torsdag den 1. januar 2015

“Whatever it is you're scared of doing, do it. Make your mistakes, next year and forever.”

Jeg var ved at skrive og udgive dette indlæg i går, men tiden fløj fra mig, og før jeg fik set mig om, skulle jeg ud af døren og ind i en bus; til nytårsfest med søde, sjove og støjende mennesker, som jeg skålede, dansede og sang med hele natten. Da vi stod på stolene, og klokken slog tolv, lykkedes det os at misse det magiske klokkeslet, så i stedet holdte vi vores egen nedtælling og hoppede ind i det nye år på det tidspunkt, der passede os. Jeg tog det som et godt varsel for det ventende år, for er det ikke altid smukt at kunne tage tingene i sit eget tempo? Det mener jeg af hele mit hjerte.
År 2014 har på mange måder været et skelsættende år. Et omvæltende år. Et år fyldt med forandringer og fremtidsbeslutninger. Blandt de store ting som jeg så sjældent lader fylde på bloggen, kan jeg se tilbage på et udannelsesforløb, der snart er nået til ende. Jeg har haft min sidste undervisningsgang, skitseret problemformuleringen til mit speciale, og jeg er i skrivende stund ved at udfylde de sidste huller i min uddannelse via ventende eksaminer. Jeg har været i praktik, og jeg har siden august haft en hverdag på Danmarks næststørste forlag, Lindhardt og Ringhof. Det er helt forunderligt at befinde sig et sted, som man altid har drømt om; bag bogkulissen og blandt manuskripterne.
Min kæreste Nico og jeg har fejret 8 år sammen, og jeg kan med lethed se os fejre mange år endnu. Midt i tunge beslutninger, en ny pendler-hverdag, skæve skemaer og forsvindende lidt tid, har han alligevel formået at være der for mig hvert sekund, jeg har behøvet ham. Han er min klippe.
2015 har budt på så mange jubelstunder og lykkeglimt. Fra 24års fødselsdag til sommerferie i Spanien og en lang, doven sommerferie med lange gåture, grillfester og bare ben. Fra valgfag i Kolding til venindebesøg i Nordjylland, København og Sønderjylland. Nye bekendtskaber og venskaber, spontane køreture og en søster lige i nærheden, altid klar til en times selskab.
Jeg har lært så meget, ændret mig en smule og tvunget mig selv ud af min vanedannende komfortzone. Jeg har uddelt talrige skulderklap fra mig til mig, og jeg er begyndt at have en skarpere idé om, præcist hvor meget man kan udrette, når man tør begå en fejltagelse. Eller ti. Eller tyve. Deraf det legendariske Neil Gaiman citat i overskriften og nedenfor.

Blogmæssigt har året været et sandt eventyr. I starten af året fejrede jeg 1000 læsere, og for et par måneder siden steg tallet til 2000 læsere. Jeg er lykkelig for muligheden for at skrive en smule hver dag, og jeg er lykkelig for at der findes virkelige mennesker, der rent faktisk læser mine ord. Sommetider tror jeg, jeg glemmer det lidt, men når jeg standser op og overvejer situationen, gør det mig en anelse svimmel. Og så taknemmelig.
Paperback Castles har givet mig så mange muligheder. Åbnet så mange døre. Jeg har gæsteblogget for People's Press, været med til Laureatfest ved Politikens Forlag, været til bogbloggertræf, tidlige filmvisninger, er blevet opsøgt til flere forskellige interviews (bl.a. her) og fået tilsendt talrige bogpakker fra søde forlagsfolk, der rent faktisk er interesserede i min mening om en bestemt bog.
Men bedst af alt har jeg mødt mennesker, der gerne vil diskutere bøger med mig. Mennesker der har lyst til at nørde, til at fjolle og til at udveksle erfaringer og tanker om stort og småt. Paperback Castles er i sandhed mit internethjem – og jeg er så lykkelig for at have fast bopæl her, et lille slot i det store, uendelige internetland.
Jeg har mange tanker, planer og idéer for det ventende år. Både for bloggen og for livet udenom. Jeg har eksaminer, der skal overstås, et speciale der skal skrives, og en ny hverdag der skal struktureres. Lige om lidt er jeg færdig på universitetet og for første gang i mit liv, ved jeg ikke, hvad der skal ske efter sommerferien. Det er helt op til mig selv at afgøre, hvad år 2015 skal indeholde. Og det er nok dét, der gør det hele så spændende.

Godt nytår kære læsere. I har præget mit år 2014 langt mere, end jeg er i stand til at forklare. Jeg vil bare så gerne sige tak. Tak fordi I besøger mig her i mit paperbackslot. Jeg ønsker jer et glædeligt og lykkeligt år 2015. 

I hope that in this year to come, you make mistakes. Because if you are making mistakes, then you are making new things, trying new things, learning, living, pushing yourself, changing yourself, changing your world. You're doing things you've never done before, and more importantly, you're Doing Something.
So that's my wish for you, and all of us, and my wish for myself. Make New Mistakes. Make glorious, amazing mistakes. Make mistakes nobody's ever made before. Don't freeze, don't stop, don't worry that it isn't good enough, or it isn't perfect, whatever it is: art, or love, or work or family or life.
Whatever it is you're scared of doing, do it. Make your mistakes, next year and forever.” – Neil Gaiman

16 kommentarer:

  1. Også godt nytår til dig, Rikke! Selvom jeg ikke læser i nærheden af blot en brøkdel af hvad du formår, så finder jeg virkelig meget inspiration herinde. Også inspiration som rækker langt udover litteratur og hvilken bog der skal være den næste i rækken. Det er så fint et univers du har fået skabt herinde, og på en og samme tid ville jeg ønske at mange flere kendte til dit lille hjørne er internetverdenen, men samtidig vil jeg også helst beholde det for mig selv af frygt for at magien går af det - giver det mening? I hvert fald tak for en skøn blog!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak! Jeg håber, at du er kommet rigtig godt ind i det nye år!

      Jeg er virkelig glad for, at du klikker forbi herinde og finder et eller andet, som du kan bruge. Det er så vidunderligt at høre! Og åh – hvor er du sød. Uanset hvor mange eller hvor få der læser med, håber jeg dog på, at bloggen vil forblive, hvad den er: et frirum for mig (og måske også for andre bogelskere?). Det er i hvert fald intentionen med det hele, altid. <3

      Slet
  2. Happy New Years to you too!

    SvarSlet
  3. Rigtig godt nytår til dig også Rikke.

    Jeg har fulgt din blog gennem mange måneder men kommenterer ikke så ofte....og hvordan skulle du så egentlig huske, at der faktisk er nogen herud i det virtuelle rum, der læser dine fine ord? :) Jeg er rigtig glad for din blog - også selvom jeg ikke altid skriver en kommentar.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, tusind tak. Det betyder alverden for mig at høre! Det er nemlig rart sommetider at få et lille livstegn i form af en kommentar. Og det smigrer mig sådan at vide, at folk læser med.

      <3 Gid dit 2015 bliver lykkeligt.

      Slet
  4. What a lovely way to capture a year - your video is so wonderful! I hope your 2015 is filled with equally beautiful moments.

    SvarSlet
    Svar
    1. Thank you! I hope so too and I wish you a wonderful 2015 as well!

      Slet
  5. Godt nytår, søde Rikke!

    Det har været en fornøjelse at følge dig og bloggen i 2014, og jeg glæder mig til at følge med i 2015 :-)

    Tak for et godt og velskrevet indlæg! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak du fine! :) Jeg håber også, du kom godt ind i det nye år :D

      Og åh! I lige måde. Jeg er så glad for at dele bogbloggerland med dig :)

      Slet
  6. Wish you successful year 2015 for all your plans and goals. The pick of quote by Neil Gaiman is just wonderful!

    SvarSlet
    Svar
    1. Thank you so much! I hope you'll have a wonderful year as well!

      And yes, isn't it? I adore Neil Gaiman and his 'Make Good Art'-speech.

      Slet
  7. Rigtig godt nytår, Rikke. Jeg har virkelig nydt at følge med herinde i løbet af 2014, og jeg glæder mig mindst lige så meget til at følge med i 2015 :)

    SvarSlet
    Svar
    1. I lige måde, søde Simone. Og tusind tak – jeg glæder mig også til at følge med hos dig i 2015 :)

      Slet
  8. Også et (forsinket) godt nytår til dig! :) Og tusind tak for dine søde ord. Det er så dejligt, at du læser med! :')

    SvarSlet
  9. Åh, det citat var lige præcis, hvad jeg havde brug for at læse. Glæder mig til at følge dine fremtidig eventyr <3

    SvarSlet