte bøgers kirkegård er en historie om historier, bøger om bøger. Det er en magisk, mytisk verden for enhver bibliofil.
Men hvor den første bog i serien, "The Shadow of the Wind", handlede om en dreng, der blev forelsket i bøger, handler "The Angel's Game" om en forfatter, der bliver korrumperet af bøger. Bøgerne fungerer som spejlinger af hinanden; de undersøger og omhandler begge en histories tilblivelse, at skrive, læse og fortælle. Begge bøger er umuligt medrivende, gotiske og dramatiske, men hvor "The Shadow of the Wind" er fyldt med håb, er "The Angel's Game" fuldstændig frarøvet håb.
I "The Angel's Game" skriver Zafón om en skribent. David Martin er en mærkværdig hovedperson, der er jaget af fortrydelser og under konstant påvirkning af en hjernesvulst, der befinder sig som en tikkende bombe i hans kranium. Bogen er fortalt med Davids egen stemme, og er derfor fyldt med feberhede hallucinationer som følge af Davids sygdom. Hvad David fortæller og oplever stemmer ikke altid overens med virkeligheden – som da David beskriver en ikke-voldelig episode med to forbrydere, og senere bliver modsagt ved opdagelsen af bloddråber på hans ansigt. I løbet af romanen bliver det mere og mere tydeligt, at David er upålidelig. Hallucinationer, overnaturlighed, og forskellige versioner af den samme hændelse giver romanen en ildevarslende karakter af et større djævlespil.
"The Angel's Game" er en historie uden en afrundet slutning eller endelig konklusion. Det er en håbløst dobbeltsidet roman, der skifter form og farve fra hver vinkel, man betragter den fra. Jeg er endnu ikke nået frem til en konklusion. Jeg er ikke i stand til at beslutte mig, til at fremane et svar på den gåde, Zafón har gemt inde i sin snævre ordlabyrint. I tre hele dage var jeg opslugt og fortabt, jeg vandrede igennem Barcelonas mørke gader sammen med en talentfuld forfatter, som levede i en verden af skygger, spindelvæv og edderkopper, fanget i et personligt helvede han selv havde bygget, tynget af presset fra den voksende hjernesvulst i hans indre. Var det hele en illusion? En hallucination? Eller var det noget helt andet, noget langt mere utænkeligt dystert, som gemte sig under tågesløret af en syg mands hjerne?
“The only way you can truly get to know an author is through the trail of ink he leaves behind him. The person you think you see is only an empty character: truth is always hidden in fiction.”
Zafón begynder sin bog med et mørkt forvarsel. Bogens første sætninger fortæller sin læser, at en forfatters sjæl altid ligger gemt i de bøger, han skriver. Det øjeblik en forfatter begynder at leve af sine ord, bliver han offer for sin egen forbandelse. For sælger man sine ord, sælger man sin sjæl. Og eftersom David Martin er en journalist og senere en forfatter, uddeler han små stykker af sin sjæl uden at ane det. Han mister sig selv.
Da David efter årevis af udmattende, mekanisk og formularisk skriveri indgår en aftale med en mørk fremmed om at skrive en bog, der kan blive til en religion, tager historien en skarp drejning og kolliderer med den tyske myte om Faust. For hvis bøger indeholder forfatterens sjæl, og David har indgået en fristende aftale med en fremmed – har han så solgt sin sjæl til djævelen selv? Det faustianske tema giver genlyd gennem romanen, sammen med talrige symboler i form af engle, djævle og fortabte sjæle.
I "The Angel's Game" efterlader Zafón et blækspor af intertekstualitet i hver eneste linje. Romanen har præmisset fra Dickens' "Great Expectations", mørket fra den tyske folkelegende om Faust, altimens romanen også undersøger Bibelens mekanismer og troens elementer. Andre bøger dukker op i historiens overflade, da David frekventerer både biblioteker, bogbutikker og aviser, og lader sine fingerspidser glide over rækker af bogrygge, stabler af bøger og vender knitrende papirssider med rystende fingre. Jeg kunne så let fortabe mig i alle bøgerne indeni Zafóns bog, efterhånden som han leder sin hovedperson igennem den enorme kirkegård af glemte bøger.
Det er længe siden, jeg har læst noget, der har fået mig til at gruble så meget som denne bog. Det er et smukt håndværk skabt af en mesterlig fortæller. Hver sætning skinner som en lille finpudset perle, og historiens mange niveauer skaber en imponerende dybde, der får bogen til at hænge i luften lang tid efter endt læsning. Zafóns skrivestil er en atmosfærisk oplevelse, der fremkalder ikke-eksisterende minder om mørke nætter på Barcelonas gadehjørner, et ensomt syn af en skrivemaskine i et forladt tårnkammer og en kildrende, prikkende, stikkende fornemmelse af at blive overvåget. "The Angel's Game" er en mystisk page-turner, der byder sin læser op til en omfattende skyggeleg. Og jeg vil ikke tøve med at opfordre jer alle til at lege med.
“A writer never forgets the first time he accepted a few coins or a word of praise in exchange for a story. He will never forget the sweet poison of vanity in his blood and the belief that, if he succeeds in not letting anyone discover his lack of talent, the dream of literature will provide him with a roof over his head, a hot meal at the end of the day, and what he covets the most: his name printed on a miserable piece of paper that surely will outlive him. A writer is condemned to remember that moment, because from then on he is doomed and his soul has a price.”
Jeg er godt nok også blevet lidt småforelsket i Zafon! Jeg er igang med "The watcher in the shadows" og jeg håber den aldrig ender;) må bestemt få læst alle hans bøger!
SvarSletÅh, den må jeg sætte på min læse-liste. Den lyder vidunderlig!
SletJeg har indtil videre kun læst denne trilogi af Zafón, men jeg glæder mig til at læse mere!
http://www.alphageek.dk/Jane-Austen-Plaster.html
SvarSletLinket har ikke så meget med dit opslag at gøre. Men fandt det tilfældigt og kom til at tænke på dig og din blog :)
- Du har virkelig den mest vidunderlige blog
Åh hvor er det fint og sjovt! Tusind tak for link!
SletOg også tak for de søde, varmende, vidunderlige ord. Mange tak!
Wauw, hvis jeg ikke var overbevist i forvejen, så blev jeg det med det sidste citat. Så smukt. Så dystert. Så rammende! Jeg må simpelthen læse de bøger SNART! (:
SvarSletZafón skriver så mesterligt, og det er kun ét citat ud af mange. Bogen er fyldt med smukke øjeblikke og vidunderlig prosa. Det kan ikke anbefales nok!
Slet